Danske elever er blevet ringere til naturfag

Men uden tilstrækkelig basisviden, kan man ikke engang stille de rigtige spørgsmål til Google eller sit netværk, - og da slet ikke forholde sig til om svaret svarer på det ”rigtige” spørgsmål, og er troværdigt.

Ikke fordi jeg har et horn i siden på lærerene - men det er bare for nemt at tørre det hele af på børnene - og så fuldstændigt udelade at nævne den primære grund til resultatet af disse undersøgelser.

At stille krav om ubrugelig paratviden, og kultur kanon, og alt mulig tåbelig symbolpolitik, har tilfredstillet DF og deres følge af landsbytosser, men giver ikke bedre læring, og dygtigere studerende.

Men uden tilstrækkelig basisviden, kan man ikke engang stille de rigtige spørgsmål til Google eller sit netværk, - og da slet ikke forholde sig til om svaret svarer på det ”rigtige” spørgsmål, og er troværdigt. Basisviden er rugbrødsarbejde, om end det sætter sig bedst hvis det er interessant. - Det 'interessante' kommer dog sjældent lige til et starte med, med mindre det er meget ”lette kalorier”.

Du vil sammenligne landsprøver (hvad så end det er.. nationale test eller eksamens resultater?) med PISA .. som at sammenligne æbler og fars.. undersøgelser der undersøger ting der er er så forskellige at de ikke kan sammenlignes skal ignoreres. PISA’s største anvendelse er af politikere til at slå andre i hovedet med og skubbe ansvaret fra sig og så eller tvinge ændringer ned over hovedet på folk som ved det ikke gør en forskel. PISA tager F.eks ikke højde for lov 409 og de arbejdsforhold der findes, ej heller inklusion uden midler eller.. alle ting der har voldsom indflydelse på lærernes arbejde og dermed elevernes indlæring. Koble der på forældrenes indblanding i ungers hverdag og krav til skolen og krav fra skolen som grundlæggende handler om selve samfundets opbygning og kulturen i landet . Så uden alt dette så er en undersøgelse spild af tid men løn til en masse mennesker der er overflødige.

Skal man sammenligne så er der ko ikke grund til at gøre det med alle andre, hvis vi bliver bedre gang for gang så er det vel i orden? At lære nyt fra andre skal nok ske hedder faglig nysgerrighed

Bruges resultaterne inden for samme land, så er de nok relativt retvisende.

Der er en talemåde, som siger: hvis du ikke måler, så kan du ikke styre.

Med andre ord: både de herostratisk berømte nationale tests og PISA-undersøgelserne er målinger. De er ikke lavet af dumme mennesker, og de kunne sikkert være bedre. Men de er nok ikke helt ved siden af. Bruges resultaterne inden for samme land, så er de nok relativt retvisende. Bruges resultaterne over landegrænser (regionsgrænser i nogle store lande), så er de måske i mindre grad retvisende - på grund af systemernes forskellighed.

MEN i Danmark, hvis jeg sammenligner målinger for Xkøbing med Ybyen, og min lokale måling (skole, kommune) falder i underkanten, så er der nok et lokalt problem. OG hvis jeg var ansvarlig skoleleder (suk, næppe let) eller kommunalpolitiker (lille suk, svært), så ville jeg da lave en handlingsplan. Det er aldrig elevens skyld, og elverne er ikke "dumme". LÆrerne / skolen kan være fanget i det evige budget-cirkus som præger alt.

• det kan da godt være, at eleverne ikke kommer fra et "bogligt" miljø, hvor forældrene kan hjælpe, MEN det er et "vilkår" og så må skole/lærer tilrettelægge undervisningen anderledes. Det er aldrig elevens skyld, og elverne er ikke "dumme".
• det kan da være, at lærerne har behov for ekstra uddannelse eller måske (som anført) bedre faciliteter. MEN skole/kommune må lave en handlingsplan.

Min pointe er, at det er usagligt og efterladende, BARE at lade stå til. De nævnte tests / undersøgelser har en vis bonitet, og kan ikke bare ignoreres.

For nogle år siden kiggede jeg på de tilgælgelige resultater for 9. klasses afgangsprøver. Havde JEG været ansvarlig i en række kommuner, så ville have fået røde øren og iværksat handlingsplaner - ikke bare sagt "kan ikke bruges", "der er fejl", bla. bla. bla.

P.S.: Forældre / besteforældre burde måske se i detaljer på de tilgængelige resultater fra 9. klasse, landsprøverne og PISA OG lave lidt sammenligning. Ligger den brugte skole lavt, så er der basis for handleplaner gennem relevante fora - startende med de lokale forældre og hele vejen til borgmesteren. Det kan kun ske for langsomt.

PISA undersøgelsen er et beskæftigelses projekt for økonomer.. meget få i undervisningsverden kan tage den alvorligt da den er håbløs. Der måles på ting som ikke kan sammenlignes og ting der ikke har relevans uden hensyn til historie, kultur, pædagogik og flere andre ikke regnearks behagelige ting.

Sammenligningsdelen vil jeg ikke udtale mig om, men jeg prøvede at tage en PISA-test selv for et par år siden, og den naturvidenskabelige test er altså ikke dum. Jeg er ikke sikker på jeg kunne have klaret den da jeg gik i folkeskolen. Den krævede virkelig at man forstod hvad det ville sige at opstille et systematisk eksperiment selv og fortolke på det.

Spørgsmålet er om det er lærerne eller det system de fleste af dem virker inden for?

Hvis du er en lærer med et udpræget selvstændigt gemyt, så virker det på mig som om du godt kan skabe dig et rimeligt frirum, trods læringsmål osv. Men jeg tror desværre bare der er en del lærere som faktisk bliver påvirket af den mentalitet der bliver mast ned ovenfra af et DJØF-lag. Det DJØF-lag har aldrig drevet skole, det er folk der kommer fra en intellektuel, teoretisk universitetsverden.

Talte i går aftes med en skoleleder som havde fået tilsendt et tilsynsskema hvor DJØF-laget i ministeriet lige ville høre hvordan skolen arbejdede med at spejle demokrati og frihed ind i kristendom, seksualundervisning og ... meget, meget lang smøre. Som taget ud af en Monty Python-sketch. Skolelederen havde spildt to uger på at forsøge at formulere et svar.

Jeg har selv et barn på en steiner-skole, og systemet der er altså væsentligt anderledes. De bruger virkelig meget tid på at nære selvstændigheden i børnene, ikke bare selvstændig tænkning, men selvstændig ageren.

Og ja, der er så langt mindre tid til paratviden, læringsmålsviden, men jeg tror det er et rigtigt fokus. Analogt til problem-baseret læring på AAU, hvor deres tek-nat jo faktisk er i verdenseliten ifølge en undersøgelse fra MIT (man kan så diskutere værdien af sådanne undersøgelser), selvom der er mindre tid til forelæsninger.

Steiner var i øvrigt selv uddannet inden for naturvidenskab. Han havde så en spirituel side, hvad der nok desværre afskrækker nogen, selvom den egentlig ikke har noget med skolerne at gøre. Han sagde f.eks. til lærerne på den første steiner-skole at det værste de kunne gøre, var at gøre lige præcis som han anviste. Hvordan kan man inspirere andre til at tænke selv hvis man ikke praktiserer det selv?

Det er nok en af grundene. I takt med at alle skal være akademikere bliver niveauet på resten selvfølgelig lavere. Så dem der bliver folkeskolelærere idag er ikke så gode som dem der blev det for 30 år siden. Det er dog næppe den eneste årsag. Manglende bevillinger hører vel også med.

Det er nok en af grundene. I takt med at alle skal være akademikere bliver niveauet på resten selvfølgelig lavere. Så dem der bliver folkeskolelærere idag er ikke så gode som dem der blev det for 30 år siden. Det er dog næppe den eneste årsag.

PISA undersøgelsen er et beskæftigelses projekt for økonomer.. meget få i undervisningsverden kan tage den alvorligt da den er håbløs. Der måles på ting som ikke kan sammenlignes og ting der ikke har relevans uden hensyn til historie, kultur, pædagogik og flere andre ikke regnearks behagelige ting. Og nej lærene er ikke blevet dårligere, prøv at fjerne computere og lommeregnere fra ingeniørerne og giv dem 20% nye opgaver hvor kunden fortæller hvordan tingene skal gøres.. ca. sådan er virkeligheden for lærerne.

Jeg har al sympati for folkeskolelærere - og for undervisning og uddannelse generelt - det er noget vi virkeligt skulle fokusere på her i DK at udvikle endnu mere og så eksportere.

Men for mig at forstår, så er det jo lærerene der i sidste ende tilrettelægger undervisningen på en måde, så eleverne forstår f.eks. mere om fysik, natur og hvordan den virkelige verden fungerer. Dér tror jeg bare desværre ikke der generelt er nok inspiration for eleverne at hente i en gennemsnitlig folkeskole, som tingene prioriteres. Og det er synd.

Der er ikke noget så taknemmeligt som en pensioneret fysiklærer (undertegnede) til at forklare,at et ganske væsentligt element glemmes i naturlære: Apparatur, måleinstrumenter, kemikalier og massevis af praktiske forsøg. Tro mig: I 30 år måtte jeg argumentere ganske kraftigt for, at materialer m.m. var lige så væsentlige for undervisningen som træ i sløjd, mad i hjemkundskab og symaskiner i håndgerning. Og det koster; for fysik og kemi er også redskabsfag! Teoriundervisning har størst effekt, hvis den understøttes af kemikalielugte, farver, oscilloscoper og kortslutninger. To almindelige prøveledninger med krokodillenæb sat fast på en rød pølse og sat til en stikkontakt (under nødvendig forsigtighed), viser tydeligt hvad strøm kan gøre ved kød. Solpletter kan også iagttages og give anledning til undren over, hvad vores nærmeste stjerne foretager sig. Osv., osv. Der er givet ideer til ganske mange eksperimenter. Det er naturligt, at der bliver skudt på lærererne; for vores unger skal have det bedst mulige, og vi ved da alle, hvordan vores børn, 32 ad gangen, skal opdrages og undervises. Opdrages? Nå ja, det er jo et job, lærerne meget tit skal bruge en del undervisningstid på. Og da jeg i 2003 trak mig tilbage, var det på min egn blevet væsentligt sværere at skaffe uddannede fysik/matematiklærere. Faget var timetalsmæssigt skåret voldsomt ned fra 3+3+2 om ugen i, hvad der i praksis var 28 uger på årsbasis over 3 klassetrin til 2+2+2, og fysiklokaler smagte for meget af det nørdede til at være in. Men jeg vil stadig hævde, at et fag udøves bedst i det lokale, der er bygget til det, med et stinkskab (undskyld: Udsugningsskab!) i lokalet, og nogle passende ture ud i naturen for at få frisk luft ogfor at se, at naturlovene også virker der! Nåja; i en række år havde jeg 10. klasse med valgfag i fysik, 4 timer om ugen. Det faldt helt væk! Vi havde ellers en række herlige forsøg.

men man kan også bare ty til statistik og se, hvilke skoler du skal gå på for at have størst chance for at gennemføre en videregående uddannelse. Statistikken understøtter nemlig forskningsresultaterne.

• Er det ikke vidunderligt, når teori og praksis passer sammen?

Som alle selvfølgelig ved, er den skole du skal gå på for at gennemføre en videregående uddannelse, en Steiner-skole.

Hvilket igen-igen viser at børn har brug for bevægelse, musik, kunst, natur og ikke mindst teater. Og at de ikke har brug for ipads når de går i børnehave.

Men ok, det ER raketvidenskab, og man kan ikke forlange at forældre eller undervisningsministre har hørt om det.

[Her](Lazard's Levelized Cost of Energy Analysis—Version 13.0)

Man ligger, som man har redt - lille abc's (anders bondo christensens) population af underuddannede og underbetalte medlemmer tømmer Folkeskolen for almen naturvidenskabelig dannelse - og lyst til at lære - mønsterbrydere var engang - dengang, der var nogle, der kaldtes lærere og andre lærerinder ...

Drengene keder sig og får skældud - og pigerne praktiserer udenadslære i den danske pigeskole ...

At alting skal kunne betale sig her og nu, har medført en åndlig og videnmæssig ørkenvandring de sidste 18-19 år.

At stille krav om ubrugelig paratviden, og kultur kanon, og alt mulig tåbelig symbolpolitik, har tilfredstillet DF og deres følge af landsbytosser, men giver ikke bedre læring, og dygtigere studerende.

At alle der følger med i Klima, natur, miljø og energidebatten, kan se regeringen konsekvent gøre det modsatte af hvad videnskaben tilsiger, har medført en resignation hos vores uddannere.

Den kostante søgen efter besparelser, som rammer alle, uanset hvor godt de gør deres job, har fjernet glæden og initiativet, i skolen, på universitetet og i hospitalsvæsnet.

Naturligvis skorer vi lavt, efter årtiers selvskabt tørke.

Når eleverne bliver dårligere skyldes det jo udelukkende een ting: at lærerene er blevet dårligere til at undervise.

Det er nok en af grundene. I takt med at alle skal være akademikere bliver niveauet på resten selvfølgelig lavere. Så dem der bliver folkeskolelærere idag er ikke så gode som dem der blev det for 30 år siden. Det er dog næppe den eneste årsag. Manglende bevillinger hører vel også med.

Hvorfor er der ikke nogen, der nævner lærerne? Det er som om, at al kritik mod folkeskolelærere er forbudt her i landet.

Når eleverne bliver dårligere skyldes det jo udelukkende een ting: at lærerene er blevet dårligere til at undervise.

Ikke fordi jeg har et horn i siden på lærerene - men det er bare for nemt at tørre det hele af på børnene - og så fuldstændigt udelade at nævne den primære grund til resultatet af disse undersøgelser.

Jeg synes selv at skoler/universiteter og lign. underviser alt for meget teoretisk og ikke særlig meget praktisk.

Man kommer for hurtigt frem til "fantastiske" papirløsninger som stort set ikke kan få ben at gå på i den virkelige verden.

Det afspejles også senere i erhvervslivet. Jeg har oplevet ingeniører som kan komme med en teoretisk løsning som ingen funktion har i virkeligheden. Akademikere som igen laver skrivebordsløsninger som har ringe anvendelse i den virkelige verden.

Jeg savner at man skal fra skolebænken til afsluttet uddannelse skal stå til mål for sine egne løsninger. Se hvordan de bærer sig ad i den virkelig verden. Opleve hvordan det er at leve/arbejde med sine egne løsninger og mærke dem på egen krop.

Det tror jeg på vil give bedre skolegang og forståelse til verden omkring sig selv.