Et flertal af de danske ingeniører, der arbejder i energibranchen, er imod dansk indvinding af skifergas fra undergrunden ved hjælp af den kontroversielle frackingmetode. Det viser en undersøgelse, som Ingeniøren har gennemført sammen med Ingeniørforeningen, IDA, blandt medlemmer af IDAs selskaber for energi og grøn teknologi.
56 procent af medlemmerne mener, at Danmark bør holde sig fra fracking, mens kun 41 procent svarer, at Danmark skal satse på skifergas. I 2013 gav en lignende undersøgelse det modsatte resultat. Dengang var 65 procent af de adspurgte ingeniører positive over for at udnytte skifergas.
Resultatet er markant, fordi ingeniører generelt er positive over for teknologisk udvikling, påpeger Ole Gerner Jacobsen, formand for Selskabet for Grøn Teknologi under IDA. Han fremhæver debatten om risikoen for at forurene grundvandet med kemikalier fra fracking.
»Hvis vi skal stabilisere udledningen af CO2, skal vi lade være med at bruge den fossile energi i undergrunden. Så hvor meget mening giver det at kaste sig ud i sådan et eventyr?« spørger han.
Grønnere ingeniører
Ifølge formanden for IDA Energi, Thomas Wagner Sødring, har også ingeniørerne fået en mere grøn holdning, som smitter af på deres syn på skifergas. Hans vurdering er dog, at Danmark teknisk sagtens kan håndtere fracking, uden at det får konsekvenser for miljøet.
»Vi ved, hvad der skal til for at udvinde gassen offshore og på land, og vi har gjort det i mange år. Forskellen er, at det med skifergas kommer til vores baghave,« siger Thomas Wagner Sødring.
Præsidenten for den skifergaskritiske Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop- Larsen, kalder ingeniørernes kovending meget overraskende. Hun deltog i præsentationen af undersøgelsen for to år siden, da flertallet af ingeniørerne var klart for skifergas.
»Ingeniørerne ser det som en teknisk udfordring at hente skifergas op. Men Danmark har ingen erfaring med skifergas. Derimod er vi gode til at udvikle forskellige teknikker inden for vedvarende energi, så hvorfor skal vi bruge mange kræfter på at finde ud af, hvordan vi henter skifergas op?« spørger hun.
Omvendt rokker undersøgelsen ikke ved, at brancheorganisationen Olie Gas Danmark, der organiserer olieselskaberne i bl.a. Nordsøen, er positiv over for skifergas.
»Vi kan ikke undvære olie og gas i en lang årrække fremover. Det er klart, at det er bedst for Danmark at være selvforsynende. Derfor mener vi, at så længe vi kan indvinde olie- og gasressourcerne på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig vis, skal vi gøre det,« siger organisationens direktør, Martin Peter Næsby.
S: Gas er bedre en olie
Ole Gerner Jacobsen fra Selskabet for Grøn Teknologi mener, at også ingeniørerne har ladet sig påvirke af den negative omtale i medierne.
»Nu mener man i Californien, at udvindingen af skifergas har udløst jordskælv, og herhjemme brugte Total et kemikalie uden godkendelse. Det er ikke længere problemløst,« siger han.
I dag er netop det franske energiselskab Total alene om at have licens til at lede efter og indvinde skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. Der er ikke udstedt nye tilladelser siden 2010. Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) er modstander af skifergas og vil lade den blive i undergrunden, men både Socialdemokraterne og de borgerlige partier er klar til at tillade flere boringer, hvis de ikke påvirker miljøet.
»Vi skal have den fossile energi udfaset. Men hvis valget står mellem kul og gas, er det væsentligt bedre for klimaet at bruge gas,« siger den socialdemokratiske energiordfører, Jens Joel.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Når nu der fra flere fremtrædende organisationer gøres opmærksom på, at verdens næste store katastrofe bliver mangel på rent vand, hvorfor så bruge millioner af liter af vores rene vand til en industri, der medfører store gener, som vi hører mere og mere om efterhånden som de ikke kan skjules længere. Om 10 år kan vi sikkert sælge vand til samme pris og med langt mindre omkostninger og gener.
Bestemt enig! Der er mange i ældre huse der ikke forstår at en blæser i kælderen potentielt kan redde deres liv.
Prøv at hive et radonrisikokort frem og se på koncentrationerne.
Også min pointe.:https://boligejer.dk/guide-radon/0/26
Selvom det er den grundlæggende byggeteknik, der betyder mest.
Jeg tror folk i Østjylland har mere at bekymre sig om end Nordjyderne nogensinde får uanset hvor mange boringer man laver deroppe... Prøv at hive et radonrisikokort frem og se på koncentrationerne. Så Nordjyderne skal nok være mere bekymret om at flytte til Horsens end om fracking af undergrunden.
Jeg har ikke læst op på fracking, men der er i hvert fald én indlysende forskel mellem boring på land og i havbunden: det omgivende tryk. Jeg har ikke på 5 minutter kunnet finde ud af, hvad vanddybden er ved boreplatformene i Nordsøen, men gennemsnitsdybden er 95 m, så her er trykket ved bunden omkring 10 atmosfærer.
Havbundstrykket er stort set uden indflydelse når du først når reservoirstenen der findes i 2-5 km dybde på nordsøen. Så det er en ubetydelig variabel. Risikoen for at skumdæmpere skulle sive fra brønden til grundvandet er næsten ikke-eksisterende.
Der hvor risikoen opstår kan være hvis reservoirfolkene ikke har haft styr på deres formationssten og disses mekaniske egenskaber. Hvis der påføres for stort tryk i skiferstenen (som brydes relativt nemt) kan det skabe frakturer der propagerer op igennem andre formationer. Sker dette, så kan reservoirtrykket potentielt nå svagere formationer som fraktureres lettere. Og på den måde kan man få en opadgående fraktur der potentielt kan nå grundvandslagene og forurene grundvandsspejlet. Det er dog sket ganske sjældent og risikoen er til stede i alle former for boringer, men naturligvis størst hvis man frakturerer sin reservoirsten.
Den anden risiko, og den som oftest er skyld i grundvandsforurening er sjusket udført borearbejde, hvor man ikke får sat og cementeret sine casings korrekt. Disse sættes fra forskellige dybder og tilbage til overfladen, for at isolerer forskellige formationslag fra hinanden, så man undgår at vand eller gas fra lag med højere tryk kan vandre igennem borehullet til svagere formationslag der ødelægges eller udvaskes (tilfældet i den hændelse jeg henviste til ovenfor). Dette er en håndværksmæssig udfordring, mere end det er en teknisk og er en risiko der påvirker en hvilkensomhelst boring, upåagtet af formationsstenen der bores i.
Endelig er der også muligheden for at selve borevæsken ødelægger reservoirstenen grundet væskesøjlens tryk, men dette er også en risiko der er ved alle boringer og skyldes dårligt forberedelsesarbejde eller utilstrækkelig information om undergrunden.
Næh, den sande risiko i forhold til boring af en brønd (skifer eller ej) ligger i waste management - at håndtere det produkt der kommer tilbage fra brønden. Hvis kemi hældes ud i åbne uforede pools eller ikke bortskaffes korrekt, vil det selvfølgelig forurene - upåagtet af om det kommer fra skiferboringer eller ej.
Olieboringer er generelt risky business, hvilket også giver sig til udtryk i de store sikkerhedsforanstaltninger og store forberedelsesarbejde der går forud for borearbejdet. Men risikoen forbundet med skiferboringer er generelt ikke meget større end for så mange andre boringer. Det der er problemet her, er at hele erfaringen indenfor skiferboring (stort set) kommer fra USA - gode som dårlige. Dette er desværre en meget stor ulempe for skiferindustrien, da der er en verden til forskel fra en Amerikansk landboring og en boring der foregår andetsteds (on- såvel som offshore). Derfor ser det ud til at en skiferboring forurener mere og medfører større risici end andre typer boringer. Hvis man har besøgt en amerikansk landboring vil man vide at det er noget værre svineri og intet har med boringer på moderne rigge med det rette udstyr og forberedelse.
jeg vil tro at langt de fleste (læs: alle) stimuleringsingeniører vil protesterer mod at de ikke anvender andet kemi. Der anvendes friktionsdæmpere, inhibitorer, skumdæmpere (34% HCl på kalk har tendens til at danne skum), neutralisatorer, suffactanter og andre ting. Kemien er generelt det samme. Og når du stimulerer, så foregår det også med meget højt tryk således at kalken fraktureres. Der findes sågar teknikker til at styre fraktureringspropageringsretningen i kalken. Skiferboring minder generelt utrolig meget om udvinding af tight chalk.
Under havet er jordlagenes porerum fyldt op med vand - ligesom på land. Under havet er vandet imidlertid salt - det ferske grundvand under land skyldes at nedbøren siver ned i jorden og fortrænger det salte vand. Det er helt vægtfyldeafhængigt.
Nu er det jo en statistisk undersøgelse, så vi kan ikke vide, om det er en rent faglig baggrund, som får en ingeniør til at have lyst til at afvise fracking.
Jeg spurgte på en anden tråd, om erfaringer ved brug af kemikalier ved boringer under havbunden kan overføres til boringer på landjorden. Specifikt:
Det har været fremme, at NullFoam var velkendt og helt uskadeligt, og at man havde gode og mangeårige erfaringer med det ved boringer i Nordsøen, så det måtte anses for uskadeligt.
Jeg har ikke læst op på fracking, men der er i hvert fald én indlysende forskel mellem boring på land og i havbunden: det omgivende tryk. Jeg har ikke på 5 minutter kunnet finde ud af, hvad vanddybden er ved boreplatformene i Nordsøen, men gennemsnitsdybden er 95 m, så her er trykket ved bunden omkring 10 atmosfærer.
Mine enkle spørgsmål er således: betyder denne trykforskel noget for virkningen af et antiskumningsmiddel på omgivelserne? Og så det helt naive: Er der grundvand under havbunden?
Jeg fik ikke noget svar. Betyder det, at de, der ved disse ting, vil ikke svare, eller at der slet ikke er nogen, der ved noget?
Den egentlige danske energibranche er vel ganske lille
Du mener at Mærsk Oil, Dong osv. er mindre energi virksomheder? Danmark er det eneste EU land der netto eksporterer kulbrinter (olie, gas). De har styr på det tekniske bag fracking - og de har været med til at stemme nej.
Der skal mange boringer til for at skaffe en bestemt gasmængde til overfladen - skifrene åbnes hovedsagelig med tryk. Gas i sandsten kan hentes til en brønd fra et stort område. I kalk kan permeabiliteten øges med syre (som samtidig øger trykket, så syren når en stor virkningsradius - og vel at mærke almindelige syrer, der ikke indeholder miljøfremmede stoffer). Selvfølgelig er der en fare ved at lave mange boringer, som man pålægger store tryk og borevæsken er tilsat kemikalier bl. a. for at mindske viskositeten!!! En politiker udtrykker at gas er bedre end olie! Ja, CO2-mæssigt ved forbrugeren - men eer det rigtigt, hvis man medregner de store energimængder, der anvendes til udvinding af skiffergassen? Men hvorfor overhovedet koncentrere sig om de tekniske forhold? Hvis alle der har kulbrinteresserver tænker ligesådan, bliver vi ikke CO2-fri før den sidste olie (og kul?) er brændt. Nogen må da vænne sig til at de har "varer" i undergrunden, som ikke skal sælges men skal blive liggende! Hvorfor så ikke starte med at lade det sværest udvindelige, det mest risikable og det energiøkonomisk dårligste ligge? Eller er målet, at alle de mennesker, der slider og slæber for Siemens og Vestas hver eneste dag endelig kan få fri?
Det er lidt uklart om det er de samme personer eller personkreds som er blevet spurgt.
Blev Grøn Teknologi også spurgt sidst, og var spørgsmålene de samme.
Både spørgsmålene og hvem man stiller dem til har stor betydning for sådanne resultater.
Den egentlige danske energibranche er vel ganske lille og her er man formentlig ikke specielt imod indvinding af skifergas? Derimod har vi en stor pseudo-energibranche = politisk favoriserede brancher som vindenergi, solenergi og biomasse mm og her er man naturligt nok ikke interesseret i konkurrence fra skifergas!
Så hvis man har spurgt ingeniører i disse brancher og de har sagt nej til skifergas så kan det vel ikke overraske!
Og som sædvanlig når det handler om energi må man som udenforstående undvære sagligheden i den hjemlige debat!
Synes at det er glædeligt at se at flertallet at ingeniører som arbejder i energibranchen ser det som en dårlig ide at udvinde skiffer gassen. Der er så mange dårlige erfaringer med det overalt hvor at man har prøvet, så ser jeg ingen grund til at prøve her.
Det kræver ikke nødvendigvis mere kemi end en konventionel boring i et tæt kalk reservoir. Der vil man bruge stort set de samme kemikalier.
Antallet af brønde, ja det vil helt sikkert være større end hvis du sammenligner med felter hvor permeabilitet måles i hele darcy, men i forhold til f.eks. tæt kalk som i visse dele af nordsøen, så vil det ikke være voldsomt mange flere brønde der skal bores.
Ang. rentabilitet, så er det en helt anden diskussion - ikke en der har noget med faremomenterne i en skifer kontra konventionel boring. Udslip af kemi, subsidiens, microquakes og what not er alle fænomener der er set før indenfor olieudvinding (ja selv indenfor geotermi og vand boring faktisk). Der hvor der er en reel fare som ikke ses i andre typer boringer er i fracking fasen hvor der anvendes meget højere tryk end der vil bruges ved fracking i andre reservoirtyper, fordi man kan risikerer at frakturere ud af skiferlaget og op igennem svagere formationer således at man skaber flowpaths op til grundvandslag eller svagere formationer der kan resultere i udvaskning og deraf følgende sink holes - men dette er også en risiko ved en konventionel boring - spørg blot Total om deres OKN-32 brønd i Algeriet, der til dato stadig vokser i størrelse (google earth -> søg på "ouargla" -> kig efter sort plet i ørkenen sydvest for Ouargla by (stik syd for et raffinaderi der kan ses fra stor højde) -> zoom ind. Det var en helt konventionel brønd i en ganske simpel undergrund, men hvor en cementingeniør ikke havde styr på sit arbejde.
Som sagt, der er årsager nok til at man kan vælge ikke at kunne lide Olie og gas branchen - men sørg nu for at argumenterne er i orden.
Det er lidt uklart om det er de samme personer eller personkreds som er blevet spurgt. Blev Grøn Teknologi også spurgt sidst, og var spørgsmålene de samme. Både spørgsmålene og hvem man stiller dem til har stor betydning for sådanne resultater.
I april 2015 udkom en artikel om den radioaktive gas Radon i USA. Ifølge WHO er Radon på verdensplan den næstvigtigste årsag til lungekræft efter tobaksrøg. https://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs291/en/
Dataserien som danner grundlag for artiklen omfatter mere end 860.000 målinger af Radon fordelt på en årrække over 26 år - og strækker sig derfor langt tilbage før Fracking blev udbredt. Ud over de normale udsving af Radon koncentrationen viser data, at de områder hvor koncentrationen af Fracking aktivitet er høj der har koncentrationen af Radon i de målte huse også været stigende https://ehp.niehs.nih.gov/1409014./
Der er også tegn på husenes vandforsyning har betydning for niveauet af Radon i husene. Det peger på at Radon er opløselig i vand og blandt andet bringes ind til beboerne i husene med drikkevandet og ikke blot skyldes en højere afdampning af Radon direkte op gennem jorden/gulvet i husene.
Jeg håber da at man har husket at spørge borgerne i Nordjylland om de har lyst til at få øget deres risiko for en højere Radon koncentration i deres huse inden man begyndte fracking undersøgelserne. Venlig hilsen, Klaus
Sjove undersøgelser, der tilfældigvis viser udviklingen i husbygning. At (mis)bruge det til skræmmekampagne mod fracking, har ingen substans. Radon er alene et spørgsmål om byggeteknik.(at sørge for radonspærre/ventilation)
Der er grund til eftertanke, men der er ikke forbindelse mellem radon og fracking.
Drop nu alt det olie og gas eventyr.
Verden sigter på vedvarende energi, når det er lagt fast så lad dog være med at sætte vores grundvand på spil for nogen små mængder gas/olie.
Vi skal trække hårdere i den anden retning i form af vedvarende energi, der er så mange gode perspektiver ved det - Klima/Miljø og helbred samt fourening.
Der er mange ting der taler imod udvinding af yderligere olie og gas, men teknologien der går ind i skifergasudvinding er ikke en af dem.
Skiferudvinding kræver mere kemi og rigtig mange boringer ift. konventionel gasudvinding. Derfor er risikoen for katastrofer også større. Jeg ville selv være villig til at acceptere risikoen i bestemte dele af landet (risikoen er jo stadig lav) - men der er heller ingen penge i det. Amerikanerne har helt droppet europa. De mener ikke der findes noget godt sted herovre at bore efter skifergas. Total er næsten de eneste som stadig forsøger, men mon ikke det mere drejer sig om at have bare ét eller andet kørende, hvis nu situationen skulle ændre sig. Man har forøvrigt lige konstateret at det slet ikke kan svare sig at bore efter skifergas i nordsjælland, og det er det samme 'lag' som findes i nordjylland, dvs. høj risiko for at være nøjagtig lige så urentabelt.
Som det ser ud nu peger alt på, at der ikke er penge at komme efter ved skifergas i Danmark. Jeg synes det er OK at Total laver deres prøveboringer, så vi kan få endeligt afklaret præcis hvad der er og ikke er af muligheder i DK. Samtidig synes jeg det er frygtelig naivt at tro, at skifergas kommer til at betyde noget som helst for dansk energi-udvinding. Derved er jeg udmærket klar over, at jeg kalder hele Liberal Alliance for naive, som længe har peget på skifergas som årsagen til at vi skal stoppe investeringer i VE. Dette viser blot, at politikere ikke kan bestemme over de fysiske omstændigheder, selvom det ville passe nok så meget i deres værdi-program.
Hvad er det der har ændret sig indenfor teknologien eller erfaringerne på skiferområdet der nu gør at et flertal af ingeniører mener det er en dårlig ide? Er det blot Greenpeaces smædekampagne der ikke forholder sig til fakta, men blot til at mere gas vil give mere CO2?
Hvis vi skal hade skifergas (Eller olie- og gasindustrien) så skal vi gøre det på det rigtige grundlag, ikke fordi uinformerede individer vælger at de ikke kan lide teknologien. Der er mange ting der taler imod udvinding af yderligere olie og gas, men teknologien der går ind i skifergasudvinding er ikke en af dem. Kemi og metoder adskiller sig ikke særligt fra konventionelle boringer og de forbundne risici er stort set de samme - der har blot ikke været så meget fokus på konventionelle boringer som der har på skifer fordi det er et "nyt" felt og dermed en ny kampplads.