Dansk virksomhed står bag ny type solfanger

14. juni 2017 kl. 16:2132
Dansk virksomhed står bag ny type solfanger
Solfangere udviklet af danske Heliac fokuserer solenergien ved hjælp af en platfolie. Illustration: Heliac.
Nordsjællandske Heliac har udviklet en CSP-solfanger, der trods sin flade udformning fungerer som sine parabolske pendanter. Sammen med E.On håber Heliac at kunne rejse det første danske anlæg på Møn.
Artiklen er ældre end 30 dage

Spænd en film af plastfolie over en glasplade og voila! Du står med et gigantisk brændglas, som samler solens stråler.

Det er hemmeligheden bag en ny type solfangere, som den danske virksomhed Heliac fra Hørsholm har udviklet. Ved hjælp af en specialdesignet folie fastgjort på en glasplade har virksomheden skabt en linse, der koncentrerer solenergien, som herefter kan udvindes til solvarme. Det beskriver Energy Supply.

Læs også: Unikt anlæg skal opvarme Brønderslev

Ligesom i en parabolsk concentrated solar power-solfanger (CPS-solfanger) anfanges den fokuserede solenergi til i en varmeveksler og bruges til at opvarme en varmebærende væske, som kan sendes til et varmeanlæg. I modsætning til parabolerne er Heliacs solfanger flad og uden kurver og om alt går vel, kan de snart findes opleves på Møn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Spejle satte verdens største solpark i brand

Skal opvarme mønske hjem

Forsyningsvirksomheden E.On har nemlig ansøgt om en kommunal godkendelse til at opføre et 2 MW anlæg med Heliacs solfangere ved fjernvarmeværket i Lendemarke på Møn.

Lige nu er ansøgningen i høring frem til slut juli, men hvis der lander godkendelse, vil byggeriet kunne starte til oktober og efter planen stå færdig inden årets udgang.

Læs også: Forskere og virksomheder designer et helt nyt energisystem

Artiklen fortsætter efter annoncen

I så fald vil solfangeranlægget supplere de eksisterende henholdvis træflis- og oliekedler og bidrage med 22 procent af værkets varmeproduktion. For dette bidrag til en mere grøn forsyning skal E.On investere omkring 7,2 mio. kr.

Læs også: 240 meter højt tårn til Israels første solkraftanlæg skyder op i ørkenen

Udover at investere i en grøn teknologi vil investeringerne i Heliacs solfangere også være en investering i et lokalt produkt. Således er plastfolien udviklet i samarbejde med Danapak Flexibles i Slagelse, mens hovedparten af solfangernes komponenter udvikles i henholdsvis Danmark, Sverige og Tyskland.

32 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
32
23. juli 2017 kl. 13:26

solvarmeanlæggene leverer energi i 8 mdr om året - i 2-3 måneder er det kun hvad vi i branchen kalder "plumrevand"

Lige en præcisering: de 2-3 mdr. er inkluderet i de 8 mdr.

Herudover har Heliac anlægget også den fordel at den er nem at udstyre med tracking/ fokusering. Det er ikke rentabel på svære traditionelle tunge fangere; men med den lette Heliac konstruktion bliver dette billigere.

Tracking/ fokusering har også den fordel, at man overdimensionere anlægget og opnå højere dækninggrad end de traditionelle 20-22% af årets energiforbrug, da man ved risiko for kogning, kan vende solfangerne bort fra solen.

31
22. juli 2017 kl. 23:52

</p>
<p>Det behøver ikke at være målet. Mange solfangere laver ikke så forfærdelig varmt vand, oftest mindre end nødvendigt til fjernvarme, så de behøver dine forkætrede varmepumper til at hæve temperaturen. Det kan de så spare lidt på med dette folie og en dybere solfanger.

Svend - du har ret - solvarmeanlæggene leverer energi i 8 mdr om året - i 2-3 måneder er det kun hvad vi i branchen kalder "plumrevand"; men set i f.t. nettets returtemperatur, så levere solvarmeanlægget dog stadig energi.

Den skal dog nødvendigvis boostes op til en temperatur, så det passer med fjernvarmenettets fremløbstemperatur.

Tallene fra den koncentrerede solfanger indikerer en meget lav ydelse pr. m2. Jeg har udført et stort set identisk størrelse anlæg, med 20-30% større ydelse.

Men ideen er absolut ikke dårlig, hvor man lader CSP'delen lave boost delen - altså som eftervarmer på hvad der kommer fra det traditionelle solfelt

30
22. juli 2017 kl. 23:19

Jo men min pointe den er at hvis det er varmen man bare er ude efter så kunne man jo bare bruge de normale solvarmesolfangere som med sikkerhed er billigere end det man her laver. Så målet må jo være at udvikle teknologien og det må være til at den kan producere strøm ved varm energi fra fangerne.

Det behøver ikke at være målet. Mange solfangere laver ikke så forfærdelig varmt vand, oftest mindre end nødvendigt til fjernvarme, så de behøver dine forkætrede varmepumper til at hæve temperaturen. Det kan de så spare lidt på med dette folie og en dybere solfanger. Temperaturen skal alligevel hæves meget over 100C før der kan laves noget el, som vindmøllerne i øvrigt laver billigere.

29
22. juli 2017 kl. 23:13

OK. Jeg konkluderer, at vi ikke ved, hvad hensigten er med dette "lidt mere komplicerede anlæg". Så vi gætter! - Når vi ved mere, kan vi kommentere mere kvalificeret!

27
22. juli 2017 kl. 22:53

Den lidt højere virkningsgrad ændre kun ganske lidt på den plads anlæget optager, og overhovedet ikke på den fornødne lagerkapacitet, krævet til at flytte produktionsperioden hen til forbrugsperioden.

Til gengæld forhindre anlægget at flis- eller oliekedlen skal kører i sommerperioden hvor folk tros alt stadig vil have et lunt bad om morgen...

Jo men min pointe den er at hvis det er varmen man bare er ude efter så kunne man jo bare bruge de normale solvarmesolfangere som med sikkerhed er billigere end det man her laver.

Jeg vidste ikke at solfangere var så superoptimeret at man ikke mere skal bruge penge på udvikling og forskning...

26
22. juli 2017 kl. 22:49

At anlæget måske har en lidt højere virkningsgrad end den traditionelle solfanger til varmeproduktion, ændre ikke en tøddel ved kapacitetsfaktoren. Her i Danmark er kf 0,1 og det er en gennemsnitsværdi over et helt år. Den svinger fra 0,15 til 0,02 og det betyder at et varmeanlæg til fx boligopvarmning, varierer 7-8 gange i effekt, og det er 6 måneder forskudt i forhold til forbruget.

Den lidt højere virkningsgrad ændre kun ganske lidt på den plads anlæget optager, og overhovedet ikke på den fornødne lagerkapacitet, krævet til at flytte produktionsperioden hen til forbrugsperioden.

25
22. juli 2017 kl. 22:32

Har du læst artiklen?</p>
<p>CITAT: "I så fald vil solfangeranlægget supplere de eksisterende henholdvis træflis- og oliekedler og bidrage med 22 procent af værkets varmeproduktion."

Jo men min pointe den er at hvis det er varmen man bare er ude efter så kunne man jo bare bruge de normale solvarmesolfangere som med sikkerhed er billigere end det man her laver. Så målet må jo være at udvikle teknologien og det må være til at den kan producere strøm ved varm energi fra fangerne.

23
22. juli 2017 kl. 22:20

Nej, selvfølgelig laver det ikke strøm! - Jeg tror, det var fordi varmen fukuceres (ligesom i solkraftanlæg med spejle!), at jeg pludselig ville lave el! - Men så høj er temperaturen vel ikke?

Hvis det bare er varm vand man er på jagt efter så får man da ikke en bedre optagelse end i de gængse solfangere i en isoleret kasse med en absorber og så et stykke glas.

Jeg går da ud fra at målet er at lave så varm energi at der kan produceres strøm, fordi systemet kan afleverer meget varm energi.

Jeg ved ikke hvordan energien samles men det må være noget lignende parabolsolfangeren hvor solens lys løber gennem glas for at afsætte den varme energi på en absorber som kan blive meget varme. Men det er jo også det som der står i dit link.

22
22. juli 2017 kl. 22:14

Men dit svar gav ikke konkret viden om, hvor og hvordan varmen opsamle, og hvordan den bringes til en varmtvandsbeholder. Man ser jo ingen rør på billedet!!!

I artiklen er der et link til "Energy supply" https://www.energy-supply.dk/article/view/497217/danskere_udvikler_helt_ny_type_solfanger?ref=newsletter&utm_medium=email&utm_source=newsletter&utm_campaign=daily

CITAT: "Heliacs solfanger virker som et stort brændeglas. Solfangerens linse består af en fokuserende plastfolie, der klæbes på en glasplade. Solens stråler fokuseres gennem glasset ned på en varmeveksler, der sidder to meter bag glasset, hvor der også løber et rør med en varmebærende væske."

At man ikke kan se dem på billede må skyldes at rørene er gravet ned? Og at det kun er det lille punkt hvor solstrålerne er fokuseret at der er synligt??? Men ja, der mangler noget beskrivelse...

21
22. juli 2017 kl. 22:08

Nej, selvfølgelig laver det ikke strøm! - Jeg tror, det var fordi varmen fukuceres (ligesom i solkraftanlæg med spejle!), at jeg pludselig ville lave el! - Men så høj er temperaturen vel ikke? Men dit svar gav ikke konkret viden om, hvor og hvordan varmen opsamle, og hvordan den bringes til en varmtvandsbeholder. Man ser jo ingen rør på billedet!!! For øvrigt ser arealudnyttelsen ud til at være meget lille! Måske kun en forsøgsopstilling?

20
22. juli 2017 kl. 22:06

Poul F har set systemet. Kan du så ikke forklare os andre, hvordan energien opsamles og bringes videre til ?????

Solens stråler koncentreres jo et sted hvor der så er en absorber som holder den varme energi inde via glas. Energien kan typisk pumpes via varme olie til 'forbrugsstedet' i form af et dampsystem til el-produktion eller en varmeveksler som yder fjernvarme.

Ved hvilken temperatur? - og evt. lidt om virkningsgraden, som jo må være væsentlig større end de almindelige ca. 15% ???

Projektet på Møn yder ikke strøm!

De større termiske solkraftværker til el lægger typisk på 20 % virkning af den 'indfyrede' energi fra solen.

Men princippet her https://img.gfx.no/1742/1742768/1200009889.jpg med trug-parabolsolfangeren hvor solfangeren kan hælde efter solens placering på himlen, men uanset hvor højt solen står på himlen så gør længden på trugsolfangeren at solens stråler til alle tider samles og koncentreres på dette vakuumrør hvor solens energi så afsættes til den varme olie.

Men ved disse fresnell linser så må de skulle 'pege lige mod solen' for at solens stråler koncentreres rigtig og dermed følge solen hele vejen over himlen for at yde optimal effekt. Det må så til gengæld give nogle udfordringer der hvor solen koncentreres for det punkt må flytte sig.

19
22. juli 2017 kl. 18:02

Poul F har set systemet. Kan du så ikke forklare os andre, hvordan energien opsamles og bringes videre til ????? Ved hvilken temperatur? - og evt. lidt om virkningsgraden, som jo må være væsentlig større end de almindelige ca. 15% ???

18
22. juli 2017 kl. 18:02

Jeg mangler, som Holger Skjerning, en beskrivelse af den varmeoptagende del og jeg vil også gerne vide hvor meget vind og vejr plastfolien tåler?

Ved parabolsolfangerne https://img.gfx.no/1742/1742765/1200009894.1000x561.jpg fanges den varme energi i et vakuumrør med olie i som varmes af den koncentrerede solstråle fra parabolerne. Og det vil så ske på samme måde med disse her linser, at der hvor solen koncentreres der opvarmes olie eller et andet medie, som kan flytte den varme energi til et dampsystem som kan yde akseleffekt af den varme energi.

17
22. juli 2017 kl. 15:28

Når dagen er omme og den samlede energibalance er gjort op, så har anlægget måske omsat 20 % af solens energi til mekanisk arbejder (el), forudsat at anlægget virker under sydlige himmelstrøg. Ved en estimeret pris på 500 kr/m2 skal der altså for 2500 kr solfangere til for at yde 1 Kw el, og yderligere skal der dampturbiner, rørforbindelser mm til. Ved typisk 1500 timer årlig produktion og en el-pris på 20 øre/Kwh bliver økonomien meget anstrengt.

Princippet her se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=941&fullsize=1

Nu udlægges 8 m2 solfangere i plast til måske 100 kr/m2 som yder 8 Kw dampeffekt i vand som er kogt ved 90 C. Når dampen nu overhedes f.eks. med affald til 400 C. Ja så kommer hele affalds energi ud som strøm, som forekommer at være en noget 'god handel'. Samtidig kunne de 8 m2 solfangere koge 12 kg saltvand som herefter bliver til drikkevand. Eller en noget bedre businesscase end et 'rent' solanlæg.

Det danske affald vil via princippet kunne producere noget med 8 Twh el årligt og afsætte 72 mio ton drikkevand.

16
22. juli 2017 kl. 14:42

Fresnel linser som folie kan købes i metermål - de er ofte embosset - meget simpelt at fremstille. Der er adskillige patenter på at anvende dette til alt PV celler til CSP systemer - så der er intet nyt under solen. Jeg har selv leget med tanken for 10 år siden. Det billigste man kan få fat i er sikkert kinesisk. https://www.packagingnews.co.uk/news/materials/rigid-plastics/chinas-fresnel-lens-foils-to-launch-in-europe-21-12-2016Materiale teknologi og nye ideer på dette område hænger ofte uløseligt sammen - Polymerfolie og sol er ofte en dårlig cocktail - medmindre man har 100% styr på hvordan man undgår photokemisk nedbrydning af polymeren. Polymerfolier af den type vil ofte blive matte og sprede lyset. det skyldes at solens UV langsom nedbryder plasten.

15
17. juni 2017 kl. 11:12

Jeg kom til at tænke på, når nu ikke det areal linsen sidder på, er større end solfangeren, og den kan opsamle mere varme, er det så fordi den er bedre til at fange de stråler der ikke kommer lige på?

Kunne man ikke forestille sig at den er bedre før og efter solen har ramt vinkelret på?

Det samme med højde variationen i løbet af året, den retter simpelthen strålerne ind så de kommer mere vinkelret på panelet?

@johnny

13
16. juni 2017 kl. 06:21

Jeg mangler, som Holger Skjerning, en beskrivelse af den varmeoptagende del og jeg vil også gerne vide hvor meget vind og vejr plastfolien tåler?

John Larsson

12
15. juni 2017 kl. 22:58

Efter at have overværet demonstrationen af prototypen hos Aalborg CSP (se https://www.energiteknologi.dk/node/8120 ), må jeg tilstå, at det ser ud til, at endnu et af EUDP's projekter kan have lagt et guldæg.

11
15. juni 2017 kl. 15:38

Dels synes jeg, der er svært at se, hvor den den "fokuserede" solenergi optages og ledes videre til et modtagesystem ???

  • dels burde der vel være en afskærmning, så dyr og mennesker ikke kan komme ind og blive stegt bag panelerne.
10
14. juni 2017 kl. 23:17

For efterhaanden mange aar siden da Morgan Solar kom frem, forberedte jeg mig paa at installere deres solfangere som var saa meget mere effektive og billigere end konkurrenterne, men venter stadig. Deres ide er ogsaa en flad fokuserende linse

https://morgansolar.com/how-it-works/

9
14. juni 2017 kl. 19:53

Der er flere veje til at gøre det væsenligt bedre end uden fresnel linse.

  1. Isolering kan minimeres og koncentreres omkring "modtageren" og rør til-fra.
  2. Det giver mindre flade at give varmetab fra da modtageren kan gøres meget lille
  3. Tracking giver såvidt jeg husker cirka en faktor 2.
  4. Du kan anvende dyrere materialer / metoder qua det mindre materiale forbrug. Det kan optimere for udstrålet effekt fra modtageren samt evt. udbygge til også at levere elektricitet (se forgående kommentar) og desuden forbedre transmissionen til det varmebærende medie

Men der er så også faldgruber såsom f.eks. Øget vedligehold p.ga. en mere kompleks løsning.

Selve fresnel linsen kan laves meget meget billigt i volumen - især lineære typer, der kan fremstilles på rulle - kunne jeg forstille mig. Fremfor med tryk eller støbning af enkelte ark.

8
14. juni 2017 kl. 19:08

med mange gamle konstruktioner indefor solceller og solvarme.

Der findes også en, hvad jeg tror er en bedre løsning: Lineære fresnel linser.

På den måde kan man have et langt rør fremfor 100vis at små separate enheder.

Hvis man så kombinerer "solfangeren" med højeffektive Concentrator cells fra f.eks. spectrolab.com (som gerne vil have cirka 100C og 500x sol) - så får man sørme en køling af sin højeffektive solcelle (40%) samtidigt med at man får rigtigt varmt vand. - Og man kunne så lave dem i de længder som er mest effektive.

4
14. juni 2017 kl. 17:30

For at det giver mening at fokusere sol stråler, skal linsen være større end den del der opvarmes og panelet skal have en form for sol tracking.

Så er spørgsmålet om disse paneler giver mere energi end traditionelle paneler, når pris og spildplads tages med i betragtningen.

3
14. juni 2017 kl. 17:10

Journalisten er nok en forsmået energiingeniør :)

1
14. juni 2017 kl. 16:33

Det er formodentlig bare en tastefejl, men man gør sig jo sine tanker :-)