Danske forskere har positiv holdning til Open Access - men adfærden halter
Danske forskere inden for teknik og naturvidenskab støtter ideen om, at forskningsartikler frit og gratis skal være tilgængelige på internettet - og de frygter ikke, at dette vil føre til lavere kvalitet af forskningsartiklerne.
Helt konkret støtter 75 pct. en anbefaling fra Open Access-udvalget nedsat af Videnskabsministeriet om, at der udformes en national politik, der, så vidt det er muligt, giver fri adgang til forskningsresultater fra offentlig støttet forskning.
I dag kræver det kostbare abonnementer, hvis man ønsker at studere de resultater, som kommer ud af offentlig finansieret forskning.
I diskussionen om Open Access har det i flere tilfælde været hævdet, at kravet om fri tilgængelighed vil føre til ringere kvalitet, idet det vil underminere det nuværende system. Denne frygt deler de adspurgte forskere dog ikke. Hele 71 pct. mener ikke, at Open Access vil gå ud over kvaliteten.
Positiv holdning men ingen handling
Den positive holdning kommer imidlertid ikke til udtryk i adfærden omkring Open Access.
Halvdelen af forskerne i undersøgelsen svarer, at de aldrig eller næsten aldrig selv gør deres forskningsartikler frit tilgængelige ved at arkivere en kopi af artiklen i et Open Access-depot, til trods for at sådanne depoter allerede findes på danske universiteter.
Kun omkring hver femte af de adspurgte svarede, at de altid eller næsten altid arkiverer kopier af deres forskningsartikler.
Tilsvarende rater er kendt fra udlandet, og det er et problem ikke kun for interesserede privatpersoner og firmaer, der gerne vil følge med i forskningen - det er et problem for forskerne selv.
Kun hver tiende forsker svarer, at det altid eller næsten altid er muligt at finde en kopi af en forskningsartikel i et tidsskrift, som forskerne ikke umiddelbart har gratis adgang til via abonnement, via søgning på internettet med Google Scholar eller andre søgemaskiner.
Halvdelen af forskerne finder stort set aldrig en gratis-udgave af de forskningsartikler, som de ikke i forvejen har adgang til via betalte abonnementer.
Resultatet af undersøgelsen kommer ikke som den helt store overraskelse for direktør Alma Swan fra det britiske konsulentfirma Key Perspectives, som i mange år har beskæftiget sig med Open Access.
»Svarene understøtter klart konklusionen om, at fri og gratis adgang til forskningsresultater kun kan opnås ved at gøre selvarkivering til et krav,« siger hun.
Krav er vejen frem
Open Access-forkæmperen professor Stevan Harnad, der både er tilknyttet universiteter i Montreal, Canada og Southampton, England, fortalte på et møde i København i december, at uden et krav viser internationale undersøgelser, at man typisk kun opnår, at omkring 15 pct. af artiklerne bliver selvarkiveret.
Når et krav er indført, nærmer andelen sig inden for et par år hurtigt 100 pct. Og selvarkivering er ikke noget, som tager lang tid.
»Det tager mindre end ti minutter at forsyne hver artikel med metadata i form af forfatter, titel, tidsskrift, dato osv.,« siger Stevan Harnad.
Selve arkiveringsformen er efter hans opfattelse mindre væsentlig.
Det kan ske i lokale arkiver på de enkelte universiteter, det kan være i nationale arkiver eller i fagspecifikke internationale arkiver som Arxiv.org, som fysikerne har brugt siden 1991.
Stevan Harnads pointe er, at artiklerne alligevel vil blive fundet via søgemaskiner som Google Scholar.
Udspil på vej fra ministeren
Ingeniøren har gennemført undersøgelsen for at kende forskernes holdning og adfærd før videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen om kort tid forventes at komme med et konkret udspil til, hvordan forskningsartikler kan gøres frit tilgængelige for alle.
Det sker på baggrund af en række anbefalinger fra et Open Access-udvalg, som blev nedsat i 2009, og som for ti måneder siden kom med en rapport med 16 konkrete anbefalinger.
Efter en høringsproces hen over sommeren sidste år er der sket mindre justeringer i anbefalingerne, men den primære anbefaling er fortsat, at der formuleres en national politik omkring Open Access til alle forskningsartikler, der er baseret på forskning, der helt eller delvist er offentligt finansieret.
Det er sådan set ikke overraskende, for det er et krav, som den danske regering har accepteret i 2007 i forbindelse med en fælles EU-erklæring på området.
Bestræbelserne for at indføre Open Access i Danmark har primært været drevet af forskningsbibliotekerne, som også har domineret Open Access-udvalget.
Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, repræsenteret ved formanden Jørgen Burchardt, har som tidligere beskrevet i Ingeniøren følt sig sat på sidelinjen i den diskussion. Hos foreningen frygter man, at indførelsen af Open Access vil underminere de mindre dansksprogede tidsskrifters økonomi.
Holdningen til Open Access i forskerkredse har derimod ikke været undersøgt før nu.
Ingeniøren har foretaget spørgeskemaundersøgelsen ved at sende en opfordring direkte til ca. 1.500 forskere inden for naturvidenskab og teknik ved danske universiteter.
Det nøjagtige antal kendes ikke helt præcist, idet skønsmæssigt en tredjedel af disse opfordringer er sendt indirekte via enkelte universiteters kommunikationsafdelinger.
Vi har modtaget 470 svar. Det er under alle omstændigheder en meget høj svarprocent.
Alma Swan fra Key Perspectives oplyser, at en svarprocent på sådanne undersøgelser over 5 pct. anses for godt.
