Danske forskere har identificeret mekanisme, der kontrollerer kræftenzym
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere har identificeret mekanisme, der kontrollerer kræftenzym

For at tumorer kan vokse, skal de have de rette vækstbetingelser. Derfor vil forskerne selvsagt gerne have mere viden om, hvordan man spænder ben for de betingelser.

En gruppe danske forskere er nu nået et skridt videre på vejen, da de har identificeret et protein, der kan være medkatalysator for, at tumorer vokser ved øget og utæmmet celledeling.

Det fortæller postdoc Sarah Dombernowsky, som i sin ph.d. har forsket i kræftrelaterede proteiner sammen med sin vejleder Marie Kveiborg og nu har fået de foreløbige resultater publiceret i Nature Communications.

»Vi har opdaget, at proteinet PACS-2 spiller en stor rolle for transporten af ADAM17-proteinet, som er involveret i celledelingen. Den viden håber vi på længere sigt kan hjælpe os til at bremse tumorers vækst,« siger Sarah Dombernowsky, som har taget sin ph.d. fra Biomedicinsk Institut og BRIC ved Københavns Universitet.

Læs også: Efter kræft-advarsel: Frankrig forbyder løssalg af Roundup

Når kræftceller deler og spreder sig, skyldes det ofte EGF-receptoren (epidermal growth factor), som også står for kroppens normale vævdannelse. Den bliver aktiveret gennem proteinet ADAM17, der frigiver signalstoffer, som binder og aktiverer EGF-receptoren. Så meget vidste forskerne allerede.

Forskerne har fundet ud af, at proteinet PACS-2 medvirker til, at ADAM17 drager ud mod celleoverfladen for at frigive signalstoffer, der medvirker til tumorvækst. Illustration: Københavns Universitet

Men hvordan man får ADAM17 til at dæmpe de uønskede signaler, er straks sværere. Derfor har man tidligere forsøgt at udvikle nye behandlingsmetoder til at hæmme ADAM17-proteinet direkte, men det gav desværre mange utilsigtede bivirkninger, da det kom til at gå ud over andre vigtige proteiner.

»Vi vidste, at der kunne være en fidus i at slukke ned for ADAM17-proteinets aktivitet, men man kan ikke bare gå ind med en græsslåmaskine og pløje det hele ned. Så rammer man typisk også andre proteiner, så folk bliver rigtig syge af bivirkninger,« siger Sarah Dombernowsky.

Derfor kan der være store fordele forbundet med, at Marie Kveiborgs gruppe nu har påvist, at det måske er muligt at dæmpe signalerne på en mere kontrolleret måde ved at sætte ind over for proteinet PACS-2.

Læs også: Personlig medicin skal bremse medicinudgifters himmelflugt

Måden, ADAM17 arbejder på, er ved at klippe molekyler af cellens overflade, hvilket øger celledelingen. For at gøre dette bevæger den sig til og fra cellens overflade og cellens indre. Derfor, understreger Sarah Dombernowsky, handler det om at forhindre proteinet i at komme ud på overfladen igen. Og netop den funktion bliver styret af PACS-2.

I den lange kæde af signaleringer, der regulerer ADAM17, har det nemlig vist sig, at PACS-2 er med til at holde ADAM17’s rute ind og ud af cellen kørende, så det handler om at få ADAM17 til at blive inde i cellen, når den på et tidspunkt i løbet af cyklussen havner der igen.

Hvad der sætter ADAM17’s rute i gang, ved forskerne ikke endnu, men der kan være meget at vinde ved at spænde ben for proteinet, selv om det har sat i gang, forsikrer hun.

Forskergruppen fandt frem til PACS-2 ved hjælp af et større siRNA-screen (små interfererende RNA-molekyler), som er en metode, hvorpå man kan slukke for udtrykket af individuelle gener i en celle.

Læs også: Sort uheld er hovedårsagen til kræft

Lektor Marie Kveiborg udførte dette screen for flere år siden med siRNA’er mod flere end 22.000 gener fra mennesket linet op i et laboratorium på det tidligere London Research Institute – nu The Francis Crick Institute.

