Danske forskere har kortlagt menuen hos gavnlig tarmbakterie
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Danske forskere har kortlagt menuen hos gavnlig tarmbakterie

Når Roseburia vokser på xylan e.g. fra rug eller frugt, er den specifikke transportør af xylan-fragmenter kritisk for vækst og konkurrence på foretrukne xylo-oligomerer, det mest rigelige protein, som cellen producerer. Dette fluorescerende mikroskopi-billede viser en immunfarvning af denne transportør på overfladen af Roseburia-celler. Illustration: DTU Bioengineering

Bakterien Roseburia intestinalis florerer i stor stil i vores tyktarm, og det er godt for os. Bakterien producerer nemlig smørsyre, eller butansyre, som er med til at holde tarmene sunde og immunsystemet robust over for bl.a. udvikling af visse typer kræft.

Derfor kan det godt betale sig at passe godt på sine Roseburia og andre beslægtede bakteriegrupper, bl.a. ved at fodre dem godt med deres livret – og måske endda fortygge maden for dem ved at tilsætte de rette enzymer, fortæller ph.d.-studerende på DTU Bioengineering Maria Louise Leth, som er førsteforfatter på forskningsartiklen, der netop er blevet publiceret i Nature Microbiology.

»Vi har som de første vist, hvordan bakterierne transporterer komplekse kulhydrater ind i cellen og nedbryder dem for os. Denne metode kan sandsynligvis bruges til flere typer bakterier, så man ude i fremtiden kan give patienter bakteriecocktails, hvor man præcis ved, hvad der er i, og kan give bakterierne en god madpakke med,« fortæller Maria Louise Leth, som har udført forskningen i samarbejde med sin ph.d.-vejleder, Maher Abou Hachem, og forskere fra DTU Food samt de to norske universiteter NMBU og NTNU.

Ved hjælp af i første omgang at studere databasemateriale over bakteriens kendte transportere og enzymer kunne forskerne i forsøg konstatere, hvilke af dem der gik i arbejde, når Roseburia fik mad.

Her kunne de se, at Roseburia foretrækker kulhydratkæder på 4-5 enheder, som den transporterer ind i cellen, hvor den i ro og mag tager for sig af retterne uden konkurrence fra andre sultne bakterier.

Læs også: Donorafføring på kapsel skal afhjælpe betændelse og irritabel tyktarm

Bakterien benytter sig af såkaldte xylanase-enzymer til at klippe de lange kulhydratkæder af xylan, som bl.a. findes i fuldkorns-cerealier som hvede og rug samt i frugt, op i mindre kæder a 4-5 enheder, og ved hjælp af såkaldte ABC-transportere får den bidderne ind i cellen.

Det betyder altså, at det kan betale sig at fodre bakterien specifikt med kulhydratkæder af denne længde, evt. ledsaget af ekstra xylanase-enzymer, som kan hjælpe fordøjelsen og formeringen på vej.

Roseburia er nemlig i skarp konkurrence med den uskadelige – men også knap så nyttige i denne kontekst – kollega Bacteroides spp., som også gerne spiser samme kulhydrater – dog foretrækker den lidt længere kæder, og derfor vil den holde sig fra de korte af slagsen, som man evt. kan fodre Roseburia med.

»Vi vidste godt, at Roseburia var vigtig for tarmfloraen, men det er som sagt første gang, at hele maskineriet med at udvælge og nedbryde komplekse kulhydrater er kortlagt helt ned på molekylært niveau,« siger Maria Louise Leth.

»Ved at være meget præcise med, hvilke sukkerkæder, enzymer og transportere man booster med, undgår man også at fodre andre bakterier, for eksempel sygdomsfremkaldende bakterier. Man kan gå meget præcist til værks,« siger hun.

Læs også: Giver sygdomme dårlig tarmflora – eller er det omvendt?

Tarmbakterier i vælten

At kende disse spisemønstre kan som sagt få indflydelse på opretholdelsen af den sunde tarmflora, eller mikrobiotaen, som er i stærk fokus for tiden.

Mikrobiotaen holder kroppen og immunsystemet i balance, og ubalancer efter f.eks. antibiotikabehandlinger eller sygdomme har derfor brug for at blive genoprettet.

I særligt grelle tilfælde griber nogle sygehuse til fæcestransplantationer fra donorer, hvilket har vist sig ganske effektivt, mens andre forskergrupper arbejder på tabletter, der kan tilføre gode bakterier på anden vis.

Flere kosttilskud fungerer som de såkaldte præbiotika, altså madpakker til bakterierne, så man øger deres chance for overlevelse og opformering, men ifølge Maria Louise Leth og Maher Abou Hachem booster disse andre typer bakterier, end dem, forskergruppen her har set på, bl.a. bifido-bakterier, som f.eks. findes i spædbørns tarme og tilføjes i mælkeprodukter.

Læs også: Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv

I martsudgaven af magasinet Dansk Kemi fortæller to forskere fra DTU Kemiteknik netop om det store arbejde, som forskere i hele verden udfører for at tilnærme modermælkserstatninger den virkelige vare.

I modermælk findes nemlig en forholdsvis høj koncentration af mælkeoligosakkarider, som næsten ikke findes i komælk, som erstatningsprodukterne er baseret på.

Det er ærgerligt, de disse kulhydrater netop er god føde for babys gode bakterier, og selv om både Nestlé og amerikanske Abbott har modermælkserstatninger på markedet med forhøjede koncentrationer af de mest udbredte kulhydrater til denne type præbiotika, er det en vanskelig arbejdsproces, fremgår det af artiklen.

Kroppen har brug for sin 'surdej'

Den danske mikrobiolog Inge Dorthe Hansen lancerede i 2005 sit eget middel Ladybalance, der afhjælper ubalance i skeden. Den har nemlig på same måde en beskyttende mikrobiota, som kan komme i ubalance og forårsage problemer.

Læs også: Sunde danske bakterier skal få kyllinger og grise til at vokse

Efter års erfaring konstaterer hun, at tilsatte bakterier (probiotika) er ganske fornuftigt, men den rette kost til dem er altafgørende.

»Grunden til, at kvinder har problemer, er, at vi ikke fodrer bakterierne ordentligt. Tilsatte mælkesyrebakterier kan måske afhjælpe ubalance, men det er mindst lige så vigtigt, at egne bakterier har noget at leve af,« siger hun.

Ladybalance indeholder derfor ikke mælkesyrebakterier som mange andre præparater i troen på, at det allerede eksisterende miljø i kvindens underliv ’blot’ skal boostes og komme til sin ret. Tabletterne består derfor af ren ’mad’ til disse bakterier i form af laktose.

Erfaringerne stammer fra Inge Dorthe Hansens fortid som mejeriingeniør, hvor hun arbejdede med at udvikle biologisk aktive foderstoffer til svin. Her viste erfaringerne, at det bedste, man kunne gøre for grisene, var at skabe gode vækstmuligheder for de gode bakterier ved at betænke dem i fodersammensætningen – i stedet for at gå efter sterile fodertrug eller tilsætning af nye bakterier i form af probiotika.

»Problemerne skyldes som regel ikke, at du ikke har den rigtige bakterie, men at du ikke har det miljø, der gør, at den kan dominere. Det kan være fornuftigt nok at udvælge probiotika-organismer, der har en god effekt for mikrobiotaen, men det er mindst lige så vigtigt, at der følger de rigtige næringsstoffer med,« understreger Inge Dorthe Hansen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det danske firma chr. Hansen forsker i udvikling af tarmbakterier der også understøtter hinanden. Det er naturligvis ikke tilstrækkelig at spise sunde tarmbakterier hvis ikke de får noget at leve af, så kosten har stor betydning.

Det er også en kendsgerning, at sunde mennesker kan spise alt og alligevel have en overvægt at sunde tarmbakterier, så spørgsmålet er så hvorfor?

http://www.bric.ku.dk/dansk/nyheder/2016/f...

  • 2
  • 0

Utrolig dejligt at der forskes i emnet og at det bliver viderebragt på ing.dk
Jeg er en "tørlagt sukker junkie" som efter adskillige års målrettet fokus på indtag af tilstrækkeligt med grøntsager og reduktion af kulhydrater igen har fået ordentlig blodgennemstrømning i mine ben, og som en bieffekt er blevet slankere!
Lige som nogle alkoholer er mere skadelige at indtage end andre, har jeg formodet at det samme gælder for de forskellige sukkerarter.
Der skrives meget om sukkers skadevirkning, men det er ikke lykkedes mig at finde noget på nettet som beskæftiger sig med en differentiering af de forskellige sukkerarters gavnlige/skadelige effekter!
Ovennævnte artikel er for mig et lys i mørket, men hvordan optimere jeg eks. vis mit fødeindtag til at gavne Roseburia ?
Ideelt vil jeg jo gerne have en hierarkisk inddeling af sukkerarter ud fra hvilke der er mest gavnlige og hvilke der formodes at være mest skadelige. Med den i hånden formoder jeg at jeg kan finde oplysninger om sukkerarternes forekomst i specifikke fødevarer.
Det fremgår jo tydeligt at I er specialiserede forskere, men vi er nok en del der vil være taknemlige for uformelle vurderinger og forslag til ovenstående.

  • 2
  • 0