De seneste få dage er brandfareindekset blevet mere og mere gult og rødligt. Brandfaren breder sig over hele landet.
Indekset er blandt andet opstået som en reaktion på sidste års knastørre sommer, hvor rekordmange naturbrande sved det danske landskab af. Der blev udstedt et længerevarende afbrændingsforbud over hele Danmark, men forbuddet til trods blussede brandene op overalt. Derfor har Danske Beredskaber i år forberedt sig til endnu en brandfarlig sommer.
»Vi har ikke mere beredskab i den forstand, at der sidder flere folk på vagt, men vi har gjort os en masse erfaringer, som vi har brugt til at styrke beredskabet i år,« siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.
Ifølge ham har man både lavet et stort stykke forebyggende arbejde og forbedret de metoder, man bruger til at bekæmpe naturbrande.
»Sidste sommer gik det rigtigt stærkt, når en brand udviklede sig i naturen. I næsten alle tilfælde, fordi det var så ekstremt tørt, på en måde som vi sjældent har set før. Der var mange brande, og flere opstod næsten samtidig,« siger han.
»Man vil stadig bekæmpe brand med lange slanger og tungt udstyr som konventionelt, men paletten skal være større. Klimaforandringerne generelt vil faktisk sætte nye krav til vores materiel og vores taktiske løsninger.«
Derfor har man prøvet at lære af udlandet, hvor ekstrem tørke er normalt. Eksempelvis har eksperter fra Catalonien anbefalet, at man begynder at anvende såkaldt »letfrembringeligt materiel«, såsom små, terrængående køretøjer. Det gør, at man med relativt lidt vand kan bremse ildspring, hvis man til gengæld gør det hurtigt.
»Når en plantage futter af, så kan vi ikke køre ind med vores store brandbiler – det er simpelthen for risikabelt, når ilden springer, og de kan ikke manøvrere i vanskeligt terræn,« siger Bjarne Nigaard.
Landmænd har stor risiko for at starte brande, når de bruger store landbrugsmaskiner i det knastørre landskab. En sten rammer metal, gnister, brand – og risikoen kan ikke elimineres helt, for landmændene må naturligvis høste, når kornet er tørt.
Danske Beredskaber har derfor lavet en del forebyggende arbejde for at begrænse og lette sommerens slukningsarbejde. Eksempelvis har man indledt et samarbejde med Landbrug og Fødevarer for at få udbredt kendskabet til 112-applikationen, der giver beredskabet en præcis GPS-position at rykke ud til i tilfælde af eksempelvis en markbrand.
Man har også,i samarbejde med DMI fået udviklet det føromtalte brandfareindeks. Det er baseret på vejrdata som temperatur, nedbør og vindforhold, men medregner også faktorer som fugtighed i jorden. Dermed kan man anslå, hvor høj brandfaren er i et givent område. Værktøjet er udviklet med det canadiske Fire Weather Index-system som forbillede.
»Tidligere har vi baseret vores afbrændingsforbud på, hvor tørt der var, men brandfare er en cocktail, der består af flere ting. Vind kan for eksempel øge brandfaren enormt, ligesom manglende fugt i jord og vegetation kan gøre det lettere for en brand at sprede sig.«
Artiklen fortsætter under grafikken.
Derfor håber man også, at man i fremtiden vil kunne forbedre brandfareindekset endnu mere, så man kan udstede afbrændingsforbud mere granuleret og rettidigt.
»Risikobilledet på beredskabsområdet har ændret sig i forhold til for få år siden. Danmark er nu i højere grad truet af bl.a. klimarelaterede hændelser,« står der i det seneste Forsvarsforlig fra starten af 2018, som også lægger op til, at det statslige redningsberedskab styrkes.
Sidste sommer bød på næsten 2.100 udkald til naturbrande – 3,5 gange så mange som gennemsnittet for samme periode over de sidste fem år, som ligger på 592 naturbrande.
I juli 2018 alene måtte danske beredskaber rykke ud 1364 gange, og det er langt over gennemsnittet for en juli i Danmark. Her ligger gennemsnittet for de seneste fem år på 226.
Samtidig med at markbrande sprang op over hele landet, og flere plantager gik op i røg, var vores nabolande ramt hårdt af tørke og brande. Eksempelvis satte man danske brandfolk ind i Sverige, som var stærkt plaget af skovbrande.
Ifølge Danske Beredskabers årsopgørelse brugte beredskabet omtrent 76.862 indsatstimer i 2018, hvoraf de internationale indsatstimer udgjorde cirka en tredjedel.
Selvom tallene i sidste års statistik stammer fra meldingerne til alarmcentralen, og det faktiske antal naturbrande kan afvige en smule, peger det på, at 2018 var en ekstremt udfordrende sommer for det danske brandvæsen.
