Kathy Niakan, en britisk stamcelleforsker fra Francis Crick Institute i London, har ifølge avisen The Guardian søgt de britiske myndigheder om tilladelse til at redigere i generne på tidlige menneskefostre.
Årsagen er, at hun gerne vil finde ud af, hvilke gener der er ansvarlige for dannelsen af moderkagen, så hun på den måde måske også bliver klogere på, hvorfor nogle kvinder aborterer før terminsdatoen.
Forventningen er, at hun får sin tilladelse, da der kun er tale om laboratorieforskning og ikke om, at ægget efterfølgende skal udvikle sig i en kvindes livmoder og blive til et barn. I dag kan britiske forskere nemlig godt, med tilladelse, eksperimentere på fostre, hvis de bliver destrueret efter 14 dage.
Ifølge Sundhedsstyrelsen ligner det danske regelsæt det britiske på dette punkt. Det er tilladt at anvende befrugtede æg til forskning i 14 dage, hvis formålet er at blive bedre til at kurere sygdomme, øge chancerne for graviditet eller at forbedre teknikkerne til genetisk screening af æg for alvorlige arvelige sygdomme.
Dog skal forskningen altid godkendes af det videnskabsetiske komitésystem, og genetisk manipulerede æg må under ingen omstændigheder føre til graviditet.
Ifølge The Guardian deler forskerne sig i to grupper: dem, der kan gå med til genredigering på forskningsplan, og dem, der ikke kan. De fleste er dog enige om, at redigeringen ikke bør foregå på fostre, der senere skal fødes.
Tidligere på året skabte det både forundring og skræk, da kinesiske forskere offentliggjorde, at de havde foretaget genredigering i 86 befrugtede æg, som de havde fået fra fertilitetsklinikker.
Forskerne udtog den del af gensekvensen i fosteret, som var ansvarlig for blodsygdommen beta-talassæmi, og erstattede den med en ny for at se, om det kunne lade sig gøre. Mange af fostrene overlevede imidlertid ikke indgrebet, og en stor del af de levedygtige frastødte den indsatte sekvens og oplevede utilsigtede mutationer. Så forsøget blev stoppet.
Det skal dog siges, at fostrene aldrig var i nærheden af at kunne udvikle sig til levende babyer, da æggene var befrugtet af to sædceller og derfor indeholdt for mange kromosomer.
Værktøjet til redigering er det efterhånden udbredte CRISPR, som er så præcist, at det kan klippe enkelte bogstaver ud af en gensekvens og erstatte det med nye. De færreste forskere herhjemme bestrider effektiviteten i forskningsøjemed, men frygten for ’glidebanen’ eksisterer fortsat.
»Når ændringerne foretages i et tidligt fosterstadium, vil det medføre ændringer i individets kønsceller, og man kan godt sige, at det er uundgåeligt, at det vil ske, da reguleringen andre steder i verden vil se anderledes ud end vores,« siger lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Jacob Giehm Mikkelsen.
Glidebanen, som forskerne frygter, ligger i diskussionen om de såkaldte ’designer-babyer’, hvor alle arvelige ulemper kan redigeres ud, og børn desuden kan gøres klogere eller stærkere.
