Danske forskere genmodificerer minigrise for at bekæmpe åreforkalkning

Forskere har fået et nyt våben i kampen for at behandle og forebygge åreforkalkning. En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har udviklet, hvad de selv betegner som verdens første transgene stordyrsmodel for åreforkalkning.

Normalt bruges transgene mus af forskere til at afsløre sygdommes opståen og udvikling. Når det gælder åreforkalkning, er mus for små til, at resultaterne automatisk kan overføres til mennesker. Derfor har forskerne ved Aarhus Universitet kastet sig over chokoladebrune yucatan-grise, der har størrelse og opbygning af hjerte-kar-systemet som menneskets.

Ved et genetisk kunstgreb med hjælp fra zebrafisk er det lykkedes forskerne at gøre grisene meget modtagelige for åreforkalkning. Metoden kaldes Sleeping Beauty og udnytter en genetisk evne i zebrafisken til at placere dna-sygdomsstrenge bestemte steder i grisens kromosom.

Læs også: Epileptiske zebrafisk afprøver dansk medicin

»Sleeping beauty-elementet bliver udstyret med et sygdomsgen, der fører til udvikling af unaturligt højt kolesterolindhold i blodet. Det er nu lykkedes at anvende fiskens genetiske værktøj til at frembringe transgene minigrise, der udvikler menneskelignende åreforkalkning,« fortæller lektor, ph.d. Jacob Giehm Mikkelsen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet i en meddelelse om projektet.

Åreforkalkning i mennesker udvikler sig skjult i årtier, før sygdommen pludselig fører til livstruende komplikationer i form af blodpropper i hjerte eller hjerne. I dag er der ikke gode metoder til at finde sygdommen i den tidlige fase.

Når minigrisene bliver fodret med fedtrigt foder, har forskningen vist, at det indsatte sygdomsgen giver svært forhøjet kolesterol og fører til åreforkalkning i hjertet og de store kar allerede i løbet af et år.

»Fordi minigrisene har en størrelse og opbygning af hjerte-kar-systemet, som vi kender det fra mennesket, kan medicinsk udstyr direkte afprøves i modellen. Blandt andet håber vi at kunne udvikle billeddiagnostiske teknikker, som er i stand til at visualisere, hvor og hvor meget aktivitet der er af åreforkalkning i kroppen,« forklarer lektor, cand.med., ph.d. Jacob Fog Bentzon fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Tværfagligt forskningssamarbejde

Forskernes opdagelse er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

På lang sigt vil metoderne kunne bruges til at identificere personer, som har behov for forebyggende behandling, og til at måle effekten af ny medicin og miljøfaktorer i kliniske studier.

Forskningsprojektet er lavet i et tværfagligt samarbejde mellem forskere med speciale i hjertemedicin, genetik og kloning inden for rammerne af forskningsfaciliteten Dagmar ved Aarhus Universitet. Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd, Lundbeckfonden, Hjerteforeningen og Højteknologifonden.

Dokumentation

AU: Transgene minigrise hjælperforskning i åreforkalkning

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor bruger man mon nu penge og kræfter på at genmodificere minigrise i dansk forskning? Effektiv og billig metode til behandling af åreforkalkning er opfundet allerede. I 1987 begyndte man på EDTA-behandling i Danmark. Åreforkalknings årsager er kun delvist kortlagt, men man ved at åreforkalkningssygdommen er under indflydelse af en lang række forskellige fakorer. Arvelighed spiller en rolle, men også forkerte kostvaner. mangel på motion, tobaksrygning og stress synes at være væsentlige faktorer. EDTA er en forkortelse for ethylen diamin tetra acetat, et kemisk stof, som har den egenskab, at det binder metalioner til sig. Stoffet blev brugt i behandlingen af forskellige metalforgiftninger , specielt blyforgiftning.

se landsforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA www.edta-patientforeningen

  • 1
  • 0

For lægevidenskaben gør det ikke lettere at acceptere EDTA-bahandling, når den viser sig kun at koste 1/5 af de store operationer, - og tilmed at være fuldstændig ufarlig. EDTA er et gammelt velkendt stof og patentet udløv i 1960. Der er derfor intet medicinlfirma, som har nogen interesse i at støtte forskning om stoffet, fordi det er billigt og let at fremstille for enhver medicinalfabrik.

Så må de hjerte- eller åreforkalkningspatienter, der ikke har råd til at få behandling på de ca 5 private lægeklikker i Danmark - bare håbe at en fremtidig og forstandig sundhedsminister giver grønt lys for at man automatisk giver ufarlig og effektiv behandling til de der har brug for det!

  • 1
  • 0

Citat artikel "I dag er der ikke gode metoder til at finde sygdommen i den tidlige fase."

Tænk engang, så fik man sørme svar på hvorfor det er værd at bruge penge på.

  • 0
  • 0

Efter at nærlæse ovenstående artikle kan det undre: minigrise bliver fodret med fedtrigt foder ... giver svært forhøjet kolesterol og fører til åreforkalkning ... allerede i løbet af et år. Ville det være på sin plads at oplyse læsere hvilken slags foder og hvilken type fedt minigrisene fodres med? Jamen, så kan vi store grise holdes os langt fra det indtil vi i spænding venter på resultaterne.... Når man ved at dette giver svært forhøjet kolesterol og det fører til åreforkalkning allerede i løbet af et år - så findes svaret allerede hos forskerne - skulle man mene. Altså under forudsætning af, at de kan huske svaret på arten af foder og arten af fedt de stakkels minigrise fodres med. Dette virker helt overflødigt "dette forsøg" med mindre det egentlige formål er at beskæftige et par nye studerende udi "forskningens verden"! De nye studie-poder lærer måske hvordan man skaffer støtte til andre ligeså meningsløse projekter uden gavn for befolkningen i almindelighed - men kun for forskerene og deres bankkonti i særdeleshed. Plus arbejdsløshed er ikke rart - heller ikke for forskere i Århus.

  • 0
  • 0

Vi tager den lige igen Anne.

Et formål er at udvikle metoder til at detektere problemer med åreforkalkning tidligere. Det er altså komplet ligegyldigt hvad grisene blev fodret, det er komplet ligegyldigt hvordan man kan behandle sygdommen, det eneste der er vigtigt er at finde en effektiv metode til at sikre at grise udvikler symptomerne på samme måde som mennesker så vi kan studere sygdommens forløb og derved finde bedre metoder til at diagnosticere sygdommen.

  • 0
  • 0

Det er din mening - men fakta er bare ikke ligegyldig. Fedt er ikke bare fedt. Bruger forskerne transfedtsyrer - går det ikke ligefrem langsomt med at få de blodårer fyldt til bristepunktet!

Prøv at spis fastfood hverdag og mærk efter bare i ca 1 måned eller to, velbekommen og tak for kaffe.

Alt vedrørende en forskning må da siges at være af interesse - ellers kan ingen jo vide under hvilke præmisser resultaterne foregår. Det er da logik for burhøns.

  • 0
  • 0

Anne du kaster dig gang på gang ud i at forklare hvordan man kan behandle sygdommen, hvor tåbeligt projektet er fordi vi allerede ved hvordan man behandler sygdommen og du går så langt som at sige at forsøget er "overflødigt".

Kan du ikke prøve at forklare burhønen hvordan et projekt der har med diagnosticering af en sygdom har en sammenhæng med om der findes behandling eller ej.

Samtidigt kunne det da være sjovt at vide hvordan et projekt der, iflg. dig tydeligvis ikke kan have andet formål end at underholde et par studerende så de kan søge mere støtte, pludseligt kan være interesserende?

Det virker som om du fuldstændigt har misforstået hvad formålet med forskningen er, er det virkeligt så svært at gennemskue?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten