Danske dyr trives i byerne - men ikke ude i naturen

Illustration: André Karwath aka Aka/Wikimedia Commons

I de sidste fem år er det blevet mere almindeligt at se et egern rende på tværs af haven eller en hare springe gennem græsset foran sommerhuset. Men biodiversitetskrisen er langt fra afblæst.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening og Københavns Universitet, der har indsamlet mere end 20.000 danskeres observationer af forskellige dyr, planter og svampe til projektet Biodiversitet Nu.

Undersøgelsens resultater viser, at almindelige arter som guldsmed, spætter, viber, egern, brune frøer, og planten liden klokke især er i fremgang i og omkring byerne.

Ifølge Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet på Københavns Universitet og ansvarlig for artdataen i projektet er resultatet i første omgang overraskende og positivt.

»Vi hører ellers så meget negativt, når det handler om biodiversitet. Men her kan vi vise, at for vores almindelige arter nær byerne, er der sket en fremgang,« lyder det fra ham.

Trods data ikke er indsamlet af eksperter, så er datamængden så stor og analyserne så robuste, at uanset hvordan forskerne tester data og indregner usikkerheder, så kommer de frem til samme positive resultat, forklarer han.

Resultaterne kan findes på projektets hjemmeside, hvor man også kan se Carsten Rahbek forklare naturens udviklingsindeks.

Egern flytter fra skoven til byen

Ifølge Carsten Rahbek kan fremgangen blandt andet forklares med befolkningens og kommunernes stigende interesse for at indrette grønne områder efter filosofien 'vild med vilje'.

»Projektet viser således også, at indsatser for eksempel i byerne gavner biodiversiteten«, lyder det fra ham. Han peger dog på, at udviklingen samtidig skyldes arternes evne til at tilpasse sig og finde levesteder, hvor mennesket har indrettet landskabet.

»Mange steder er egern gået tilbage i skoven, men er i fremgang i haver. Haren forsvinder måske fra marker, men trives i stigende grad i sommerhusområder,« lyder det fra ham.

»Det er et skræmmende resultat«

De almindelige dyr trives i byerne, men forskerne finder ingen fremgang i biodiversiteten i den frie eller lysåbne natur. Heller ikke i landbruget er de almindelige arter i positiv udvikling.

Undersøgelsens resultater viser, at naturen udvikler sig forskelligt regionalt og i vores naturområder, hvor Danmarks sjældnere dyr og planter lever. Hos Danmarks Naturfredningsforening vækker resultaterne både begejstring og bekymring.

»Lige så glade vi er for fremgangen for de almindelige arter i og omkring byerne, lige så forfærdede er vi over, at naturen uden for byerne, hvor de sjældne og truede arter overvejende lever, ikke oplever nogen fremgang. Det er dybt bekymrende,« lyder det fra præsident Maria Reumert Gjerding.

Hendes bekymringer deles af Carsten Rahbek.

»Det er et skræmmende resultat, at de almindelige arter ikke går frem, hvor de burde trives, nemlig i den vilde natur. Andre undersøgelser viser, at vi har masser af plads til forbedring, men vores naturområder er nu i så ringe en tilstand, at end ikke de almindelige arter går frem,« lyder det fra ham.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De almindelige dyr trives i byerne, men forskerne finder ingen fremgang i biodiversiteten i den frie eller lysåbne natur

gad vide, hvorledes man korrigerer for 'observationstætheden'? Hvis der eksempelvis bliver registreret 20.000 guldsmede i Fælledparken, er det vel svært at afgøre, i hvor mange tilfælde det drejer sig om samme individ!? :)

  • 10
  • 3

gad vide,

Uden at kende deres algoritmer kan jeg også være nervøs for netop dette.

Der er dog næppe tvivl om den overordnede konklusion i rapporten - den stemmer i hvert fald meget godt overens med mine egne oplevelser - og jeg er ikke det mindste i tvivl om, at landbrugets strenge monokulturer bærer en betragtelig del af skylden - sammen med den måde, vore skove har været forvaltet på. Det sidste er der heldigvis en ændring i gang med.

  • 14
  • 3

Haren forsvinder måske fra marker, men trives i stigende grad i sommerhusområder,

En park-agtig kirkegård i min by er sådan et sted man benytter, når man trænger til ro og fred. Jeg mener aldrig at have været der uden at se adskillige harer. Også ret hyppigt sås en enkelt hare hist og her de år, min arbejdsplads havde kontor i industriprægede kvarterer. Større flade græsplæner omkring farbriks-kasserne derude, den ene ved siden af den anden.

Jeg tænker, at blandingen af rigeligt med græs, lidt buske og krat hist og her samt få mennesker er lige noget for langørerne. I industrikvartererne har folk jo ikke tid til at fjale på plænerne. Og på kirkegårdene ligger langt de fleste ret vedholdende lige så stille.

  • 8
  • 0

.... det der er tilbage der trives vi mennesker aldeles vel med vore løbetraditioner og på vore moutainbikes og som hundeluftere.

  • 5
  • 7

Citat: "Siden 2015 har mere end 20.000 frivillige danskere med app'en Naturtjek indsendt omkring 530.000 observationer af 30 forskellige dyr, planter og svampe til 'citizen science'-projektet Biodiversitet Nu."

Kunne være interessant at vide præcis hvorfra disse 530.000 observationer er afsendt via appen.

Og nu vi er ved det, - hvor har Danmarks Naturfredningsforening flest medlemmer? By/land?

  • 6
  • 2

Paradoksalt nok er de skove hvor man ønsker at "rewilde", de skove der har den største koncentration af sjældne planter...nemlig statsskovene. Det må da være at "rette bager for smed".

  • 3
  • 0

gad vide, hvorledes man korrigerer for 'observationstætheden'?

Kunne være interessant at vide præcis hvorfra disse 530.000 observationer er afsendt via appen.

Og nu vi er ved det, - hvor har Danmarks Naturfredningsforening flest medlemmer? By/land?

Der står en del om metoder og overvejelser, som kan hentes via artiklens links, fx: https://biodiversitet.nu/Files/Images/biod... https://biodiversitet.nu/natur-over-tid mm.

Det fremgår, at det er tendenser og ikke mindst ændringerne over tid, man mener at kunne bruge metoden til (og ikke de absolutte tal med 0,00x nøjagtighed) . Mht. forskelle imellem områder, inddrages der i beregningerne forskelle i befolknings- og iagttagelsestæthed. Materialet tyder på, at der er tænkt en del over fremgangsmåden. (Forbehold: jeg har kun pletlæst i dette).

Men når de oplyser, at "Trods data ikke er indsamlet af eksperter, så er datamængden så stor og analyserne så robuste, at uanset hvordan forskerne tester data og indregner usikkerheder, så kommer de frem til samme positive resultat, forklarer han", så har de vist noget at have det i.

  • 5
  • 0

Citat: Undersøgelsens resultater viser, at almindelige arter som guldsmed, spætter, viber, egern, brune frøer, og planten liden klokke** især er i fremgang** i og omkring byerne.

Ifølge Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet på Københavns Universitet og ansvarlig for artdataen i projektet er resultatet i første omgang overraskende og positivt.

»Vi hører ellers så meget negativt, når det handler om biodiversitet. Men her kan vi vise, at for vores almindelige arter** nær byerne, er der sket en fremgang**,« lyder det fra ham."

Fremstiller denne Carsten Rahbek ikke bare en relativ forandring?

Man kan vel sagtens opfatte resultatet som at der udenfor byerne ikke er sket den store fremgang (ref.: "især i byerne"), mens der i byerne er blevet skabt bedre forhold for dyrene (læs: her var mere at arbejde med). Kritikere kunne endda hævde at der nu er blevet observeret disse dyrearter i byen modsat før.

Jeg siger ikke at det forholder sig sådan, men det kan læses sådan.

  • 2
  • 2

Selv dyr og insekter flygter ind til byen. Jeg har til stor glæde observeret flagspætte i mit pæretræ. Og mange flere bi arter end ellers. Fed udvikling.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten