menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Bøvsende køer er en af verdens største kilder til drivhusgasser. Mikroorganismer i køernes maver danner nemlig metan - en meget potent drivhusgas - og på verdensplan anslås det at 5,8 procent af de menneskeskabte drivhusgasser kommer fra drøvtyggere som kvæg og får.
Men nu har professor Mette Olaf Nielsen fra Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab i samarbejde med forskerkollegaer fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet fundet et stof, der ser ud til at kunne stoppe metandannelsen i køer nærmest fuldstændigt, når det bliver tilsat dyrenes foder.
Læs også: Forskere forener komælk med klimamål
»Da vi testede det laboratoriet så vi stort set ingen metandannelse. Det var reduceret med 99 procent eller noget i den stil, så metanproduktionen blev stort set elimineret,« fortæller hun.
Stoffet, som hun endnu ikke vil afsløre hverken navn eller sammensætning på, er blevet testet som led i forskningsprojekter på Mette Olaf Nielsens tidligere arbejdsplads, Københavns Universitet. Her blev foder blandet med væske fra køernes vom og fik lov at stå og gære. I køernes vom sker der nemlig en bakteriel fermenteringsproces, som danner brint og co2. I vommen lever der imidlertid også mikrober af typen arkaea, som findes over alt i naturen. Arkaea omdanner brint og kuldioxid til metan og vand. Under forsøget har forskerne målt, hvordan metandannelsen fra foder tilsat vomvædsken blev påvirket af, at man tilsatte det endnu unavngivne stof. Og her var altså resultaterne rigtig gode.
»Stoffet kan simpelthen blokere den enzymatiske proces, der laver kuldioxid og brint om til metan,« forklarer Mette Olaf Nielsen.
Tidligere undersøgelser har vist, at der er meget stor forskel på, hvor meget metan forskellige køer danner. Ifølge de tidligere undersøgelser skyldes det at sammensætningen af mikrober i køernes vom er forskellig - dels på grund af den enkelte kos gener og dels på grund af, at der er forskel på, hvilke mikrober den enkelte ko har fået ind i maven via kosten. Således har forskere fra Aarhus Universitet tidligere påvist, at gennemsnittet af udledningen hos de 10 procent af køerne, der udledte mest metan, var 41 procent højere end den gennemsnitlige udledning hos de 10 procent mindst udledende køer. Men Mette Olaf Nielsen forventer ikke at forskelle i mikrosammensætningen vil betyde, at foderstoffet kun virker på nogle af køerne.
»Den enzymatiske proces er den samme, så virkningsmekanismen vil være den samme uafhængigt af, hvilke arkaeaer, der er tilstede i vommen på den enkelte ko.«
Der findes allerede andre fodertilsætningsstoffer, der er ved at blive godkendt som metanreducerende tilsætning. Det hollandske firma DSM er således langt med et stof, der i test i køer har vist sig at kunne reducere metanudledningen med cirka en tredjedel. Men Mette Olaf Nielsen håber, at forskergruppen vil kunne få det nye stof godkendt hurtigt, hvis eller de kommende test i levende dyr viser lige så gode resultater som i laboratoriet.
»Det, der plejer at tage længst tid, er at få et stof godkendt til brug i fødevareproduktion. Men dette stof er allerede godkendt af de europæiske fødevaremyndigheder, så jeg håber, at man vil kunne springe en del led over på den baggrund. Men det er noget af det, som vi vil skulle undersøge.«
Viser stoffet sig at fungere, vil det desuden være en billig løsning.
»Stoffet er ikke kostbart, og slet ikke i de små mængder, der skal bruges. Derudover er en del af stoffet et næringsstof, som koen faktisk har brug for, så hvis koen optager noget, vil det være godt for den.«
Stoffet skal nu testes i en enkelt ko. Bliver testen en succes, sættes et større forsøg i gang.
Methan er en kortlivet (men kraftig) klimagas der hurtigt bliver optaget i naturkredsløbet igen (i modsætning til kuldioxid). Bøfspisning og ko-methan er en afledningsmanøvre fra det ægte problem: afbrænding af fossilt kulstof.
Det ville klæde ing.dk at gå lidt i dybden her, frem for at lade at par vegetar-redaktører få frit løb.
Korrekt. Methan bliver kun i atmosfæren ca 9 år. Men to ting gør alligevel at methan er et problem som drivhusgas:
methan forsvinder ikke bare i kredsløbet, men omdannes delvist til CO2.
Så længe landbruget sender mere methan ud årligt end der omdannes, øges mængden i atmosfæren jo hvert år.
Ikke en stråmand.
"det endnu unavngivne stof" Origanum vulgare?
De har de da arbejdet med nogle år.
http://dca.au.dk/en/current-news/news/show...
Tja.. Måske et tang produkt... Som findes til mod visse mave problemer....?
https://www.avisen.dk/tang-i-foderet-skal-...
Ved europæernes invasion af nordamerika blev der dræbt mere end 60 millioner bison som vigtigste led i udryddelsen af indianerne.
Drøvtyggerne har fire maver, derved er de istand til at leve af primitiv vegetation, som rovdyr ikke kan, det forkommer som nogle mennesker har mest sympati med sidstnævnte.
Lidt links
whttps://www.weforum.org/agenda/2019/07/met...
http://dca.au.dk/en/current-news/news/show...
https://www.mootral.com/about/
Det lyder betænkeligt med sådan et stof som bremser en enzymatisk proces fuldstændigt. Hvilke andre processer kan det mon påvirke? Det drejer sig om en bakterie der er der naturligt pga forholdene og som man ikke bør prøve at fjerne / inaktivere. Og risikerer man fx, at brinten, i stedet for at indgå i metandannelsen, reagerer med andre stoffer (udover ilt)? Overordnet, bør fokus ikke være på at mindske det enkelte dyrs metanudslip, men det er da muligt, der findes planter og foder, som både giver mindre metanudslip, og som dyrene vil sætte pris på.
Man kunne f.eks. fodre dem med menneskerføde, som man langt hen ad vejen gør med svin. Også malkekøer får et tilskud af foder som ligeså godt kunne være gået direkte i maven på et menneske, så koen kan få energi nok til at producere over 20 liter mælk om dagen.
Det som Mette Olaf Nielsens imidlertid sagde i Radio4 i morges var at koen kunne leve af rest produkter fra produktionen af menneskeføde. Koen er i stand til at nedbryde fibre som mennesker aldrig vil kunne få bugt med. Derfor er koen et genialt dyr, da den er langt bedre til at udnytte de fleste planter som gror over alt i naturen. Der er kun lige det problem med metanen.
Det er ikke koen der fodres, men mikroorganismer der nedbryder det findelte foder. Koen får energi, protein og mineraler fra disse mikroorganismer. Der skal derfor undersøges grundigt, hvordan den ændrede sammensætning af mikroorganismer påvirker koen. Ud over mælk og vedligeholdelse er der også reproduktion, så det er en hårfin balance der forsøges ændret. Det er det fodringsforsøg i praksis vil vise.
Nej, det kan man ikke. For ca. 20 år siden fremstillede vistnok et dansk grovfoderfirma noget i den retning som kreaturfoder, det var en skandale, dyrene kommer til at opføre sig som om de har mund- og klovsyge.
Det har noget at gøre med næringens aminosyre sammensætning, hvorved at foder med kød er som gift for drøvtyggere.
Men foder med kød-benmel er eksempelvis nødvendigt foder til æglæggende høns, idet en stor del af det som vildtlevende høns og fugle æder, er insekter og småt kravl med højt proteinindhold.
Det ser ud til, at der er mikroorganismer i en komave, der kan omdanne CO2 samt brint til metan ved en fermenteringsproces. Hvis dette kan laves industrielt styret, vil der ikke være udledning af metan til atmosfæren, men metanen kan bringes videre som råstof.
Brint kan fås ved elektrolyse af el fra vindmøller og solceller. CO2 er der for meget af, men kan nok bedst produceres ved store CO2 udledere (jernværker, cementfabrikker).
Metan kan videreforarbejdes til andre organiske stoffer: plast, brændstof etc. Naturgas bør iøvrigt også anvendes på samme måde og ikke brændes af.
Det jeg tænkte på var nu at man gav køer korn og soya som tilskudsfoder. Fødevarer som ligeså godt kunne være endt i maven på mennesker.
Et stort problem med kød, er at der skal ekstra arealer til for først at fodre dyrene, før man kan fodre menneskene. Det er der koen er speciel, fordi den kan leve at rest produkterne. Dertil kommer at jo længere mod nord, jo sværere er det at dyrke fødevarer som kan spises af mennesker direkte. Derfor er koen interessant.
Ikke en stråmand? Den mystiske metan-udledning er måske ikke så mystisk endda. Det er fossilindustrien der er bag større udledninger end antaget. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/indu... Pil de naturlige kilder ud af ligningerne og fokusér på de fossile kilder. At sparke til kreaturene er uansvarligt.
Man kan selvfølgelig diskutere om antallet af køer er naturligt. Hvilket selvfølgeligt også ledet til at diskutere antallet af mennesker.
Jeg henviste til artikkel fra DR om metanudslip ved udvinding, udslip der får alle kreaturers samlede udslip til at blegne. Hvad med at relativere lidt?
»Stoffet kan simpelthen blokere den enzymatiske proces, der laver kuldioxid og brint om til metan,« forklarer Mette Olaf Nielsen.
Hvis de blokerer processen, må der vel stadig være en masse kuldioxid til overs. Prutterne bliver mindre ildelugtende, men det er stadig drivhusgas.
En masse hvad? Forskerne har netop fundet en vej til at køerne bøvser mindre metan. Kuldioxid er en mindre potent klimagas end metan. Så skal vi nu ikke sænke udledingen af "varm luft", med disse uigennemtænkte kommentarer.
I linket ovenfor: Lækket fra boring i Ohio: 120 ton metan i timen i mindst 20 dage. Læk fra USA's indvindinger over 8 mio. ton metan. Så er deres lossepladser, markarealer og kreaturer ikke medtaget. Damarks samlede udledning alt. inkl. knap 300.000 ton metan årligt.
Så lad os endelig sammenligne "æbler og pærer".
Ikke uenig, men vi mangler at få af vide hvor meget co2 der bøvses i stedet. Hvis det nu var 30 gange så meget (det er det nok ikke), ville det gå lige op.
Hvilket kemi niveau er vi på? Hvor meget Carbon(metan) skal erstattes med Carbon(kuldioxid)? Er det virkeligt så svært?
Mon ikke vi kan regne med at kulstof ikke dannes ud af intet, så en mol metan erstattes med et mol kuldioxid?