Danske forskere i Nature: Gamle spændinger skabte Nordatlanten

Var det enorme kræfter fra Jordens dybere indre? En stor boble varmt opstigende materiale, der fungerede som kickstarter? Eller slagstyrke fra pladernes egen indbyrdes skurren og trykken mod hinanden?

Nej, svaret på, hvorfor kontinentalpladerne for 62 millioner år siden pludselig og særdeles voldsomt rev sig løs fra hinanden, dannede Nordatlanten og gav os det verdenskort, vi kender i dag, er snublende nær os selv. Faktisk lige under vores fødder.

Spændingerne fra tidligere forskydninger havde lagret sig i Jordens stive yderste skal, indtil spændingerne blev stærke nok til at presse kontinentalpladerne fra hinanden. Adskillelsen resulterede blandt andet i, at Norge og Grønland, som dengang lå klos op ad hinanden blev adskilt - endda med Atlanterhavet imellem sig.

Bag det opsigtsvækkende forskningsresultat, som gør op med den dominerende forestilling om en stor boble varmt materiale som igangsætteren bag Nordatlantens dannelse, står de to århusianske forskere Søren Bom Nielsen og Erik Thomasen fra Geologisk Institut samt Randell Stephenson, Faculty of Earth and Life Sciences ved det hollandske Vrije Universiteit.

Belyser jordskælv, vulkaner og oceaners forsvinden

Den nye viden er givtig, da den leverer fundamentale oplysninger om drivkræfterne bag kontinentaldriften, hvilket letter forskningen om forhold som oceaners dannelse og forsvinden, årsagen til jordskælv og aktive vulkaner, foldning af stenmaterialet i bjergkæder, fossile dyrs og planters udbredelse og endelig kontinenternes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den geologiske historie.

Opdagelsen, som er trykt i tidsskriftet Nature, blev udelukkende til i en kombination mellem geofysik og palæontologi, studiet af fortidens dyr og planter.

Frugtbar faggrænse-kombination

Palæontologen Erik Thomsen konstruerede en nøje aldersbestemmelse af danske aflejringer af kalkskallede mikroorganismer.

Optegnelsen afdækkede, at for 62 millioner år siden fandt en voldsom udløsning af spændinger sted i det europæiske kontinent, og at denne spændingsudløsning skete, samtidig med at der opstod vulkanisme i Nordatlanten.

Geofysikerne Søren Bom Nielsen og hollænderen Randell Stephenson kunne herefter med teoretiske geofysiske modeller vise, at udløsningen af spændingerne måtte skyldes dannelsen af et omfattende system af revner og sprækker i området mellem Grønland og Norge, op forbi Nordpolen og over til Sibirien. De kontinentale plader fik derved mulighed for hurtigt at forskyde sig i forhold til hinanden, så spændingerne blev udløst.

Dannelsen af sprækkesystemet var den første fase i den adskillelse af Nordamerika-Grønland på den ene side og Europa-Asien på den anden, der i dag er blevet til Nordatlanten og det arktiske ocean.