Danske forskere dyrker alger til biobrændstof med kraftværksrøg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere dyrker alger til biobrændstof med kraftværksrøg

Den hurtigtvoksende hav-alge søsalat er en ideel råvare til fremstilling af bioethanol og brændsel i fremtidens kraftværker, siger idémanden bag et nyt forskningsprojekt. Og med en bevilling på 8,5 millioner kroner fra Energinet.dk skal påstanden nu afprøves i virkeligheden.

I projektet, der ledes af Teknologisk Institut, skal forskere på DMU, Risø, Teknologisk Institut i samarbejde med Dong Energy finde frem til, hvordan man bedst dyrker og høster algerne og omsætter tørstoffet til bioethanol og biogas - eller til fast brændsel.

Altsammen med det formål at finde ud af, om det er praktisk og økonomisk muligt at udnytte det alternative biomassepotentiale.

Rent praktisk skal dyrkningsforsøgene med søsalaten starte i laboratoriet, men om et års tid flyttes de til store tanke, som etableres i tilknytning til et af Dong Energys kraftvarmeanlæg. Præcis hvor pilotanlægget skal placeres, er dog endnu ikke besluttet.

Alger bliver til gas og fiberpiller

Andre deltagere i projektet er som nævnt forskere fra Risø, som skal teste søsalatens evner i en bioethanol-proces, ligesom man vil prøve at udnytte restproduktet til fremstilling af biogas.

Teknologisk Institut skal kigge på høst- og tørringsmetoder til den vandholdige afgrøde og på at fremstille fast brændsel af algen - for eksempel som fiberpiller - til indfyring i et kraftværk.

Endelig skal Dong Energy se på samspillet med et kraftværk, som via røggassen vil kunne levere den CO2 til dyrkningsbassinerne og som måske også kan levere varme til dyrkningen om vinteren.

Ifølge senioringeniør Bo Sander skal man dels undersøge, hvordan man bedst leder den CO2-holdige røggas hen til og fordeler den i bassinerne med søsalat, dels skal man teste kvaliteten af det faste brændsel.

Voldsom appetit på CO2

Ifølge seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen fra DMU, der er idémanden bag projektet, er det især algens voldsomme vækstrate, tørstoffets høje indhold af kulhydrater samt algens appetit på CO2 i vokseprocessen, der har vakt interessen både hos Energinet.dk.

»Vi opdagede hurtigt, at søsalaten fordoblede sin vækst på to til tre dage, og da 50-60 procent af tørstoffet er kulhydrater, er algen ideel som råvare til fremstilling af bioethanol,« siger Michael Bo Rasmussen, som skal stå for projektets dyrkningsforsøg.

Her skal man blandt andet teste og optimere algens indtag af CO2 i vokseprocessen, idet en ekstra fidus ved søsalaten er, at CO2 speeder væksten op. Og man skal finde ud af, om væksten skal ske i åbne eller lukkede tanke, med eller uden kunstlys og så videre.

»Slagsmålet om biomasse fra land- og skovbrug er allerede begyndt. Hvis vi kunne skaffe os en god portion ekstra biomasse til energisektoren ved at dyrke søsalat, ville det være rigtig godt, og den mulighed skal undersøges,« siger sektionschef Kim Behnke om Energinet.dk's markante støtte til et relativt usædvanligt projekt.

Ti gange større afgrøde end korn

Selvom søsalat i sagens natur er en vandig sag, så kan man alligevel - under de rettet vilkår - producere omkring ti gange så meget tørstof pr hektar med makroalgen som med korn og halm. Ifølge Michael Bo Rasmussen regner man med at kunne fremstille 100-150 ton tørstof pr. hektar om året.

Projektleder på det treårige projekt er Peter Daugbjerg Jensen fra Teknologisk Institut:

»Om søsalat bliver en realistisk biomasseressource afhænger af, om vi kan producere så meget ekstra biomasse med algen, at dét kan betale for omkostningerne til dyrkning i tankanlæg, til høstprocesserne og til tørring af den vandige sag,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Shell har allerede gang i forsøgsproduktion med spirolina under varmere himmelstrøg. Men det er korrekt at der kan produceres rigtigt meget mere biomasse i lavvandede forurenede kystområder end man kan i dansk landbrug. Inddæmningen af Lammefjord var en økologisk og økonomisk katastrofe fordi hektar udbytte og værdien af gulerødder var langt mindre end fiskeri og eksportudbyttet af ål. Og særlig blåmuslinger udgør et kæmpe biomasse hektar udbytte i de danske fjorde.
Pektin produktion med carraghenholdige alger på lavvandede områder omkring tropiske øer er ligeledes et kæmpe biomasse potentiale.
Så bare klø på med flere forsøg, men find allerede nu midler til egentlig produktionsoptimering, fordi der bliver lavvande i kassen når idéerne skal op i produktionsskala. Projekter på under 10 års løbetid går som regel i vasken, uanset hvor gode de er.
mvh
Torben Sønnichsen
www.bioliving.dk

  • 0
  • 0

Det kan vel aldrig skade at lave lidt søsalat. Men det bliver noget af en ingeniøropgave, at lave så store tanke så det batter noget.
Hvis man sammenligner med sukkerroe produktion, så kan der produceres 10 tons sukker per ha plus fibre og andre kulhydrater.
Søsalat kan i følge artiklen producerer 50 tons kulhydrat per hektar, altså højest 5 gange så meget per ha.
Søsalt skal brug 1000 ha tankkapacitet, hvis de skal producere bare 10%, af det de danske sukkeroer kan præsterer.
Den danske sukkerkvote er skåret med mere end 10% de seneste år, måske var der mere bioethanol nu og her i den kvote end i andre i øvrigt udmærkede forsøg.

  • 0
  • 0