Danske forskere har knækket koden til at fremstille nye fluorescerende farvestoffer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere har knækket koden til at fremstille nye fluorescerende farvestoffer

Sølv-nano-clusteret Illustration: RCSB PBD, (A.S. Rose, A.R. Bradley, Y. Valasatava, J.D. Duarte, A. Prlić, P.W. Rose (2018) NGL viewer: web-based molecular graphics for large complexes. Bioinformatics (doi:10.1093/bioinformatics/bty419), PDB ID: 6JR4, DOI: 10.1002/anie.201906766

Vil man i medicinsk forskning f.eks. vide mere om, hvordan celler deler sig, er det vigtigt at kunne holde meget nøje øje med dem.

Til den formål bruger man typisk fluorescerende farvestoffer, som man kan lyse på i vævet, og jo flere forskellige stoffer på farveskalaen des bedre.

På den måde kan man undersøge flere forskellige ting på én gang ved at lyse med forskelligt lys på cellerne.

Et af de seneste skud på farvestammen er de såkaldte nanoklynger af sølv og dna, som har vist sig både stabile og billige af producere. Og så er de robuste og kan klare flere år i køleskabet, hvis der er behov for et lager.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor kan man ikke lave mere synlige vejstriber?

Slipper for trial-and-error

De selvlysende klynger blev allerede fremstillet første gang for 15 år siden, men fremgangsmåden dengang var i høj grad baseret på ’trial-and-error’, fortæller lektor på Kemisk Institut, Tom Vosch, som nu har været med til at krystallisere disse molekyler, så det har været mulige at undersøge strukturen af disse klynger til bunds med røntgenstråler.

»Nu da vi kender strukturen, kan vi nemmere designe nye farver på en intelligent måde i stedet for at prøve os frem,« siger Tom Vosch.

Når sølv er interessant, skyldes det, at nanoklynger af sølv kan lyse temmelig kraftigt og ser ud til at være meget stabilt, fortæller han videre.

Selve farven af lyset afhænger formentlig af antallet af sølvatomer, og derfor er det også i den retning, den videre forskning blandt andet vil gå.

Læs også: Klaus vil redde fisk fra ammoniakdøden med lysende kemikalier

Billede af krystallet. Illustration: RCSB PBD, (A.S. Rose, A.R. Bradley, Y. Valasatava, J.D. Duarte, A. Prlić, P.W. Rose (2018) NGL viewer: web-based molecular graphics for large complexes. Bioinformatics (doi:10.1093/bioinformatics/bty419), PDB ID: 6JR4, DOI: 10.1002/anie.201906766

Næste skridt er andre antal atomer

I dag består den her producerede og analyserede klynge, eller cluster, af 16 sølvatomer, pakket ind i to dna-strenge, som laver en slags stillads, der former og stabiliserer klyngen af atomer. Disse dna-sekvenser er hentet fra tidligere videnskabelige artikler, hvor tusindvis af sekvensers evner til at forme forskellige clustre og binde til sølvet er blevet undersøgt.

»Det har bare ikke været undersøgt til bunds, hvorfor de formede clustre havde de egenskaber, de havde, hvilket gjorde det svært at udnytte mulighederne,« fortæller Tom Vosch videre.

Når klyngerne, som Kemisk Institut har arbejdet med, bliver belyst med grønt lys, udsender de et stærkt nærinfrarødt lys, men forventningen er, at der kan skabes nye farver til nye formål ved at justere på antallet af atomer.

Forskningsgrupper fra amerikanske Georgia Tech and Furman University har tidligere på året fundet strukturen af et sølvcluster, der udsendte grønt lys. Det bestod af otte atomer, formet som Karlsvognen.

»Næste skridt for os kan så være at undersøge, hvad der vil ske, hvis vi nøjes med f.eks. 12 sølvatomer. Lyset vil højst sandsynligt blive mere energisk, men der er mange parametre, der bestemmer, hvordan lyset i sidste ende bliver udsendt,« understreger Tom Vosch.

Emner : Nanoteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten