Danske forskere hacker immunforsvarets pinkode

Et samarbejde mellem forskere i immunkemi og bioinformatik har resulteret i et enestående stykke værktøj.

Forskerne har mere eller mindre afluret, hvordan immunforsvaret vil virke, når det skal bekæmpe sygdomme. Og det selv om at immunforsvarets succes afhænger af netop ikke at blive afluret.

Det er lykkedes forskerne at kombinere mange af de data, som immunforsvaret består af, i flere sammenhængende databaser. Forskerne kan så forudsige, hvordan immunforsvaret vil reagere, når vi bliver angrebet af en mikroorganisme.

Opdagelsen af immunforsvarets kode giver helt nye muligheder for at udvikle vacciner, eftersom forskerne nu i højere grad vil kunne udpege den specifikke del i eksempelvis et virus, som får immunforsvaret op på barrikaderne, forklarer professor Søren Buus, Laboratorium for Eksperimentel Immunologi på Københavns Universitet.

»Vi vil både kunne finde kandidater til vacciner, som kan hjælpe den enkelte, og som kan hjælpe alle,« siger han.

Værktøjet vil både kunne bruges i forbindelse med ét konkret sygdomstilfælde og i tilfælde af en epidemi.

Immunforsvaret er en kompliceret maskine, og der findes millioner af kombinationsmuligheder, der alle skal sikre, at mikroorganismer ikke kan snyde og omgå forsvarssystemet.

En særlig type molekyler i vores krop - de såkaldte vævstypemolekyler - er afgørende for vores immunsystem. Vævstypemolekylerne tager stikprøver af molekyler, der virker fremmede.

Stikprøverne af små stykker protein bliver præsenteret på cellens overflader, hvor immunforsvarets T-celle reagerer, hvis de viser sig at komme fra en fremmed organisme.

I alt er der identificeret omkring 5.000 vævstypemolekyler, og hvert menneske har et par stykker. Kombinationen af disse er også forskellig, så i alt forekommer der flere milliarder forskellige kombinationer. Det er en del af forklaringen på, at vi reagerer forskelligt på sygdomme, samt hvorfor immunsystemet er så kompliceret.

De mange forskellige kombinationsmuligheder skal ligeledes sikre, at mikroorganismer ikke kan indrette sig efter immunsystemet. For hvis det lykkes et virus at aflure, hvordan vævstypemolekylerne arbejder og forblive uopdaget inden i cellen, så vil denne mutation formentlig ikke være til megen gavn i en ny person, for denne har en anden kombination af vævstypemolekyler.

Bag forskningen står Center for Biologisk Sekvensanalyse, Biocentrum på DTU, og Laboratorium for Eksperimentel Immunologi på KU.

Dokumentation

Forskernes videnskabelige artikel

Emner : Medicin