Danske forskere: Frygt for nanopartikler er ubegrundet

Den årelange frygt for, at nanopartikler er farligere og meget forskellige fra andre kemiske partikler kan vise sig at være ubegrundet.

Ingeniøren har fået indsigt i helt nye og endnu upublicerede danske forskningsresultater fra det danske Sunanoprojekt (Sundhed og nanoteknologi) under det meget anerkendte, tværfaglige iNanocenter på Aarhus Universitet.

Resultaterne viser, at nanopartikler tilsyneladende ikke er mere skadelige end andre kemiske partikler på over 100 nanometer.

»Vores resultater viser, at nanopartiklerne ikke er mere mystiske eller farlige end andre partikler, og derfor kan vi bruge den eksisterende toksikologiske viden og kendte grænseværdier til at håndtere dem med,« siger humantoksikolog, professor og projektleder på Sunanoprojektet, Herman Autrup.

Frygt for penetration i cellemembraner

Frygten har været, at nanopartiklerne på grund af deres størrelse kunne penetrere cellemembraner og de biologiske barrierer, der beskytter hjernen og andre vitale organer, og føre til dødbringende infektioner og blodpropper.

I Sunanoprojektet har man forsøgt at afklare, om det var overflade, vægt eller antal, der var afgørende for giftigheden af særligt titanoxidnanopartikler.

»Alt tyder på, at det er antallet af partikler, der har betydning og ikke overfladen eller størrelsen på dem, som man hidtil har troet,« siger Herman Autrup.

Herhjemme har flere politiske partier tidligere foreslået, at kemikalie­loven skulle laves om for at kunne rumme stoffer i nanopartikelform. Men det er altså ikke nødvendigt, tyder de danske forsøg på.

Sunanoprojektets konklusioner forventes publiceret i et videnskabeligt tidsskrift i løbet af nogle måneder.

Mere frygt end videnskab

Holdningen til nanopartikler har i de senere år været præget af lige dele frygt og begejstring frem for af videnskab mener iNanos direktør, professor Flemming Besenbacher:

»Man har været så begejstret over nanoteknologiens muligheder, at forskningen i nanopartiklers giftighed er sakket bagud. Og de miljøfolk og medicinere, der har forsket i nanotoksikologi, har ikke haft adgang til de stærke mikroskoper med fantastisk opløsningsevne, som nanoforskerne har haft.«

Men dette er ved at ændre sig.

»På det seneste er der kommet artikler af god videnskabelig kvalitet. Og i vores eget Sunanoprojekt har vi gjort meget ud af tværfagligheden. Meget tyder foreløbig på, at skræk­scenarierne for nanopartiklerne skal revurderes,« siger iNano-direktøren.

Antallet betyder mest

Forskerne på Sunanoprojektet, der består af human- og økotoksikologer på den ene side og fysikere, kemikere og molekylærbiologer på den anden side, er ifølge Herman Autrup de eneste, der har undersøgt forskellige antal celler med forskellige antal partikler.

Forsøget bestod kort sagt i, at forskerne tilsatte samme antal nanopartikler til forskellige antal celler. Der, hvor der var størst antal partikler per celle, så man den største farlighed.

»Det var ikke et spørgsmål om størrelsen men om antallet. Det tyder på, at der er en tærskelværdi for mængden, før man ser en farlig virkning. Og ved meget lave doser af stoffet, er der ikke nogen sundhedsmæssige bekymringer, selvom vi taler om nanopartikler,« siger Herman Autrup.

Forsøg uden forsøgsdyr

Forskerne i Sunanoprojektet har set på sølv- og titaniumoxidnanopartikler, der har stor kommerciel interesse, men de har kun undersøgt overflade, antal og vægt for titaniumoxidnanopartikler. Derfor har Herman Autrup også et forbehold.

»Andre nanopartikler kan opføre sig på andre måder. Men det tyder på, at forskellige nanopartikler påvirker de samme cellesignaler (måden cellen reagerer med nanopartiklen på, red.), og at de derfor vil kunne sammenlignes med titaniumoxidnanopartiklerne,« siger Herman Autrup.

Forsøgene er baseret på cellekulturer og ikke forsøgsdyr. Forskerne har brugt lungecancercellelinjen A549, der er en af de mest brugte i toksikologiske undersøgelser samt en monocytcellelinje, der forventes at være bedre til at optage nanopartikler end andre cellelinjer, der normalt anvendes i toksikologisk forskning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Cellernes evne til reaktivt at kompensere på en ydre påvirkning af "ukendt" form. Tilpasning til det omgivne miljø-og hastigheden af variationer i dette. Den mest grundlæggende mekanisme for menneskets udvikling, den organiske udvikling. Alt biologisk et liv er jo netop et produkt af variationerne i omgivelserne- og i dette tilfælde skulle det ikke have nogen betydning eller kun ringe ?

  • 0
  • 0

Læserne skal være opmærksomme på, at der i artiklen er blevet præciseret at Herman Autrup skelner mellem partikler på under og over 100 nm.

Tidligere stod der blot nanopartikler og ultrafine partikler.

Mvh Thomas Lemke

  • 0
  • 0

Det er en smule uforståeligt at man kan lave nogle forsøg med en begrænset mængde stoffer og så generalisere til at det nok er ufarligt, på trods af at formen af de stoffer der vil blive fremstillet er ukendt, kun fantasien sætter grænser for de muligheder der ligger i nanoteknologien, til gengæld ligger der også et stort ansvar.

Det menneskelig legeme er indrettet igennem hele sin udvikling til at behandle bestemte former for organiske stoffer og hvis stofferne afviger fra disse kan det have fatale følger, eksempelvis kan nævnes thalidomid skandalen. Her havde man testet med naturligt forekommende stoffer, men ved medicinfremstillingen benyttede man kemisk fremstillede stoffer, der for den en halvdels vedkommende var den naturlige forekommende form, mens den anden halvdel var en spejling af den naturligt forekommende form og som gav de fatale følger. Se forøvrigt "Spejlvendte molekyler jages på dansk grund" i http://www.videnskab.dk/composite-1122.htm.

  • 0
  • 0

Der står: »Alt tyder på, at det er antallet af partikler, der har betydning og ikke overfladen eller størrelsen på dem, som man hidtil har troet,« siger Herman Autrup." Det ville være dejligt at udsagn af den type byggede på viden og ikke tro. Den med jeg troede, eller tyder på, dur ikke i så afgørende ting

  • 0
  • 0

Det er blevet vist at nanopartikler kan gennemtrænge huden, arkumuleres i nervevæv og kan findes i hjenen 10 min. efter indånding. Nano kan blive en ny bly- ddt- opløsningsmiddel-sag, hvis vi ikke vuderer risikoen ved nye stoffer før de slippes fri i miljøet

  • 0
  • 0

Det forekommer mig at man skal være forsigtig med at melde bastant ud på grundlag af et et enkeltstående studie. "Vi har ikke set noget til bagsiden af månen ergo findes den ikke".

Men jeg er sikker på at de topprofessionelle forskere i Århus har taget alle relevante forbehold... og gjort opmærksom på at der er mange slags partikler, mange slags måder de kan virke på, og at de naturligvis ikke har udtømt alle permutationer med dette studie. Det er jo noget kompliceret noget det her med hvordan mennesker og deres celler fungerer.

  • 0
  • 0
Re: Re: Tro eller viden? HVOR ???

Kære Stig Larsen: "Det er blevet vist, at præstens blå ko er en grønmalet hest". DINE UDSAGN ER TOTALT VÆRDILØSE UDEN KILDE-ANGIVELSER !!!

Det gælder både for journalister såvel som for læser-indlæg, at læseren skal have chancen for at læse originalundersøgelsen, så læseren selv kan vurdere kvaliteten.
Mvh. Steen Ahrenkiel.
  • 0
  • 0

Rolig rolig...

Vi udveksler jo bare viden i al venskabelighed, her bloggens slipstrøm. Jeg synes det bliver meget besværligt hvis der skal skrives kildeangivelser til hver eneste ting man siger. Det kunne gøre min undervisning noget kedelig og diskontinuert vil jeg mene[1]

  1. P. Bøggild, Ing.dk blog.
  • 0
  • 0

Jeg vil bare lige sige, at det er vigtigt rent faktisk at læse artiklen ordentligt, inden man kommer med de bastante udtalelser. Artiklen her beskriver, hvordan man på iNano i Århus har undersøgt et enkelt aspekt af nanopartiklernes toxicitet, nemlig størrelsen.

citat:"Frygten har været, at nanopartiklerne på grund af deres størrelse kunne penetrere cellemembraner" citat slut

Når man vil undersøge dette aspekt af nanopartiklerne, er det ikke nødvendigt at teste alle mulige forskellige stoffer, men kun få stoffer. Til gengæld skal de testes i forskellige størrelser, hvilket netop er, hvad der er blevet gjort i dette studie - som det beskrives i artiklen.

Og forsøgene indikerer altså, at nanopartiklernes størrelse i sig selv ikke medfører øget giftighed. Derfor kan man bruge de eksisterende procedurer og værktøjer til at undersøge nanopartiklerne og behøver ikke indføre et ekstraordinært kontrolsystem for nanopartikler.

Så nanopartikler kan godt være giftige og farlige, men ikke udelukkende fordi de er af nanostørrelse. Og det er en vigtig konklusion.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten