Danske forskere har kortlagt samarbejdet mellem bakterierne i tarmen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere har kortlagt samarbejdet mellem bakterierne i tarmen

Bakterier interagerer med hinanden. Nogle bekriger hinanden, andre samarbejder - men det har været småt med konkrete billeder af, hvordan samspillet i tarmen ser ud.

Nu har ny dansk forskning imidlertid kortlagt, hvordan dette samspil foregår.

I en artikel, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Microbiology, har forskerne sammenholdt alle tarmbakterierne og fundet ud af, at bakterierne i høj grad samarbejder, bl.a. ved at vige tilbage for hinandens aktiviteter, hvor de bestrider samme funktion, fortæller Damian Rafal Plichta.

Han er postdoc på DTU Bioinformatics og førsteforfatter på artiklen.

»Mikroberne ser i høj grad ud til at tilpasse sig hinanden, og det er vigtig viden i forhold til udviklingen af probiotika og forståelsen af sygdomme,« siger han.

»Skal probiotika virke, er du nødt til at kende økosystemet og forstå, hvordan det reagerer på andre bakterier med lignende funktioner. Ellers risikerer man, at det lukker ned for funktioner med gavnlig effekt,« lyder det fra Damian Rafal Plichta.

Læs også: Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv

Resultaterne stammer fra analyser af afføringsprøver fra 233 europæere indsamlet i forbindelse med EU-projektet MetaHIT (Metagenomics of the Human Intestinal Tract), hvor indbyggere fra Danmark og Spanien afleverede prøver til undersøgelsen.

DTU-gruppen er herefter dykket ned i tæt ved 700.000 gener fra 741 bakteriearter og har sammenlignet deres aktivitetsniveau, afhængigt af hvilke andre bakterier der var til stede i prøven.

Og her viste det sig, ligesom i dyreverdenen, at der ikke er plads til to med præcis samme funktion. Den ene vil på et tidspunkt blive udkonkurreret og uddø, hvis den ikke kan finde sin egen rolle i økosystemet.

Derfor – skriver forskerne – er det yderst praktisk, at bakterierne kan lukke ned for de funktioner, som overlapper med andre og måske mere effektive bakterier. Det redder sandsynligvis deres liv og bevarer den nødvendige mangfoldighed af bakterier i en sund tarm.

Læs også: Danske forskere: Levende bakterier i yoghurt er spild af penge

Kan hjælpe udviklingen af probiotika

Tidligere forskning har nemlig vist, at mennesker med en lav diversitet af bakterier i tarmen ofte også har større risiko for sygdomme som diabetes, astma og irritabel tyktarm. Derfor er det formentlig sundt med en rig tarmflora, og det er bl.a. denne høje grad af tilpasning arter imellem, der gør det muligt, mener forskerne.

For mange bakterier kan udføre det samme job med f.eks. at udvinde næring fra bestemte fødevarer, men de kan tilsyneladende på en eller anden måde mærke ud fra hinandens udskilte metabolitter, hvad der er brug for og ikke brug for, og justerer så adfærden derefter.

Damian Rafal Plichta erkender, at det endnu ikke er nogen nem opgave at bruge denne viden til praktiske formål – såsom udvikling af probiotika, der genopretter en balance. Men det er vigtigt at forstå, at probiotika kan virke forskelligt på mennesker med forskellig tarmflora.

Læs også: Arla vil udvikle probiotika til ældre og syge

Næste skridt for forskerne bliver at se på, hvordan bakterierne i tarmen reagerer, når de bliver introduceret for forskellige fødevarer.

»Vi kan se specifikke samspil mellem særlige arter, når bestemte fødevarer kommer i spil. Vi ved, at nogle kan nedbryde komplekse sukkerarter, mens andre ikke kan. Og sidstnævnte kan derfor ikke overleve uden de første,« siger Damian Rafal Plichta.

»Hvis vi kan sortere i, hvilke bakterier der er gode og dårlige for os, og kender disse samspil, får vi også bedre mulighed for at fremme de gode og ’udsulte’ de dårlige. Håbet er, at vi kan lære, hvilke arter der mangler, og så finde dem. Det indebærer også at finde frem til de arter, der kan overleve i et betændt miljø,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Derfor er det formentlig sundt med en rig tarmflora

Da mange sikkert kommer forbi, bliver følgende formidlet:

14. jul. 2016, politiken.dk: »Grøn kost ændrer dine tarmbakterier på 48 timer«:
Citat: "...
Professor: Drop nu ordet ’tarmflora’. Ordet ’tarmflora’ er fejlagtigt, gammeldags og vildledende. Ifølge professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen er det »rigtig mange år siden siden, at videnskabsfolk troede, at bakterier var en del af planteriget. Derfor er det fejlagtigt, når sammensætningen af tarmbakterier i tarmen kaldes for tarmflora. Det rette ord er ’mikrobiota’«, siger han..."

Dvs det rette navn for "tarmflora" er tarmmikrobiota.

-

Mon vegetarer faktisk har en ægte tarmflora...?

Mon Flora Danica også afbilder tarmbakterier?

  • 0
  • 0

Ja det har du og Oluf selvfølgelig helt ret i. Særligt hvis man tager flora bogstaveligt. Den korrekte latinske betegnelse er mikrobiota, og det er måske ved at være almindeligt brugt på dansk. Jeg tror nu de fleste forstår tarmflora alligevel.

  • 0
  • 0

Hej.

Nu er det nu en gang udtrykket tarmflora, som folk kender. Derfor synes jeg, at det er okay at bruge ordet tarmflora.

Jeg kommer ikke til at tænke på planteriget, når jeg bruger ordet tarmflora. Men det er der måsske andre der gør.

Der findes i dag mange forskellige tilskud af mælkesyrebakterier og bifidobakterier på markedet. Jeg selv tager 2 forskellige slags tilskud.

Disse tilskud kan være utrolig dyre. Og der er stor forskel på antallet af bakterier samt antallet af bakterie-arter i disse tilskud.

En person har advaret mod tilskud med betydelige mængder af den "gode" bakterie Lactobaccilicus Acidophilus, da hun mener, at den kan over-kolonisere dele af tarmen. Som privatperson får jeg en betydelig del af denne bakterie i tilskud, men jeg får også betydelige mængder af andre bakterier via tilskud.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten