Danske Beredskaber opruster til en brandfarlig sensommer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske Beredskaber opruster til en brandfarlig sensommer

Illustration: OdessaA_L / BigStock

De seneste få dage er brandfareindekset blevet mere og mere gult og rødligt. Brandfaren breder sig over hele landet.

Indekset er blandt andet opstået som en reaktion på sidste års knastørre sommer, hvor rekordmange naturbrande sved det danske landskab af. Der blev udstedt et længerevarende afbrændingsforbud over hele Danmark, men forbuddet til trods blussede brandene op overalt. Derfor har Danske Beredskaber i år forberedt sig til endnu en brandfarlig sommer.

»Vi har ikke mere beredskab i den forstand, at der sidder flere folk på vagt, men vi har gjort os en masse erfaringer, som vi har brugt til at styrke beredskabet i år,« siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Ifølge ham har man både lavet et stort stykke forebyggende arbejde og forbedret de metoder, man bruger til at bekæmpe naturbrande.

Nyt klima, nye udfordringer

»Sidste sommer gik det rigtigt stærkt, når en brand udviklede sig i naturen. I næsten alle tilfælde, fordi det var så ekstremt tørt, på en måde som vi sjældent har set før. Der var mange brande, og flere opstod næsten samtidig,« siger han.

»Man vil stadig bekæmpe brand med lange slanger og tungt udstyr som konventionelt, men paletten skal være større. Klimaforandringerne generelt vil faktisk sætte nye krav til vores materiel og vores taktiske løsninger.«

Derfor har man prøvet at lære af udlandet, hvor ekstrem tørke er normalt. Eksempelvis har eksperter fra Catalonien anbefalet, at man begynder at anvende såkaldt »letfrembringeligt materiel«, såsom små, terrængående køretøjer. Det gør, at man med relativt lidt vand kan bremse ildspring, hvis man til gengæld gør det hurtigt.

»Når en plantage futter af, så kan vi ikke køre ind med vores store brandbiler – det er simpelthen for risikabelt, når ilden springer, og de kan ikke manøvrere i vanskeligt terræn,« siger Bjarne Nigaard.

Et terrængående køretøj fra Frederiksborg Brand og Redning kan komme til, hvor store brandbiler ikke kan. Dermed kan man bekæmpe branden, før hele skoven står i flammer. Illustration: Frederiksborg brand og redning

Forebyggende arbejde

Landmænd har stor risiko for at starte brande, når de bruger store landbrugsmaskiner i det knastørre landskab. En sten rammer metal, gnister, brand – og risikoen kan ikke elimineres helt, for landmændene må naturligvis høste, når kornet er tørt.

Danske Beredskaber har derfor lavet en del forebyggende arbejde for at begrænse og lette sommerens slukningsarbejde. Eksempelvis har man indledt et samarbejde med Landbrug og Fødevarer for at få udbredt kendskabet til 112-applikationen, der giver beredskabet en præcis GPS-position at rykke ud til i tilfælde af eksempelvis en markbrand.

Man har også,i samarbejde med DMI fået udviklet det føromtalte brandfareindeks. Det er baseret på vejrdata som temperatur, nedbør og vindforhold, men medregner også faktorer som fugtighed i jorden. Dermed kan man anslå, hvor høj brandfaren er i et givent område. Værktøjet er udviklet med det canadiske Fire Weather Index-system som forbillede.

»Tidligere har vi baseret vores afbrændingsforbud på, hvor tørt der var, men brandfare er en cocktail, der består af flere ting. Vind kan for eksempel øge brandfaren enormt, ligesom manglende fugt i jord og vegetation kan gøre det lettere for en brand at sprede sig.«

Artiklen fortsætter under grafikken.

Brandfareindeks for torsdag d. 25 juli 2019. Illustration: brandfareindeks.dk

Derfor håber man også, at man i fremtiden vil kunne forbedre brandfareindekset endnu mere, så man kan udstede afbrændingsforbud mere granuleret og rettidigt.

Forsvar mod brand

»Risikobilledet på beredskabsområdet har ændret sig i forhold til for få år siden. Danmark er nu i højere grad truet af bl.a. klimarelaterede hændelser,« står der i det seneste Forsvarsforlig fra starten af 2018, som også lægger op til, at det statslige redningsberedskab styrkes.

Sidste sommer bød på næsten 2.100 udkald til naturbrande – 3,5 gange så mange som gennemsnittet for samme periode over de sidste fem år, som ligger på 592 naturbrande.

I juli 2018 alene måtte danske beredskaber rykke ud 1364 gange, og det er langt over gennemsnittet for en juli i Danmark. Her ligger gennemsnittet for de seneste fem år på 226.

Samtidig med at markbrande sprang op over hele landet, og flere plantager gik op i røg, var vores nabolande ramt hårdt af tørke og brande. Eksempelvis satte man danske brandfolk ind i Sverige, som var stærkt plaget af skovbrande.

Ifølge Danske Beredskabers årsopgørelse brugte beredskabet omtrent 76.862 indsatstimer i 2018, hvoraf de internationale indsatstimer udgjorde cirka en tredjedel.

Selvom tallene i sidste års statistik stammer fra meldingerne til alarmcentralen, og det faktiske antal naturbrande kan afvige en smule, peger det på, at 2018 var en ekstremt udfordrende sommer for det danske brandvæsen.

Illustration: Beredskabs Styrelsen
Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eksempelvis har man indledt et samarbejde med Landbrug og Fødevarer for at få udbredt kendskabet til 112-applikationen, der giver beredskabet en præcis GPS-position at rykke ud til i tilfælde af eksempelvis en markbrand.

112 appen er ikke længere er tilgængelig til Android, pga. reglerne om logning af telefonopkald. Den fungerer stadigvæk hvis man har hentet den, men nye brugere kan ikke længere hente den.

  • 2
  • 0

Jeg er hverken brandmand eller har anden speciel indsigt i hvordan man sikrer sig mod store brande, men - med jævnlige store skovbrande over hele Europa, såsom de svært tilgængelig af slagsen i Sverige sidste år, så undrer jeg mig over at man ikke har et fælleseuropæisk beredskab af vandfly, som kan komme med timers varsel overalt.
Alene i Danmark har vi forsvarets EH101'ere, som også er på 24/7 vagt. Hvorfor indgår de ikke i en brandvagtordning, hvor man kan flyve til en række steder, samle en pose op og begynde at læsse vand på brande? Hurtig hjælp er som bekendt dobbelt hjælp.

Et andet forhold er landmænds manglende beredsskab. Burde det ikke kunne mærkes på forsikringspræmien, såfremt man tog en gyllevogn eller anden tilsvarende stor mængde vand med ud til høstarbejdet?

  • 0
  • 0

så undrer jeg mig over at man ikke har et fælleseuropæisk beredskab af vandfly

Behovet for vandfly har hidtil udelukkende været i middelhavsområdet, det er klimaforandringerne der har skubbet det behov nordpå.

EU rumler faktisk med noget fælles-EU-beredskabs-koordinering-noget men det er uvist hvilken form det kommer til at tage, for alle venter spændt på om den ny kommission rykker på det fælles EU-forsvar eller ej.

  • 2
  • 0

det er nok nogo, men en slange vil jo kunne pumpe langt større mængder vand ud på kortere tid end de få m3, som enkeltfly/helkoptere kan bære ad gangen. Kræver det for mange ad slagsen i forhold til det, man lige har stående i carporten?
BT skrev lidt i 2014: https://www.bt.dk/udland/forstaerkninge

Ethvert mellemstort beredskab har 1 km “A” eller “B” slange liggende på en bil eller trailer.
Og Beredskabskorpset har normalt ingen problemer med at skaffe mange kilometer slange og tilhørende bassiner og pumper.
Og fra egen erfaring kan jeg garantere for at det er surt arbejde at skylle, tørre og oprulle, så mange meter slange.

  • 2
  • 0

"112app kan ikke længere downloades fra Google Play på grund af ændrede vilkår fra Google som 112app ikke kan opfylde. Det handler bl.a. om regler for logning af telefonopkald, som er en central del af et 112 opkald. "

Utroligt at det ikke er muligt for et lands myndigheder at få lavet dispensation for dette; Google kan vel gennemgå koden og se hvad den laver.

Det kan jo ikke være fordi at selve funktionen er blokeret, når allerede installerede apps stadig fungerer.

  • 0
  • 0

Beredskabskorpset har normalt ingen problemer med at skaffe mange kilometer slange og tilhørende bassiner og pumper

Det var nu helikoptere, jeg tænkte, der kunne mangle. Ideen var 2-4 stykker, der holder en slange oppe fra branddammen og hen til selve skovbranden fx. Evt. assisteret af droner, der rekognoscerer og finnavigerer dele af slangen, hvor nødvendigt.

Men måske er det for varmt og giftigt i relevante højder, til at man kan hænge dér i længere tid,uden at få ristet fodsålerne?

Evt. kan helikopter-rotoren forstærke branden, da de jo giver en gevaldig nedadrettet lokal-vind?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten