Danske æbler har fået et nyt stamtræ
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Danske æbler har fået et nyt stamtræ

Illustration: MI Grafik / Nanna Skytte

VIDENSKABENS TOP-5 – NOMINERET

Der findes omkring 300 navngivne danske æblesorter i den samling, som Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet har i Taastrup vest for København.

Æbletræerne er en del af Pometet (pomum er det latinske ord for frugt på træer), der har sit udspring i en samling af frugtsorter, som blev påbegyndt i 1863.

Langt hovedparten af de mange æble­sorter er opstået ved spiring af tilfældige æblekerner, som har modtaget deres genetiske materiale dels fra træet, de voksede på, dels fra det træ, hvis pollen har bestøvet æbleblomsten. I mange tilfælde har man derfor kun haft en formodning om, hvem der var 'far' og 'mor' til en ny æblesort.

Nu har hortonomen Bjarne Larsen imidlertid i sin ph.d.-afhandling og en videnskabelig artikel i tidsskriftet Tree Genetics & Genomes kortlagt en stor del af de danske æblesorters stamtræ.

Han har studeret gentagelser af korte sekvenser af basepar – såkaldte mikrosatellitter eller SSR (Simple Sequence Repeats) – og resultatet rummer flere overraskelser. En af dem handler om et af de mest ærkedanske æbler, Ingrid Marie, der opstod ved en tilfældighed i en skole­have på Vestfyn i 1910. Svenske forskere beskrev i 2003, at Ingrid Marie var en krydsning mellem Cox's Orange og Guldborg.

Bjarne Larsens genetiske undersøgelse viste imidlertid, at det er helt udelukket, at Guldborg er ophav til Ingrid Marie, som i stedet er en krydsning mellem Cox's Orange og Cox's Pomona. Begge Cox-æbler, som er frembragt omkring 1830 af den britiske brygger og gartner Richard Cox , var populære i danske haver i begyndelsen af 1900-tallet.

Undersøgelsen viste også, at den ældst kendte danske æblesort, Gråstenæblet, der er mere end 300 år gammel, er barnløs.

Godt nok har triploide sorter som Gråsten med tre sæt kromosomer en lav fertilitet i forhold til sorter med kun to sæt kromosomer, men det var alligevel en overraskelse, at man ikke fandt så meget som en enkelt æblesort, der nedstammer fra Gråstenæblet.

At lave en ny æblesort er i dag lidt af et lotterispil, og der går let fem-seks år, fra en ny plante spirer, til man kender resultatet.

Bjarne Larsen arbejder nu videre som postdoc på at knytte en direkte forbindelse mellem de genetiske data og egenskaber som aroma, størrelse og robusthed, hvilket for alvor kan gøre det nye æblestamtræ brugbart. Han oplyser, at de første resultater herom vil være klar i begyndelsen af det nye år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først