Danske brændselsceller sendte el-fly i luften

Brændselsceller fra den danske producent Serengergy spillede en afgørende rolle i den første flyvning med el-flyet Antares, som fandt sted tirsdag. Det er første gang, at et elfly har gennemført en hel flyvning uden at få tilført energi fra andre kilder end brændselscellerne i forbindelse med take-off.

»Det betyder utroligt meget, at flyvningen lykkedes. Det er en meget krævende applikation. Vores teknologi bliver meget hårdt belastet under take-off, der kræver det en del ekstra energi. Derfor er det et kvalitetsstempel,« siger administrerende direktør Anders Korsgaard, Serenergy.

Præsentationen skete tidligere i dag i Hamborg Lufthavn med deltagelse af blandt andre byens borgmester og omkring 200 andre gæster. Den umiddelbare interesse for Antares har også smittet af på det danske brændselscellefirma.

»Vi har fået en række interessante henvendelser. Det er fortroligt endnu, hvem der konkret er tale om, men vi har tillid til, at der kommer ordrer ud af det,« siger Anders Korsgaard.

Antares DLR-H2 er udviklet i et konsortium bestående af det tyske luft- og rumforskningsinstitut DLR, Lange Aviation, BASF og Serenergy.

Dokumentation

DLR: DLR motor glider Antares takes off in Hamburg – powered by a fuel cell

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er dejligt at se resultater som dette,men det interessante er vel hvor meget vejer celler,hjælpeudstyr og elmotor og hvor meget power(max 5 minutter) giver det? I er oppe imod ca 600 gram maskinvægt per KW fra en stempelmotor ,som synes brint er usædvanligt ,men velsmagende. Ved cruise er en stempelmotors virkningsgrad 30- 35 %,måske 40. Held og lykke

  • 0
  • 0

hvad er effektiviteten i energiomsætningen, sammenlignet med en brændselsmotor?

forøvrigt må effektiviteten nedsættes af den øgede mængde brændstof der skal bæres for at opnå samme rækkevidde.

  • 0
  • 0

Det må være enhver flyingeniørs drøm at få strøm fra et minikraftværk, der har lav vægt, høj virkningsgrad, stabil drift og som kan drives af forskellige slags fuel, fra brint til bioetanol. Mon ikke deres testkit, der kan programmeres til flere applikationer, nu får stor opmærksomhed?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten