Danske dna-forskere: Den 8.500 år gamle Kennewickmand var indianer

Kennewickmanden, der levede i Nordamerika for 8.500 år siden, var indianer, og hverken asiat eller europæer, som det tidligere har været fremme.

Det forklarer Eske Willerslevs forskningsgruppe ved Center for GeoGenetik på Københavns Universitet i en ny artikel, som foreløbig kun er tilgængelig online, efter den i ekspresfart har været gennem tidsskriftets proces for offentliggørelse af banebrydende forskningsresultater.

For mange kan denne oplysning synes uvæsentlig, men i USA kan det bringe følelserne i kog.

I 2004 afviste det amerikanske retssystem, at det 8.500 gamle skelet, der i 1996 blev fundet ved en flodbred nær Kennewick i staten Washington beviseligt kunne forbindes med nutidens indianere (native americans).

Derfor kunne det indianske samfund ikke få lov til at genbegrave Kennewickmanden i henhold til Native American Graves Protection and Repatriation Act (NAGPRA). Kennewickmandens skelet forblev derfor ved Burke Museum i Seattle.

Da skelettet blev fundet på offentligt ejet jord skete det efter aftale med US Army Corps of Engineers.

Beslutningen betød, at videnskabsfolk fik lov til fortsat at studere Kennewickmanden.

Det ironiske ved denne afgørelse er, at Eske Willerslevs forskningsgruppe derved har haft mulighed for at lave dna-analyser, der viser, at Kennewickmanden er tættere forbundet til nutidens indianere end nogen som helst anden levende befolkning.

To hypoteser om forbindelsen til nutidens indianere

Den danske undersøgelse viser, at enten har Kennewickmanden og nutidens indianere haft en fælles forfar, som i givet fald levede 700 år før Kennewickmanden, eller også er Kennewickmanden en direkte forfar til nutidens indianere.

Rasmus Nielsen, der både er tilknyttet Københavns Universitet og University of California, Berkeley, er ekspert i statistiske analyser af dna-materiale.

Han er medforfatter til artiklen i Nature og mener, at hypotesen om, at Kennewickmanden er direkte forfar til nutidens indianere, er mest sandsynlig af de to. De genetiske forskelle, der er mellem Kennewickmanden og nutidens indianere, kan nemlig sagtens forklares med en senere genetisk tilførsel fra bl.a. asiatisk befolkning.

De hidtidige formodninger om Kennewickmanden har været baseret på kraniometri, dvs. måling af hjerneskallen. Disse er udlagt som om, Kennewickmanden skulle være forbundet med befolkningsgrupper fra Japan eller Polynesien. En kaukasisk og dermed europæiske forbindelse har også været bragt på bane.

Andre forskere har tidligere forsøgt at lave en dna-analyse af Kennewickmanden, men er mislykkedes, da dna-materialet er meget ødelagt.

Postdoc Morten Rasmussen fra Center for GeoGenetik fortæller, at det er forbedringen i teknologi, der har muliggjort, at de danske forskere er lykkedes, hvor andre har fejlet.

De fik adgang til 200 milligram fra en knogle i hånden, som var overskud fra materiale andre forskere havde brugt.

I artiklen i Nature har forskerne også genanalyseret de kraniometriske studier og forklarer, at det ikke er muligt at drage konklusioner ud fra et enkelt individ. Det havde været noget andet, hvis der havde været fundet flere skeletter.

Flere års forskning

Selv om artiklen i Nature er gået meget hurtigt gennem processen, har de danske dna-undersøgelser af Kennewickmanden stået på i flere år.

Seattle Times fik via den amerikanske lov om aktindsigt tidligere på året adgang til e-mail-korrespondance til US Army Corps of Engineers, hvor de første dna-analyser fra 2013 af Kennewickmanden blev omtalt. Allerede dengang var den indianske forbindelse tydelig.

Eske Willerslev understreger dog, at forskerne aldrig har kommenteret disse præliminære resultater, som de ikke selv ønskede frem på dette tidspunkt.

Forespurgt om, hvorvidt dna-analysen nu kan give anledning til ny debat om genbegravning af Kennewickmanden i henhold til NAGPRA, svarer Eske Willerslev:

»Vi er forskere. Vi har lavet en undersøgelse og fremlagt vores resultater.«

Emner : Genteknologi