Danske blodprøver skal afsløre luftforureningens konsekvenser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske blodprøver skal afsløre luftforureningens konsekvenser

Illustration: ginasanders/Bigstock

Brændeovne, stearinlys og stærk trafik. Partikelforureningen flyver om ørerne på os i storbyerne, og det er velkendt, at det kan give udfordringer for sundheden.

Men hvorfor er det helt konkret, at vi bliver syge af det? Hvad er det, der sker i kroppen?

Det vil det helt nye forskningscenter Bertha (Big Data Centre for Environment and Health) på Aarhus Universitet nu undersøge til bunds.

Det skal ske ved at lede efter særlige biomarkører i det blod, som i forvejen bliver indsamlet via bloddonation og som indgår i Det Danske Bloddonorstudie. Dette studie begyndte i 2010 med det formål at se, hvordan sundhed og sygdom kan aflæses i blodet.

»Forhåbningen er, at vi i fremtiden vil kunne identificere sygdomsdannelse tidligere og lave forebyggende tiltag i tide,« siger leder af projektet professor Christian Erikstrup i en meddelelse.

Læs også: Leder: Københavns miljøzone ligger i bunden af Europas 4. division

Data hentes gennem et helt liv

Når blod er interessant at se på, skyldes det, at udefrakommende påvirkninger kan aflæses i blodet, og det kan være påvirkninger, der øger risikoen for kræft, hjertesygdomme eller infektioner.

Det måles bl.a. ved at se på de såkaldte cytokiner, som er signalmolekyler i immunsystemet, som afgives, hvis der er en inflammation i kroppen. Ved at måle på niveauerne af disse løbende er det forventningen at kunne sige noget om, hvorvidt kroppen er på vej mod sygdom.

Det skal gøres ved at sammenkoble målingerne på blodet, tappet på forskellige tidspunkter i døgnet i forskellige dele af landet med den meget detaljeret viden, der findes om luftforureningsniveauerne – også målt i hele landet på forskellige tidspunkter.

Grundlaget er stort, for der deltager over 110.000 donorer mellem 18 og 67 år i bloddonorstudiet.

»Der findes lignende tilgange i projekter fra fx Fjernønsten, hvor man har påvist mulige sammenhænge mellem visse biomarkører og forureningsniveauer. Alene det enorme forureningsniveau, der findes nogle steder i verden gør, at resultater ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold,« understreger Christian Erikstrup for at understrege relevansen af et dansk projekt.

Læs også: Miljømediciner: For svag indsats for sundhedsbeskyttelse

Bloddonorers sundhed er som et rent lærred

Det kan forekomme lidt skævvredent at bruge bloddonorer som udgangspunkt, da disse i forvejen er screenet til at være ekstra sunde og raske – og derfor måske ikke så bredt repræsentative – men Christian Erikstrup understreger, at det her er en god ting.

»Det giver et godt udgangspunkt for at finde frem til påvirkningen af luftforurening på en sund baggrund,« siger han.

Hos bloddonorer er forventningen således, at cytokin-niveauet er lavt hos donorerne fra starten, og så bliver det interessant at se på, om evt. stigninger senere kan kobles til målingerne af luftforurening.

»Igennem vores liv bliver vi mødt af forskellige påvirkninger, der kan være gode eller dårlige for vores sundhed. Vores håb er at kunne se på det levede liv og udlede værdifuld viden om påvirkningernes betydning for vores sundhed,« siger Christian Erikstrup, som er klar til at begynde arbejdet, når de påkrævede godkendelser er på plads. De første resultater forventes i hus om et års tid.

Bertha-forskningscentret åbnede officielt i sidste måned, men forskerne har været i gang siden marts. Formålet er generelt at bruge big data til at påvise, hvordan miljø og livsførelse spiller ind på vores sundhedstilstand og livskvalitet. Dette for at se, om adfærdsændringer – og hvilke - ville kunne give direkte pote for sundheden.

Læs også: Kunstig intelligens kan afsløre tuberkulose

Data fra sociale medier og sensorer

Forskningscenteret vil også arbejde med andre grupper af forsøgspersoner, hvor datamængderne bliver store. Her vil der blive inddraget oplysninger om, hvor forsøgspersonerne bor, hvad de arbejder med, og så bliver der også hevet bidrag ind om færden ved hjælp af sociale medier og personlige sensorer. Dette indgår dog ikke som en del af det omtalte bloddonorstudie.

»Vi lever i en unik tid på grund af den teknologiske udvikling, fordi vi nu har teknologien til at analysere på de data, der er indsamlet i årevis. En lang række af disse informationer har været tilgængelige for bl.a. forskere her i Danmark i mange år, men ingen har endnu forsøgt at sammenkoble de mange datagrupper for at søge det store billede, om man vil. Det er det unikke i vores tilgang,« sagde centrets leder, professor Clive Sabel i forbindelse med åbningen.

»Ved at følge mennesker gennem de mange dag-til-dag-bevægelser i deres liv kan vi komme med mere præcise forklaringer på, hvad der på den ene side forårsager sygdomme og på den anden side livskvalitet. Det vil gøre det muligt at finde svar på, om sygdom er et resultat af enkelstående tilfælde af højrisiko-eksponering eller af langsom akkumulering gennem et individs liv,« lød det fra Clive Sabel.

Centret har fået en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 60 mio. kroner og skal foreløbig køre i seks år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er naturligvis fantastisk hvad man kan lave med "Big Data".
Men har man spurgt de involverede? Har donorerne interesse i at få deres liv kortlagt på den måde? Er det anonymiseret (det lyder ikke sådan når arbejde mm. er med)? Hvad finder man på som det næste?

Dette lyder som det perfekte projekt til at afskrække fremtidige donorer.

  • 0
  • 3

Hej Bent

Sygeplejerskerne i blodbanken fortæller donorerne om hvad det indebærer at være med i studiet inden man melder sig til og man får udleveret deltagermaterialet på skrift. Synes det hele fremgik der da jeg blev spurgt.
Alle projekterne er godkendt af Etisk Komite og data opbevares på sikrede servere med logning af tilgang.
Alt bliver behandlet anonymt da forskerne ikke er inde og se på data for enkeltpersoner, men gør det gennem programmer der viser resulaterne sammenfattet for grupper.

  • 5
  • 0

@Bertram: Tak for uddybning.

Med tilsvarende lignende projekter og uhæmmet statslig datasnuseri (logningsdirektivet, folkeskoletrivsel etc.), hvor data bliver brugt til alt andet end de oprindelig var tænkt til håber jeg min mistro er forståelig (undtagen for John Johansen).

Om data forbliver anonymiserede får vi se. Indtil nu har der ikke været hæmninger fra politikernes side, og en sundhedminister kunne sagtens komme på ideen at bruge data til at udpege "dyre" patienter, f.eks.

We shall see. Måske er jeg bare pessimist.

  • 0
  • 2

Sådanne data vil være indsamlet på et så løsagtigt grundlag, at det hele må betegnes som misbrug af forskningsmidler. Intet spørgeskema kan afdække hvad og hvor personer har opholdt sig, i hvilke luftkvalitet de har opholdt sig, og hvorfra de detekterede påvirkninger stammer. Enhver konklussion på luftmiljø vil derfor være ligeså løsagtig som undersøgelsen, men de såkaldte "resultater" der vil komme derfra, vil alligevel af nogle miljøfanatikere blive brugt til at bekæmpe "det gode liv" til fordel for deres småfacistiske renhedsmiljø. Skam over Aarhus Universitet for dette misk-mask-projekt.

  • 1
  • 3

Der er ikke statslige instanser med adgang til data. Det er kun administratorer hos Danmarks Statistik og forskerne i bloddonorstudiet der har adgang.

Der findes ikke én eneste server i DK som er sikret imod et lovforslag fra politkere med begærligheder, hverken privat eller offentlig. Det har vi set ofte. Så snart data er til stede, bliver de misbrugt politisk. Teleselskabernes servere skulle også være sikrede med kun "administrator adgang", og svups! kom der et "logningsdirektiv".
Drøm videre.

Del allerbedste er, at lade være med at samle data der ikke netop er nødvendige til at løse opgaven.

  • 0
  • 0