Dansk VR-eksperiment gør alle til klassiske musikere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk VR-eksperiment gør alle til klassiske musikere

Illustration: Open Orchestra

»Det er i virkeligheden musikkens magi, man prøver at finde ind til gennem forskellige metoder,« siger Mads Dambo, der er stifter og lead producer af Makropol; en virksomhed, der primært arbejder med at formidle kunst, fortællinger og historier digitalt.

Han er med til at producere Copenhagens Phils Open Orchestra-koncerter, som forsøger at demokratisere klassisk musik. Det gør de blandt andet ved at at bruge VR-brillerne til at give tilskuerne mulighed for at stå som bratschist, janitshar eller oboist - at blive virtuel orkestermusiker. Med Samsung Gear VR - Virtual Reality Headset kan man se musikerens arme som sine egne, kigge rundt på de øvrige musikere - endda se ned på sine sko. I videoen nedenunder kan man danne sig en fornemmelse af oplevelsen. Selvfølgelig er det mest optimalt med VR-briller, men man kan også sagtens kigge rundt i rummet ved at bruge musen (virker desværre ikke på touchskærm).

»Det, at man kan træde ind i den klassiske musik gennem teknologi, gør det til stærk oplevelse. Det kan give et forhold til orkestret, som man ikke har haft før som ikke-professionel musiker. Forhåbentlig nogen i fremtiden vil lytte bedre efter, når de hører den klassiske musik,« siger Mads Dambo.

Klassiske musik-koncerter er ofte pakket ind i mange traditioner og regler. Ve for eksempel den, som klapper mellem satserne! Ofte er det også meget lange seancer, som gør det svært at holde begejstringen, hvis ikke man har en forhåndsforståelse af musikken. Mange gange er der ikke en tekst, man kan forholde sig til. Og hvis der er, kan den være svær at tyde - enten på grund af sangteknik eller sprog. Med VR satser Copenhagens Phil og Makropol på at gør afstanden kortere til forståelsen af og indlevelsen i musikken.

Konservative musikere, stive nakker og økonomi

Men der er også visse udfordringer ved at kombinere klassisk musik og teknologi, for musikerne er ikke robotter.

»Rent fysisk kan det være ubehageligt for musikerne, fordi vi sætter kameraet på hovedet af dem. Vi er nødt til at holde deres hoved fast, så VR-seerne ikke bliver søsyge. Det er en praktisk udfordring, da mange musikere gerne vil bevæge sig, når de spiller,« siger Mads Dambo.

Derudover er kan det af og til også være en holdningssag.

»Klassiske orkestre er ikke en super-progressiv masse af mennesker, de er relativt konservative. Når du smider en masse teknologi i hovedet på dem og beder dem om at spille i nogle rammer, som er dikteret af mediet, kan der være modstand,« siger Mads Dambo.

Hvis man er mere interesseret, kan man gå ind på openorchestra.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten