Danske forskere: Derfor styrker D-vitamin immunforsvaret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske forskere: Derfor styrker D-vitamin immunforsvaret

Danske forskere har påvist, hvorfor D-vitamin kan have en gavnlig effekt mod infektioner, visse former for kræft og andre sygdomme. Forskningen viser, at immunforsvarets dræberceller - de såkaldte T-celler - kræver D-vitamin, hvis de skal forblive aktive.

Hvis niveauet af D-vitamin i kroppen derimod er lavt, så stiger risikoen for, at cellerne ikke opdager og reagerer på infektioner og patogener - det vil sige skadelige bakterier, vira, parasitter etc.

»Vi har opdaget, at den biokemiske væknings-eksplosion i T-cellens indre er anderledes end man hidtil har troet. Vi har som de første opdaget, at den første antenne, T-cellen åbner, er en såkaldt vitamin-D-receptor. Det betyder, at når en T-celle går i gang med at blive aktiveret, så skal den have vitamin-D, ellers stopper vækningsprocessen. Hvis der ikke er vitamin-D nok i blodet, kommer T-cellen slet ikke op i omdrejninger,« siger professor i molekylær immunologi Carsten Geisler fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi i en pressemeddelelse.

Hvis D-vitaminniveauet til gengæld er tilstrækkeligt, så dræber T-cellerne kroppens egne celler, hvis de ikke er raske og desuden sørger cellerne for at aktivere celler i andre dele af kroppens immunforsvar.

Farlige T-celler

De aktive T-celler kan dog også være et problem i forbindelse med organtransplantation, hvor cellerne kan ende med at angribe det nye organ, som bliver opfattet som et fremmedlegeme af immunforsvaret.

Derfor er det vigtigt, at T-cellerne 'stopper kampen', når en infektion er nedkæmpet og immunforsvaret kan genkende fremmedlegemet. Og her har forskning tidligere vist, at D-vitamin udgør en vigtig faktor, når det kommer til at deaktivere T-cellerne igen.

»Men det er helt nyt, at vitamin-D er afgørende for aktivering af de T-celler, som spiller en central rolle ved bekæmpelse af særligt farlige infektioner,« siger Carsten Geisler.

De danske forskningsresultater er netop blevet offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Nature Immunology.

Dokumentation

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet: D-vitamin er helt afgørende for immunforsvaret

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har man D-vitamin mangel skal der noget større dosis til for at niveauet stiger. Nyeste forskning har vist at niveauet skal ligge mellem 125-200 nmol/l. For at komme over 125 nmol/l skal man ca. indtage 8000 IU i 3 måneder og efterfølgende ca 4000 IU for at opretholde niveauet. Hvis man får sol nok om sommeren er det ikke nødvendigt med tilskud. Men fra oktober til maj kan vi Danmark ikke danne D-vitamin pga. for lav UV-stråling og er nød til at tage tilskud.

  • 0
  • 0

Men fra oktober til maj kan vi Danmark ikke danne D-vitamin pga. for lav UV-stråling og er nød til at tage tilskud.

Det er rigtigt, at solen står for lavt fra jævndøgn til jævndøgn til at den virksomme bølgelængde bøjes ind mod jorden, således at sollyset ikke kan omdanne cholesterol til D-vitaminer i vinterhalvåret. Men der findes mange andre rige kilder til D-vitamin i en normalt varieret kostplan. Så heller ikke i vinterhalvåret skulle det være nødvendigt med kosttilskud. Medmindre man er syg.

I min tidligste ungdom interesserede jeg mig noget for medicin, mest biokemi.
I BIOKEMI 2 - fysiologisk kemi - kunne man læse:
Hypervitaminosis D er karakteriseret ved hypercalcæmi og aflejring af calciumphosphat i bløde væv, bl.a. i ledflader, arterier, øjets cornea og i lunger og nyrer; på et mere fremskredent stadium demineraliseres knoglerne. Hypercalcæmien og aflejringen af calciumphosphat forværres af et højt calciumindhold i føden, men fremkommer selv om føden ikke indeholder calcium. Medens følgerne endnu er moderate, kan de bringes til at forsvinde ved unddragelse af vitamin D gennem længere tid og nedsættelse af fødens calciumindhold. På et mere fremskredent stadium er følgerne irreparable.
Grænsen for den tolerable dosis af vitamin D angives forskelligt i litteraturen og er antagelig i nogen grad individuel. 1800 i.u. om dagen gennem længere tid anses af nogle for at kunne fremkalde hæmning af højdevæksten hos børn. Ifølge andre angivelser kan 2000 -3000 i.u om dagen hos spædbørn give anledning til hypercalcæmi, som dog kan bringes til at forsvinde. Da risikoen ved indtagelse af moderat forhøjede doser gennem lang tid ikke menes tilstrækkeligt undersøgt, anbefaler Recommended Dietary Alowances for alle aldersgrupper ikke at indtage mere end 400 i.u vitamin D om dagen.

1 i.u. = 0,024 microgram D3-vitamin.

Er det bare glemt?

  • 0
  • 0

Ja, der er tale om gammel "viden". Nyeste forskning har vist at man kan indtage 10.000 IU dagligt uden nogen former for bivirkninger. Så det er en skrøne at D3-vitamin er skadelig i høje doser. Jeg har nu i 6 mdr. tager 8400 IU dagligt og har det bedre end nogensinde. Men vigtigt er at man får målt D-vitamin niveauet 2 gange om året og så justere dosis ind efter det optimalet niveau mellem 125-200 nmol/l. Der er aldrig fundet toxitet ved et niveau under 500 nmol/l.

  • 0
  • 0

Nyeste forskning har vist at man kan indtage 10.000 IU dagligt uden nogen former for bivirkninger. Så det er en skrøne at D3-vitamin er skadelig i høje doser. Jeg har nu i 6 mdr. tager 8400 IU dagligt og har det bedre end nogensinde.

Noget kunne tyde på, at du skulle konsultere en læge vedrørende dit høje forbrug af D-vitamin. Det er da sikkert, at min viden er gammel; men hvor har du din viden fra?
Forresten skrev jeg: ,,Da risikoen ved indtagelse af moderat forhøjede doser gennem lang tid ikke menes tilstrækkeligt undersøgt, anbefaler Recommended Dietary Alowances for alle aldersgrupper ikke at indtage mere end 400 i.u vitamin D om dagen." Og det er forkert. Det er justeret en lille smule op.

  • 0
  • 0

Min viden stammer primært fra pubmed.org. Jeg har gennemlæst over 2000 forskningsresultater om D-vitamin det sidste halve år. Her et lille uddrag:

CONCLUSION
The results of well-conducted trials of vitamin D lead to the
conclusion that the current U.S. National Academy of
Sciences–Institute of Medicine upper limit for vitamin D
intake of 2000 IU per day (1, 37) is excessively conservative.
That intake would raise serum 25(OH)D by an average
of about 50 nmol/L (20 ng/mL), well within the safe
range of serum 25(OH)D concentrations that extends to
500 nmol/L (200 ng/mL). Intake of 4,000 IU per day would
raise serum 25(OH)D by an average of about 100 nmol/L
(40 ng/mL). Even prolonged physiologic-replacement intake
of 10,000 IU per day of vitamin D3 would pose no known
risk of adverse effects in virtually all adults (25).

  • 0
  • 0

The results of well-conducted trials of vitamin D lead to the conclusion that the current U.S. National Academy of Sciences–Institute of Medicine upper limit for vitamin D intake of 2000 IU per day (1, 37) is excessively conservative.

Rather conservative than ill. No reason to act as a guinea-pig for free.

D-vitamin-mangel i Danmark

I 2008 viste en undersøgelse fra Vejle Sygehus, at halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt med D-vitamin i kroppen.

D-vitamin-mangel kædes sammen med knogleskørhed, og flere undersøgelser har påvist en mulig sammenhæng mellem D-vitamin mangel og udvikling af kroniske sygdomme som eksempelvis visse kræftformer, sukkersyge og sclerose.

Sundhedsstyrelsen anbefaler danskere at tage et kosttilskud på mellem 7,5 til 10 mikrogram D-vitamin om dagen i form af en pille.

De øvrige nordiske lande, England samt Canada og USA prøver at løse problemet med D-vitaminmangel ved at berige mælken med D-vitamin. De danske sundhedsmyndigheder barsler med tanken om at gøre det samme i Danmark, når det gælder brød og mælk.

Solen og fede fisk er vigtige kilder til D-vitamin. Det er solens UVB-stråler, som i huden omdanner kolesterol til et forstadie af D-vitamin. Forstadiet bliver ført med blodet gennem lever og nyrer, som producerer den endelige og aktive form af D-vitamin.

Kilder: Carsten Geisler, Københavns Universitet, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse

Kun halvdelen af befolkningen i Vejleområdet.
Junk food and Coca Cola.
Og jeg kan tilføje, at eksempelvis lever og avocadoer også indeholder rigeligt D3 vitaminer. Og som jeg skrev ovenover: En normalt varieret kost klarer sagerne for en rask person.

  • 0
  • 0

Hvis man skal have nok D-vitamin fra kosten kræver det ex. 600 gram laks dagligt. Velbekomme. Så nej kosten kan altså ikke klare opgaven alene.

Hvis vi nu antager at det optimale niveau er 125 nmol/l som førerne forskere er kommet frem til, vil det betyde at ca. 90 % af befolkningen har et for lavt niveau i sent vinterperioden og ca. 80 % har mangel efter sent sommerperioden i Danmark. Der er nok en grund til vi er det land i verden med flest cancertilfælde. Og den hedder D-vitamin mangel.

  • 0
  • 0

Hej.

Jeg tager multi-vitamin/mineral-pillen Livol Multi Total 50 +. I denne er mængden af D-vitamin steget til 25 mikrogram pr. dagsdosis.

Som privatperson synes jeg, at mængden er lige i overkanten af, hvad jeg gider æde som tilskud.

Men jeg bliver alligevel ved med at tage dette mærke, da det er tættest på det, som jeg kalder "Den gyldne middelvej".

Jeg tjener ingen penge ved at gøre opmærksom på dette produkt.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

  • 0
  • 0

Niels Haugstrup:

Hvis man skal have nok D-vitamin fra kosten kræver det ex. 600 gram laks dagligt.

Hvordan kommer du frem til de 600g, Niels?
- Laks indeholder ca. 30µg/100g.

  • 0
  • 0

Det er fordi vilde laks spiser krebsdyr m.m. mens opdrættede får mere unaturligt foder som ikke indeholder samme mængder D-viatmin (og Omega3 for den sags skyld).

Fritgående dyr (deres kød, indmad, mælk og æg som vi spiser) der lever af naturlig føde som græs, urter og insekter og får luft og sollys indeholder f.eks. også langt mere D-vitamin og har en sundere fedtsammensætning end dyr der går inde og spiser korn-, soja- og majsprodukter.

Her er også en spændende artikel om sol og D-vitamin fra Alun (på dansk):
http://www.alun.dk/livsstil/luk-solen-ind-...

  • 0
  • 0

Hvis vi nu antager at det optimale niveau er 125 nmol/l som førerne forskere er kommet frem til, vil det betyde at ca. 90 % af befolkningen har et for lavt niveau i sent vinterperioden og ca. 80 % har mangel efter sent sommerperioden i Danmark.

Og du mener ikke at Carsten Geisler, Københavns Universitet, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse gælder i dette her tilfælde, fordi du er uenig med dem?

Men Geisler holder ikke stilen:
http://videnskab.dk/content/dk/krop_sundhe...

  • 0
  • 0

Niels Haugstrup:

Ja, vildt laks indeholder 30 ug. Men det de fleste spiser er opdrættet laks som kun indeholder 25 % af hvad de frit-levende gør.

Er det så ikke [i]lige[/i] lovlig "flot", bare at slynge de 600g ud, når nu ca. 100g vildlaks faktisk kan dække én dags behov?
- Jeg kan sagtens spise mere end 100g.

Desuden kan en ganske lille mængde torskelevertran også dække et dagsbehov.

  • 0
  • 0

Hej igen.

Jeg synes, at Vitalrådet er lidt unuanceret. Men det tager mange spændende emner op.

Vitalrådet har en ny artikel om D-vitamin. Der er også flere gamle artikler om D-vitamin.

www.vitalraadet.dk

Jeg synes, at tiden er inde til, at folk må overveje, om de vil nøjes med en multi-vitamin/mineral-pille med kun 100 % ADT. (ADT er Anbefalet Daglig Tilførsel). De bør derfor overveje, om de vil tage en pille med mere end 100 % ADT.

Venlig hilsen Jan, Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

  • 0
  • 0

Min læge er helt med på at jeg indtager 220 mygram = 8.800 I.E. D-vitamin pr. døgn., hvilket giver mig et indhold i blodet på 137 millimol D-vitamin pr. liter blod.
Denne koncentration af D-vitamin i mit blod er lige i optimalområdet. Min kone indtager samme mængde D-vitamin, men hendes indhold i blodet er på op mod 200 mmol/l, så hendes D-vitamin indtag er blevet justeret ned. Vi har, hos vores læge, fået kontrolleret disse værdier i blodet, hvert halve år, gennem de sidste fem år og det ligger stabilt. Fremover er det nok kun nødvendigt at holde øje med blodværdien med års mellemrum.
Siden vi begyndte på denne D-vitamin historie, har vi overhovedet ikke været syge, hverken forkølelser eller noget. Før blev vi jævnt hen syge 4-5 gange om året, halsbetændelse, forkølelse, bihulebetændelse, bylder i huden....... alle mulige infektioner. Vi er blevet testet for hypercalcinose, åreforkalkning osv. og alt er ikke bare normalt, næh, faktisk ser det ud til at situationen for kredsløb og knoglemasse er blevet forbedret. Vi har begge et bedre kredsløb og renere og mere elastiske blodårer end vores alder betinger og min kones knogler taber mindre masse. Hun taber faktisk næsten ikke knoglemasse længere, selv om hun er næsten 70 år. Dette er dokumenteret gennem et tyveårigt projekt om osteoporose som hun deltager i på Hvidovre Hospital. Tabet af knoglemasse ophørte først da hun begyndte på det forøgede D-vitamin indtag.
Som palæontolog forekommer det mig ikke mærkeligt, at vi nordeuropæere skal have et kraftigt D-vitamin tilskud. I tiden efter udvandringen fra Afrika, for ca. 60.000 år siden, er der sket en tilpasning, for nordeuropæernes vedkommende, til en levevis i mørke, solfattige egne. Vi er blevet hårløse og hvide/blege, i et fortvivlet forsøg på at opsuge det sparsomme sollys. Desværre har denne tilpasning ikke været nok, selvom vi tidligere måske gik mere nøgne rundt i det kolde solskin og måske spiste godt med fede fisk, sælspæk og østers, og derved fik mere D-vitamin, med kosten, end man gør nu om dage. En neger i Afrika, der blot går rundt i solskinnet i kort tid hver dag, producerer let 250 mygram D-vitamin pr. dag og det til trods for at han er helt sort og det ser ikke ud til at han tager skade af dette høje D-vitamin "indtag" Jeg gætter på at fysiologien hos os nordeuropæere ikke har ændret sig så meget fra den gang vi også var negre, således at vi stadig har brug for f.eks. 250 mygram D-vitamin pr. dag.
Wikipedia har en udmærket rubrik om D-vitamin og iøvrigt et udmærket skema over de optimale blodværdier for alle mulige vitaminer, mineraler og andre fysiologiske stoffer.
Jeg ville ikke anbefale nogen at tage solbade eller spise en masse fed fisk, for at få D-vitamin nok. Hudkræft og miljøgifte er ikke noget man skal tage let på, efter min mening.

  • 0
  • 0

Ifølge ugeskrift for læger koster en tablet med 35 microgram D3 Vitamin fra Natur-drogeriet 35 øre.
Der tales om dagsdosis på 35 microgram og ikke 220 microgram. Derimod kan man efter konstateret for lavt D-vitamin niveau tage ca 100 microgram pr dag. Dvs at en dagsdosis koster ca 1 krone.
Hvis en sådan indsats hen over vinteren kan sikre en mod en masse dårligdomme så er det ligetil at køre til nærmeste Helsekostbutik og købe en bøtte D3 vitaminer med 180 stk fra www.natur-drogeriet.dk.
Til sammenligning er "normal-indholdet" af D-vitamin i en almindelig multivitamin-mineralpille 3,75 microgram.
Men spis endeligt en masse bæredygtige fede fisk. Fisk er sundt på en lang række områder og hvis fiskene indeholder miljøfremmede stoffer så skriv en klage til sundheds- og fødevarestyrelserne og til de pågældende ansvarlige ministre.

  • 0
  • 0

Jeg syntes du skal Google lidt om emnet og måske læse lidt på pubmed.org.

Jeg har da indtil fornyligt frekventeret Bogladen på Panum Institut jævnligt. Det må da være godt nok?
Hvis jeg havde brug for så store tilskud af D-vitamin, ville jeg anse mig selv for at være syg, og jeg ville snakke med en læge.

  • 0
  • 0

Jeg syntes debatten er spændende læsning, og der er én ting jeg godt kunne tænke mig at få lidt tilbagemeldinger på.

Jeg har selv forsøgt at tage et passende vitamin og mineral tilskud, men uden en blodprøve indtager man den i blinde. Der er nok også lidt forskel på hvor godt den enkelte optager stofferne.

Jeg gik til min læge og bad om at få taget en blodprøve med det formål at kende forskellige vitamin og mineral niveauer, men blev afvist med at spiste jeg fornuftigt var det fint og det kostede jo også, at få taget sådan en prøve. Jeg sagde så at jeg aldrig i mit liv har belastet systemet på nogen måde, men der blev ingen prøve…

Hvordan kan man som Bruno fortæller får taget den hver ½ år… ?
Er det normalt at nogle læger er så vrangvillige…?
En har fortalt mig at de bryder deres lægeløfte hvis de nægter det...

  • 0
  • 0

Ja, det er faktisk ved at være normalt, eftersom en del mennesker qua deres job har indbygget tilbud om årligt helbredstjek, så der tages masser af prøver for fx D-vitaminmangel i det offentlige system, og de er altså ikke gratis. (Kilde Tekst-tv i sidste uge).

Det er et generelt problem: Skalman undersøge alle- og bruge penge på raske personers screening for ting, de ikke fejler- eller skal man nøjes med risiko-grupperne, der er færre af..?

Jeg tager selv en vitaminkur ind i mellem (lever ret usundt ryger etc), men det er så primært jern og B-vitaminer, jeg tager.

Og jeg har heller ikke været syg i denne vinter, men har til gengæld en irriterende allergisk betinget sinuitis, og den går kun væk, hvis jeg går med støvmaske permanent- eller holder op med at gøre rent. :-)

Sidst jeg så efter, burde en dåse makrel (drænet vægt 125 g) om ugen dække behovet for Omega3-fedtsyrer- om ugen, eller en lille håndfuld nødder. Avocado er også godt.

Men et sted er lidt morsomt, at mine kattes tørkost er bedre kontrolleret og deklareret end megen menneskemad. Når jeg køber tørkost- lyder 1. spørgsmål altid: Er det kastrater? For de skal have lavere indhold af magnesium i kosten pga faren for struvitsten. Køber jeg mad, skal jeg SELV vide en hel masse for at kunne leve sundt og godt. (Og levetran hører ikke hjemme under godt. ;-) )

Mvh
Tine- for hvem fisk er noget, man giver katte.

  • 0
  • 0

Hejsa

Jeg har selv fantastisk gode erfaringer med at tage ekstra D3 vitamin. Jeg fik målt til at ligge på 8millimol - og jeg troede i den grad jeg var ved at dø. Lungebetændelse, bylder, ondt alle vejne.

Allerede efter en uge kunne jeg mærke forbering - og jeg har fået det bedre og bedre lige siden jeg startede.

Hvis man vil købe D-vitamin kan jeg anbefale www.ebay.co.uk - det koster cirka 1/4 af danmark - og det er inklusive transport til Danmark. Der er nogle 100kr sparet der til en familie per år.

En af grundende til at man skal få løbende målinger af blodindholdet er at den enkelte persons tarmtilstand ændrer voldsomt i, hvor meget D3 man kan optage og det dermed er et skud i blinde bare at tage en standard dosis.

  • 0
  • 0

Hvis man vil købe D-vitamin kan jeg anbefale www.ebay.co.uk - det koster cirka 1/4 af danmark

Hvor stort et lager skal man så købe?:-)

Undskyld, jeg kunne ikke lade være. Og jeg skal ikke blande mig ind i din sygehistorie ( lysstrålehistorie ), den ligner bare de historier, man kan læse oppe ved tandlægen i bladene i venteværelset.

Min gamle sagde altid: ,,Hellere betale lidt mere til noget ordentligt mad, end at betale på apoteket og hos lægen." Det kan dog godt knibe med at finde noget ordentligt mad idag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten