Danske dyr trives i byerne - men ikke ude i naturen
I de sidste fem år er det blevet mere almindeligt at se et egern rende på tværs af haven eller en hare springe gennem græsset foran sommerhuset. Men biodiversitetskrisen er langt fra afblæst.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening og Københavns Universitet, der har indsamlet mere end 20.000 danskeres observationer af forskellige dyr, planter og svampe til projektet Biodiversitet Nu.
Siden 2015 har mere end 20.000 frivillige danskere med app'en Naturtjek indsendt omkring 530.000 observationer af 30 forskellige dyr, planter og svampe til 'citizen science'-projektet Biodiversitet Nu. Arterne er udvalgt, fordi de er indikator for biodiversitet og god natur. Formålet med projektet er at skabe ny viden om, hvordan naturens tilstand udvikler sig og samtidig inddrage den brede befolkning i indsamlingen af naturdata. Senere i dag torsdag d. 12. november klokken 16.00-17.00 går Danmarks Naturfredningsforening live og fortæller om naturens udvikling og de første resultater. Det kan ses herBiodiversitet Nu
Undersøgelsens resultater viser, at almindelige arter som guldsmed, spætter, viber, egern, brune frøer, og planten liden klokke især er i fremgang i og omkring byerne.
Ifølge Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet på Københavns Universitet og ansvarlig for artdataen i projektet er resultatet i første omgang overraskende og positivt.
»Vi hører ellers så meget negativt, når det handler om biodiversitet. Men her kan vi vise, at for vores almindelige arter nær byerne, er der sket en fremgang,« lyder det fra ham.
Trods data ikke er indsamlet af eksperter, så er datamængden så stor og analyserne så robuste, at uanset hvordan forskerne tester data og indregner usikkerheder, så kommer de frem til samme positive resultat, forklarer han.
Resultaterne kan findes på projektets hjemmeside, hvor man også kan se Carsten Rahbek forklare naturens udviklingsindeks.
Egern flytter fra skoven til byen
Ifølge Carsten Rahbek kan fremgangen blandt andet forklares med befolkningens og kommunernes stigende interesse for at indrette grønne områder efter filosofien 'vild med vilje'.
»Projektet viser således også, at indsatser for eksempel i byerne gavner biodiversiteten«, lyder det fra ham. Han peger dog på, at udviklingen samtidig skyldes arternes evne til at tilpasse sig og finde levesteder, hvor mennesket har indrettet landskabet.
»Mange steder er egern gået tilbage i skoven, men er i fremgang i haver. Haren forsvinder måske fra marker, men trives i stigende grad i sommerhusområder,« lyder det fra ham.
»Det er et skræmmende resultat«
De almindelige dyr trives i byerne, men forskerne finder ingen fremgang i biodiversiteten i den frie eller lysåbne natur. Heller ikke i landbruget er de almindelige arter i positiv udvikling.
Undersøgelsens resultater viser, at naturen udvikler sig forskelligt regionalt og i vores naturområder, hvor Danmarks sjældnere dyr og planter lever. Hos Danmarks Naturfredningsforening vækker resultaterne både begejstring og bekymring.
»Lige så glade vi er for fremgangen for de almindelige arter i og omkring byerne, lige så forfærdede er vi over, at naturen uden for byerne, hvor de sjældne og truede arter overvejende lever, ikke oplever nogen fremgang. Det er dybt bekymrende,« lyder det fra præsident Maria Reumert Gjerding.
Hendes bekymringer deles af Carsten Rahbek.
»Det er et skræmmende resultat, at de almindelige arter ikke går frem, hvor de burde trives, nemlig i den vilde natur. Andre undersøgelser viser, at vi har masser af plads til forbedring, men vores naturområder er nu i så ringe en tilstand, at end ikke de almindelige arter går frem,« lyder det fra ham.