Marie Kveiborg havde tusindvis af prøver linet op i London med gener, der skulle undersøges. Der er 96 prøver på hver plade. Illustration: Københavns Universitet

Her blev en af de vækstfaktorer, som ADAM17 kløver på celleoverfladen, mærket med grøn farve, og dernæst blev der slukket for ét gen ad gangen med siRNA. De celler, hvor et gen, krævet for ADAM17’s aktivitet, blev slukket via siRNA, og hvor ADAM17 derfor ikke var aktiv, forblev grønne. Sad der derimod stadig aktivt ADAM17-protein på ydersiden af cellen og klippede, forsvandt den grønne farve.

Screeningen resulterede i en liste med 81 proteiner, som hun kunne se manglede i de prøver, som var forblevet grønne og dermed måtte have en funktion, som stimulerede ADAM17’s arbejde.

»Vi skulle så vælge noget fra denne kæmpe liste, og det føltes som at finde en nål i en høstak. Men eftersom PACS-2 var et protein, som der allerede var lidt viden om, startede vi der,« fortæller Sarah Dombernowsky, der blev tilknyttet projektet for fire et halvt år siden.

»PACS-2 er et kendt transportprotein, som man ikke vidste så meget om, men man ved, at det sidder inde i cellen og er med til at bestemme, hvor andre proteiner bliver fragtet hen. Og man ved, at sygdomme kan opstå, hvis proteintransporten ikke sker på den rigtige måde,« siger hun.

Læs også: Ny undersøgelse fra DTU bekræfter mistanke om skadelige kemikaliecocktails

Valget af PACS-2 som fokusområde viste sig fornuftigt, for der var bid. Screeninger af cellelinjer fra kræftpatienter bekræftede tesen. ADAM17 har brug for ordrer fra PACS-2 for at returnere til overfladen efter en tur i cellens indre. Og kun på overfladen kan PACS-2 frigive vækstfaktorerne til EGF-receptoren og dermed vedligeholde den øgede celledeling i tumorerne.

Forskerne indgik et samarbejde med en forsker i USA, som havde nogle genmodificerede mus uden PACS-2-genet, og ved at undersøge de mus, fandt forskerne ud af, at celler fra musene, som forventet, havde mindre ADAM17-aktivitet på overfladen.

»Når man fjerner PACS-2, forsvinder meget af ADAM17-aktiviteten. Vores tanke er, at i stedet for at fjerne ADAM17 helt fra cellerne, da den som sagt også er vigtig for vævsbalancen og immunsystemet, så skulle man hellere begrænse aktiviteten selektivt ved at skrue ned for ADAM17,« siger Sarah Dombernowsky og understreger, at det under alle omstændigheder bliver vanskeligt helt at undgå bivirkninger, når man piller ved celleaktivitet.

Hvordan det konkret skal lade sig gøre at hæmme PACS-2-proteinets effekt på ADAM17 i mennesket, ved hun endnu ikke. Dette ligger i den kommende forskning, ligesom gruppen gerne vil vide, om der er nogle af de resterende 80 gener fra prøvepladerne, der kan vise noget nyttigt.

»Om vores viden kan bruges i praksis, ved vi ikke, men det tester vi nu på mus uden PACS-2, og så håber vi, at offentliggørelsen af vores forskning vil bidrage til resultater fra andre forskningsgrupper i verden også,« siger Sarah Dombernowsky.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Overskriften fremhæver et "kræftenzym", hvilket jeg formoder er det omtalte ADAM17. I artiklen synes det dog, at ADAM17 ikke som sådan er et "kræftenzym", men et generelt enzym som styrer celledeling. Hvis man hæmmer ADAM17, svarer det så ikke lidt til at brænde sin ager af, for at blive fri for skadedyr der spiser kornet?

  • 0
  • 0

Morten, din sammenligning holder ikke helt:

"Vores tanke er, at i stedet for at fjerne ADAM17 helt fra cellerne, da den som sagt også er vigtig for vævsbalancen og immunsystemet, så skulle man hellere begrænse aktiviteten selektivt ved at skrue ned for ADAM17"

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten