Dansk virksomhed fanger sollys i nyt solpanel

Dansk virksomhed fanger sollys i nyt solpanel

Solfangeranlæg under opførelse ved Sabro halmværk

Et dansk foretagende har lavet en ny solfanger, som kan udnytte solens stråler bedre. Derved vil man i Danmark kunne drage nytte af sollyset om efter- og foråret.

Flade rektangulære aluminiumfirkanter bager i solen. De buede, spejlblanke plader danner sammen et 3,5 meter højt og 24 meter bredt solfangeranlæg ved Sabro Varmeværk. Anlægget, udviklet af Alpha-E, er den første prototype fra firmaet og afprøves i samarbejde med Aarhus Kommune. Virksomheden har fået patent på deres konstruktion, som er speciel, fordi den er bygget med en gittermast og er modulopbygget, hvilket betyder at anlægget kan opstilles på to dage, siger Alpha-E.

Ifølge teknologiansvarlig for firmaet Alpha-E Kim Nichum er en fordel ved anlægget, at det formår at levere energi om foråret og efteråret. I koldere måneder kan konventionelle solfangere ikke følge den voksende efterspørgsel på energi, fordi solen ikke står højt på himmelen.

Grunden er, at dette anlægs solpaneler kan flytte sig med solens stråler, og derudover med 99,6 pct. nøjagtighed koncentrerer solens stråler i brændpunktet på et absorberende rør. Dertil er der en refleksionsværdi på mellem 90-97 pct, som er afhængig af, hvorvidt aluminiumssolpanelerne er behandlede eller dækket af fx film.

Modsat konventionelle paneler er formen desuden forskellig. Inspireret af parabolers udformning fanger overfladen af det buede solfangerpanel strålerne fra solen, som den koncentrerer i et 24 meter langt rør centreret i midten af anlægget, hvor røret fungerer som brændpunkt.

»Flade paneler tager kun direkte imod den stråling, de modtager, hvor vores anlæg udnytter solstrålerne bedre, fordi energien koncentreres i vores brændpunkt,« fortæller Kim Nichum.

Forskellen på firmaets solfanger er blandt andet, at den er lavet af aluminium frem for glas, fordi metallet kan bøjes i den parabolsk inspirerede krumning. Anlæggets paneler er lavet af flade aluminiumsplader med buede profiler på bagsiden, hvilket Alpha-E har fået design- og produktionspatent på. Materialet og konstruktionen gør det nemt samt økonomisk billigere at transportere og sætte op, siger Kim Nichum, der er med-opfinder af konceptet.

»Det kræver en container, en gaffeltruck og lidt cement i jorden, så er vi ved at have sat det op,« griner Kim Nichum og fortsætter: »Når der ikke er materiale som glas, som let kan gå i stykker eller kræver særtransport, reduceres omkostningerne. Vores solpaneler er derudover konstrueret fleksibelt, hvilket betyder, at de tåler meget vind og kan udsættes for op til 35 m/s uden at gå i stykker.«

De økonomiske aspekter er Kim Nichum positivt stemt over for. Alpha-E går efter en targetpris på 2.500 kr. pr kvadratmeter. Beregningen for øre pr kwt vil virksomheden ikke oplyse før, at den totale beregning for hele året har været mulig gennem prototypen ved Sabro Varmeværk.

Højere temperaturer

Alpha-E’s solfanger kan foruden æstetiske forskelle skille sig ud fra andre anlæg på området varme. En standard solfanger kan varme vand til feks. fjernvarmeanlæg op til 90-95 grader, mens det nye anlæg i den mindste udgave, som står ved Sabro Varmeværk, kan præstere temperaturer på op til 250 grader. Det største anlæg, hvis solfanger måler 8 meter i højden og 24 meter i bredden, kan levere temperaturer på mere end 400 grader.

»Det store anlæg på 8 meter i åbning for solens indstråling kan primært bruges til storindustri eller energifarme, hvor man som et eksempel laver elektricitet. De mindre solpaneler på 3,5 meter i indstråling er gode til fjernvarmeværker eller anden industri, hvor der er behov for temperaturer fra 90 og helt op til 250 grader,« beretter den teknologiansvarlige.

Det danske foretagende kigger også på alternative anvendelser for deres teknologi, fordi Alpha-E ønsker at udnytte muligheder på udenlandske markeder. Med firmaets solfangeranlæg er nogle nærliggende områder f.eks. køling eller afsaltning af ferskvand, da man her kan udnytte anlæggets effektivitet.

»Vi kigger imidlertid også på mulighederne for køling, damp eller afsaltning af ferskvand, fordi man med vores anlæg kan køre med en rigtig høj effektivitet, på grund af at vi snildt kan sende kontinuerlig varme frem på en 130-150 grader,« afslutter Kim Nichum.

Udfordringer på området

Et tidligere forsøg med koncentrerede solfangere i Marstal på Ærø har ikke været en succes, da teknikken har haltet, forklarer projektleder hos PlanEnergi Niels From. Han udpeger tre udfordringer, som de parabol inspirerede solfangere står overfor.

»Et: På nuværende tidspunkt har vi ikke et tilstrækkeligt sikkert grundland for at vide, hvor meget direkte solstråling der er på de enkelte lokationer med disse anlæg. To: Dernæst ved vi ikke, hvor gode anlæggene er til at omsætte den direkte solstråling til varme. Den største usikkerhed i produktionen er, at jo mere man koncentrerer strålerne, des vigtigere bliver anlæggets præcision - Den geometriske facon og anlæggets tracking skal være perfekt. Tre: Til sidst er vi også usikre på prisen på disse anlæg. Vi kender omkostninger og udbytte af plane solpaneler, men vi kender den ikke for de parabol inspirerede solfangere. Til gengæld kan plane paneler ikke lave lige så høje temperaturer, hvilket denne teknologi kan,« uddyber Niels From, som dog ikke kendte nok til Alpha-E's anlæg til at udtale sig specifikt om det.

Fjernvarme og solenergi

Ved Sabro Varmeværk venter kommunen og Alpha-E på den sidste rørføring, som giver mulighed for at sende vand gennem fjernvarmerørene. Derefter skal udviklingsvirksomheden udføre nogle tests, inden den officielle åbningsdag bliver afholdt. Blandt andet skal man prøve at varme vandet op til 200 grader. Hvis alt går efter planen, kan projektet præsenteres og officielt have åbningsdag sidst i august. I Tårs, Nordjylland, åbnede man i juli Danmarks første hybrid-solvarmeanlæg, som er en kombination af flade solpaneler og paraboler.

Læs også: Kombineret solvarmeanlæg skærer en femtedel af varmeregningen

Kommentarer (41)

... men jeg tvivler på at de 99.6% relaterer til udnyttelsen af solenergi. De refererer nok snarere til, at de bruger en overflade pådampet aluminium til at reflektere, istf. at bruge glas med folie-bagside. Metal-dampede spejle har en meget høj refletions-procent fordi lyset ikke skal to gange igennem et stykke glas. Men når sol-energien så skal omdannes til varme i et rør, som herefter skal transporteres og bruges, er vi nok alligevel nede på 30-40% udnyttelse.

  • 5
  • 2

Er vel ingen ny opfindelse.
Har man eksperimenteret med en offset parabol, som i DK måske kunne have relevans pga. den lave sol i efter-, og forår, da den kunne stilles mere lodret?

Eller måske bare større varmelagre...

  • 3
  • 0