Hvis vi virkelig vil forbyde kød fra klonede dyr, er vi nødt til at tage en større debat om den vestlige verdens kødproduktion. For kloning adskiller sig ikke væsentligt fra det, vi foretager os i dag.
Sådan lød det grundlæggende argument fra flere af de forskere og medlemmer af Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd, der var til stede under et debatarrangement i Zoologisk Have for nylig. Den københavnske have havde slået dørene op til en debatdag, fordi spørgsmålet om klonede fødevarer har fået ny relevans i takt med fremkomsten af nye genteknologier, brugen af kloning i avlsarbejde i flere lande samt udsigten til et EU-forbud mod kloning.
Læs også: Afkom fra klonede dyr er sandsynligvis i danske kølediske
Netop det europæiske forslag om et forbud var omdrejningspunktet for en del debat. Og som forslaget ser ud nu, giver det ikke megen mening, mente blandt andre lektor Mickey Gjerris fra Københavns Universitet og formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om etisk fødevareforbrug:
»Jeg ser ingen kvalitativ forskel på kloning og det, vi allerede gør i dag med f.eks. danske slagtesvin. Hvis vi skal forbyde kloning, er vi også nødt til at se på mange andre dyreetiske problemstillinger,« lød det.
EU-forslagets argumentet for at forbyde kloning er i øjeblikket dels, at dyret risikerer at lide smerte ved kloningsindgrebet og under fødslen. Og dels lyder argumentet, at det er problematisk, at kun cirka halvdelen af de klonede dyr overlever den første måned.
»Men det argument er jo absurd i lyset af de tusindvis af dyr som årligt oplever smerte eller bliver slået ihjel lige efter fødslen. Det giver god mening at forbyde kloning ud fra et argument om smerte og for høj dødelighed, men så må vi være konsistente og bruge samme argument andre steder i det eksisterende landbrug,« siger professor Thomas Søbirk Petersen fra Det Dyreetiske Råd.
Han bakkes op af sin kollega Mickey Gjerris. Han nævner som eksempel, at det ud fra samme argument så også er problematisk, at vi alene i Danmark årligt fjerner omkring 23.000 kalve fra deres mor lige efter fødslen og slår dem ihjel, for at koen kan producere mere mælk.
Forbud ignorerer afkom af klonede dyr
Forslaget om et forbud mod kloning har været undervejs i EU-systemet i årevis. Men trods utallige diskussioner på tværs af Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og Europarådet, har forslaget ikke rokket sig væsentligt. I dag foreligger et forslag om et totalt forbud mod kloning af dyr til fødevareproduktion. Det kan virke handlekraftigt, men i praksis er det ‘en gratis omgang’, som specialkonsulent i Fødevarestyrelsen Hanne Boskov Hansen udtrykker det.
Forbuddet omfatter nemlig ikke afkommet fra klonede dyr, men alene kød fra første generation af en kloningsproces, og alle forskere er enig om, at det er alt for dyrt og alt for ineffektivt at producere kød ved konstant at klone dyr.
Kloningsteknikker kan derimod godt tænkes brugt i avlsarbejde og bliver allerede brugt i blandt andet Nordamerika. Og i EU kæmper parlamentet stadig for at få indskrevet afkommet i forbuddet. Men det vil i praksis kræve en ordning, hvor klonede dyrs stamtræ konstant bliver registreret, fordi klonede dyr er genetisk umulige at udpege. Forslaget om et EU-forbud mod kloning brugt i landbrugsproduktion er i øjeblikket sat på standby, indtil EU-Kommissionen i slutningen af året modtager en såkaldt konsekvensanalyse, der skal afgøre, hvor dyrt og omfattende det vil være at mærke alt klonet dyr og afkom i EU.
Smerte er uacceptabelt
Hele forslaget om et forbud bygger dog alene på argumentet om høj dødelighed og øget risiko for smerte hos surrogatmoderen og det første afkom. Med de nuværende kloningsteknikker i form af somatisk celletransplantation påfører man dels surrogatdyret smerte ved indgrebet, hvor cellerne skal indsættes i livmoderen, men EFSA (Den Europæiske Myndighed for Fødevaresikkerhed) har også konstateret flere tilfælde af graviditetsproblemer og besværlige fødsler med klonede dyr, der generelt har en langt dårligere overlevelse i de første måneder.
Det skyldes groft sagt alene det forhold, at indgrebet har gjort livmoderen mere skrøbelig, og risikoen for at få et svagt foster er tilsvarende højere. Men genetisk fejler det klonede dyr ikke noget, og derfor bemærker EFSA og de amerikanske fødevaremyndigheder, FDA, at kød og mælk fra klonede dyr er ‘lige så sikker som mad fra dyr, vi spiser hver dag’.
Argumentet om at forbyde kloning, alene fordi surrogatmoderen og første afkom har højere risiko for smerter, støtter man op om i Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik, EGE. Den rådgiver EU-Kommissionen og har i årevis arbejdet på en holdning til spørgsmålet. Medlemmerne har gennemgået alle tænkelige etiske problemstillinger fra udfordringer med artsdiversitet til ejerskab over kloning. Formand for EGE Julian Kinderlerer erkendte på mødet i Zoologisk Have, at deres opbakning til et forbud alene bygger på, at man vil undgå at påføre dyret smerte.
»Vi har taget alle tænkelige diskussioner. Også f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt kloning kan fremavle ‘unaturlige’ dyr. Svaret er ja, men den diskussion har vi taget for længst. I Danmark er der i praksis en fremavlet monokultur af svin, der er meget langt fra sit ‘naturlige’ udgangspunkt, og inden for planteavl er hvede i dag så forskelligt fra sit udgangspunkt, at det næsten er umuligt at se ligheder,« siger han.
Kloning åbner for debat om moderne landbrug
Til stede ved debatmødet var også den internationalt kendte DTU-professor Kirsten Halsnæs, der foruden at være klimaforsker også er medlem af Det Etiske Råd. Hun opfattede flere af holdningstilkendegivelserne i salen – herunder Mickey Gjerris' og Thomas Søbirk Petersens – som ‘udtryk for at kloning blot er endnu et af landbrugets mange dårligdomme’.
»Det rejser vel i så fald en større diskussion, hvor vi bør genoverveje de etiske aspekter ved store dele af landbrugsproduktionen,« mente hun, og det synspunkt fik tydelig opbakning fra flere i salen.
Og havde to personer, der stod på fortovet foran Zoologisk Have lyttet med, så havde de nok også nikket. De var nemlig troppet op med løbesedler imod debatten om kloning, da de som medlemmer af organisationen Go Vegan kalder debatten for grotesk, fordi ‘den tager udgangspunkt i den opfattelse, at det skulle være i orden at avle nogen for at dræbe dem eller udnytte deres kroppe, mens de endnu er levende’, fremgik det af deres løbesedler.
Selv om Mickey Gjerris selv er erklæret vegetar, så var han dog ikke enig i det synspunkt:
»Jeg mener ikke, at en debat kan være grotesk, selv om jeg sikkert er enig i flere af demonstranternes synspunkter. Personligt har jeg fået en masse med hjem at tænke over,« sagde han.
