Dansk tyggegummi-kæmpe: Patent-ja løfter vores retssikkerhed

Stemmer danskerne ja til en ny, europæisk patentdomstol ved folkeafstemningen 25. maj, bliver danske virksomheders retssikkerhed løftet markant. Det er holdningen hos Fertin Pharma i Vejle.

Virksomheden er en af verdens største producenter og udviklere af nikotintyggegummi og har over 80 patenter i flere af de største lande i Europa.

Af samme årsag er det vigtigt hele tiden at kunne beskytte sin udvikling, fordi farmaceutiske produkter som nikotintyggegummi er et område, hvor kopiering af produkter løbende finder sted.

Læs også: Patent-afstemning: Her er de vigtigste ændringer for din virksomhed

Stemmer danskerne ja, strammes der derfor op på retspraksis i EU, hvis virksomheder som Fertin Pharma og andre ender i sager, der kræver en dommers afgørelse om brud på patenter.

Usikkerhed og utryghed

Med den nye patentdomstol udstedes der for fremtiden én dom, der så gælder i samtlige af de lande, som er med i det nye samarbejde. I det nuværende system kan der udstedes en dom i et land, og en anden dom i et andet land. Det er frustrerende, mener Nicolai Kanved, der er patentansvarlig hos Fertin Pharma.

»Det nuværende system skaber stor usikkerhed og utryghed. Fertin Pharma bygger 98 procent af sin produktion på eksport. Derfor er det helt afgørende, at vi får en ensartet retspraksis,« siger Nicolai Kanved og fortsætter:

»Hvis vi anlægger en sag om patentkrænkelse ved en lokal afdeling af domstolen, så vil der under det nye system typisk kun være én national dommer ud over to dommere fra andre EU-lande. Under det nuværende system sidder der kun nationale dommere. Et nyt system vil altså skabe tryghed og sandsynligvis en større retfærdighed.«

Ingeniører bakker op om ja

Spørger man danske ingeniørvirksomheder generelt set, bakker et flertal også op om et ja ved folkestemningen.

Det viser en stikprøveundersøgelse, som Ingeniøren og ingeniørforeningen IDA har foretaget blandt 635 ingeniører med ansvar for eller kendskab til patenter i virksomheden inden for industrien, byggeriet, forskning, it og telekommunikation. I undersøgelsen svarer 34 procent af de adspurgte, at netop deres virksomhed vil have mest gavn af et ja.

Læs også: Ingeniører usikre før patent-afstemning

Foruden den styrkede retssikkerhed ligger der andre fordele ved en ny patentdomstol, som er attraktive for danske virksomheder. Det påpeger Thomas Riis, der er professor, dr.jur. ved Københavns Universitet og forsker i europæiske patenter.

Han henviser til udformningen af patenter og særligt det, at europæiske patenter ved det nuværende system skal oversættes til samtlige nationalsprog. Det bliver der ændret på med et nyt system:

»Hvis der skal klages og føres retssager over et patent, så er det først i den proces, at patentet eventuelt skal oversættes til national­sprog. Så man oversætter altså ikke noget, før der reelt er brug for det,« fortæller Thomas Riis.

Patenterne skal dog stadig skrives på enten engelsk, fransk eller tysk – hovedsprogene i Europa.

Læs også: IDA: Derfor anbefaler vi et ja ved afstemningen om EU-patenter

Tilbage hos Fertin Pharma henviser Nicolai Kanved også til enhedspatenter. Med den nye EU-patentdomstol følger nemlig også en ny type patenter, der kort fortalt giver fuld dækning i de lande, som deltager i samarbejdet. Noget, der kommer til at have stor økonomisk betydning for Fertin Pharma – hvis altså Danmark vælger at deltage i det nye samarbejde.

»Vi har ikke råd til at have patentbeskyttelse i samtlige EU-lande. Typisk vælger vi derfor fem til seks af de store markeder i EU. Med de nye enhedspatenter kan vi for de samme penge få patentbeskyttelse i alle tiltrædende EU-lande. Det betyder meget for en relativt lille dansk virksomhed som os,« siger Nicolai Kanved.

Ingeniøren og IDA afholder 30. april et arrangement om netop betydningen af folkeafstemningens udfald.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved et nej, kan Fertin stadig søge et enhedspatent. Hvis de så også søger et USA patent, er de vel ret godt dækket? Hvor stort og væsentligt marked er der tilbage at søge patenter i, efter disse to?

  • 12
  • 1

I undersøgelsen svarer 34 procent af de adspurgte, at netop deres virksomhed vil have mest gavn af et ja.

Hvornår blev 34% til "et flertal"?

Jeg har stadig til gode, at nogen forklarer mig hvad forskellen på et softwarepatent og Computer-Implemented Invention er? Software kan ikke patenteres, men en indkøbskurv i en netbutik er tilsyneladende ikke software og kan godt patenteres. Ved ja siger vi også ja til denne "usikkerhed og utryghed" for landets softwarevirksomheder.

Ved ja får danske virksomheder samtidig 10 gange flere patenter de skal holde styr på, så de ikke overtræder dem. Det koster både rigtige penge, og åbner blot døren endnu mere for patent trolling af danske virksomheder, som ikke har råd til at forsvare sig i en langvarig retssag.

  • 13
  • 1

Jeg kan ikke tro andet, end at Henrik Nordstrøm Mortensen må referere Fertin Pharma forkert. "Stemmer danskerne ja til en ny, europæisk patentdomstol ved folkeafstemningen 25. maj, bliver danske virksomheders retssikkerhed løftet markant". Nej det vil ske helt uafhængigt af en dansk afstemning. Faktum er, at der under alle omstændigheder vil komme en patendomstolsordning for "patenter med enhedsvirkning", og denne ordning vil kunne udnyttes af enhver.

Et ja ved folkeafstemningen er kun nødvendigt, hvis vi vil acceptere ulemperne for et lille land, at der kommer 10 gange så mange af andres patenter i Danmark som nu, og hvis vi vil acceptere, at vi intet ved om, hvordan domstolen kommer til at fungere i praksis -- reglerne er ikke fastsat endnu. Det er ligesom at købe togsæt uden at vide, om de virker. Lad os lære af de andres fejltagelser i den første tid og først tilslutte os, når vi kan se, at systemet virker, og den danske småindustri er stærk nok til at forholde sig de mange konkurrerende rettigheder, der vil dukke op. Da europapatentet kom 1990 efter et mere end et års forberedelse, var der utallige kurser for at forberede industrien -- denne gang er der absolut intet.

Jeg er meget bekymret ved, at den officielle information på intet tidspunkt har forholdt sig til både fordele (som altså kommer uafhængigt af en ratifikation) og ulemper (som vi selv nedkalder over os ved at stemme ja). Hvad er det, som gør, at alt skal pakkes ind i vattede ord?

  • 12
  • 1

Et ja ved folkeafstemningen er kun nødvendigt, hvis vi vil acceptere ulemperne for et lille land, at der kommer 10 gange så mange af andres patenter i Danmark som nu

Jeg er lidt forvirret. Kan du ikke præcisere hvilke ulemper det vil påføre dansk industri hvis f.eks. et tysk patent automatisk også er gældende i danmark.

Ligeledes, kan du så ikke også forklare hvorfor det er en ulempe at et dansk patent pr. automatik er gyldigt i hele EU.

M

  • 0
  • 2

Jo, jeg vil gerne i begrænset omfang påtage mig den oplysningsopgave, som regeringen ikke har løftet.

Der er slet ikke tale om, at et tysk patent kommer til at gælde i Danmark. For at få et dansk patent skal en tysker enten søge direkte i Danmark eller søge et europapatent, og hvis det godkendes, lade det validere i Danmark, dvs. indlevere oversættelse af kravene til dansk og sørge for, at beskrivelsen er på dansk eller engelsk. Det er status idag. Tyske virksomheder gør det kun sjældent, og derfor er det, der står i et tysk patent eller et tilsvarende europæisk patent, som ikke er valideret i Danmark, viden, som er frit udnyttelig i Danmark.

Hvis en eksporterende virksomhed bruger denne frit udnyttelige viden og fremstiller produkter, som man vil sælge i Tyskland (eller et andet land, hvor den tyske virksomhed har valideret), så får man problemer med det tyske/andet patent, og man kan løbe ind i et forbud. Hvis en væsentlig komponent leveres af en dansk underleverandør, så kan denne frit fremstille og sælge den i Danmark til den eksporterende virksomhed, og det er opdragsgiver, som eksporterer, som må tage smældet for patentkrænkelse i Tyskland. Men hvis der er eksport til USA, hvor den tyske virksomhed måske ikke har patent, ja så kan der produceres frit i Danmark og eksporteres frit til USA.

Hvis Danmark nu tilslutter sig ved et "ja" til folkeafstemningen, så har den tyske virksomhed for de europapatenter, som godkendes efter dansk deltagelse i patentdomstolsarrangementet, automatisk et patent, som gælder i Danmark (men det er ikke et dansk patent). Med dette patent kan han komme efter underleverandøren, selv om denne kun producerer efter tegninger, som er leveret af den eksporterende virksomhed. Med et patent i hånden kan man selv vælge i hvilket led af en salgskæde, man vil angribe, og den tyske virksomhed kan synes det er mest praktisk at angribe den lille underleverandør, selvom den eksporterende virksomhed selvfølgelig krænker det samme "patent med enhedsvirkning" både i Danmark og i Tyskland. Og eksport til USA kan man godt glemme -- "patentet med enhedsvirkning" vil stoppe dette i Danmark.

Med andre ord, alle underleverandører skal sørge for klausuler i aftaler om ordreproduktion, at den eksporterende virksomhed skal skadesløsholde underleverandøren, hvis denne bliver beskyldt for patentkrænkelse. I virkeligheden er det dette, som ligger i de forundersøgelser, som forsigtige virksomheder foretager under betegnelsen "freedom to operate". Hvis Danmark tilslutter sig, så bliver denne frihed reduceret med 90%, statistisk set.

Der er heller slet ikke tale om, at et dansk patent pr. automatik bliver gyldigt i hele EU. For det første er det kun godkendte europæiske patentansøgninger, som kan blive til "patenter med enhedsvirkning", for det andet er det ikke hele EU, men en lille gruppe på 24 lande (og så måske Danmark), som har fået lov af EU-Kommissionen til at tage et særligt initiativ til at opnå en stadigt snævrere Union. Når det er sagt, så kan enhver, som har en godkendt europæisk patentansøgning få et "patent med enhedsvirkning", og det gælder danskere, tyskere, amerikanere og kinesere, ja næsten alle industrilande. Der vil ikke være nogen nævneværdig forskel, hvis Danmark er udenfor. Hvis en dansk virksomhed vil have sin godkendte europapatentansøgning til at blive til et dansk patent, så skal man blot validere. Det koster i størrelsesordenen kr. 6000, som er det beløb, man skal lægge oveni det, beløb, vi ikke kender endnu: omkostningen ved at få registreret et "patent med enhedsvirkning".

Mit spørgsmål er så stadig, er det virkelig værd at udsætte den danske underleverandørindustri for mindre frihed til at handle, blot for at en håndfuld (eller et par, jeg vil da ikke være uforskammet) virksomheder skal spare kr. 6000 i valideringsomkostninger?

Se, dette er et af mange scenarier, som en hæderlig oplysningskampagne kunne have fremlagt som eksempler. Håndskyheden overfor EU kender i Danmark ingen grænser. Men i det store udland fører vi os frem som stormagt.

  • 15
  • 1

Hvis jeg ellers har forstået dine påstande ret, så mener du altså at dansk industri i stort omfang lever af at udnytte udenlandsk teknologi der ikke er patenteret i danmark. Det er da en interessant tanke, men jeg vil nu gerne høre om andre kan bekræfte dette.

M

  • 1
  • 1

Jeg er mest bange for patent trolls, specielt i Østeuropa, hvor de er tradition for, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt har deres primære indtægt i form af skattefrie gaver. Det man i enkelte lande kalder korruption.

Jeg tror en troll hurtigt ville kunne tjene lidt håndører i Rumænien, Bulgarien eller et andet land, mod at lade en andel af erstatning tilfalde værdigt trængende dommere og domsmænd.

Jeg ved ikke om der er kommet en ankeinstans, det var der ikke i de første runder af patentdomstolen. Så en forkert dom ville stå ved magt i hele EU.

  • 8
  • 1

Citat George Brock-Nannestad: " Med dette patent kan han komme efter underleverandøren, selv om denne kun producerer efter tegninger, som er leveret af den eksporterende virksomhed."

Har Du oplevet et eneste tilfælde, hvor sådan noget er sket? Hvoraf fremgår det, at noget sådant fremtidig ville kunne ske?

Har Du et eksempel på, at Sö- og Handelsretten i Köbenhavn eller en tilsvarende tysk domstol nogensinde har dömt en underleverandör, som har produceret efter kundens tegninger?

Har Du klare informationer fra justitsministeriet, om at Sö- og Handelsretten fremtidig vil miste sin kompetence til at dömme i patentsager hvis der stemmes JA?

Den danske underleverandör sælger ikke sine produkter på markedet. Som underleverandör leverer han stumper til et produkt som senere bliver solgt af andre. Kun de er ansvarlig for patentkrænkelsen, når de bevæger sig ud på markedet!!!!

  • 0
  • 0

Citat Kurt Christensen: "ubs "

Der findes patenteret medicin mod syrlige opstöd :-)

Citat: "Nå men så tager vi den alligevel. Markedet er også det underleverandøren leverer til, specielt hvis det er indenfor patentområdet (geografisk)."

Det handler ikke om hvordan Kurt Christensen opfatter begrebet "Marked", men hvornår en handelsdommer kan blive aktiv. Han kan först blive aktiv, når det endelige produkt kommer i offentlig handel.

I praksis kan underleverandören ikke dömmes for det han har leveret som en klar kundeordre med kundens specifikation og tegninger.

Intet hindrer folk i at benytte et fremmed patent i forsögsopstillinger til egen produktudvikling eller i varighedstests osv. I et sådant tilfælde taler man ikke om en patentkrænkelse.

Det hjælper med forståelsen, hvis man gör sig klart, at vi ikke lever i USA og derfor gerne kan glemme alle disse mærkelige "patenthistorier" derover fra.

  • 0
  • 0

Så du mener ikke at underleverandører leverer en vare på et for kunderne åben marked, måske du skulle læse lidt flere erhvervsblade hvor de tilbyder sig. Man kan så diskutere om de selv skal undersøge om det de bliver bedt om at fremstille er patentbeskyttet, men det må vel komme an på kompleksiteten og om det er noget de selv tilbyder. Men jeg ser ingen grund til at underleverandører skulle være uden ansvar for hvad de fremstiller, det må være op til en dom at vurdere om de er vidende om patentkrænkelse.

  • 1
  • 1

Citat: "Men jeg ser ingen grund til at underleverandører skulle være uden ansvar for hvad de fremstiller, det må være op til en dom at vurdere om de er vidende om patentkrænkelse."

Patentindehaveren skal kunne oplyse, at hans eget patent bliver krænket. Fortsætter krænkelsen, så kommer dommeren ind i spillet, hvis patentejeren önsker det, og ikke et sekund för.

En underleverandör skal da ikke granske hele verdens patenter.

  • 0
  • 0

Citat Kurt Christensen: " Han skal vel kende dem i de lande hvor han leverer et produkt som han selv står for, eller mener du at Opel skal vide at det deres underleverandører leverer ikke opfylder eller respekterer patentlovgivningen?"

Du er upræcis. På den måde skabes kun forvirring!

Jeg skrev: " I praksis kan underleverandören ikke dömmes for det han har leveret som en klar kundeordre med kundens specifikation og tegninger." Hermed har jeg svaret på George Brock Nannestads uholdbare anklage.

Citat George Brock Nannestad: "Med dette patent kan han komme efter underleverandøren, selv om denne kun producerer efter tegninger, som er leveret af den eksporterende virksomhed."

Forstår Du, at Du lige nu åbner et helt andet fad?

  • 1
  • 1

Det er utroligt med alle dem, der glæder sig over at det bliver nemmere at tildele enerettigheder. Disse rettigheder bliver altså taget fra alle os andre.

Det kan være at det er fedt for tyggegummi og madicin, men altså ikke for mit felt software. Softwarepatenter (Computer implemented inventions) bliver ikke læst af programmører. Det giver ingen spredning af information. Beskyttelseslængden på 20 år er også helt ude af trit med hvad tilbagebetalelsestiderne for investeringer i branchen.

Det er min frygt at alle de mange Computer Implemented Invention (= softwarepatenter) som i dag ikke er udstedt i Danmark, men kun i udvalgte store EU lande med Patentdomstolen vil blive gyldige i Danmark. Dommere rekruteret fra EPO, som netop har opfundet konceptet "Computer Implemented Inventions" for at omgå forbuddet mod softwarepatenter, vil givetvis have en tendens til at støtte deres egen opfindelse. Dommerstillingerne er heller ikke permanente, så hvis de gerne vil have et job senere igen på den anden siden af skranken, så synes de nok at "Computer Implemented Inventions" er en god ide. Husk også, at det er ønsket at EPO og sikkert også Patentdomstolen skal være selvfinansierede med tiden. Dette kan man sikre ved at udbredde gyldighedsområdet til områder, hvor pengene sidder løse. Det gøre de åbenbart hos de store IT-mastodonter og kønt er det ikke når Samsung og Apple slås med hinanden. De anlægger rest væk retssager mod hinanden i f.eks. Tyskland. Disse sager vil i fremtiden også have opsættende virkning i Danmark. Bestemt ikke til glæde for innovationen og konkurrencen.

Så med softwarepatenter, så bliver der taget noget fra mig som forbruger og der bliver tagetnoget fra mig som arbejdstager. Jeg får mindre at vælge imellem. Patenter er også en måde at holde på medarbejdere. Patenter bliver ejet af virksomheden og den gode ide kan ikke tages med til andre steder, der ønsker at investere med i den end der hvor man er ansat nu. Husk patenter ofte taget for at holde de andre fra fadet - ikke nødvendigvis for at man selv vil benytte ideen. Der er heller ikke noget krav om at licens til at bruge patenter skal sælges på rimelige vilkår. Og selv sådannne RAND vilkår giver slet ikke mening hvis man arbejder med Open Source Software, som er min levevej.

  • 11
  • 1

Vi skal lige have det på plads, at eksisterende nationale patenter, som er opnået via en godkendt europæisk patentansøgning, ikke vil blive påvirket af den ny ordning vedrørende "patentet med enhedsvirkning". Det er kun europæiske patentansøgninger, som bliver godkendt efter en igangsættelse af ordningen og kun i de lande, som er med.

EPO er idag selvfinancierende.

I den danske patentlov §§45-50 er der helt præcise tvangslicensregler, dvs. man kan forlange adgang til et ikke-udnyttet patent på rimelige vilkår. Det er Sø- og Handelsretten, som tager sig af dette. Ifølge det danske lovforslag om "Patentdomstolen", vil det ifølge den mellemnationale aftale stadig være Sø- og Handelsretten, og i det danske lovforslag står der ikke andet. Men i det tilsvarende svenske lovforslag, hvor det er Tingsrätten i Stockholm, som tager sig af det, står det, at det kun er som første instans, at Tingsrätten har kompetence. Ved krav om ændringer i Tingsrättens afgørelse (licensens omfang og licensafgiftens størrelse) er det "Patentdomstolen", som har enekompetence, ikke den svenske Högsta Domstolen.

Der er således kvalificeret forskel i fortolkningen af den aftale, som er indgået af Sverige og af Danmark. Ifølge svenskerne afgiver vi altså endnu mere suverænitet end det, som vi får at vide i Danmark. Hvis de svenske jurister har ret, kan det have indflydelse på statens ret til forsyningssikkerhed under anvendlse af tvangslicens ifølge §47, fordi militære eller farmaceutiske leverencer af vital betydning for det danske samfund kan blive bestemt af en overnational myndighed.

  • 4
  • 0

Citat George Brock Nannestad: ---" Det er Sø- og Handelsretten, som tager sig af dette. Ifølge det danske lovforslag om "Patentdomstolen", vil det ifølge den mellemnationale aftale stadig være Sø- og Handelsretten, og i det danske lovforslag står der ikke andet".

Ja, nu akcepterer Du jo indirekte, at EU domstolen har forkastet oplægget til EU Patentdomstol og forlangt, at "patentsager" såvidt de berörer markedsföringsloven fortsat behandles af Sö- og Handelsretten.

Jeg har henvendt mig til Justitsministeren og spurgt om Sö- og Handelsretten fremtidig får frataget sin kompetence med hensyn til at dömme i patentsager.

Ministeriet har svaret, ----"at de ikke kan påtage sig at yde rådgivning til private om retlige spörgsmål, som ikke har tilknytning til en konkret sag, der behandles inden for ministeriets område."-----

Det var vel justitsministeriet som sagde, at der afgives suverænitet, da det förte hele folketinget bag lyset!

  • 0
  • 3

Citat Hans Henrik Hansen: " - hmm...vel desværre nogenlunde, hvad man kunne forvente? :( Måske skulle du i stedet prøve EU-oplysningen(?):

En minister med ren mel i posen burde kunne sige helt klart om Sö-og Handelsretten fremtidig får frataget sin kompetence i forbindelse med patenter. Han behöver da ikke at gemme sig bag formuleringen ikke at ville yde rådgivning til private om retlige spörgsmål.

Sö- og Handelsretten er ministerens gravsted, som han burde vide noget om.

Kære Hansen, vær venlig og vis mig et sted hvor EU oplysningen klart udtaler sig om Sö- og Handelsrettens fremtidige situation i forhold til EU Patentdomstolen.

  • 0
  • 2

Han behöver da ikke at gemme sig bag formuleringen ikke at ville yde rådgivning til private om retlige spörgsmål

- hun er sikkert betænkelig vedr. 'ressouceforbruget', hvis der var frit slag for alle og enhver til at få 'juridisk bindende' svar!(?).

Kære Hansen, vær venlig og vis mig et sted hvor EU oplysningen klart udtaler sig om Sö- og Handelsrettens fremtidige situation i forhold til EU Patentdomstolen

  • kære Huber, du kunne evt. spørge dem!:

Folketingets EU-Oplysning er et politisk neutralt informationskontor, der svarer på alle faktuelle spørgsmål om EU. Hurtigt, neutralt, sagligt - og ikke mindst gratis

  • bedre kan det vel ikke fås? :)
  • 2
  • 1

Tak Hansen, Jeg har formodet, at Du ikke forstår problemet, ikke har undersögt det og bare flot kan vise vej til KÖBENHAVN.

Citat fra justitsministerens Notat til Folketinget: "Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at ministeren IKKE har foretaget en detaljeret vurdering af, i hvilket omfang de enkelte bestemmelser i aftalen må antages at indebære beföjelsesoverladelse i grundlovens § 20's forstand."

Samtidig skrives der: I overenstemmelse med det anförte har Justitsministeriets notits af 20. November 2000 om forholdet mellem grundlovens § 20 og et forslag om at tillægge EU-domstolen kompetence i patentsager mellem private vurderet, at der ville være tale om overladelse til EU af yderligere (dömmende) beföjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder.......

Nöjagtig det ville EU-Patentdomstolen og dette oplæg blev kasseret 8.marts 2011 af EU domstolen med klar besked om, at intet EU medlemsland må afgive disse beföjelser. Den gamle tilstand skal bevares, når det gælder dom over borgere.

Naturligvis bliver jeg til grin ved at være lidt hårdnakket i denne sag. Som EU borger er jeg dog dybt skuffet over, at et kompliceret emne som "patentvæsen" som mange ingeniörer ikke engang forstår bliver slynget ud til vælgerne i en folkeafstemning.

Justitsministeren dokumenterer klart at hun ikke har kontrolleret den nuværende ændring efter domstolens kendels 2011. Ved at stötte sig til en gammel, uaktuel notic fra 2000 handler det om manipulation.

Ingen kræver at Danmark skal afgive suverænitet! EU domstolen forbyder yderligere at der afgives suverænitet.

Det virker, som om det hele skal blæses op til et vigtigt EU projekt, som statsministeren kæmper som en löve for. Enten sejrer hun eller går ned med flaget. Höjdramatisk. Ligemeget, begge resultater er noget som kan polere imaget op til et nyt, flot job i Brüssel. Man har jo slutendelig gjort sig fortjent som EU-Leader. Mere ligger der vel ikke i sagen.

Folkeafstemningen er så unödvendig som en hæmorid.

Afstemningen nytter i virkeligheden kun EU parlamentets fjender, som har ynglet nok så flot!

  • 0
  • 3

Nöjagtig det ville EU-Patentdomstolen og dette oplæg blev kasseret 8.marts 2011 af EU domstolen med klar besked om, at intet EU medlemsland må afgive disse beföjelser. Den gamle tilstand skal bevares, når det gælder dom over borgere.

Det var ikke det som EU-domstolen udtalte sig om, for det er jo åbenlyst et spørgsmål der ligger i de enkelte medlemslandes parlamenter og forfatningsdomstole at afgøre.

EU domstolen udtalte sig om at domstolkompetencen ikke kunne overdrages til EU systemet og derfor er enhedspatentdomstolen formelt ikke i EU regi, omend enhedspatentet er.

  • 2
  • 1

Citat Jakobsen: EU domstolen udtalte sig om at domstolkompetencen ikke kunne overdrages til EU systemet og derfor er enhedspatentdomstolen formelt ikke i EU regi, omend enhedspatentet er.

Hvad mener Du med domstolskompetencen? Hvilken domstol og hvilke kompetencer? Hvad er EU systemet??? Hvad har Eu-Patendomstolens status med suverænitetsafgivelse i Danmark at göre? Lad os se kendelsen fra EU domstolen (EuGH) eller en sober, juridisk kommentar på dansk.

Måske kan Du forklare, hvorfor Justitsministeriet ikke gennemförer sit arbejde grundigt og ordentlig i forbindelse med sit notat til Folketinget?

  • 0
  • 2

Hvad mener Du med domstolskompetencen? Hvilken domstol og hvilke kompetencer?

Den kompetence som danske domstole har.

Hvad er EU systemet

Det overnationale samarbejde som EU traktaterne dækker. Som i dette tilfælde ifølge EU domstolen udtalelse ikke kan rumme enhedspatentdomstolen og som derfor må oprettes som et samarbejde udenfor EU.

Hvad har Eu-Patendomstolens status med suverænitetsafgivelse i Danmark at göre?

At den kompetence til at dømme i tvister angående enhedspatenter medfører suverænitetsafgivelse fra danske domstole i og med at danske domstole har haft eksklusiv ret til at dømme i patentsager gældende på dansk grund.

Hør her, det er sku ikke så svært. EU domstolen har selvfølgelig ikke udtalt sig om hvilken suverænitet som medlemslandene må afgive, da det spørgsmål ligger i de enkelte lande. Hvis der opstod et verdenspatentsystem med tilhørende domstol under FN, så kan EU domstolen hverken gøre til eller fra at de enkelte lande besluttede at overføre retten til at dømme i sagerne til FN. Hvis EU domstolens udtalelse virkelig gjaldt hvilke former for suverænitet vi kunne afgive til internationale domstole, f.eks. under FN, så havde vi jo allerede afgivet al suverænitet over domstolene til EU.

Det som EU domstolen har udtalt sig om er at EU ikke må MODTAGE denne suverænitet til at dømme patentsager. Derfor er patentdomstolen oprettet udenfor EU regi.

Du kan jo f.eks. læse http://europa.eu/rapid/press-release_IP-11...

