Bakterier interagerer med hinanden. Nogle bekriger hinanden, andre samarbejder - men det har været småt med konkrete billeder af, hvordan samspillet i tarmen ser ud.
Nu har ny dansk forskning imidlertid kortlagt, hvordan dette samspil foregår.
I en artikel, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Microbiology, har forskerne sammenholdt alle tarmbakterierne og fundet ud af, at bakterierne i høj grad samarbejder, bl.a. ved at vige tilbage for hinandens aktiviteter, hvor de bestrider samme funktion, fortæller Damian Rafal Plichta.
Han er postdoc på DTU Bioinformatics og førsteforfatter på artiklen.
»Mikroberne ser i høj grad ud til at tilpasse sig hinanden, og det er vigtig viden i forhold til udviklingen af probiotika og forståelsen af sygdomme,« siger han.
»Skal probiotika virke, er du nødt til at kende økosystemet og forstå, hvordan det reagerer på andre bakterier med lignende funktioner. Ellers risikerer man, at det lukker ned for funktioner med gavnlig effekt,« lyder det fra Damian Rafal Plichta.
Læs også: Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv
Resultaterne stammer fra analyser af afføringsprøver fra 233 europæere indsamlet i forbindelse med EU-projektet MetaHIT (Metagenomics of the Human Intestinal Tract), hvor indbyggere fra Danmark og Spanien afleverede prøver til undersøgelsen.
DTU-gruppen er herefter dykket ned i tæt ved 700.000 gener fra 741 bakteriearter og har sammenlignet deres aktivitetsniveau, afhængigt af hvilke andre bakterier der var til stede i prøven.
Og her viste det sig, ligesom i dyreverdenen, at der ikke er plads til to med præcis samme funktion. Den ene vil på et tidspunkt blive udkonkurreret og uddø, hvis den ikke kan finde sin egen rolle i økosystemet.
Derfor – skriver forskerne – er det yderst praktisk, at bakterierne kan lukke ned for de funktioner, som overlapper med andre og måske mere effektive bakterier. Det redder sandsynligvis deres liv og bevarer den nødvendige mangfoldighed af bakterier i en sund tarm.
Læs også: Danske forskere: Levende bakterier i yoghurt er spild af penge
Kan hjælpe udviklingen af probiotika
Tidligere forskning har nemlig vist, at mennesker med en lav diversitet af bakterier i tarmen ofte også har større risiko for sygdomme som diabetes, astma og irritabel tyktarm. Derfor er det formentlig sundt med en rig tarmflora, og det er bl.a. denne høje grad af tilpasning arter imellem, der gør det muligt, mener forskerne. I Ingeniørens serie af megatendenser følger vi i disse måneder 'dine gode bakterier' – din såkaldte mikrobiota, som hjælper dig med at tygge maden og træne immunforsvaret, og som forskerne håber, kan udnyttes i kampen mod sygdomme.Dine gode bakterier
Følg med her.
For mange bakterier kan udføre det samme job med f.eks. at udvinde næring fra bestemte fødevarer, men de kan tilsyneladende på en eller anden måde mærke ud fra hinandens udskilte metabolitter, hvad der er brug for og ikke brug for, og justerer så adfærden derefter.
Damian Rafal Plichta erkender, at det endnu ikke er nogen nem opgave at bruge denne viden til praktiske formål – såsom udvikling af probiotika, der genopretter en balance. Men det er vigtigt at forstå, at probiotika kan virke forskelligt på mennesker med forskellig tarmflora.
Læs også: Arla vil udvikle probiotika til ældre og syge
Næste skridt for forskerne bliver at se på, hvordan bakterierne i tarmen reagerer, når de bliver introduceret for forskellige fødevarer.
»Vi kan se specifikke samspil mellem særlige arter, når bestemte fødevarer kommer i spil. Vi ved, at nogle kan nedbryde komplekse sukkerarter, mens andre ikke kan. Og sidstnævnte kan derfor ikke overleve uden de første,« siger Damian Rafal Plichta.
»Hvis vi kan sortere i, hvilke bakterier der er gode og dårlige for os, og kender disse samspil, får vi også bedre mulighed for at fremme de gode og ’udsulte’ de dårlige. Håbet er, at vi kan lære, hvilke arter der mangler, og så finde dem. Det indebærer også at finde frem til de arter, der kan overleve i et betændt miljø,« siger han.
