Dansk verdensrekord i brudsikkert glas
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk verdensrekord i brudsikkert glas

Illustration: Aalborg Universitet

En ny type glas er blevet udviklet på Aalborg Universitet med en brudsikkerhed, der sætter verdensrekord. Bag projektet står ph.d.-studerende Kacper Januchta og professor (MSO) Morten M. Smedskjær fra AAU samt flere forskellige forskere fra udlandet.

Det, der gør glasset så brudsikkert, er dets evne til at tilpasse sin atomare struktur, når det udsættes for kraftige slag - som når man for eksempel taber sin mobiltelefon på asfalt. Glasset har en modstandskraft på ca. 30 newton, før det rammer en modstandsdygtighed på 50 pct. mod revner. Begrebet 'modstandsdygtighed' hedder på engelsk crack-resistance, og vi har ikke noget dansk ord for det. Inden for fremstilling af glas er det en gængs målemetode, hvor glasset ideelt set skal ligge på 50 pct., forklarer Morten M. Smedskjær.

Det er modstandsdygtigheden på 30 newton som udgør verdensrekorden. Glasset vil med en efterbehandling kunne opnå langt højere brudstyrke, forklarer professoren Morten M. Smedskjær:

»Efterbehandlinger som kemisk hærdning øger nemlig et givent glasmateriales modstandsdygtighed, hvorfor glasset fra en normal smartphone faktisk har en højere modstandsdygtighed end 30 newton.«

Nye råmaterialer

Glasset er blevet udviklet med andre råmaterialer, end dem man normalt benytter. Almindeligt vinduesglas består for eksempel primært af silicium-, calcium- og natriumoxider, hvor det rekordsættende glas primært består af lithium-, aluminium- og boroxider, forklarer professoren og fortsætter:

»Brugen af de nye råmaterialer åbner for, at man i fremtiden kan producere modstandsdygtigt glas, som kan gøres markant tyndere end det glas, vi kender i dag, og samtidig bevare den mekaniske styrke. Da der dermed skal smeltes mindre glas ved høje temperaturer, vil det betyde et lavere energiforbrug under fremstillingen.«

Paradoks

Glasset er faktisk så brudsikkert, at man ikke til fulde kan måle dets modstandsdygtighed med det eksisterende udstyr på universitetet. I første omgang kunne forskerne kun måle op til en modstandsdygtighed på 20 newton, hvilket giver en modstandsdygtighed på 5 pct. før det revner. Man har derfor været nødt til at investere i nyt og bedre udstyr i form af en 38DL+ Ultrasonic Thickness Gauge fra Olympus samt en CB500 Micro Module Mechanical Tester fra Nanovea.

Udstyret gør det nu muligt at måle glassets stivhed, hårdhed og brudsejhed. De nye og bedre målinger kan potentielt tiltrække nye samarbejdspartner, siger professoren, der glæder sig over indkøbet,
i et nyhedsbrev på AAU’s hjemmeside.

Ud over de lavpraktiske fordele som for eksempel stærkere glas i mobiltelefoner, så vil der også være større, globale fordele:

»På sigt vil det kunne gavne både industrielle og daglige anvendelser, at vi kan skræddersy glassets stivhed, styrke og sejhed. Ud over de åbenlyse sikkerhedsmæssige fordele kan glas med bedre modstandsdygtighed mod brud også føre til nye løsninger på store globale udfordringer,« siger Morten M. Smedskjær.

Det rekordsættende glas er en del af et forskningsprojekt, som Villum Fonden år tildelte en bevilling på 10 millioner kroner.

Grafik over glassets brudsikkerhed. Illustration: American Chemical Society

Som jeg læser grafen er rekorden øget fra 20 N til 31 N.

Artiklens formuleringer om den tilknyttede procentværdi er lidt forvirrende, men som jeg forstår det angiver de 31 N voldsomheden af den påvirkning som man i testopstillingen skal op på for at det nye glas revner i 50% af testtilfældene. Med en påvirkning på 20 N opstår der altså kun revner i 5% af tilfældene med det nye glas - men 50% med det gamle.

  • 12
  • 0

"Begrebet 'modstandsdygtighed' hedder på engelsk crack-resistance, og vi har ikke noget dansk ord for det"

Hvad med modstandsdygtighed? :-)

Det danske sprog er svært også for journalister

  • 8
  • 12

"Begrebet 'modstandsdygtighed' hedder på engelsk crack-resistance, og vi har ikke noget dansk ord for det"

Hvad med modstandsdygtighed? :-)

Det danske sprog er svært også for journalister

"Modstandsdygtighed" dækker ret bredt "resistance", hvor "crack-resistance" er ret specifikt på netop revner. Journalisten mener, med stor sandsynlighed, at vi ikke har et dansk ord som i samme grad beskriver modstandsdygtighed overfor revner.

  • 5
  • 0

Kære Jørgen og Michael

Det er nemt at være nedladende. Men det er sjældent særligt klædeligt.
Og jeg kan love jer for, at når vi tager et udenlandsk ord og vælger at fordanske det, vil utilfredsheden hos andre læsere komme til udtryk på samme måde.
Vi har derfor valgt at skrive det ud, fordi der faktisk ikke er en præcis dansk betegnelse. Samtidigt giver det os anledning til at forklare målemetoden for ikke-teknisk uddannede.
Men konstruktive bidrag til en fremtidig dansk betegnelse er naturligvis velkomment.

mvh Henrik Heide
Webredaktør

  • 21
  • 2

Det er måske lidt mærkeligt at i en og samme sætning at skrive en dansk oversættelse og det engelske ord og så som bisætning sige at der ikke findes en dansk oversættelse 4 ord bagefter man lige har nævnt den. Iøvrigt er jeres danske ord glimrende

  • 5
  • 1

Men konstruktive bidrag til en fremtidig dansk betegnelse er naturligvis velkomment.

Hvad med at lave en politik for ing.dk:

  • Hvornår bruger I danske, hvornår engelske ord?
  • Hvilke enheder bruge I (svømmebassiner, rundetårne, etc.)?
  • Hvem er modtageren? Er det ok at være upræcis i nogle tilfælde hvis det fremmer forståelsen?
  • Etc.

Jeg er som jer træt af når kommentarsporet ender i regelrytteri og diskussioner om ligegyldige ting som fx. oversættelsen i en given artikel. Med en offentlig politik kan petitesse-nisserne henvises dertil og diskussionen om form kan foretages i et deltil indrettet område.

Hvis ovenstående politik allerede findes, vil jeg foreslå lidt reklame for den samt at henvise til den når diskussioner begynder.

  • 5
  • 1

Under grafen står det udmærkede ord "brudsikkerhed", der vistnok er dækkende under enhver synsvinkel.
Jeg er træt af de mange nedadvendte tommelfingre, når man tillader sig at påpege dårlig behandling af det danske sprog.

  • 3
  • 1

Fedt hvis man kunne fokusere på sagen her i kommentarfeltet og så skrive direkte til Ingeniøren med input omkring sprog osv, ingen grund til at inddrage os andre i det og udvande kommentarerne, ren Nationen...

On topic, så er det en imponerende forbedring, kunne dog være interessant at se på de anvendte stoffers knaphed sat op imod de gængse materialer, for at se om det kan føres ud i stor skala. Selvom der er meget Lithium i verden, så er der godt nok også meget efterspørgsel på det.

  • 2
  • 0

Det eneste glas jeg kender er Gorilla glass 5 fra Corning, og når firmaet nu er samarbejdspartner kunne en sammenligning jo være ganske passende.

  • 0
  • 0

"I første omgang kunne forskerne kun måle op til en modstandsdygtighed på 20 newton, hvilket giver en modstandsdygtighed på 5 pct. før det revner"

Jeg tror der menes "crack-probability" (brud-sandsynlighed) på 5 pct ved 20 Newton.

  • 0
  • 0