Danske containerbyggere kan få gennembrud i Sverige

Urban Rigger består af containerboliger placeret på pramme. Udvikling Danmark står bag konceptet, som er designet af arkitektfirmaet Big og har blandt andre Danfoss, Grundfos og Niras med som leverandører og rådgivere. Illustration: BIG

Mens de danske politikere diskuterer, om man skal ændre planloven for at gøre det mere attraktivt at bygge midlertidige boliger i storbyerne – blandt andet til studerende – er de allerede gået i gang på den anden side af sundet. I Gøteborg begynder Älvstranden Utveckling således at bygge mellem 700 og 900 nye lejligheder efter nytår.

Læs også: Studerende skal bo på bølger

Älvstranden har hyret tre virksomheder til at forestå byggeriet – og to af dem har større eller mindre danske islæt:
Udvikling Danmark står bag konceptet Urban Rigger – containerboliger placeret på pramme. Konceptet er designet af arkitektfirmaet Big og har blandt andre Danfoss, Grundfos og Niras med som leverandører og rådgivere.

De midlertidige boliger skal opføres på Kvillepiren til venstre på billedet og på vandet i Lundbyhamnen. Illustration: Älvstranden Utveckling AB

Læs også: Containerbyggeri er ikke helt i kassen endnu

På land skal Tempohousing Scandinavia levere et lejlighedkompleks bygget af containere. Tempohousing er baseret i Holland, men det er den skandinaviske afdeling, som kører projektet – og med sig har de den danske tegnestue Arkitema. Arkitema har foreslået at bygge et 4-5 etagers lejlighedskompleks med en stor indvendig gård.

Den sidste leverandør er svenske Brofred Bygg & Entreprenad – og alle projekterne skal stå/flyde i byens frihavnsområde i 15 år.

Ikke muligt i Danmark

Tempohousings boligkompleks. Illustration: Tempohousing Danmark

I Danmark er lignende projekter ikke mulige. I juni blev Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Dansk Folkeparti enige om, at planloven skulle åbnes for midlertidige bebyggelser. Ifølge aftalen skulle kommunerne fra januar 2017 kunne give tilladelse til midlertidigt byggeri i byudviklingsområder. Men det midlertidige byggeri måtte kun stå i tre år – dog med mulighed for forlængelse, hvis en dispensation ikke strider imod andre hensyn. En del oppositionspartier er imidlertid blevet enige om at kræve, at planloven skrives om, så midlertidigt byggeri får lov til at stå i ti år.

Læs også: Her er faldgruberne ved containerbyggeri

Og det er nødvendigt, hvis midlertidige boliger skal være med til at mindske boligmanglen i storbyerne, skrev nogle af Udvikling Danmarks og Tempohousings konkurrenter tidligere i år i et indlæg sendt til Folketinget:

‘At bygge studieboliger i stor skala er en investering, som kræver en længere driftsperiode. En tre-årig periode med mulighed for forlængelse giver ikke den fornødne sikkerhed og blokerer i praksis for privat finansiering af studieboliger,’ lød det fra Frederik Noltenius Busck og Michael Plesner fra virksomheden CPH Containers.

Læs også: Iværksættere lancerer containerboliger

Forhandlingerne om planloven er stadig i gang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sidst vi byggede midlertidige boliger i Danmark, var efter krigen. Og de fleste blev stående i 50 år. Nogle af dem står endnu. Så billige er containerboliger heller ikke.

  • 0
  • 1

blandt andet til studerende

Ja, godaw då!

Med alle disse billige boliger kan Sverige gøre endnu mere alvor ud af, at gøre landet hinsides enhver fornuft, til en sand humanistisk stormagt, og huse endnu flere af verdens såkaldte flygtninge.

Held og lykke, Sverige og god tur mod bunden. Det bliver virkelig grumt at være vidne til.

  • 2
  • 7

Der er Ikke behov for nye Christiania-øer med ombyggede skurvogne på husbåde.

Vi har behov for rigtige langtidsholdbare kollegier i tusindtal i København og i de andre universitetsbyer. Fortrinsvis i København, som har blokeret for små boliger og almennyttigt boligbyggeri i en lang årrække.

Københavns kommune ”præsterede” i årene 1983-2010 at nedbringe antallet af boliger under 60 m2 med netto 25.505 boliger. Københavns kommune er på det punkt, så vidt vides, den eneste kommune hvor antallet af små og dermed billige boliger er reduceret og ikke forøget. Dette forklarer såvel den faktiske boligmangel, mængden af hjemløse, samt de eksplosive prisstigninger på ejer og andelsbolig-markedet.

Løsningen er ikke midlertidige containerboliger, som har været på markedet i mange år, men ikke været interessante for andet end byggepladsernes omrejsende håndværkere, og enkelte skæve eksistenser. Løsningen er at kommunen tillader opførelse af rigtige permanente boliger i små, økonomiske størrelser.

Københavns kommunes Borgerrepræsentation vedtog omkring 1995 i praksis at blokere for almene boliger, mens modstanden mod kollegier går tilbage til 80-erne.

Det kan måske undre at København i generationer har haft et meget rødt flertal, og alligevel har ført en dybt asocial boligpolitik, hvor der i en lang årrække kun blev givet byggetilladelse til boliger med et gennemsnit på mindst 95 m2 og i en årrække kun til private bygherrer, hvilket betyder at kommunen har overladt boligforsyningen af den voksende befolkning til det private marked.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten