Danske farvande er påvirket af kraftigt iltsvind trods kold sommer

Sidste års ulykke på Fredericia Havn, hvor en gødningstank kollapsede og sendte over 4.000 ton kvælstof ud i Lillebælt, kan være en medvirkende årsag til det store iltsvind, der præger farvandet i år. Illustration: Joachim S. Müller

De danske farvande er igen i år påvirket af kraftigt iltsvind, viser en ny rapport fra Aarhus Universitet. Det skyldes blandt andet, at vandene er påvirket af en række negative effekter fra iltsvind de seneste par år.

»Hovedbudskabet er, at det står slemt til i nogle områder. Det minder om situationen på samme tidspunkt sidste år, hvor iltsvindet også startede meget tidligt. Her var det også koncentreret omkring havet ved Fyn og Lillebælt,« siger Jens Würgler Hansen, der er biolog og seniorrådgiver ved Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet.

I løbet af sommeren har hvad der betegnes som 'kraftigt' iltsvind bredt sig over næsten 900 kvadratkilometer i de indre danske farvande, hvilket er en større udbredelse end for sommeren sidste år. Særligt i august steg forekomsten af kraftigt iltsvind, der er defineret ved et iltniveau under 2 mg/liter.

Læs også: Eksperter splittede om havbrug: Hvor mange muslinger skal der til for at holde farvande forureningsfrie?

Sidste år var iltsvindet meget langstrakt, da det begyndte tidligt og sluttede sent på året. Og igen i år er iltsvindet begyndt meget tidligt, fortæller Jens Würgler Hansen, der har været med til at udarbejde rapporten.

Problemet består i, at havbunden ikke får et pusterum til at komme sig, når iltsvindet strækker sig ud over en stor del af året.

Lunt forår og for lidt vind

Udbredelse af iltsvind for juli 2017. Den gule farve markerer moderat iltsvind, mens den røde viser områder med kraftigt iltsvind. Illustration: DCE
Udbredelse af iltsvind for august 2017. Her er de røde områder med kraftigt iltsvind vokset fra at udgøre 22 procent af det samlede areal med iltsvind i juli til 43 procent i august. Illustration: DCE

En vigtig årsag til, at der kan opstå iltsvind, er varmere temperaturer og mindre blæst.

På trods af, at vi har haft en kølig sommer, har foråret været præget af både vind og varme. Her har temperaturen ligget over den norm, som forskerne på DCE anvender. Det skyldes blandt andet de generelle klimaforandringer, hvor temperaturerne i dag er forhøjede i forhold til den normal-temperatur fra 1961-1990, som forskerne på DCE anvender.

Læs også: Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer

Et andet aspekt er vindforholdene, hvor der er behov for vinde af stormstyrke for at kunne omrøre og ilte det dybe vand på havet.

Her er kortet i år et godt eksempel på, at der har været forholdsvis meget vind, med det resultat, at der ikke er så meget iltsvind i de lavvandede områder. Til gengæld har vinden ikke været kraftig nok til at have en effekt på de dybe områder i farvandene.

Udslip fra Fredericia kan spille en rolle

Men enkelte hændelser kan også medvirke til, at der opstår eutrofiering, hvor en høj koncentration af næringsstoffer fra blandt andet landbrug og spildevand ender i vandmiljøet.

Sidste år skete der en ulykke på Fredericia Havn, hvor en gødningstank kollapsede og sendte over 4.000 ton kvælstof ud i Lillebælt. Da iltsvind er en dynamisk størrelse, er det dog svært direkte at påvise, hvor meget denne begivenhed har påvirket iltsvindet i år, siger Jens Würgler Hansen:

Læs også: Fredericia-ulykke: Over 4.000 ton kvælstof røg i Lillebælt

»Det har formodentlig spillet en rolle for iltsvindet sidste år, og derfor kan uheldet også have påvirket det i år. Hvis iltsvindet i et område strækker sig over lang tid, kan det give efterdønninger året efter, fordi havets buffer mod udvikling af iltsvind er opbrugt. Så når havbunden ikke at blive tilstrækkelig gen-iltet, inden der opstår nye iltsvind,« siger Jens Würgler Hansen.

Den nye rapport fastslår, at der har været målt iltsvind over omkring 2.000 kvadratkilometer af de danske farvande både i juli og august. Her er områder med kraftigt iltsvind gået fra at dække ca. 400 kvadratkilometer i juli til ca. 900 kvadratkilometer i august.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fra linket om spildevandsudslippet :

"Storbranden i en gødningsfabrik og en silo med palmeolie på havnen i Fredericia 3. februar førte til, at alt spildevand fra byens virksomheder og borgere i 14 timer blev ledt direkte i Lillebælt. Spildevandet blev i den periode kun mekanisk renset for sand, fedt, olie og større emner. Det kom slet ikke ind i de bassiner, der foretager biologiske rensning, som fjerner fosfor og kvælstof."

Det foregik åbenbart "kun" i 14 timer, men måske har begge episoder medvirket til (udover iltsvind) forekomsten af giftige alger et par måneder senere:

https://www.tvsyd.dk/artikel/muslingefiske... :

"For godt en måned siden viste prøver i Lillebælt store koncentrationer af giftige alger og det betyder, at der lige nu slet ikke må fiskes efter muslinger. -Det vi har set, det er det værste nogensinde og for, at vi igen må fiske i Lillebælt, så skal vi have godkendte prøver i 14 dage i træk, siger Viggo Kjølhede til TV SYD. "

Og fra https://www.dr.dk/nyheder/indland/algegift... :

" Muslingefiskere har fået forbud af Fødevarestyrelsen mod at fiske fra Aarhus til Flensborg Fjord"

"Der er i denne sag tale om en opblomstring af algen Pseudo-nitzschia, som er farlig for mennesker og en anden alge, man ikke har set, siden den gav fiskedød i 1988. Ifølge avisen har man ikke set en så stor algevækst i 30 år, og den eksplosive vækst kan skyldes udslippet af 5000 ton kvælstof fra Fredericia Havn i forbindelse med en brand hos virksomheden Dangødning. Det mener professor i marinebiologi Stiig Markager fra Aarhus Universitet. - Hvis der har været et stort udslip af kvælstof, og man samtidig ser nogle meget usædvanlige opblomstringer - som vi ser i år med denne alge - så er det en rimelig antagelse, at der kan være en sammenhæng, siger han til Metroxpress. Han peger samtidig på, at strømmen kan have ført kvælstoffet rundt i hele området. Nye tal fra Naturstyrelsen, der måler hver 14. dag i danske farvande, viser, at der efter udslippet i Fredericia, var op mod tre gange så meget kvælstof i vandet. - Det, vi kan se, er, at 1-2 uger efter udslippet i Fredericia målte vi stærkt forhøjede koncentrationer af kvælstof. Det var både nord og syd for Fredericia - altså både ud for Vejle Fjord og i Gamborg Fjord syd for Middelfart, siger områdechef Hardy Bundgaard."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten