Danske forskere har sekventeret hestegenom ud fra en 700.000 år gammel knogle
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere har sekventeret hestegenom ud fra en 700.000 år gammel knogle

Forskerne ved Center for Geogenetik på Københavns Universitet har taget et afgørende ryk i sekventering af ældgammelt dna.

I Nature fremlægger Ludovic Orlando, Eske Willerslev og en lang række andre forskere fra ind- og udland en imponerende dna-analyse, der som resultat har givet et fuldt genom ud fra en hesteknogle med en alder på 700.000 år.

Genomenet er dermed næsten ti gange ældre end den hidtidige rekord, som er et genom for Denisova-mennesket – en uddød fjern slægtning til neanderthalerne – som er baseret på en knogle, der er vurderet til at være 80.000 år.

Læs også: 'Denisova-pigens' genom kortlagt ud fra knoglestump

Ikke alene viser analysen, at der er muligt at analysere meget ældre materiale, end det hidtil har været anset for muligt. Forskningsresultatet rykker også ved vores viden om hestens udviklingshistorie.

Przewalski-hesten, der er genudsat i det vestlige Mongoliet. Billedet er taget i januar 2010, da temperaturen var minus 47 grader celsius. Alle heste overlevede denne ekstreme kulde. (Foto: Claudia Feh, Association pour le cheval de Przewalski) Illustration: Claudia Feh

Ved at sammenligne genomet med et genom for en hest, der levede for 43.000 år siden, en nulevende Przewalski-hest og æsel har Ludovic Orlando og co. fundet, at den seneste fælles forfader til hestefamilien (Equus) levede for 4-4,5 millioner år siden. Det er dobbelt så lang tid siden, som man tidligere har vurderet.

Forskerne har også kunnet fastslå, at størrelsen af hestepopulationen har varieret betydeligt de seneste to millioner år - ikke mindst under store klimaforandringer.

De har desuden kunnet fastslå, at Przewalski-hesten, som er den eneste ægte vilde hest tilbage i verden (vilde heste i Australien og andre steder er i virkeligheden domesticerede heste, der er undsluppet), ikke er blandet med domesticerede heste.

Analysen viser, at Przewaldski-hesten og de domesticerede heste skiltes ad for mellem 38.000 og 72.000 år siden.

Det er fundet af en knogle i 2003 i et permafrostlag ved Thistle Creek i Yukun-territoriet i Canada – tæt ved Alaska – der har gjort det muligt at bestemme genomet. Netop fordi knoglen har været opbevaret meget koldt i jorden, har dna-materialet været så velbevaret, at forskerne har kunnet sekventere genomet.

Menneskets udviklingshistorie er også i spil

Craig Millar fra University of Auckland, New Zealand og David Lambert fra Griffith University, Australien, skriver i en kommentar i Nature, at det repræsenterer et skridt på vejen mod analyser af 1 million år gammelt dna-materiale.

De peger på, at det måske derved bliver muligt at få genomisk information om Homo heidelbergensis og Homo erectus, som rundt regnet levede for henholdsvis en halv million og en million år siden.

Det vil sammen med genomer for Denisova-mennesket og neanderthalerne kunne give afgørende ny information om menneskets udviklingshistorie, påpeger Millar og Lambert.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten