Danske forskere i Nature: Grønlands iskappe smeltede mindre end ventet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere i Nature: Grønlands iskappe smeltede mindre end ventet

Det var varmt under den seneste mellemistid, da temperaturerne i Grønland var op mod 8 grader celsius (+/- 4 grader) højere end et gennemsnit af temperaturen de seneste tusinde år.

Det bevirkede, at den grønlandske iskappe smeltede. Men afsmeltningen var langt mindre, end forskerne umiddelbart forventede.

»Indlandsisen i det nordvestlige Grønland var kun et par hundrede meter lavere end det nuværende niveau. Den grønlandske iskappe kan derfor kun have bidraget med mindre end halvdelen af den samlede havstigning på den tid,« siger Dorthe Dahl-Jensen, der er leder af Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Borehallen ved Neem-lejren var gravet et par meter ned under isen. (Foto: NEEM-projektet/Henning Thing) Illustration: NEEM-projektet/Henning Thing

Hun har stået i spidsen for det danskledede North Greenland Eemian Ice Drilling-projekt - normalt blot omtalt som Neem - der har udboret en 2,5 km lang iskerne i årene 2008-2010. Aktiviteterne blev officielt afsluttet i 2012, da lejren blev pakket sammen, og der blev pænt ryddet op på isen.

Eem er betegnelsen for den seneste mellemistid for mellem 130.000 og 115.000 år siden. Det var varmest de første 6.000 år af Eem-perioden, hvorefter temperaturen faldt først hurtigt og siden gradvist, før en ny istid begyndte.

Fra analyser af iskernens indhold af blandt andet oxygenisotopen 0-18 har forskerne kunnet bestemme temperaturen i denne mellemistid.

De kom frem til, at iskappen i det nordvestlige Grønland i perioden mellem 128.000 og 122.000 år, da det var allervarmest i Eem, faldt med 400 meter (+/- 250 meter). Da iskappen kom ud af forrige istid med mere volumen, end den har i dag, så var dens højde 130 meter lavere end i dag.

Det er et af hovedresultaterne af Neem-projektet, som er beskrevet i artiklen 'Eemian interglacial reconstructed from a Greenland folded ice core', der er offentliggjort i denne uges udgave af Nature.

Bag artiklen står flere end 100 forskere fra 38 forskningsinstitutioner verden over.

Dorthe Dahl-Jensen er artiklens hovedforfatter og har stået for analysen af de mange data.

Iskappen var stort set intakt i den varme periode

En måling af iskappen et enkelt sted kan ikke alene sige noget om, hvor meget afsmeltningen af Grønlands iskappe har bidraget til stigningen i havniveauet i Eem-tiden.

Sammenholdt med simuleringer af dynamikken i iskappen konkluderer Neem-forskerne dog, at den grønlandske iskappe kun har bidraget med to meter til verdenshavenes niveau, som dengang lå 4-8 meter højere end i dag.

Da afsmeltningen var størst, mistede iskappen højde med en hastighed af 6 cm om året. Samlet vurderer Neem-forskerne, at indlandsisen højst mistede en fjerdedel af sit volumen.

»Grønlands iskappe er ikke så følsom over for temperaturstigninger, som vi troede,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hun tilføjer, at den dårlige nyhed i den forbindelse er, at så må afsmeltningen fra Antarktis have været meget betydelig i Eem-perioden.

Det er velkendt, at dele af Vestantarktis er følsom over for temperaturstigninger, men Dorthe Dahl-Jensen peger på, at der findes områder af Østantartkis, der er ustabile.

Stabilt klima

Der har været spekuleret i, om et varmere klima også vil være et klima med hurtige temperaturudsving.

Iskernen viser dog, at det ikke var tilfældet i Eem-perioden. Set over korte tidsintervaller var klimaet meget stabilt.

Dorthe Dahl-Jensen mener dog ikke, at man nødvendigvis kan tage dette som en garanti for, at global opvarmning forårsaget af øgede CO2-udledninger vil have samme karakteristika.

Hun mener, at det er en helt andet form for eksperiment, vi i øjeblikket udsætter Jorden for.

Rekonstruktion af iskernen

Det har ikke været en enkel opgave at analysere iskernen, for dens lag har ikke ligget så pænt, som man kunne håbe, selv om Dorthe Dahl-Jensen selv personligt i sin tid udvalgte borestedet som værende et sted, hvor man kunne forvente, at det var tilfældet.

Til gengæld har det heller ikke været så slemt, som man kunne frygte, da forskerne måtte konstatere, at islagene i bunden ikke var pænt stablet oven på hinanden.

Iskappen på Grønland er opbygget af sne, der er faldet på overfladen, og som siden er presset sammen til is.

Det giver is-lag, der kan fortælle om variationer i klimaet fra år til år.
Mængden af vandmolekyler med O-18 i forhold til mængden af molekyler indeholdende den mere almindelige oxygenisotop O-16 er nemlig et mål for temperaturen, da nedbøren faldt.

Det var en opdagelse, som grundlæggeren af dansk iskerneforskning, Willi Dansgaard (1922-2011), gjorde i 1952.

I de øverste 2.200 meter af den 2.540 meter lange Neem-iskerne ligger lagene pænt over på hinanden.

Det svarer til hele den nuværende mellemistid og den seneste istid, der begyndte for 115.000 år siden. Denne periode er dog allerede godt dokumenteret via NGrip-iskernen fra 2004.

Når man kommer ned i det interessante materiale fra Eem-perioden, er lagene foldet sammen, som allerede Nature-artiklens overskrift indikerer 'Greenland folded ice core'.

Foldningen af lagene i bunden skyldes dynamiske bevægelser i iskappen, som bevirker, at isen flyder fra midten ud mod kanten, og opvarmning af isen nedefra forårsaget af 'kogeøer' i underlaget.

Det betyder, at man slet ikke har fundet islag i perioden 114.000 til 108.000 år siden Neem-iskernen.

Is fra perioden for 118.000 til 115.000 år siden findes derimod hele tre gange efter hinanden i en dybde mellem 2.201 meter og 2.418 meter - hvoraf islagene de to af gangene ligger i omvendt rækkefølge.

Endelig findes der uforstyrrede lag fra perioden 128.500 til 118.000 år i en dybde mellem 2.418 meter og 2.432 meter.

»Her var vi heldige,« indrømmer Dorthe Dahl-Jensen, »for dette interval indeholder begyndelsen af Eem-perioden, hvor klimaet var varmest.«

Isen smeltede i 2012

I disse lag kan man se, at der har været smeltning af på toppen af iskappen, idet iskernen indeholder spor af genfrossent smeltevand.

Under afslutningen af aktiviteterne på isen i juli 2012 oplevede man også, at isen smeltede - ja det regnede ligefrem på et tidspunkt - som resulterede i dannelse af genfrosne islag fra smeltevandet under overfladen.

»Det var en ekstrem begivenhed, men den nuværende opvarmning gør overfladesmeltning mere sandsynlig i fremtiden,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Spor af sne fra forrige istid

Det er bl.a. ved at sammenholde Neem-iskernen med den tidligere udborede NGrip-iskerne, der går 123.000 år tilbage, at det er lykkedes at rekonstruere Neem-iskernen.

I de nederste omkring 100 meter af iskernen er lagene for sammenrodede til, at det er lykkedes at rekonstruere iskernen.

Data tyder dog på, at der her findes is fra forrige istid - måske endog også helt i bunden is fra mellemistiden før Eem, som det nok vil være værd at studere på den ene eller anden måde.

Dokumentation

Eemian interglacial reconstructed from a Greenland folded ice core

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er et uhyre væsentligt resultat der her er opnået. Willi Dansgaard var den der startede hele denne udvikling i vor faktiske forståelse af klimaforandringer tilbage i tiden.
Jeg deltog selv i 1981 i den feltkampagne, der borede til bunden af isen ved radarstationen Dye3. Det var en fantastisk oplevelse at være med i dette team og med i dette projekt. Dette meget lange forløb har nu fundet en foreløbig afslutning og opklaring med resultatet at der i Eem mellemistiden var en betragtelig iskappe på Grønland.
Godt job og tillykke til Dorthe og alle de andre.

Der er hermed tilvejebragt en helt basal og faktisk viden om klimaets opførsel.

Den fremtidige udvikling af klimaet kan ikke bare fremregnes på grundlag af bar matematisk modellering. Her ligger betydningen af dette projekt

Torben Risbo
Geofysisk Afdeling
Niels Bohr Instuttet

  • 0
  • 0

Her er en god lille video med et foredrag om hvordan iskerner bruges til at sige noget om fortidens klima, og ikke mindst klimaændringer.

Tak for din interesse, men du glemte et link til videoen.

  • 0
  • 0

Hvad er så havet stigning,
hvordan er stigningen som følge af årene og
hvad er havets tempertur, som følge af årene?

Danmark er jo ved næsten, at "flyde" oven på. Hvordan er det for Danmark?

Jens

  • 0
  • 0

mener jeg ikke har den store betydning for klimaet som sådan..Jorden har sin egen cyklus, og landes forlaringer på det modsatte er en måde at pålægge folk afgifter...Vi kan intet gøre ed det...Selv en enkelt stor vulkan i udbrud kan ødelægge hele jorden for menneskets eksistens..

  • 0
  • 0

I artiklen står der et sted at ""afsmeltningen i Antarktis må have været støre end "man forventede".

Det må da være en eklatant fejl at påstå at der sker en "afsmeltning" i Antarktis.

Her er temperaturen så lav at afsmeltning ikke forekommer!

Mon ikke mysteriet kan løses ved at henvise til f. eks. Henrik Svensmarks påpegning af Antarktis isens udbredelse - som lige nu er på tilbagetog som følge af afbrækning af is fra en hylde dernede. Det er en helt naturlig variation i Antarktis vistnok. Men afsmeltning er der bestemt ikke tale om!

Fornylig så man også artikler om at bundfrossen is på kontinentalhylderne måske var ved at løsne sig og ville bidrage til en enorm forøgelse af vandstanden. Det er da vist også en and, idet isen på kontientalhylderne jo ikke må formodes at have vøæsentligt større volumen i smeltet tilstand end det vand som fortrænges af den bundfrosne is. I så fald må isens tykkelse over havniveau jo være mere end 10% af havdybden for i det hele taget at give en volumenforøgelse i smeltet tilstand. Tallene må på bordet synes jeg for at sandsynliggøre denne påstand.

Kort sagt når der skrives om disse emner er det som om alt kan tages med - og intet væsentligt er værd at nævne. Husk dog lige på at det er ingeniørernes ugeblad vi taler om her - ikke Se og Hør!

  • 0
  • 0

@Niels,

Fornylig så man også artikler om at bundfrossen is på kontinentalhylderne måske var ved at løsne sig og ville bidrage til en enorm forøgelse af vandstanden. Det er da vist også en and

Ja, det sagde Dorthe-Dahl, men det er ikke bare en and, det er dumpekarakter i fysik.
Hvis bundfrosser i vrister sig løs og driver op til overfladen, som vil vandstanden falde - ikke stige som Dorthe mener. Har isforskere ikke lært om Arkimedens lov?

  • 0
  • 0

I Skovbruget udvikler Naturen sig også - med Årstiderne - om det så er de fire eller om det er Tiderne, der skifter.

MEN ... Naturen har nogle Tippingpoints, "det er ligesom et køkken" - ligesom at lave Mad, der pludseligt er brændt på -- bare fordi man vendte Ryggen til ... for længe. Ukrudtet gror, og pludselig ... i en Sommerferie ... er de små Planter døde ... Naturen holder ikke Ferie ...

I Skovbruget laver vi små Forsøg, FORSØJ kalder vi dem ... de kommer jo ikke i "Nature". Det essentielle ved at være Forstmand er, at man lærer/ kan aflæse Skoven OG hvad Forgængeren har gjort forkert ... for han er der ikke ... men vi har en PLAN (normalt revideres den med 30 års Mellemrum) ... ellers kan flere Generationer ikke videregive Intentioner og Erfaringer. Vi kan ikke sådan som Forskerne "bevise" hvorfor noget lykkes eller ikke, det vil jo kræve "Gentagelser" ... Bøgen bliver op til 350 år gammel, Egen over 1000 år, Douglas afløses efter 600 år af Thuja og "Gud ved" hvor det ender - derovre i Amerika.

Enhver idiot, kan dog se, når et træ dør, og det kan let eftervises.

Når jeg nu laver PJAT og undeholder og når mine indlæg ikke får lov at stå ... haben wir anderen Metoden :-) ...

TEST: man tager:

En sneflade, ren nyfalden sne i et passende lag. (det kom af sig selv)

Jeg "lagde så og gjorde så" med 30 cm´s mellemrum

SORT MÅTTE med hårene nedad,

Sort MÅTTE med huller (ribber)

Den tørrede Mistelten (naturlige, almindeligt forekommende plantedele)

Sand og skidt fra Trappen, udstrøet med let hånd, (det der før var under den ribbede måtte)

Spånplade (af træ) med hvid melaminbelægning

Flødebollebakke af klar Plastik (altså faktisk et "drivhus")

en Ølflaske (Juleøl - grøn) den faldt ned i Sneen og derfor, OM IGEN!

en Ølflaske, lagt forsigtigt ovenpå Sneen

gul sne - (tænk selv)

og bag ved hele rækken strøede jeg Kakao - pulver, så god det lod sig gøre, for det fløj over et stort areal, med Vinden ... i aftes.

Prøv det selv! Jeg ved godt, at det er "umuligt" at efterligne dette "forsøj" men resultatet er utvetydeligt eller hedder det utvetydigt?

I Kælderlejligeden der hvor jeg bor, sidder 4 unge mennesker. Jeg beder dem om at være vidner ... de kan godt se, hvor det smelter hurtigst og omvendt, uden nogen tvivl. Jeg snakker lidt for meget og så er det, at June på 18 siger." Thomsen, det regner!" Så går vi naturligvis ind ...

De unge mennesker ved hvor sneen smelter sidst ... og jeg ved, hvor den smelter FØRST. De er slet, slet ikke så U - effen, de unge i dag. Da forsøget ikke kan eftergøres får Ingeniøren.DK "vores" resultat fra Plænen.

Det Gran, Bøgegrene mm. som jeg ville bruge til Juledekorationer, fik jeg aldrig lavet. Dette materiale, der holder Sneen oppe og Lufter den, holder på Jordens varme - som en Skovbund - lige der, smeltede Sneen først.

Det vidste jeg da godt ... men hvad betyder alt det man VED, hvis det ikke kan "bevises" ... ikke en Pind.

Nu håber jeg ikke, at dette indlæg bliver slettet, for der står faktisk, at Ingeniøren ikke vil ....

De fire unge Mennesker så det ikke, de så kun straks det, jeg præsenterede for dem, selvom Grenene har ligget siden før den 1. december.

Nu holder jeg min Kæft og får lavet de Juledekorationer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten