Danske forskere: Derfor dør det vigtige ålegræs af naturligt forekommende gift

Ålegræs vokser primært på lavere vand, hvor det kan få lys nok til at danne ilt med fotosyntese. Hvis der ikke er lys nok, kan planten ikke forsvare sig mod giften sulfid. Illustration: Peter Bondo Christensen

Stress er ikke kun et fænomen, der kan ramme os mennesker. I bølgen blå kan planter og dyr også få stress af deres omgivelser, hvis der eksempelvis er iltsvind eller for mange næringsstoffer i havet.

Det gælder også for havplanten ålegræs. Forskere fra Syddansk Universitet, har fundet ud af, at stress i sammenspil med den naturligt forekommende gift sulfid kan være en af grundene til, at ålegræsset er gået tilbage i det meste af verden. Et fænomen, som forskere i mange år har undret sig over.

Giften har ellers længe været hovedmistænkt for at tage livet af hele undersøiske enge med ålegræs, men danske forsøg med havplanten viser, at den rent faktisk bruger giften aktivt, og giften ikke volder skade. Medmindre planten er stresset af iltsvind, temperaturstigninger eller manglende sollys.

Læs også: Ukrudtsmidler i danske fjorde risikerer at skade ålegræs

»Det er overraskende, at sulfid faktisk trænger ind i planten og bruges. Sulfid er så giftigt, at vi kan lugte det i utroligt små mængder, og det kan give os hjerneskader. Vi har dog ikke helt fundet ud af, hvordan det kan lade sig gøre, at planten kan bruge sulfiden, men det vil vi arbejde videre med,« fortæller Marianne Holmer, der er institutleder på Biologisk Institut på Syddansk Universitet og medforfatter på studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

Det er nemt for forskerne at lave forsøg med ålegræsset, da forskerne bare kan have spande med ålegræs stående i laboratoriet. Illustration: Marianne Holmer, SDU

Ålegræs afgifter sig selv

Man skulle ellers tro, at gift ikke hører hjemme i havet, men sulfid i havbunden er helt normalt. Det dannes, når døde planter og organismer falder til bunds og rådner. I forrådnelsesprocessen indgår stoffet sulfat, og biproduktet fra forrådnelsen er sulfid, som lagres i havbunden.

I forsøg med ålegræs har Marianne Holmer og post.doc Harald Hasler-Sheetal fundet ud af, at ålegræsset under optimale lys- og iltforhold kan beskytte sig mod to tredjedele af den sulfid, som findes i havbunden. Den sidste tredjedel optager planten og ved hjælp af enzymer omdanner den giften til gavnlige enzymer, som den kan udnytte i sin vækst.

Det er primært mængden af ilt og lys, der afgør, om ålegræsset kan håndtere giften. Ålegræsset producerer ilt om dagen ved fotosyntese og danner derfor en kappe af ilt rundt om sine rødder, der beskytter planten mod sulfiden i havbunden. Hvis der ikke kommer nok lys ned til planten, kan selv en lille overdosis sulfid være dræbende.

Læs også: Sagen opklaret: Derfor opstod der mystiske ringe ud for Møns Klint

»Udfordringen er, at der er mange faktorer, som påvirker ålegræsset, og man arbejder på at finde ud af, hvilke der er de vigtigste. Lys har en utrolig stor betydning, men så er der de andre faktorer, som sulfid, iltindhold og vandtemperatur, og de faktorer har vi meget lidt kendskab til,« siger Marianne Holmer.

Forskerne arbejder nu på at finde den eksakte smertetærskel for, hvornår ålegræsset bukker under for giften. Med mere viden om, under hvilke forhold ålegræsset bedst spirer, er det nemmere at lave de korrekte indsatser for at få det tilbage til de indre danske og internationale farvande.

Ålegræs er biodiversitets-hotspot

Hvis man spørger Marianne Holmer, hvordan ålegræsset i de danske farvande har det, er svaret både og. I stort set alle de danske fjorde har man stadig problemer med at få ålegræsset til at gro, blandt andet fordi næringsstoffer fra landbruget siver ud i fjordene og øger opblomstringen af plankton, der skygger for solen.

Læs også: Muslingeskrab mistænkes som årsag til uvirksom vandmiljøplan

Der sker dog også noget positivt. Sigtbarheden er flere steder i de indre danske farvande forbedret, og det betyder, at ålegræsset kan vokse på dybere vand og komme andre planter og dyr til gode. Tilstedeværelsen af ålegræs er nemlig ikke helt ligegyldig.

»Ålegræsset har stor betydning for havet, da det er et hotspot for biodiversitet. Du har alle mulige organismer, der kan gemme sig og yngle der. Samtidig binder ålegræs kvælstof bedre end plankton og holder på sandet ved kysterne, som undgår erosion,« siger Marianne Holmer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal der virkelig gå over 75 år for at finde ud af det.DEt var en katastrofe da det danske ålegræs døde i ca i ca 1934.Der var bla.svanerne der fik skylden men det har jo aldrig passet.Jeg kan huske da jeg blussede ål der vor ålegræset voksede blev der mindre stykker og nogen steder blev der lidt mere.Ålegræset var fyldt med de tynde grønne algetråde.

  • 0
  • 5

Jeg tror du blander tingene lidt sammen Niels. Det var en sygdomsepidemi som ødelagde ålegræsset i 1930'erne.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten