Danske dna-forskere finder hjemstedet for vores sprog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske dna-forskere finder hjemstedet for vores sprog

De indoeuropæiske sprog har deres oprindelse i den pontisk-kaspiske steppe nord for Sortehavet. Allerede i den yngre bronzealder havde europæerne lys hud. Men de de havde ikke laktosetolerance og kunne derfor ikke drikke mælk.

Dette fremgår af en ny artikel i Nature fra en international forskningsgruppe ledet af Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik ved Københavns Universitet og Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet.

Det er adjunkt Morten Erik Allentoft og lektor Martin Sikora fra Center for GeoGenetik, der har stået i spidsen for det omfattende dna-laboratoriearbejde og de efterfølgende analyser, der har ført frem til den nye indsigt.

I alt har de analyseret 101 prøver fra Europa og Asien fra bronzealderen (3.000-1000 fvt.). I denne periode skete store kulturelle forandringer, hvor folk bevægede sig over store afstande, som det også fremgår af den nye danske analyse af Egtvedpigens baggrund

Læs også: Det er en tysker: Egtvedpigen stammer fra Schwarzwald

De indsamlede dna-prøver har været af ringe standard i forhold til moderne dna-materiale, men til trods herfor er det lykkedes de danske forskere at udtrække en betydelig information.

Anatolien eller Sortehavet?

Indoeuropæiske sprog har været talt i størstedelen af Europa og i den centrale og sydlige del af Asien i hele den historiske tid.

Der har været en langvarig debat om, hvorvidt de indoeuropæiske sprog har ophav i Anatolien i det nuværende Tyrkiet eller i steppeområderne nord for Sortehavet.

Den nye analyse viser klart, at der har været en genetisk vandring fra steppeområderne til Europa. Før omkring 3.000 fvt. minder genomerne i Europa om genomerne fra de de tidligere agerdyrkere fra Mellemøsten og endnu tidligere europæiske jæger-samlere. Omring 2.000 fvt. minder genomerne mere om Jamna-kulturen, der opstod ved den pontisk-kaspiske steppe omkring 2.900 fvt.

Samme konklusion er en anden forskergruppe centreret om forskere i Australien og USA også kommet frem til. Nature offentliggjorde allerede denne forskningsgruppes resultater online for to måneder siden. Den trykte version af deres artikel er i samme udgave af Nature som den danske artikel.

Genetikeren John Novembre fra University of Chicago, der i Nature kommenterer begge forskningsgruppers videnskabelige artikler, noterer: 'Hvor gener vandrer i stort omfang, er det sandsynligt, at ord også gør det.'

Debatten om oprindelsesstedet for de indo-europæiske sprog ser dermed ud til at være afgjort.

John Novembre påpeger dog, at der stadig hersker usikkerhed om den indo-iranske gren af de indoeuropæiske sprog, som måske i fremtiden kan blive afgjort med andre studier af gammelt dna-materiale.

Kun få kunne drikke mælk

Den danske forskningsgruppe har gjort yderligere et par interessante opdagelser.

Deres undersøgelse viser bl.a., at lys hud var meget almindeligt i bronzealderen i Europa. Resultaterne bekræfter også, at blå øjne var almindelige i den ældre stenalder. I bronzealderen falder andelen af de blåøjede i takt med indvandringen fra den pontisk-kaspiske slette af personer med brune øjne.

Den mest overraskende opdagelse for forskerne selv var dog, at kun omkring 10 pct. af europæerne i bronzealderen var genetisk udstyret for laktosetolerance, som i dag findes hos de fleste nordeuropæere.

Dette skal sammenholdes med, at forskere fra University College London i 2009 forklarede, at laktosetolerance opstod for ca. 7.500 år siden i et område i mellem Centraleuropa og Balkan.

De danske forskere konkluderer på den baggrund, at laktosetolerance er opstået langt senere end hidtil antaget. Der er endog noget i datamaterialet, der tyder på, at laktosetolerancen hos europæerne kan være kommet med migranterne fra steppeområderne.

Genetikeren Greger Larson fra University of Oxford i England siger til Nature, at de teknologiske fremskridt inden for dna-undersøgelser af gammelt materiale nu sker hurtigere end forskernes evne til at stille nye spørgsmål.

Han forklarer, at holdningen nærmest er: 'Lad os sekventere hvad som helst og stille spørgsmålene bagefter'.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spændende resultater og dygtige forskere, men jeg er skeptisk når de bruger genetik til at udtale sig om sprog. Man kan sagtens forestille sig scenarier, hvor det oprindeligt dominerende sprog har overlevet en indvandringsbølge.

  • 1
  • 0

Man kan også forestille sig, at lande er blevet erobret og at magthavernes sprog er blevet dominerende. F.eks. er engelsk kraftigt påvirket af fransk, fordi normannerne erobrede landet i 1066, og ungarsk stort set et sprog, der er påtrykt dem af erobrere. Man kunne jo også nævne, at folk taler svensk i Skåne, Halland og Blekinge.

  • 7
  • 0

hvor dan forestiller man sig så en udbredelse til Kina

Umiddelbart er laktosetolerence (hos voksne) ikke særlig udbredt i Kina.

Nogle lokalbefolkninger har dog højere forekomst end andre steder.

Lactosetolerense er blevet dominerende i nordeuropa over en meget kort tidsperiode - hvorfor ved man ikke med sikkerhed, men der må have været perioder, hvor dødeligheden blandt ikke tolerente har været markant højere end blandt andre.

En mulig forklaring på forekomst af laktosetolerence i Kina (som ser ud til genetisk at være af europæisk oprindelse - der er også laktosetolerence i Afrika med andre genetiske profiler, som må have udviklet sig ved andre lejligheder) er at der har været forholdvis få tolerente europæere der har indvandret i et område og har blandet gener med lokalbefolkningen.

En efterfølgende periode, svarende til dem der har gjort laktosetolerense så udbredt i Nordeuropa, hvor folk der ikke kunne drikke mælk døde i hobetal (hungersnød i landbrugsbefolkninger er en udbredt teori) vil så have kunnet gøre laktosetolerence meget mere udbredt blandt overleverne i de værst ramte omrråder.

Så en egenlig folkevandring er ikke nødvendigvis svaret - måske bare nogle få individer eller grupper kombineret med kraftigt selektivt pres i en kort periode.

  • 6
  • 0

hvor dan forestiller man sig så en udbredelse til Kina

Umiddelbart er laktosetolerence (hos voksne) ikke særlig udbredt i Kina.

Nogle lokalbefolkninger har dog højere forekomst end andre steder.

Lactosetolerense er blevet dominerende i nordeuropa over en meget kort tidsperiode - hvorfor ved man ikke med sikkerhed, men der må have været perioder, hvor dødeligheden blandt ikke tolerente har været markant højere end blandt andre.


Eller de indvandredes tolerance mod de indfødte har været lavere end deres tilsvarende mod mælk. Moselig dateres ofte til arkæologisk bestemte kultur-overgangsperioder.

En mulig forklaring på forekomst af laktosetolerence i Kina (som ser ud til genetisk at være af europæisk oprindelse - der er også laktosetolerence i Afrika med andre genetiske profiler, som må have udviklet sig ved andre lejligheder) er at der har været forholdvis få tolerente europæere der har indvandret i et område og har blandet gener med lokalbefolkningen.

En anden er at der har været forholdvis mange laktose-tolerante indo-europæere der har indvandret i et område og har blandet gener med hvad der blev tilovers af lokalbefolkningen

En efterfølgende periode, svarende til dem der har gjort laktosetolerense så udbredt i Nordeuropa, hvor folk der ikke kunne drikke mælk døde i hobetal (hungersnød i landbrugsbefolkninger er en udbredt teori) vil så have kunnet gøre laktosetolerence meget mere udbredt blandt overleverne i de værst ramte omrråder.

Ikke med mindre de skiftede kost. De har nok snarere holdt sig til fiskeri og er blevet trængt ud til kysten.

Så en egenlig folkevandring er ikke nødvendigvis svaret - måske bare nogle få individer eller grupper kombineret med kraftigt selektivt pres i en kort periode.

Af en eller anden grund er mange meget utilbøjelige til at overveje sammenhængen mellem folkevandring og kulturændring. Jeg skal undlade at spekulere over hvorfor.

  • 1
  • 0

...kun er udbredt i nordeuropæiske befolkningers efterkommere hvor dan forestiller man sig så en udbredelse til Kina?

En lingvist som undertegnede kunne finde på at pege på
http://en.wikipedia.org/wiki/Alans

Bemærk bl.a
'The Alans were also known over the course of their history by another group of related names including the variations Asi, As, and Os (Romanian Iasi, Bulgarian Uzi, Hungarian Jász, Russian Jasy, Georgian Osi). It is this name that is the root of the modern Ossetian.[13]'

http://en.wikipedia.org/wiki/%C3%86sir

http://en.wikipedia.org/wiki/Ynglinga_saga

  • 1
  • 0

For nogle år siden udkom en bog skrevet af amerikanske geologer som lagde frem en teori om at
det var oversvømmelse af det Sorte Hav for ca 7000 år siden var oprindelsen til fortællingen om Noah's ark.
Før dette lå havniveauet ca 200 m lavere (den lille istid med tørke og store mængde is i nord). Og en
Et jordskælv ved Bosporus åbnede for middelhavet og fyldte gradvist Sorte Havet med saltvand. En oversvømmelse af dette format vil naturligvis blive husket i historier.(Sorte havet er speciel fordi det har ferskvand i bunden og salt vand i en 150 m tykt lag over. Man mener det sorte i Sorte Havet er døde alger som døde i overgangen saltvand/ferskvand.) Saltvand strømmer forsat ind i overfladen i Sorte Havet med ca 2 knob og ferskvand strømmer ud i bunden. Fisker kan derfor drive mod øst pga dette, og kan drive mod vest hvis de sænker en stor krukke ca 50 meter ned i vandet.
Det interessante ved Noahs ark fortællingen er at den findes i flere udgaver rundt i verdenen, på samme måde som hvis flere personer der har oplevet en katastrofe, men befinder sig på forskellige steder, vil beskrive katastrofen forskelligt.
Så nu er det interessant om man kan tidsfæste sprogvandringen med denne geologiske episode.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten