Dansk virksomhed fanger sollys i nyt solpanel

Solfangeranlæg under opførelse ved Sabro halmværk

Et dansk foretagende har lavet en ny solfanger, som kan udnytte solens stråler bedre. Derved vil man i Danmark kunne drage nytte af sollyset om efter- og foråret.

Flade rektangulære aluminiumfirkanter bager i solen. De buede, spejlblanke plader danner sammen et 3,5 meter højt og 24 meter bredt solfangeranlæg ved Sabro Varmeværk. Anlægget, udviklet af Alpha-E, er den første prototype fra firmaet og afprøves i samarbejde med Aarhus Kommune. Virksomheden har fået patent på deres konstruktion, som er speciel, fordi den er bygget med en gittermast og er modulopbygget, hvilket betyder at anlægget kan opstilles på to dage, siger Alpha-E.

Ifølge teknologiansvarlig for firmaet Alpha-E Kim Nichum er en fordel ved anlægget, at det formår at levere energi om foråret og efteråret. I koldere måneder kan konventionelle solfangere ikke følge den voksende efterspørgsel på energi, fordi solen ikke står højt på himmelen.

Grunden er, at dette anlægs solpaneler kan flytte sig med solens stråler, og derudover med 99,6 pct. nøjagtighed koncentrerer solens stråler i brændpunktet på et absorberende rør. Dertil er der en refleksionsværdi på mellem 90-97 pct, som er afhængig af, hvorvidt aluminiumssolpanelerne er behandlede eller dækket af fx film.

Modsat konventionelle paneler er formen desuden forskellig. Inspireret af parabolers udformning fanger overfladen af det buede solfangerpanel strålerne fra solen, som den koncentrerer i et 24 meter langt rør centreret i midten af anlægget, hvor røret fungerer som brændpunkt.

»Flade paneler tager kun direkte imod den stråling, de modtager, hvor vores anlæg udnytter solstrålerne bedre, fordi energien koncentreres i vores brændpunkt,« fortæller Kim Nichum.

Forskellen på firmaets solfanger er blandt andet, at den er lavet af aluminium frem for glas, fordi metallet kan bøjes i den parabolsk inspirerede krumning. Anlæggets paneler er lavet af flade aluminiumsplader med buede profiler på bagsiden, hvilket Alpha-E har fået design- og produktionspatent på. Materialet og konstruktionen gør det nemt samt økonomisk billigere at transportere og sætte op, siger Kim Nichum, der er med-opfinder af konceptet.

»Det kræver en container, en gaffeltruck og lidt cement i jorden, så er vi ved at have sat det op,« griner Kim Nichum og fortsætter: »Når der ikke er materiale som glas, som let kan gå i stykker eller kræver særtransport, reduceres omkostningerne. Vores solpaneler er derudover konstrueret fleksibelt, hvilket betyder, at de tåler meget vind og kan udsættes for op til 35 m/s uden at gå i stykker.«

De økonomiske aspekter er Kim Nichum positivt stemt over for. Alpha-E går efter en targetpris på 2.500 kr. pr kvadratmeter. Beregningen for øre pr kwt vil virksomheden ikke oplyse før, at den totale beregning for hele året har været mulig gennem prototypen ved Sabro Varmeværk.

Højere temperaturer

Alpha-E’s solfanger kan foruden æstetiske forskelle skille sig ud fra andre anlæg på området varme. En standard solfanger kan varme vand til feks. fjernvarmeanlæg op til 90-95 grader, mens det nye anlæg i den mindste udgave, som står ved Sabro Varmeværk, kan præstere temperaturer på op til 250 grader. Det største anlæg, hvis solfanger måler 8 meter i højden og 24 meter i bredden, kan levere temperaturer på mere end 400 grader.

»Det store anlæg på 8 meter i åbning for solens indstråling kan primært bruges til storindustri eller energifarme, hvor man som et eksempel laver elektricitet. De mindre solpaneler på 3,5 meter i indstråling er gode til fjernvarmeværker eller anden industri, hvor der er behov for temperaturer fra 90 og helt op til 250 grader,« beretter den teknologiansvarlige.

Det danske foretagende kigger også på alternative anvendelser for deres teknologi, fordi Alpha-E ønsker at udnytte muligheder på udenlandske markeder. Med firmaets solfangeranlæg er nogle nærliggende områder f.eks. køling eller afsaltning af ferskvand, da man her kan udnytte anlæggets effektivitet.

»Vi kigger imidlertid også på mulighederne for køling, damp eller afsaltning af ferskvand, fordi man med vores anlæg kan køre med en rigtig høj effektivitet, på grund af at vi snildt kan sende kontinuerlig varme frem på en 130-150 grader,« afslutter Kim Nichum.

Udfordringer på området

Et tidligere forsøg med koncentrerede solfangere i Marstal på Ærø har ikke været en succes, da teknikken har haltet, forklarer projektleder hos PlanEnergi Niels From. Han udpeger tre udfordringer, som de parabol inspirerede solfangere står overfor.

»Et: På nuværende tidspunkt har vi ikke et tilstrækkeligt sikkert grundland for at vide, hvor meget direkte solstråling der er på de enkelte lokationer med disse anlæg. To: Dernæst ved vi ikke, hvor gode anlæggene er til at omsætte den direkte solstråling til varme. Den største usikkerhed i produktionen er, at jo mere man koncentrerer strålerne, des vigtigere bliver anlæggets præcision - Den geometriske facon og anlæggets tracking skal være perfekt. Tre: Til sidst er vi også usikre på prisen på disse anlæg. Vi kender omkostninger og udbytte af plane solpaneler, men vi kender den ikke for de parabol inspirerede solfangere. Til gengæld kan plane paneler ikke lave lige så høje temperaturer, hvilket denne teknologi kan,« uddyber Niels From, som dog ikke kendte nok til Alpha-E's anlæg til at udtale sig specifikt om det.

Fjernvarme og solenergi

Ved Sabro Varmeværk venter kommunen og Alpha-E på den sidste rørføring, som giver mulighed for at sende vand gennem fjernvarmerørene. Derefter skal udviklingsvirksomheden udføre nogle tests, inden den officielle åbningsdag bliver afholdt. Blandt andet skal man prøve at varme vandet op til 200 grader. Hvis alt går efter planen, kan projektet præsenteres og officielt have åbningsdag sidst i august. I Tårs, Nordjylland, åbnede man i juli Danmarks første hybrid-solvarmeanlæg, som er en kombination af flade solpaneler og paraboler.

Læs også: Kombineret solvarmeanlæg skærer en femtedel af varmeregningen

Kommentarer (41)

... men jeg tvivler på at de 99.6% relaterer til udnyttelsen af solenergi. De refererer nok snarere til, at de bruger en overflade pådampet aluminium til at reflektere, istf. at bruge glas med folie-bagside. Metal-dampede spejle har en meget høj refletions-procent fordi lyset ikke skal to gange igennem et stykke glas. Men når sol-energien så skal omdannes til varme i et rør, som herefter skal transporteres og bruges, er vi nok alligevel nede på 30-40% udnyttelse.

  • 5
  • 2

Er vel ingen ny opfindelse.
Har man eksperimenteret med en offset parabol, som i DK måske kunne have relevans pga. den lave sol i efter-, og forår, da den kunne stilles mere lodret?

Eller måske bare større varmelagre...

  • 3
  • 0

»Vi kigger imidlertid også på mulighederne for køling, damp eller afsaltning af ferskvand, fordi man med vores anlæg kan køre med en rigtig høj effektivitet, på grund af at vi snildt kan sende kontinuerlig varme frem på en 130-150 grader,« afslutter Kim Nichum.

Det er vel ikke særegent for den type parabollignende solvarmeanlæg !?

  • 2
  • 0

Hvordan har den det med diffust lys, som vi, trods alt, har meget af i Danmark?

Mindre input => mindre output. Det gælder også for den lysmængde der rammer anlægget. (F.eks. er der også ret begrænset produktion om natten).

Det principielt bedre ved anlægget er iflg. artiklen, at det udnytter lyset bedre (fokuserer bedre lyset til og kan drejes til en lavere solhøjde). Desuden er det igen iflg. artiklen billigere fordi der anvendes alu frem for glas.

Artiklen nævner intet om levetid, vedligehold osv. F.eks. kan man forestille sig, at overfladen over tid/årene er mere følsom overfor rengøring af belægninger.

  • 0
  • 2

Vindmøller bliver (normalt) stående ved selv de værste storme, men producerer ikke over en vis vindstyrke.

Mon ikke man kan konstruere dette anlæg til at vippe op i fladest mulig position ved høje vindstyrker ? Måske denne eller lignende løsning er ekstra aktuel ifm. sandstorme på de tiltænkte markeder. En sandstorm kan nemt slibe overflade mat hvis overfladen ikke er lavet af overordentligt hårdt materiale, og så bliver anlægget/økonomien jo hurtigt mindre interessant.

  • 2
  • 0

Det er indlysende, at solens deklination kan følges - hvilket er godt for årstidsvariationen.

Men hvad med azimuth (solens retningsændring med urets gang).
Er det mon sådan, at opstillet mod syd, så vil "skævt indfald" formiddag, eftermiddag aligevel ramme det lange solfangerrør i brændpunktet ?

Hvem ved mere ? Eller kan regne ?

  • 4
  • 1

"Grunden til at dette anlæg kan, er, at solpanelerne i den buede version kan flytte sig med solens stråler"

Det var da en umådelig underlig ting at skrive. Hvad har panelernes buethed dog at gøre med evnen til at holde retning mod solen. Det virker lidt som en ren reklameartikel med nogle af de "fordele" som listes omkring dette absolut ikke-unikke design.

  • 7
  • 0

Jeg tror slet ikke at den modtager diffust lys i målbare effekter, der modtages teoretisk kun energi fra et lille punkt, eller et areal af himmelhvælvingen som reflektorens.
De flade paneler modtager diffust fra hele himmelhvælvingen oven over.

  • 5
  • 2

Martin - råber den ikke lidt på en letvægts sandwich-konstruktion med glasfiber og foliering med en aluminiumsfolie.

Jeg synes at det galvaniserede gitterkonstruktioner ser arbejdskrævende ud.

  • 0
  • 0

Martin - råber den ikke lidt på en letvægts sandwich-konstruktion med glasfiber og foliering med en aluminiumsfolie.

Jeg synes at det galvaniserede gitterkonstruktioner ser arbejdskrævende ud.

Billedet er et demonstrations anlæg. Et par tusinde til eller fra har næppe betydet noget, så de gik bare efter at det skulle se professionelt ud. Især nu de (højst sandsynligt) har dampet aluminium på en overflade. Optimering på den bærende struktur kommer nok bagefter.

Men hvad med azimuth (solens retningsændring med urets gang).
Er det mon sådan, at opstillet mod syd, så vil "skævt indfald" formiddag, eftermiddag aligevel ramme det lange solfangerrør i brændpunktet ?

Denne metode har en fordel overfor alm. solpaneler ift. skævt indfald hvor solen kommer ind fra siden. I alm. solpaneler skal strålerne igennem et transparant materiale (glas, plastik), og ved højere vinkel er brydningsindekset større, og dvs. reflektion/tab er derved større. Men i dette tilfælde har indfaldsvinklen næsten intet at sige for effektiviteten af selve reflektionen. Vi kan derfor forsimple en situation med skævt indfald til at være direkte proportional med det effektive areal. Solen vil se et areal som er cos til vinklen ganget total areal. Altså den reelle effektivitet er:
eff = 0.996*cos(vinkel)

  • 4
  • 0

Artiklen nævner intet om levetid, vedligehold osv. F.eks. kan man forestille sig, at overfladen over tid/årene er mere følsom overfor rengøring af belægninger.

Pådampet metal kan du se som en form for krystal-belægning. Den er derfor meget holdbar overfor ridser, op til en vis grad. Den er meget lidt holdbar overfor temperatur ændringer, som direkte kan få materialet til at krakelere.

Har engang selv rodet med metal-belagte spejle og lasere. Selv små ridser skabte et meget stort fald i effektivitet, dvs. spejlet optog energi fra laser-strålen og blev opvarmet. Effekten var, at spejle med defekter sprang i luften i forsøgs-opstilling. Meget underholdende, indtil man indså det kostede 4 timers lab arbejde pr. spejl.

Fedt belægninger har forøvrigt samme effekt som ridser. Dén er jeg så ikke helt klar over hvordan de vil undgå. Træer og natur er notorisk for at lægge en fedt-film over alting. Mit bud er at de 99.6% effektivitet nok snarere er 98% efter et par dage udenfor.

  • 6
  • 0

I linket til anlægget I Tårs, står anført at det er vedens første kommercielle anlæg af denne type.
Det er ikke verdens første anlæg. Anlægget I Tårs har fået udviklingsmidler fra EUDP, hvorved det næppe kan kaldes kommercielt.
Anlægget I Marstal blev udført tilsvarende I 2002, men var som Niels From nævner, ikke nogen success.

Så det er hverken verdens første, eller kommercielt.

Der bygges masse af kommercielle solvarmeanlæg til fjernvarme, baseret på de traditionelle flade paneler.

Der står anført at prisen ikke kendes. Det er ikke helt korrekt. Vi har indhentet tilbud på flere større CSP anlæg, I konkurrence blandt 3 - 4 fabrikanter.
Prisen for varme fra disse lå mellem 25 og 75% højere end fra de kendte flade paneler.
CSP har nogle andre egenskaber, som måske, måske ikke kan kapitaliseres.

En prisreduktion af betydelig størrelse, vil måske gøre CSP interessant, men er det næppe med de indtil nu kendte priser.

  • 4
  • 0

@Flemming Ulbjerg

Prisen for varme fra disse lå mellem 25 og 75% højere end fra de kendte flade paneler.
CSP har nogle andre egenskaber, som måske, måske ikke kan kapitaliseres.

En prisreduktion af betydelig størrelse, vil måske gøre CSP interessant, men er det næppe med de indtil nu kendte priser.


Fordelen ved CSP til solvarme er vel at det i sen-efterår, vinter og tidlig-forår lettere kan opvarme direkte til fjernvarme-temperatur, så det ikke er nødvendigt yderligere at booste med anden opvarmning. Altså i perioder hvor der mest er brug for opvarmning. Om det så kan betale de ekstra omkostninger soltrug koster ved jeg ikke.

  • 6
  • 0

Fordelen ved CSP til solvarme er vel at det i sen-efterår, vinter og tidlig-forår lettere kan opvarme direkte til fjernvarme-temperatur, så det ikke er nødvendigt yderligere at booste med anden opvarmning. Altså i perioder hvor der mest er brug for opvarmning. Om det så kan betale de ekstra omkostninger soltrug koster ved jeg ikke.

Hvis behovet i yderdæsonnen skal dækkes kræves et voldsomt overdimensioneret anlæg som standses store dele af sommeren.
Tårs er netop designet efter det koncept.
Umiddelbart vurderes varmen fra CSP der, at være endda dyrere end naturgas.

  • 3
  • 0

Vil bare give lidt data.
99,6 % nøjagtighed mht. at ramme absorber rør.
Testet ved 3M i USA.
Kører drift til 16 m/s.
Over 16 m/s kører den i safe position.

Refleksions værdi er mellem 90 og 97% afhængig af hvad materiale der bliver betalt for.
Kan være en spejl film eller behandlet aluminiums plader.

Test anlægget er lavet som det kommer til at se ud med mindre ændringer.
Den laser skåret plade med logo er ekstra.

Grundet den nemme løsning kan et anlæg som dette sættes op incl. justering af spejle på ca. 2 dage.

I Sabro kommer dette anlæg til at varme direkte på fjernvarmevandet.

Danmark har i snit 1740 solskins timer om året, men man regner med 1200.
Har kun en beregnet øre/KWh, men ser meget lovende ud.

  • 8
  • 0

Det bliver koblet direkte på fjernvarmevandet.
Kunne også køre med transmission olie og en varme veksler.
Dette er dog ikke tilfældet i Sabro.

  • 5
  • 0

Fordelen ved CSP til solvarme er vel at det i sen-efterår, vinter og tidlig-forår lettere kan opvarme direkte til fjernvarme-temperatur, så det ikke er nødvendigt yderligere at booste med anden opvarmning

Richard.
Om vi får leveret en meget lille mængde ved høj temperatur eller større mængde ved en lavere temperatur gør ingen forskel.
Det afgørende er hvad bliver prisen for den varme, som leveres.
Kendte CSP anlæg er målt til at udnytte omkring 75% af den direkte solstråling som går gennem spejlets åbnings areal. Åbnings areal er tværmål fra kant til kant af spejl, gange trugets længde.
Diffus stråling kan ikke udnyttes i CSP.

  • 4
  • 0

@Kim Nichum
CSP soltrug til elkraft lavet med damp-cyklus kan kun køres effektivt langt syd på feks. Andasol i Syd-Spanien.

Alternativt kan et antal CSP soltrug kombineres med Stirling motor bruges til elkraft længere nord på, feks. Syd-Tyskland?

  • 4
  • 1

@Richard Foersom

Overdrejer bare til f.eks. fra lige op til 95 grader mod vest eller øst.
Ingen link endnu.

  • 2
  • 0

Svar på:

Fordelen ved CSP til solvarme er vel at det i sen-efterår, vinter og tidlig-forår lettere kan opvarme direkte til fjernvarme-temperatur, så det ikke er nødvendigt yderligere at booste med anden opvarmning. Altså i perioder hvor der mest er brug for opvarmning. Om det så kan betale de ekstra omkostninger soltrug koster ved jeg ikke.

Tilbagebetalingstiden skal regnes med den højere ydelse i rand md. Dette gør CSP meget mere interessant.
Pris mæssigt er CSP kommet noget længere ned, som deslige er en fortaler.
Så en kombination ville jo nok være en rigtig god løsning.

  • 1
  • 0

Tilbagebetalingstiden skal regnes med den højere ydelse i rand md. Dette gør CSP meget mere interessant.

Hvis CSP og traditionelle paneler kan levere uhindret året rundt, så har de næsten samme månedsproduktion.
Hvis anlæggenes øges i størrelse leveres mere i alle måneder, men må enten bortkøles elle ikke produceres i sommerperioden, hvor behovet ikke er til stede.
Vi er derfor tilbage ved: hvad koster varmen fra de to teknologier ?
Den billigste er vinderen. Den dyreste vælges fra.

  • 1
  • 0

@Flemming Ulbjerg

men må enten bortkøles elle ikke produceres i sommerperioden, hvor behovet ikke er til stede.


For CSP soltrug behøves der ikke bortkøling, soltrugene kan vendes væk fra solen så der ikke er varmeproduktion.

Alternativt, hvis CSP anlægget også havde en Stirling motor kunne man have varmeproduktion i vinter-halvåret og generere elkraft i sommer-halvåret hvor varmeproduktion er uønsket. Det gøre selvfølgelig anlægget dyrere og kan måske ikke betale sig i DK men måske i Mellem-Europa hvor opvarmningssæson er kortere og elkraft efterspurgt.

  • 1
  • 0

Alternativt, hvis CSP anlægget også havde en Stirling motor kunne man have varmeproduktion i vinter-halvåret og generere elkraft i sommer-halvåret hvor varmeproduktion er uønsket.

Vile det så ikke være smartere bare at koble en dampturbine på? Det er kendt teknologi, mens Stirling vel ikke rigtigt har fået et kommercielt gennembrud. Ikke at jeg tror noget at det kan betale sig, men derfor kunne man jo godt gøre det alligevel, hvis alternativet er at man lukker (dele af) anlægget ned om sommeren.

  • 0
  • 0

Tak, men .....
Da du ved meget, kan du så ikke uddybe ?

Et sædvanligt parabolsk spejl har - bølgelængden af lyset ufortalt - eet fokuspunkt.
En reflektor med et parabolsk tværsnit har på samme måde en fokusakse.
Når den parabolske reflektor er stationær, men kan ændre elevationen, hvor ligger fokusaksen så ved ændret azimuth ?
Intuitivt bliver afstanden fra spejlflade til fokuslinie større - men er det rigtigt ?

Kan du, eller andre, uddybe ?

  • 2
  • 0

Intuitivt bliver afstanden fra spejlflade til fokuslinie større - men er det rigtigt ?

Det gør den ganske rigtigt og derfor vil fokus være ret elendigt ved solopgang og solnedgang, hvis man optimere vinklingen for middag.

Men det er solhøjden langt mere end azimut (øst/vest retning) der har størst betydning for hvor meget atmosfære fotonerne skal igennem.

På vores breddegrader vil produktionen derfor være ret minimal i morgen of aftentimer under alle omstændigheder.

Hvis man derimod stiller et sådant anlæg tætte på ækvator, vil det procentvise tab i morgen og aftentimer være noget større.

Den indlysende løsning ville være at montere kollektorrøret på lineære aktuatorer så man kan optimere fokuspunktet, men det er ikke indlysende en god ide at gøre anlægget mere komplext, alternativt til at gøre det en smule længere.

  • 4
  • 2

Hvis man vil have en fjernvarme fremløbstemperatur på >80 C, men solfangere kun giver 60 C, hvordan løses dette?

Alle de store solvarmeanlæg har en styring, hvor temperaturen fra anlægget kan styres. ( ved regulering af flowet. )
Der skal jo kun laves 80 grader hvis solvarme anlægget er eneste producent. I andre tilfælde kan solen forvarme vandet inden det ledes til de øvrige produktionsenheder.
Ovenstående er gældende for både CSP og flat plate anlæg.

  • 2
  • 0

For nogen år siden så jeg et anlæg, der præcist var baseret på samme princip som denne "ny solfanger" fra det svenske firma Solarus.
Det ser ud som om de er kommet lidt længere siden, og måske kan man finde svar på mange af ovenstående indlæg her: http://www.solarus.se/solutions/

  • 3
  • 1

@Flemming Ulbjerg

Der skal jo kun laves 80 grader hvis solvarme anlægget er eneste producent. I andre tilfælde kan solen forvarme vandet inden det ledes til de øvrige produktionsenheder.
Ovenstående er gældende for både CSP og flat plate anlæg.


Når temperaturen er under temperaturen fra solfanger har man altså brug boost fra biomassefyr, gasfyr eller elkedel. Så vi er tilbage til hvad jeg sagde tidligere her. Du siger det ville være for dyrt i Tårs, men måske kan Alpha-E designe en løsning der er billigere. Måske med CSP og elkedel til backup? Eller med CSP og varmelager?

  • 0
  • 3

Når temperaturen er under temperaturen fra solfanger har man altså brug boost fra biomassefyr, gasfyr eller elkedel. Så vi er tilbage til hvad jeg sagde tidligere her. Du siger det ville være for dyrt i Tårs, men måske kan Alpha-E designe en løsning der er billigere. Måske med CSP og elkedel til backup? Eller med CSP og varmelager?

Kære Richard.
Jeg forsøger lige en absolut sidste gang:

Forestil dig en januardag, hvor et fjernvarmenet cirkulerer 100 m3/time.
Vandet ledes til nettet med 80 grader og kommer tilbage fra forbrugerne med 40 grader.

Vi har to forskellige solvarmeanlæg, et CSP eller et flat plate.

Hvis vi har et CSP-anlæg, kan driften se ud som følger:

CSP anlægget kan opvarme 10 m3/time fra 40 til 80 grader.
De sidste 90%, skal jo også varmes op. Enig ??
Det sker I en kedel.
Altså CSP leverer 10% af behovet ved at opvarme 10% af vandet til samme temperatur som kedlen varmer de 90% op til.

Så ser vi på de flade paneler.
De kan aftage samtlige 100m3/ time og opvarme disse 10% af de 40 grader = 4 grader.
Her opvarmer solvarmeanlægget det fulde flow 10% af den nødvendige temperaturstigning.
De resterende 90% af temperaturstigningen - fra 44 til 80 grader, skal klares af kedlen. Enig ??

Nu ved jeg jo ikke hvor du evt. arbejder, men jeg har faktisk hørt teknikere fra CSP fabrikanter argumentere på samme måde som dig, hvilket jo ikke borger for nogen særlig forståelsse af grundlæggende energiteknik.

Når jeg påstår at Tårs er for dyr på CSP delen, skal det ses på baggrund af følgende facts:

  1. CSP er en dyr teknologi, som giver en høj pris for den leverede varme.
  2. YDERMERE så er anlægget I Tårs så stort at det skal standses en stor del af sommeren. Altså en endu dyrere varme, fordi CSP anlægget jo ikke falder I pris, selvom det star stille en del af tiden.
    Blot så det ikke misforstås. Når CSP står stille producers der ikke varme. Altså mindre varme til samme pris.

Jo, der kan laves masser af kombinationer med varmelagre, varmepumper etc. etc.

  • 2
  • 0

  • 2
  • 3

Flere brugere har peget på, at anlægget her ikke er oplagt ny teknologi. Vi skal beklage, at det kom til at fremstå sådan i artiklen. Sagen er, at artiklen blev publiceret, inden den sidste kvalitetskontrol, og vi har derfor efterfølgende korrigeret artiklen. Vi har præciseret, hvad det nye i denne type solfanger er, hvilket har været efterlyst.
Udvikleren har fået patent på konstruktionen, som er modulopbygget. Desuden er panelerne lavet af flade aluminiumsplader med buede profiler på bagsiden, hvilket Alpha-E har fået design- og produktionspatent på.
Dertil har vi også opdateret, hvor effektiv solfangeren potentielt er i forhold til, hvad udvikler ved på nuværende tidspunkt, hvilket vi også har fået henvendelser på.

mvh Henrik Heide
Webredaktør

  • 6
  • 0

Udvikleren har fået patent på konstruktionen, som er modulopbygget. Desuden er panelerne lavet af flade aluminiumsplader med buede profiler på bagsiden, hvilket Alpha-E har fået design- og produktionspatent på.
Dertil har vi også opdateret, hvor effektiv solfangeren potentielt er i forhold til, hvad udvikler ved på nuværende tidspunkt, hvilket vi også har fået henvendelser på.

Henrik.
Fint med denne opdatering.
Al respect for den nye produktionsmåde mv., som jo løser nogle af de udfordringer, som andre producenter har.
Når det så er sagt, så er et mål om kr. 2.500,- / m2, ikke noget der imponerer.
Forstået således at andre nutidige produceneter af CSP under danske forhold kan præstere et sted mellem 525 og 575 kWh/m2 spejlåbning.
det vil give en investering på ca. 4.500,- / årlig produceret MWh.
Til sammenligning koster flade paneler omkring 2.400,- / MWh produceret.
I disse priser er paneler og rør I jord indregnet, men er ekskl. pumper etc.

Det vil sige at varme fra CSP ud fra den forudsætning at de nye CSP-anlæg yder det samme som de kendte CSP anlæg, har en resulterende varmepris lige omkring det dobbelte af flade paneler.

Bliver spændende at se ydelsen ved Sabro, men også at se ydelsen I Tårs.
Når disse kendes kan ovenstående jo revideres

  • 3
  • 0