Danske forskere: Genredigering af befrugtede æg er OK – til forskning!

Kathy Niakan, en britisk stamcelleforsker fra Francis Crick Institute i London, har ifølge avisen The Guardian søgt de britiske myndigheder om tilladelse til at redigere i generne på tidlige menneskefostre.

Årsagen er, at hun gerne vil finde ud af, hvilke gener der er ansvarlige for dannelsen af moderkagen, så hun på den måde måske også bliver klogere på, hvorfor nogle kvinder aborterer før termins­datoen.

Forventningen er, at hun får sin tilladelse, da der kun er tale om laboratorieforskning og ikke om, at ægget efterfølgende skal udvikle sig i en kvindes livmoder og blive til et barn. I dag kan britiske forskere nemlig godt, med tilladelse, eksperimentere på fostre, hvis de bliver destrueret efter 14 dage.

Danske regler ligner britiske

Ifølge Sundhedsstyrelsen ligner det danske regelsæt det britiske på dette punkt. Det er tilladt at anvende befrugtede æg til forskning i 14 dage, hvis formålet er at blive bedre til at kurere sygdomme, øge chancerne for graviditet eller at forbedre teknikkerne til genetisk screening af æg for alvorlige arvelige sygdomme.

Dog skal forskningen altid godkendes af det videnskabsetiske komitésystem, og genetisk manipulerede æg må under ingen omstændigheder føre til graviditet.

Ifølge The Guardian deler forskerne sig i to grupper: dem, der kan gå med til genredigering på forskningsplan, og dem, der ikke kan. De fleste er dog enige om, at redigeringen ikke bør foregå på fostre, der senere skal fødes.

Tidligere på året skabte det både forundring og skræk, da kinesiske forskere offentliggjorde, at de havde foretaget genredigering i 86 befrugtede æg, som de havde fået fra fertilitetsklinikker.

Forskerne udtog den del af gensekvensen i fosteret, som var ansvarlig for blodsygdommen beta-talassæmi, og erstattede den med en ny for at se, om det kunne lade sig gøre. Mange af fostrene overlevede imidlertid ikke indgrebet, og en stor del af de levedygtige frastødte den indsatte sekvens og oplevede utilsigtede mutationer. Så forsøget blev stoppet.

Det skal dog siges, at fostrene aldrig var i nærheden af at kunne udvikle sig til levende babyer, da æggene var befrugtet af to sædceller og derfor indeholdt for mange kromosomer.

Præcist genværktøj

Værktøjet til redigering er det efterhånden udbredte CRISPR, som er så præcist, at det kan klippe enkelte bogstaver ud af en gensekvens og erstatte det med nye. De færreste forskere herhjemme bestrider effektiviteten i forskningsøjemed, men frygten for ’glidebanen’ eksisterer fortsat.

»Når ændringerne foretages i et tidligt fosterstadium, vil det medføre ændringer i individets kønsceller, og man kan godt sige, at det er uundgåeligt, at det vil ske, da reguleringen andre steder i verden vil se anderledes ud end vores,« siger lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Jacob Giehm Mikkelsen.

Glidebanen, som forskerne frygter, ligger i diskussionen om de såkaldte ’designer-babyer’, hvor alle arvelige ulemper kan redigeres ud, og børn desuden kan gøres klogere eller stærkere.

Det mener danske forskere om genredigering af menneskefostre

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ser det ikke som en glidebane, jeg ser det som det endelige mål vi bør arbejde os hen imod. Ikke nødvendigvis kosmetiske ændringer, men ting der fjerne sygdomme, gør os sundere, stærkere og klogere er at foretrække. Vi har sat den naturlige udvælgelse ud af spil med vores sundhedsteknologi, derved viderefører vi gener som ikke burde videreføres, hvilket fører til en øget entropi i vores samlede arvemasse.

Derfor bør vi rydde op i generne hvis vi kan. Så længe at det er forsvarligt selvfølgelig.

  • 1
  • 1

Lægevidenskaben skal ikke "øge chancerne for graviditet", det er jo forrykt! Der er en grund til at de som ikke kan få børn ikke får det.

Er læger totalt uvidende om, at arter skabes og opretholdes ved udvælgelse? Åbenbart.

  • 1
  • 3

Peter, det er så dumt skrevet at man skulle tro man var havnet på Esktra Bladet. Du er tydeligvis ikke personligt bekendt med par som har fået opfyldt et ønske om børn med hjælp fra lægerne.

Rent bortset fra de mange følelsesmæssige aspekter som jeg næppe tror du kan relatere til, så er årsagerne til problemer med at blive gravid ofte gemt i bla. det faktum at mange, især højtuddannede, venter med at få børn til længe efter optimalt peak som starter i 16-års alderen og slutter i midt-tyverne. 10% af alle børn er i dag født med lægelig assistance, og du vil få endog meget svært ved at bringe dokumentation for at netop disse børn fører 'dårlige gener' videre. Tværtimod kunne du overveje om de højtuddannede ikke netop udgør intelligentsiaen i samfundet, og om ikke det er essentielt at netop denne gruppe fortsat reproducerer sig selv trods ændrede kulturelle adfærdsmønstre - og undfangelsesalder.

Ved siden af dette 'utilitaristiske' argument kan du næppe heller bringe dokumentation på at de mange andre børn af f eks fædre med dårlig sædkvalitet, mødre med PSO osv fremstår med 'dårligere gener' end resten af en generation.

Så tænk dig lige om inden du sviner en hel masse mennesker til med udtalelser vi skal tilbage til tredvernes racehygiejne for at finde tilsvarende.

Tænk hvis eftertænksomhed, empati og dannelse ikke var på tilbagegang - se det er da en dårlig udvikling, hvis noget er.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten