Danske forskere bruger molekyler som halvledere

Plus4. september 2020 kl. 16:001
Danske forskere bruger molekyler som halvledere
Stabilitet er den største udfordring. Illustration: Steffen Bähring.
SDU-kemiker har med succes brugt neutrale kemiske molekyler som halvledere i et kredsløb. På langt sigt kan molekylær elektronik afløse silicium-teknologier.
Artiklen er ældre end 30 dage

molekylær elektronik stabilitet er den største udfordring

Mængden af grå hår i hovedbunden vokser hos mange chipproducenter i disse år. Forbrugere og virksomheder er efterhånden blevet vant til, at hastigheden og kapaciteten vokser med få års mellemrum. Hvad der var hurtigt i går, er langsomt i morgen.

Sådan har det været, nogenlunde siden Intels grundlægger, Gordon Moore, forudsagde udviklingen af integrerede kredsløb med, hvad der er blevet kendt som ‘Moores lov’: Antallet af transistorer i et integreret kredsløb fordobles hver 18. måned.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
4. september 2020 kl. 21:47

Er jeg den eneste, som har set en artikel med tilsvarende indhold på ing.dk i år?

Også ved første læsning lagde jeg mærke til at 10^-9 (nanometer) anskueliggøres ved daglig hårvækst; 1nm/s~3,16cm/år.

Mit hår vokser +6cm/år.

Hårroden sidder nede i huden i hårsækken. Fra hårsækken vokser håret med en hastighed på omkring 0,3 – 0,4 mm om dagen. Mennesket er dækket af hår over hele kroppen med få undtagelser: læber, håndflader, fodsåler, arvæv, dele af kønsorganerne og brystvorterne.</p>
<p>Menneskehår - Wikipedia, den frie encyklopædi