Danske brændselsceller er på permanent statsstøtte

Kun én ud af syv virksomheder, der arbejder med udvikling af brint- og brændselsceller, kan klare sig uden offentlige penge. Det på trods af, at den samlede branche er blevet støttet med godt 1,3 milliarder kroner fra forskellige forskningspuljer siden 1996.

Det er konklusionen af en analyse, som Ingeniøren har foretaget af landets førende firmaer inden for brint.

Men Christian Kampmann, ingeniør og ph.d. fra MIT og lektor på CBS vil ikke kalde den danske udvikling en fiasko. Det er nemlig meget komplekst at vurdere, hvorvidt pengene er givet godt ud eller ej, påpeger han:

»Historien har lært os, at det er svært at forudsige, hvornår en teknologi bliver en vinder. Det er et lotteri. Dels er forskning i sig selv en uforudsigelig størrelse, og dels er det kommercielle aspekt svært at forudsige,« siger lektoren, der har fulgt den danske energipolitik, herunder også brændselsceller, og teknologierne bag i en årrække.

Gennembrud er en trossag

Et markedsgennembrud kræver succes med udviklingsarbejdet, der kan gøre teknologien billigere og mere attraktiv – eksempelvis ved at integrere nye materialer og forbedre komponenter. Desuden skal teknologien være mere attraktiv i forhold til konkurrerende teknologier, som eksempelvis energieffektive motorer, der kører på biobrændstof.

Det er altså en trossag, om der sker et gennembrud. Når der fra politisk hold gives støtte, sker det derfor ikke på et rent fagligt grundlag, påpeger Christian Kampmann:

»Fundamentalt set må beslutningstagerne være ærlige og indrømme, at de ikke kan vide, om teknologien bliver en succes i sidste ende. Omvendt kan man sige, at det er statens rolle at træde ind der, hvor investeringen er forbundet med for mange risici for private. Lå teknologiens succes lige for, havde private jo håndteret det.«

Flere af de virksomheder, som Ingeniøren har talt med, beretter dog om stigende salg af komponenter og brændselsceller.

Nu skal der tjenes penge

Og brændselscellernes brancheorganisation slår fast, at der skal tjenes penge nu.

»Fra 2016 skal virksomhederne skabe indtjening på flere nichemarkeder og på den måde selv bidrage til forbedring af produkter, så de ikke i samme grad skal nyde støtte i form af offentlige midler,« siger Aksel Mortensgaard, direktør for Partnerskabet for brint og brændselsceller. Han henviser til nødstrømsanlæg eller brinttankstationer, der allerede handles kommercielt.

Det statslige Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) meldte i 2011 ud i Ingeniøren, at virksomhederne skulle bevæge sig væk fra nichemarkeder for at komme i betragtning til fortsat støtte.

Den melding står den nuværende kontorchef for EUDP, Morten Nordahl Møller, stadig ved:

»Men samtidig har vi erkendt, at teknologiudviklingen er vanskelig at fremskrive. Nogle af de projekter, vi har ydet støtte til, har vist sig sværere at få op i større skala, end vi havde håbet. Vores opfattelse er dog, at der fortsat er en betydelig dansk styrkeposition på området.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var dog en traels vinkel paa en artikel om teknologi der har stort potentiale. Taenk paa hvad landbruget, faglige ugeblade eller Koreanske skibsvaerfter har faaet af stoette i samme periode.

Det her har skabt hoejteknologiarbejdspladser og know-how, det er ikke uden perspektiver. Det havde vaeret en del sjovere hvis vinklen havde vaeret hvordan braendselsceller virker, hvilke typer der arbejdes med og hvilke applikationer man ser for de enkelte typer. En historie om engagement hos de virksomheder og enkeltpersoner der driver dette her.

  • 12
  • 2

Typisk at fokusere på femøren, og lade daleren rulle til brancher der burde klare sig selv (landbruget). Salget af brændselsceller på globalt plan stiger jo voldsomt, så mon ikke breakeven er lige om hjørnet.

  • 1
  • 0

Den senaste frikovsenergiomvandlaren har potentialen att bli mycket billig, lätt, tyst, servicefri och med hållbarhet längre än dagens fordon, till det verkningsgrad upp till 60% vid drift med H2 i vätskeform och därmed isotermt förlopp.

http://www.dlr.de/dlr/en/Portaldata/1/Reso...

Jag har länge följt med och hoppats på bränsleceller dessutom för möjligheten att köra dem baklänges och därmed använda bränsleceller i små energiöar som utan tvekan kommer bli vanliga i länder med regimer som beskattar energi högre än andra varor.

Betänkt att både Sverige och Norge tills "nyligen" inte ens lade moms på elektricitet. Elektricitet är i Norge och Sverige den minst miljöbelastande konsumtion som finns och den mest välståndsskapande, det har dagens regimer glömt bort, men teknikutvecklingen kommer tvinga bort skatter och avgifter på energi.

Yes We Can!

  • 1
  • 0

Synes lige vi bør huske på at det altså koster os alle når disse sats går galt! Virksomheder betaler skat til staten, som så omfordeler til "projekter"... kender i det med ansvar ifht. fornuftig brug af egne penge versus andres penge? Tror vi kunne have fået langt mere effekt af forskning ved at have ladt virksomhederne beholde flere penge selv og selv styre hvilken forskning de vil satse på.

  • 4
  • 2

Brændselscellernes triumftog ligger lige om hjørnet og har gjort det siden David Brown pløjede marker med en brændselscelle traktor i min barndom for rigtig mange år siden. Det er da godt at vi har forbrændingsmotorer medens vi venter.

  • 1
  • 0

Brændselsceller er interessante da de normalt har større effektivitet end termisk genereret elektricitet. Noget jeg tænker på er, hvordan man styrer mængden af brændstof man føder ind. Det må være noget af en opgave at sikre, at f.eks. al brinten bliver brugt.

  • 0
  • 1

Synes lige vi bør huske på at det altså koster os alle når disse sats går galt! Virksomheder betaler skat til staten, som så omfordeler til "projekter"... kender i det med ansvar ifht. fornuftig brug af egne penge versus andres penge? Tror vi kunne have fået langt mere effekt af forskning ved at have ladt virksomhederne beholde flere penge selv og selv styre hvilken forskning de vil satse på.

Det er ikke et enten eller. Taenk paa at virksomhedsbeskatningen i DK i forvejen er yderst lempelig. Firmaskatten er kun det halve af hvad den er i flere amerikanske delstater og det er yderst begraenset hvad danske firmaer skal betale af arbejdsmarkedsbidrag, sociale afgifter etc.

De tilskud der bliver givet bliver i al vaesentlighed betalt af loenmodtagere.

Hvis mangel paa stoette og Laissez-faire er saa gunstig for samfundsoekonomien bliver vi alligevel snart overhalet af Somalia, det er en risiko jeg er villig til at loebe.

  • 1
  • 1

Det er ikke et enten eller. Taenk paa at virksomhedsbeskatningen i DK i forvejen er yderst lempelig. Firmaskatten er kun det halve af hvad den er i flere amerikanske delstater og det er yderst begraenset hvad danske firmaer skal betale af arbejdsmarkedsbidrag, sociale afgifter etc.

De tilskud der bliver givet bliver i al vaesentlighed betalt af loenmodtagere.

Hvis mangel paa stoette og Laissez-faire er saa gunstig for samfundsoekonomien bliver vi alligevel snart overhalet af Somalia, det er en risiko jeg er villig til at loebe.

Ca. halvdelen af den opkrævede selskabsskat gives tilbage til virksomheder i forskellige erhvervsstøtteordninger - uhmn - kunne man mon have krævet mindre op til at starte med istedet så? I USA er der fx. Delaware hvor der ingen selskabsskat er! (og hvor sjovt nok rigtig mange firmaer er registeret). Danmark er meget lidt konkurrencedygtig internationalt set på selskabsskatten (og ej heller med vores nære naboer). Somalia tilstande er ligeledes langt væk! Arbejdsmarkedsbidrag og sociale afgifter er lave på virksomhedssiden - men de betales da stadig af virksomheden (indirekte via ret høje lønninger her i landet).

Jeg kunne godt tænke mig at se en analyse/track-record af success-raten når politikere leger "pick-the-winners" versus når firmaer selv laver sine beslutninger uden tilskud. (og for at smide lidt "somalia" argumenter ind - så var USSR vist ikke specielt gode til at lave plan-økonomiske sats/forskning?).

  • 0
  • 0

USA er der fx. Delaware hvor der ingen selskabsskat er! (og hvor sjovt nok rigtig mange firmaer er registeret). Danmark er meget lidt konkurrencedygtig internationalt set på selskabsskatten (og ej heller med vores nære naboer). Somalia tilstande er ligeledes langt væk! Arbejdsmarkedsbidrag og sociale afgifter er lave på virksomhedssiden - men de betales da stadig af virksomheden (indirekte via ret høje lønninger her i landet).

Delaware har ingen selskabsskat paa stats-plan men firmaer der har stadig den foederale selskabsskat paa 35% at slaas med. Delaware har bare ikke nogen selskabsskat oven paa de 35%. Californien har vist 12% oveni de 35% saa naar selskabsskatten saenkes yderligere i DK vil vi have den halve sats af Silicon Valley.

Det er lidt underligt at det i den danske debat er som om velfaerdsstaten kun findes i DK og at den er meget dyr og at man her i landet har et helt usaedvanligt hoejt skattetryk.

Den danske velfaerdsstat er ret gennemsnitlig og det er beskatningen ogsaa bortset fra at vi solder oliepengene fra Nordsoen op i stedet for at opbygge en olie-fond. De enkelte lande kradser pengene ind paa lidt forskellig vis, i DK fortrinsvis gennem indkomsskat, moms og afgifter og i andre Europaeiske lande i hoejere grad gennem arbejdsmarkedsafgifter, sociale bidrag etc.

  • 0
  • 0

De smuler stoette der kommer gennem STVF eller hvad de fonde hedder nu om dage er i oevrigt smaakager ved siden af den virksomhedsstoette der for alvor koster noget her i landet.

Uden sammenligning er dagpengesystemet den stoerste virksomhedsstoette der gives her i landet. I de fleste Europaeiske lande vi normalt sammenligner os med er kompensation af medarbejdere i forbindelse med at de mister deres arbejde noget virksomheden skal betale. I Danmark er det staten der betaler til alle dem der er med i en A-kasse. Jeg ved godt at A-kassemedlemmer betaler et symbolsk administrationsgebyr for at vaere med, et gebyr der ovenikoebet er fradragsberettiget, men det er staten der bataler langt den stoerste del af udgiften.

I Europa er der exorbitant dyre aftraedelsesordninger og bestemmelser om i hvilke situationer en virksomhed maa afskedige medarbejdere og hvilke medarbejdere der skal afskediges foerst. I Tyskland er det normalt at en virksomhed der skal skaere medarbejdere vaek er forpligtiget til foerst at fyre dem der lettest kan undvaere et job, ikke noedvendigvis dem firmaet nemmest kan undvaere. Har du boern eller er du gift og du dermed har en forsoergerpligt kommer du ifoelge reglerne bag i koeen naar der deles fyresedler ud. Hvis du saa faar en fyreseddel er du berettiget til loen i mange tilfaelde i aarevis. At virksomhederne i DK kan stritte funktionaerer ud med et par maaneders varsel og timeloennede med et par dages varsel er en voldsom statsstoette der godt nok er dyr men som ogsaa goer det meget lettere at vaere virksomhed i DK.

  • 1
  • 1

At virksomhederne i DK kan stritte funktionaerer ud med et par maaneders varsel og timeloennede med et par dages varsel er en voldsom statsstoette der godt nok er dyr men som ogsaa goer det meget lettere at vaere virksomhed i DK.

Hvem er det nu staten får indtægter til at betale for alt det? Skat, som kommer ind fra virksomheder, og fra folk der er ansatte i virksomheder... Virksomheder betaler for alt dette gennem nogen af verdens dyreste medarbejdere (og indirekte høje skatter derfra)! "Flexicurity" er også ved at se noget slidt ud - eller ihvertfald trænger til justeringer - når store grupper parkeres på kontanthjælp, mens vi hiver masser af udlændinge ind til jobs. Danske virksomheder ser også ud til at oprette flest jobs i udlandet i disse år - hvorfor mon? Sverige er fremme med at reformere samfundet - og med success ser det ud til - vi kan vel også godt?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten