Danske F-16 kan ikke undvige russiske missiler i Syrien
Det er formentlig jamming-systemet på F-16, der kræver en opgradering, for at de danske kampfly kan deltage i indsatsen mod Islamisk Stat i Syrien. Det vurderer en af de danske militærforskere med nærmest kendskab til Flyvevåbenets F-16, efter at forsvarsminister Peter Christensen (V) sidste uge i Politiken fortalte, at Flyvevåbnet arbejder på højtryk med at undersøge mulighederne for at beskytte de danske F-16 mod de avancerede russiske missilsystemer i Syrien. Regeringen er indstillet på at sende flyene tilbage til området, men truslerne i Syrien er mere alvorlige end i Irak.
Ingeniøren har bedt Flyvevåbnet om at uddybe behovet for at opgradere de danske F-16 for at imødegå truslerne fra de russiske missilsystemer. Her ønsker man dog ikke at kommentere på sagen, før der er truffet en endelig politisk beslutning om at sende flyene af sted.
Opdaterede jammere
Ifølge Jacob Barfoed, major og ph.d.-studerende ved Forsvarsakademiet, er det bedste bud dog, at behovet drejer sig om jamming-systemet. Han har frem til 2013 arbejdet med planlægning af luftoperationer i Flyvevåbnet og har tidligere som F-16-pilot fløjet internationale missioner. Og han vurderer, at de bedagede jammere på F-16 kræver en opdatering for at kunne operere i syrisk luftrum.
Læs også: Sådan bidrager den danske radar til kampen mod IS
»Et af de områder, hvor vores F-16 ikke er særlig moderne, er jamming-udstyret. Nyere generationer af kampfly har mere avancerede jammere, der bedre kan modgå moderne missiltrusler fra både jorden og luften. Nogle af de nyere fly, som F-35, er endvidere beskyttet af en lavere radarsignatur,« siger Jacob Barfoed.
»Afhængigt af, hvor moderne missilsystemer, der vurderes at være i Syrien - herunder eventuelle russiske - vil der formentlig være behov for at justere eller opdatere jammerne på F-16. Det er én af måderne at ruste de danske F-16 til operationer i Syrien på,« siger han.
De danske F-16 er udrustet med et ALQ-162 V6 ECM-system (Electronic Counter Measure), der kan forstyrre fjendens radar. ALQ-162 beskytter fortrinsvis F-16 mod puls-doppler-radarer, som udsender en pulsradarstråle og via radarekkoets faseforskydning beregner kampflyets position, og mod CW-radarer (Continuous Wave), som sender signaler konstant og med lav energi. Den samme jammer benyttes i dag på forsvarets C-130J-transportfly og EH-101-helikoptere.
Læs også: Radarer trænger ind på stealth-fly
ALQ-162 er en repeater-jammer, der benytter sig af såkaldt Digital Radio Frequency Memory (DRFM) til at manipulere radarekkoet fra fjendtlige radarer ved at opfange og retransmittere signalet. Der er andre og nyere typer af jammere til kampfly end repeater-jammere på markedet, men det er med det forestående indkøb af nye kampfly usandsynligt, at forsvaret køber helt nye jammere til F-16.
»Man vil først og fremmest undersøge, om man kan opdatere det eksisterende materiel. Hvis vi opdaterer vores jammere, vil de stadig have den samme grundlæggende funktion, de vil bare være optimeret til truslerne i Syrien,« siger Jacob Barfoed.
Missilvarsling
Også kampflyenes missilvarslingssystem kræver muligvis noget arbejde, vurderer Jacob Barfoed.
»En anden vigtig del af flyenes selvbeskyttelse er systemet til missilvarsling, det såkaldte missile warning system, der består af sensorer på flyet, som advarer piloten, når et missil bliver affyret fra jorden. Danmark er med systemet gået enegang blandt de europæiske F-16-lande, men jeg kender ikke status på indfasningen af systemet, herunder om alle piloter er uddannet til det,« siger han.
Missilvarslingssystemet på de danske F-16, AN/AAR-60 MILDS (Missile Launch Detection System) fra tyske EADS og danske Terma, er et passivt varslingssystem, der benytter UV-sensorer til at registrere fjendtlige missilers ultraviolette signatur. Det er særligt egnet til at opdage missiler med passive styresystemer, så som infrarød missilstyring.
Systemet blev frem til 2010 opgraderet med Termas 3D-lyd, der angiver fjendtlige missilers position og retning ved hjælp af lydsymboler i pilotens headset, samt aktiv støjundertrykkelse, såkaldt ANR (Active Noise Reduction), der reducerer støjen i cockpittet elektronisk og dermed skærper headsettets 3D-lyd.
Læs også: Terma lander millionkontrakt på 3D-lyd til kampflypiloter
Også radarvarslingssystemet i F-16 kan trænge til en opdatering, men specifikationerne på det eksisterende system er klassificerede, så status på opgraderinger til systemet er ikke offentligt kendt, siger Jacob Barfoed.
De danske F-16-piloter har samtidig behov for mere avanceret træning og omskoling, før de kan gennemføre operationer i Syrien, forklarer forsvarsminister Peter Christensen i Politiken. Det hænger ifølge Jacob Barfoed sandsynligvis også sammen med opdateringer af kampflyets beskyttelsessystemer.
»Det er vigtigt, at selvbeskyttelsessystemerne tilpasses de konkrete trusler i Syrien, og at piloterne uddannes til at bruge systemerne mod de konkrete trusler i missionsområdet, uanset om der er tale om opdateringer eller helt nyt materiel,« siger Jacob Barfoed.
Nyeste russiske luftforsvar
Det høje trusselsniveau i Syrien skyldes til dels, at regeringsstyrkerne stadig har et fungerende luftforsvar, modsat situationen i Irak. Det består blandt andet af en række missilbatterier fra sovjettiden, men også af de nyere russiske mellemdistance-systemer Pantsir-S1.
»Det russiske samarbejde med den syriske regering komplicerer tingene. Der er en risiko for at blive skudt ned af de syriske regeringsstyrker, hvis man bomber i nærheden af dem. Også selv om danske kampfly kun bomber IS. For der kan ske uheld, hvor syrerne fejltolker situationen og føler sig truet,« siger Jacob Barfoed.
Det er imidlertid de nye russiske S-400 Triumph-missilsystemer, som de russiske tropper selv har taget med til Syrien, der særligt udgør en risiko for de danske F-16.
»De nyeste generationer af russiske jord til luft-missilsystemer er så avancerede, at de danske F-16 i dag ganske enkelt ikke kan beskytte sig imod dem. Så hvis de russiske styrker har taget deres mest avancerede missilsystemer med, vil det være ekstremt farligt at flyve i nærheden af dem, med mindre der er en klar samarbejdsaftale mellem den USA-ledede koalition og russerne,« siger Jacob Barfoed.
Læs også: Verdens mest tavse ubåd affyrer krydsermissiler mod IS
S-400 er Ruslands nyeste generation af mellem- og langdistance-luftværnsmissilsystemer. Systemet bliver også opstillet nær større byer i Rusland, og det skal fra omkring 2020 udgøre rygraden i det russiske luftforsvar. Det er blandt de få luftværnsmissilsystemer i verden, der kan ramme mål under horisonten.
Anspændt situation
S-400 har en angrebsradius på op til 400 kilometer og er i stand til at angribe op til 80 fly simultant. Missilsystemet adskiller sig blandt andet fra den tidligere S-300-generation ved sin fire-and-forget-kapacitet, som indebærer, at hvert missil er udrustet med egen sensorpakke til at følge sit mål og ændre kurs undervejs, så affyringssystemets radarer ikke behøver at følge målet efter affyring. Det er også bedre beskyttet mod elektroniske angreb end tidligere generationer af missilsystemer.
Den russiske regering meldte i november ud, at man vil indsætte S-400 Triumph som svar på Tyrkiets nedskydning af et russisk SU-24. Systemet er nu ifølge russiske medier opstillet på den russiske luftbase Khmeimim i det nordvestlige Syrien.
»Situationen er meget anspændt i området efter den tyrkiske nedskydning af et russisk kampfly. Så det kan heller ikke udelukkes, at russerne skyder på et Nato-fly, der flyver for tæt på de russiske baser i Syrien eller for tæt på et område under kontrol af den syriske regering,« siger Jacob Barfoed.
Det høje trusselsniveau er ifølge forsvarsminister Peter Christensen den egentlige forklaring på, at Danmark endnu ikke har optrappet den militære indsats i Syrien trods regeringens ønsker. Folketinget har endnu ikke stemt om en udvidelse af forsvarets mandat til også at omfatte operationer i Syrien.
