Danske fødevarer indeholder færrest sprøjterester
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske fødevarer indeholder færrest sprøjterester

Dansk frugt og grønt indeholder færre sprøjterester end det, vi importerer fra udlandet. Det viser den danske pesticidkontrol 2010, som Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har foretaget, hvor i alt 130 forskellige typer fødevarer er undersøgt for 250 forskellige pesticider.

Ifølge undersøgelsen var der sprøjterester i lidt over halvdelen af prøverne fra dansk produceret frugt, mens det samme gjorde sig gældende for tre fjerdele af den udenlandske frugt.

Generelt blev der fundet færre prøver med sprøjterester fra grøntsager end fra frugt. Der blev fundet sprøjterester i 12 procent af de danske grøntsager, mens tallet var mere end tre gange så stort for de udenlandske grøntsager.

Også når det kommer til prøver fra andre fødevarer, der indeholder rester fra mere end ét sprøjtemiddel, klarer de danske sig bedre. Her blev der fundet spor af mere end et enkelt sprøjtemiddel i fem procent af de danske prøver - til sammenligning gjorde det samme sig gældende for over en tredjedel af de udenlandske fødevarer.

»Det er glædeligt, at der er færre pesticidrester i dansk frugt og grønt, end der er i udenlandsk. Det er altid ønskeligt med så lavt indhold som muligt,« siger Bodil Hamborg Jensen, der er seniorrådgiver ved afdeling for fødevarekemi på DTU Fødevareinstituttet og som er et af folkene bag den toksikologiske vurdering af pesticidfundene.

Hun understreger, at man ikke helt kan undgå pesticidrester i fødevarer, når der bliver brugt pesticider i produktionen. Men fundene af sprøjteresterne giver ikke anledning til bekymring hos hende.

»Vi vurderer, at det restindhold af pesticider, vi har fundet, ikke udgør et sundhedsmæssigt problem for forbrugerne,« siger Bodil Hamborg Jensen.

Beregninger fra undersøgelsen viser, at en voksen dansker ud fra sammensætningen af det daglige fødevareindtag får 82 mikrogram sprøjterester med maden hver dag.

Risikobaseret undersøgelse

De testede fødevarer og antallet af prøver fra hver bliver bestemt ud fra, hvilke afgrøder der bidrager mest til danskernes indtag af pesticidrester. Det er påvist, at mere end 95 procent af danskernes pesticidindtag stammer fra omkring 25 forskellige afgrøder. Derfor bliver hovedparten af prøverne udgjort af dem, sådan at man laver en risikobaseret kontrol af fødevarerne.

Derfor er undersøgelsens hovedvægt også lagt på analyse af frugt og grønt, der udgør den gruppe, hvor sandsynligheden for fund af sprøjterester er størst. Fødevarestyrelsen undersøger dog også hvert år prøver fra korn, forarbejdede produkter og kød.

For fødevarer på det danske marked ligger andelen af prøver med fund af pesticidrester på niveau med tidligere år, hvor der er fundet sprøjterester i omkring en fjerdel af alle prøver.

Pesticider bliver brugt i produktionen af fødevarer til at bekæmpe ukrudt og beskytte afgrøder mod angreb fra insekter og svampe. Æbler er ligesom tidligere år den største kilde til danskernes indtag af sprøjterester.

Dokumentation

Pesticidrester i fødevarer 2010 - Resultater fra den danske pesticidkontrol

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man vaske pesticidresterne af, eller sidder de i kødet på grøntsagen / frugten?

Jeg har lært altid at vaske frugten først af hygieniske årsager, men mener også at nogle af pesticiderne evt. forsvinder?

  • 0
  • 0

Set udefra virker danskerne mere frygtsomme ovefor muligheden for at blive skadet af plantebeskyttelsesmidler, end selv den mest frygtsomme, isolerede og uoplyste afrikanske stammebefolkning i Afrika er mht. "onde magter" - onde kræfter i naturen og "ånderne".

Det er i høj grad paradoksalt, fordi danskerne iflg. mange internationale undersøgelser hører til blandt de mest rationelle og mindst overtroiske befolkninger i verden. - Ja og som det vises her - farerne for indtag af pesticidrester i Danmark er mindre end i de fleste andre lande.

Denne overtro mht. faren ved plantebeskyttelsesmidler er vel også årsagen til, at danskerne gennemsnitligt har større tro på "økologiske" produkters sundhedsfremmende virkning, end nogen andre nationer.
Alligevel er også det et paradoks, idet "organic farming" slet ikke opstod som et ønske om et sundere liv - kun en sundere natur. - Hos danskerne er motivet for "organic farming" da ændret fra omsorgen for "det hele" til en egoistisk omsorg for sin egen helse.

Danske landbrugsprodukter viser sig igen og igen at være blandt de sundeste i verden.
Det har nok sammenhæng med, at danske bønder siden Grundtvig og Kold er blandt de mest oplyste i verden, og deres landbrug derfor blandt de mest avancerede. - Derfor bruger de mindst muligt pesticider, men de bruger dem så professionelt, at deres produkter alligevel holdes mere fri for giftige svampegifte end produkter fra de fleste andre lande.

Måske er der et paradoks til i denne sag:
Det er muligt, at det netop er det avancerede danske landbrugs evne til at omstille sig til ny viden, der er en medvirkende grund til de første paradokser.

Den danske befolkning elsker - som de fleste andre befolkninger - trygheden ved, at noget er stabilt i alt det foranderlige i verden.
De fleste stammer fra få generationer siden fra "landet", og hader derfor dets omskiftning, fordi "barndommens rige" burde være et trygt og uforanderligt sted. - Derfor er "Bonderøven" også så elsket, selv om han bare er en latterlig nostalgisk reality"stjerne".

Jeg har lært altid at vaske frugten først af hygieniske årsager, men mener også at nogle af pesticiderne evt. forsvinder?

Så vidt, jeg ved, er næsten alle pesticider brugt i Danmark systemiske (de trækker ind i planten og dræber igennem lang tid de insekter og svampe, der prøver at angribe), så at vaske produkterne har ingen betydning.
Mange udenlandske frugter er dog sprøjtet med fungicider for at modvirke mug og skimmel under lagring og transport - f.eks. citrusfrugter og bananer.
Midlerne er dog ufarlige - som de samme konserveringsmidler, vi kommer i meget mad - og de sprøjtes mest på frugt, der skal skrælles. - Mange påsprøjtes eller dyppes dog på sammen med voks, der forhindrer udtørring, hvorfor de ikke kan vaskes af.
- Trøst dig med, at den sundhedsfremmende virkning ved at spise frugt og grønt altid vil være mange størrelsesordner større end en skadelig virkning af selv de mest uheldige forekomster af pesticider.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Som Bodil Hamborg Jensen siger, så anses det fundne restindhold af pesticider i fødevarer ikke som et sundhedsmæssigt problem for forbrugerne. Alligevel er mange bekymrede, og når man studerer listen af fundne stoffer, ser det da også ret voldsomt ud.

Man skal huske, at man med moderne analysemetoder kan detektere meget små koncentrationer af pesticider.

Hvis man vil vide, om man bekymrer sig om de stoffer, som har størst betydning for helbredet, bør man sammenligne mængden af og sundhedsrisiko ved pesticidrester med mængde og sundhedsrisiko ved andre stoffer i fødevarer, f.eks. tilsatte konserveringsmidler og farvestoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer eller naturligt forekommende giftstoffer fra planter eller mikroorganismer.

Hvad er værst: pesticidrester eller trafikos på frugt, konserveringsmiddel i marmeladen, en smule mug eller kemikalier, der afgives fra emballagen?

Personligt synes jeg, at jeg får størst livskvalitet ved at lade være med at bekymre mig for meget. Jeg spiser f.eks. med stor fornøjelse min hjemmelavede mirabellemarmelade, selvom mirabellerne er plukket ved en trafikeret vej, og selvom der formentligt er langt højere koncentration af konserveringsmiddel (Atamon) i marmeladen, når jeg følger opskriften i min mors gamle syltebog, end når en marmeladefabrik har optimeret koncentrationen.

  • 0
  • 0

Peder:
Så vidt du ved er næsten alle pesticider brugt i Danmark systemiske. Så vidt jeg ved er der ingen systemiske midler brugt i frugt og grønsager.

I tidens løb er der trukket mange midler tilbage. Oprindeligt troede man, at de var lige så sikre som du hævder, at de nutidige midler er.

For vel 20 år siden var der et projekt, der hed Klimaspyd, baseret på måling af meteorologiske data i marken og beregning af sprøjtebehov
ud fra modeller for sygdomme og skadedyr. Det døde stille og roligt ud - når man skal sprøjte mod ukrudt kan man lige så godt give det en sjat
mod meldug for en sikkerheds skyld.
Sprøjter danske landmænd efter behov eller efter sprøjteplaner?

  • 0
  • 0

Skønt at vide, at de gode danske regler for gift har den ønskede effekt.

Jeg foretrækker dog stadig økovarer generelt. Af hensyn til miljø og natur, og af hensyn til at minimere mulige cocktaileffekter af menneskeskabt kemi.

Der er jo masser af eksempler på stoffer, hvor man først 10-20-30 år efter deres godkendelse opdager nye skadelige virkninger, endda af og til uden NOEC.

I øvrigt tak til Peter Wirstad for den dybdegående psykoanalyse af 6 mio mennesker, og forklaringen på bevæggrunde for adfærdsmønstre.

"moderne analysemetoder kan detektere meget små koncentrationer af pesticider."

Ja heldigvis kan vi detektere meget små koncentrationer. Det gælder jo for masser af stoffer (og her taler jeg ikke kun pesticider, men generelt), at de er potente ad pommern til, og har dokumenteret effekt selv i de allerlaveste målbare koncentrationer, eller lavere endnu.

"Hvad er værst: pesticidrester eller trafikos på frugt, konserveringsmiddel i marmeladen, en smule mug eller kemikalier, der afgives fra emballagen?"

Ja, det er pest, kolera, ebola og kopper. Heldigvis har vi den mulighed at fravælge det hele. Det burde bare være nemmere at kunne have frihed til at fravælge.

  • 0
  • 0

Sprøjter danske landmænd efter behov eller efter sprøjteplaner?

Skal vi ikke holde os til rest-indhold i Danske fødevarer?
I de 20 år har vi haft pesticidhandlingsplan, krav om sprøjtekursus og -journal samt pesticidafgifter.
Skal vi ikke være glade for det lave niveau i Danske fødevarer?
Der bl.a. er opnået ved et vidensbaseret pesticidafprøvning.

Der står også for Danske og udenlandske fødevarer:

For fødevarer på det danske marked ligger andelen af prøver med fund af pesticidrester på niveau med tidligere år, hvor der er fundet sprøjterester i omkring en fjerdel af alle prøver.

  • 0
  • 0

Ja, det er pest, kolera, ebola og kopper. Heldigvis har vi den mulighed at fravælge det hele. Det burde bare være nemmere at kunne have frihed til at fravælge.

Ja der er trosfrihed, heldigvis.:-)

  • 0
  • 0

Bent Løschenkohl:

Så vidt jeg ved er der ingen systemiske midler brugt i frugt og grønsager.

Herbicider er nødvendigvis systemiske, hvis de skal virke. - Undtagelsen er "svimidler",der dræber alle ramte grønne dele, og som man selvfølgeligt ikke bruger på hverken frugt eller grønsager - undtagen kartoffeltop, der ofte svies ned med dem.
- Selv om de ikke er systemiske - altså transporteres med saftstrømmen til alle plantens dele - trænger de dog ind i planten.

Ikke systemiske fungicider vil kun beskytte de dele af planten, der får et lag påført.
Da smitte af mange skimmelsvampe kommer fra jorden gennem opslag af kraftig regn, der rammer undersiden af bladene - og den ikke lader sig effektivt dække af sprøjtemidler - ville ikke systemiske fungicider have en alt for dårlig effekt.

Insekticider, der ikke er systemiske, kan godt dræbe andre indsekter end dem, der direkte rammes, idet de senere kan æde af blade, der har et insekticid på overfladen.
Nogle af de mest almindelige skadeinsekter på bladgrønsager er imidlertid minèrfluer, der ikke æder bladets overflade, men kun "kødet" imellem de hårder overflader. - Derved er de også beskyttet mod selv at blive spist.

Frugtdyrkning er det, jeg mindst har beskæftiget mig med, så jeg er ikke klar over, om man der stadigt benytter sig af ikke systemiske pesticider, som man gjorde, da de var de eneste, der fandtes.
Dengang benyttede man sig af store mængder virksomt stof, der blev sprøjtet på træerne skråt nedefra med en meget kraftig luftstrøm, hvorved bladene piskede rundt, og der var større sikkerhed for, at alle dele blev berørt
. - Netop fordi, midlerne ikke var systemiske, sprøjtede man meget ofte. Tilsammen bevirkede dette et helt enormt pesticidforbrug, der næppe er acceptabelt i dag.

Jeg vil dog sætte pris på, hvis du kan dokumentere din påstand, som jeg finder meget tvivlsom, men som jeg ikke så let kan udnersøge her fra Norge

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Henrik Hestbech:

Skønt at vide, at de gode danske regler for gift har den ønskede effekt.

Jeg foretrækker dog stadig økovarer generelt. Af hensyn til miljø og natur, og af hensyn til at minimere mulige cocktaileffekter af menneskeskabt kemi.

Så du mener, at det er bedre for "naturen", at man må bruge 50-70 % større areal for at dyrke den samme mængde fødevarer - samt at en del vigtige ting som kartofler ikke kan dyrkes - hvis man ikke skal bruge pesticider og mineralgødning?
- Et areal, der kunne have været "lagt i natur" eller brugt til bioenergi for at undgå en uheldig global opvarmning, der anses at have en stor skadelig effekt på biodiversiteten?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

...og selvom der formentligt er langt højere koncentration af konserveringsmiddel (Atamon) i marmeladen, når jeg følger opskriften i min mors gamle syltebog, end når en marmeladefabrik har optimeret koncentrationen.

Bare du holder dig fra tyttebærmarmelade. Der kan indholdet af benzoesyre/atamon have overskredet grænseværdien allerede inden hus-m/k'en eller fabrikken har tilsat noget*.
Ak, den farlige natur ;-)

  • 0
  • 0

PW:

Jeg spiser mindre kød, når jeg spiser øko. Har en ko i kogræsserlaug, fx, dvs på areal, som ikke bliver dyrket pga. fredning. Og tænker mere over at minimere madspild, blandt andet simpelthen fordi maden er dyrere. Kogræsserkødet er piiiisse dyrt. Så jeg tror ikke, at mine ændrede vaner giver større arealforbrug.

Jeg tror heller ikke på, at der vil blive lagt arealer i natur, hvis vi pludselig fra den ene dag til den anden sløjfede al økologisk dyrkning og avl. Jeg tror, arealerne ville blive brugt til konventionel dyrkning/avl, og eksport, eller som du siger biomasseproduktion.

Jeg synes fortsat, at det vigtigste her er, at det er super fedt, at danske varer har et lavt pesticidindhold - det betyder jo, at de gode danske regler virker.

Vigtigt, blandt andet fordi cocktaileffekter jo på ingen måde kan afvises at have betydning, selv med de godkendte giftstoffer og i de godkendte koncentrationer - det giver ligesom sig selv, eftersom det er komplet umuligt at teste cocktaileffekt.

/Henrik

  • 0
  • 0