Bøvsende køer er en af verdens største kilder til drivhusgasser. Mikroorganismer i køernes maver danner nemlig metan - en meget potent drivhusgas - og på verdensplan anslås det at 5,8 procent af de menneskeskabte drivhusgasser kommer fra drøvtyggere som kvæg og får.
Men nu har professor Mette Olaf Nielsen fra Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab i samarbejde med forskerkollegaer fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet fundet et stof, der ser ud til at kunne stoppe metandannelsen i køer nærmest fuldstændigt, når det bliver tilsat dyrenes foder.
Læs også: Forskere forener komælk med klimamål
»Da vi testede det laboratoriet så vi stort set ingen metandannelse. Det var reduceret med 99 procent eller noget i den stil, så metanproduktionen blev stort set elimineret,« fortæller hun.
Stoffet, som hun endnu ikke vil afsløre hverken navn eller sammensætning på, er blevet testet som led i forskningsprojekter på Mette Olaf Nielsens tidligere arbejdsplads, Københavns Universitet. Her blev foder blandet med væske fra køernes vom og fik lov at stå og gære. I køernes vom sker der nemlig en bakteriel fermenteringsproces, som danner brint og co2. I vommen lever der imidlertid også mikrober af typen arkaea, som findes over alt i naturen. Arkaea omdanner brint og kuldioxid til metan og vand. Under forsøget har forskerne målt, hvordan metandannelsen fra foder tilsat vomvædsken blev påvirket af, at man tilsatte det endnu unavngivne stof. Og her var altså resultaterne rigtig gode.
»Stoffet kan simpelthen blokere den enzymatiske proces, der laver kuldioxid og brint om til metan,« forklarer Mette Olaf Nielsen.
Tidligere undersøgelser har vist, at der er meget stor forskel på, hvor meget metan forskellige køer danner. Ifølge de tidligere undersøgelser skyldes det at sammensætningen af mikrober i køernes vom er forskellig - dels på grund af den enkelte kos gener og dels på grund af, at der er forskel på, hvilke mikrober den enkelte ko har fået ind i maven via kosten. Således har forskere fra Aarhus Universitet tidligere påvist, at gennemsnittet af udledningen hos de 10 procent af køerne, der udledte mest metan, var 41 procent højere end den gennemsnitlige udledning hos de 10 procent mindst udledende køer. Men Mette Olaf Nielsen forventer ikke at forskelle i mikrosammensætningen vil betyde, at foderstoffet kun virker på nogle af køerne.
»Den enzymatiske proces er den samme, så virkningsmekanismen vil være den samme uafhængigt af, hvilke arkaeaer, der er tilstede i vommen på den enkelte ko.«
Der findes allerede andre fodertilsætningsstoffer, der er ved at blive godkendt som metanreducerende tilsætning. Det hollandske firma DSM er således langt med et stof, der i test i køer har vist sig at kunne reducere metanudledningen med cirka en tredjedel. Men Mette Olaf Nielsen håber, at forskergruppen vil kunne få det nye stof godkendt hurtigt, hvis eller de kommende test i levende dyr viser lige så gode resultater som i laboratoriet.
»Det, der plejer at tage længst tid, er at få et stof godkendt til brug i fødevareproduktion. Men dette stof er allerede godkendt af de europæiske fødevaremyndigheder, så jeg håber, at man vil kunne springe en del led over på den baggrund. Men det er noget af det, som vi vil skulle undersøge.«
Viser stoffet sig at fungere, vil det desuden være en billig løsning.
»Stoffet er ikke kostbart, og slet ikke i de små mængder, der skal bruges. Derudover er en del af stoffet et næringsstof, som koen faktisk har brug for, så hvis koen optager noget, vil det være godt for den.«
Stoffet skal nu testes i en enkelt ko. Bliver testen en succes, sættes et større forsøg i gang.