Europa-Kommissionen glæder sig i dag over EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt den planlagte aftale om Patentdomstolen for Europa og EU er forenelig med EU-traktaterne.

Altså om det er foreneligt med EU traktaterne at MODTAGE kompetence fra staterne til at dømme i enhedspatentaftaler.

Den Europæiske Patentdomstol vil blive oprettet ved hjælp af en "blandet aftale"1 mellem EU, EU-medlemsstaterne og tredjelande, der er kontraherende parter i den europæiske patentkonvention2.

En international aftale, der indgås af Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og af tredjelande på den anden side.

Altså oprette en patentdomstol, som ligger UDENFOR EU traktaternes virkeområde.

Det er hvad EU domstolens udtalelse fra 2011 handler om.

Men ok. Ifølge dig ved EU oplysningen ikke hvad den taler om, EPO skriver forkert om enhedspatentet på deres hjemmeside. Alle andre tager fejl, når de tror at eksklusiv ret til noget betyder at man har eksklusiv ret, det betyder at man er udelukket fra det, regeringen og det meste af oppositionen tager fejl når den tror at vi skal afgive suverænitet. Så Europakommisionen ved nok heller ikke hvad det er EU domstolen egentlig sagde i 2011. Alternativet, at det er dig der er forkert på den er jo helt udelukket.

  • 2
  • 0

For at sige det groft. Et sprog skal også bruges så disciplineret, at modparten forstår hvad der er ment. Her i den danske debat vedr. folkeafstemning bliver alt desværre rodet sammen med slösede formuleringer.

Lad mig forsöge det som udlænding.

1 En retssag vedr et PATENT omfatter selve opfindelsen, patentkravene, patentets bearbejdning ved patentamtet og afgörelserne vedr. indsigelser i forbindelse "Offenlegung", patentets akcept og patentets slettelse. Domstolen er en patentdomstol med overvejende videnskabelig uddannede dommere. Kun få har en juridisk uddannelse. Fundamentet for domstolen er patentloven. Her dömmes over PATENTET.

2 En retssag vedr. ULÖDIG KONKURRENCE med varer, hvormed man förer kunder bag lyset eller hvor man stjæler fremmede beskyttede opfindelser (erhvervsmæssige beskyttelsesrettigheder / Gewerbliche Schutzrechte) falder ind under Handelsdomstolene. Dommerne er kun delvis jurister og ofte köbmænd. Basis for domstolen er Markedsföringsloven/Wettbewerbsrecht. Her bliver BORGERE dömt for deres strafbare adfærd indenfor markedet! Dermed handler det her om civile, nationale domstole med appelations-mulighed til Höjesteret/Bundesgerichtshof. I sidste ende EU-domstolen/ Europäischer Gerichtshof.

Disse to fuldstændig forskellige domstole blandes hele tiden sammen i den danske debat. Da man ikke har en egen national dansk patentdomstol er det delvis forståeligt.

I en stidighed ved handelsdomstolen, hvor det handler om misbrug af et fremmed patent i forbindelse med et produkt der sælges på markedet, kan der opstå den situation, at der dukker tvivl op, hvorvidt det misbrugte patent er berettiget eller ugyldig. I dette tilfælde ventes med en dom indtil patentdomstolen har sörget for patentretslig klarhed. Herefter fortsætter Handelsdomstolen og kommer til sin dom.

EU domstolen har den 8.3. 2011 kritiseret, at EU Patentdomstolen også ville overtage kompetencerne fra domstol nr. 2, fordi forfatterne syntes det var mere effektiv at have alt under et tag. Det er i strid med EU ret. Nu har man givet afkald på det og tilbudt lokale afdelinger af EU patentdomstolen, som bistår de nationale handelsdomstole. Hvis der ikke er tilstrækkelig arbejde for afdelingerne kan flere lande slå sig sammen om en lokalafdeling af EU Patentdomstolen.

National kompetence afgives ikke i forbindelse med en opfindelse. National kompetence afgives hvis en medborger dömmes udenfor landet. Det har EU domstolen den 8.3.2011 dog sat en stopper for.

De nationale Handelsdomstole under EU ret har en större betydning end den nye EU-patentdomstol. Hvorfor skulle man skamfere og kastrere en fungerende retsstruktur i forbindelse med noget nyt?

Derfor vil Sö- og Handelsretten fortsætte med sit arbejde som vanligt, uanset om der stemmes med JA eller NEJ.

  • 0
  • 2

Du har ret i at præcis brug af sproget er vigtigt. Derfor har jeg to pointer.

For det første er her den præcise beskrivelse af patentdomstolens kompetence:

http://alturl.com/o4sta

ARTICLE 32 Competence of the Court (1) The Court shall have exclusive competence in respect of: (a) actions for actual or threatened infringements of patents and supplementary protection certificates and related defences, including counterclaims concerning licences; (b) actions for declarations of non-infringement of patents and supplementary protection certificates; (c) actions for provisional and protective measures and injunctions; (d) actions for revocation of patents and for declaration of invalidity of supplementary protection certificates; (e) counterclaims for revocation of patents and for declaration of invalidity of supplementary protection certificates; (f) actions for damages or compensation derived from the provisional protection conferred by a published European patent application; (g) actions relating to the use of the invention prior to the granting of the patent or to the right based on prior use of the invention; (h) actions for compensation for licences on the basis of Article 8 of Regulation (EU) No 1257/2012; and (i) actions concerning decisions of the European Patent Office in carrying out the tasks referred to in Article 9 of Regulation (EU) No 1257/2012.

Det som du kalder retssager omkring enhedspatentet er dækket af punkt (d) og (e). Det du kalder rettsager om ulødig konkurrence er dækket ind af punkt (a). Patentdomstolen har med andre ord eksklusiv kompetence over begge spørgsmål (vælg så selv om du tror at domstolen har eneret til eller er udelukket fra at dømme i begge typer sager. Det korrekte er selvfølgelig det første).

Det andet om præcision handler om de lokale domstole. Her er det dig der gør tingene uklart. De lokale afdelinger af enhedspatentdomstolene er lokale afdelinger af patentdomstolene, IKKE afdelinger af de danske domstole. Af de tre dommere må to ikke være danskere.

Et lille suk: Kan du ikke prøve en gangs skyld prøve at forholde dig til den dokumentation der bringes for dagen som går imod dine påstande i stedet for blot at gentage dem igen og igen udokumenteret.

  • 1
  • 1

Orientering havde et indslag i dag, hvor de tager det fakta alvorligt, at vi ikke skal vælge imellem et eller tyve-something patentsystemer, men om vi skal erstatte de tyve-something patentsystemer med et eller to og hvad afstemningen så i VIRKELIGHEDEN handler om

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/oriente...

  • 0
  • 0

Citat: "Det du kalder rettsager om ulødig konkurrence er dækket ind af punkt (a). "

Sorry Sir, wrong! se den tyske tekst nedenfor.

ARTIKEL 32 Zuständigkeit des Gerichts (1) Das Gericht besitzt die ausschließliche Zuständigkeit für a) Klagen wegen tatsächlicher oder drohender Verletzung von Patenten und ergänzenden Schutzzertifikaten und zugehörige Klageerwiderungen, einschließlich Widerklagen in Bezug auf Lizenzen, b) Klagen auf Feststellung der Nichtverletzung von Patenten und ergänzenden Schutzzertifikaten,

Når det skal ramme ulödig konkurrence skal der ikke stå "Klagen wegen Verletzung von Patenten" men " Klagen wegen Verletzung gewerblicher Schutzrechte" og det er et helt andet Domhus!

Tysk Jurasprog skelner helt klar mellem disse to begreber. Jeg har overfor benyttet oversættelsen "erhvervsmæssige beskyttelsesrettigheder ", fordi dansk sprog ikke har den nödvendige, klare differencering. Ved "erhvervsmæssig beskyttelsesret" indgår patentet i et produkt som står til salg.

  • 0
  • 2

Sorry Sir, wrong!

Det er tydeligt at en af os er galt på den og det er ikke mig…

Du godtager åbenbart ikke den engelske tekst fordi den ikke er "klar nok". For lige at sætte din kompetence til at læse lovtekster ind i en forståelsesramme, så lad mig først minde dig om at du mener at "exclusive competence” betyder at domstolen ikke har ret til dømme i de pågældende sager.

Så kan vi tage den danske version i stedet for den engelske

søgsmål om faktisk krænkelse eller trussel om krænkelse af patenter og supplerende beskyttelsescertifikater og forsvar i forbindelse hermed, herunder modkrav om licenser

Jeg kan forstå af din tyske tekst at du nu gerne vil skelne imellem "intellektuelle ejendomsrettigheder" og “patenter” på en måde, så kun hvis aftalens tekst siger at enhedspatentdomstolen tager sig af intellektuelle ejendomsrettigheder (som ud over patenter omfatter copyright, mønsterbeskyttelse, varemærkebeskyttelse osv), så har den ret til at dømme i krænkelser af patenter. Ville det ikke være meget underligt, hvis den tekst som definerede en patentdomstols kompetencer brugte et begreb, som også dækkede juridiske emner, som intet har med patentdomstolen at gøre?

Jeg har meget svært ved at forstå din insisteren. Det er som om du har et puslespil, som du er overbevist om skal ligne en hest og du forsøger med vold og magt at få det til at ligne hesten, om det så kræver at hammer, saks og lim og at EU-Oplysningen, EPO, regering, folketing, almindelig juridisk sprogbrug, aftaleteksten på engelsk og på dansk alle sammen tager grueligt fejl når de siger at det er en kattekilling. Måske problemet simpelthen er at du har vendt brikken forkert, når nu alle, inklusiv producenten af puslespillet OG billedet på kassen siger at du har vendt den forkert.

  • 1
  • 0

Citat:" Du godtager åbenbart ikke den engelske tekst fordi den ikke er "klar nok".

Der står kun "patent" på dansk, engelsk og tysk.

På tysk mangler "Gewerbliches Schutzrecht" og på engelsk "industrial property right" for at EU Patentdomstolen skulle kunne dömme i handelssager, hvori patentrettigheder er involveret.

Citat: "Ville det ikke være meget underligt, hvis den tekst som definerede en patentdomstols kompetencer brugte et begreb, som også dækkede juridiske emner, som intet har med patentdomstolen at gøre?"

Til lykke, nu har Du fattet det. Domstolen har med patenter at göre og ikke med produkter, hvori patenter indgår, det ordner SÖ-OG HANDELSDOMSTOLEN som hidtil.

  • 0
  • 1

Jeg har flere gange henvist til det tilsvarende svenske lovforslag og den forudgående betænkning, Lagrådsremiss, fordi den er mere ærlig end det materiale, som den danske regering har givet det danske folketing og danskerne.

Hvis man ikke har lyst til at læse i EUs publikationer, kan man læse alle tre versioner af domstolsaftalen samt en oversættelse til svensk i Lagrådsremiss. Her står side 59:

"Domstolsavtalet finns i originaltext på engelska, franska och tyska. Originaltexterna är lika giltiga (artikel 88.1). Tolkningar av domstols-avtalet sker alltså utifrån dessa tre språkversioner."

Der er således ingen grund til at henvise til forskellige sproglige versioner for at opretholde en meningsforskel i indholdet af domstolsaftalen.

Lagrådsremissen kan hentes som: http://www.regeringen.se/content/1/c6/23/3...

Iøvrigt venter der deltagerne i Ingeniørforeningen IDAs temaeftermiddag idag helt sikkert et afbalanceret syn på patentdomstolen, "patentet med enhedsvirkning", og de fordele og ulemper der kan være ved Danmarks tilslutning, henholdsvis ikke-tilslutning. For det er ikke oprettelsen af det ny patentsystem i Europa, som der skal stemmes om ved folkeafstemningen, det er hvorvidt Danmark ønsker også de negative konsekvenser ved at være med fra start.

  • 1
  • 0

Att.: George Brock Nannestad

Skal der også være folkeafstemning i Sverige? Kan de godt afgive suverænitet uden folkeafstemning, eller har svenskerne opdaget, at der slet ikke skal afgives svensk suverænitet?

NB. Pinse-sprogforvirring. Hvis jeg husker ret talte apostlene pludselig forskelige sprog og kunne ikke forstå hinanden i forvirringen.

  • 0
  • 1

Jeg omtalte ovenfor Ingeniørforeningen IDAs temaeftermiddag, og her følger jeg op.

Mine forventninger blev ikke gjort til skamme. Jeg var fysisk til stede (ligesom omkring 60 andre) men der blev desuden transmitteret i form af et webinar, som mange langt fra København sikkert har investeret tid i at se.

Min konklusion er, at minister, storindustrien og rådgiverbranchen alle som én anser dansk tilslutning som en fordel for Danmark, og lad så Fanden tage de sidste. Med de sidste mener jeg de små virksomheder, som faktisk producerer større eller mindre serier af produkter i uvidenhed om, hvad der rører sig på patentområdet. Dette udgør en vis fare, men med de få patenter, som er gyldige i Danmark, har der ikke været mange konflikter. Man kan sige, at Danmarks lidenhed har beskyttet virksomhederne, fordi der f.eks. for en amerikansk virksomhed ikke har været interesse i at investere i patentbeskyttelse i Danmark. Der er mange forhold i dagliglivet, som man som borger i og for sig er uvidende om, i forvisningen om, at samfundet vil én det bedste, og at problemer nok skal blive løst. Men der er absolut ingen offentlig hjælp at hente for de små virksomheder, når der efter en tilslutning kommer 10 gange så mange fremmede rettigheder, som man skal vogte sig for. Den overvågning må man selv stå for.

Hvis man som underleverandør til en større virksomhed vil være sikret, så skal man have en skadesløsholdelsesgaranti fra sin kunde, eller man skal på anden måde i sine leveringsbetingelser have indføjet, at kunden påtager sig alt ansvar og alle omkostninger ved påstand om krænkelse af trediemands patent. Hvis kunden ikke vil indgå på dette, så må man selv undersøge patentsituationen, i praksis betale en patentspecialist for at gøre det, og det øger prisen på og forsinker det tilbud, som man kan afgive. Derved bliver man mindre konkurrencedygtig, og opgaven går så måske til en kinesisk virksomhed. Hvordan dette scenarie kan øge beskæftigelsen i Danmark, er mig en gåde.

Tilbage til IDA/Mediehuset Ingeniørens konference: minister Henrik Sass Larsen udtalte helt kontant, at han ikke så nogen som helst ulemper ved Danmarks tilslutning og kun fordele. Men på mit spørgsmål bekræftede han, at enhver (amerikaner, kineser, europæer), som registrerer et “patent med enhedsvirkning”, vil få samme fordele som danskere.

Vedrørende afviklingen af halvdags-konferencen henviser jeg til en løbende blog, som er aftrykt på http://ing.dk/eu-patent-liveblog

Jeg hæfter mig især ved professor Thomas Riis, som helt ærligt og nøgternt beskrev de normale måder, internationale aftaler blev fortolket på, og risikoen ved at der vil komme 10 gange så mange patenter med gyldighed i Danmark, hvis der stemmes JA. Han forventede ikke, at der ville blive helt stabile og forudsigelige forhold på patentområdet før efter mange år på grund af overgangsordningerne, som ville blive udnyttet af store virksomheder. Overgangsordningerne gør, at man i det mindste i 7 år kan vælge at lade sin godkendte europæiske patentansøgning validere som hidtil. Derved undgår man at tabe beskyttelsen i alle de tilknyttede lande, hvis man taber en retssag.

Kim Haggren, chef for Erhvervsjura hos Dansk Industri, talte varmt for patentdomstolen, men indrømmede, at hele systemet ville komme, hvadenten Danmark var med fra begyndelsen eller ej. Men vi kunne ikke være bekendt at stå udenfor! Det var helt besynderligt at opleve fine fornemmelser hos en erhvervsjurist. Men det værste var dog, at han mente, at en tilslutning senere, efter moden overvejelse, ville blive for dyr, fordi en folkeafstemning, som skulle til, ville koste 100 millioner kr. Det er jo direkte misvisende, fordi folkeafstemning kun forlanges, hvis der ikke kan opnås 5/6 flertal i Folketinget. Og hvorfor skulle der ikke det, når alle til den tid vil anse det som en fordel for Danmark?

Det sidste indlæg kom fra Lars Kellberg, Novo Nordisk, som først og fremmest ønskede sig langsigtet stabilitet på patentområdet, men iøvrigt berørte hele sagen ikke Novo Nordisk særligt meget. Novo Nordisk indtager en særposition, ligesom A.P. Møller gjorde det i gamle dage, og man kan egentlig ikke sige, at de er spillere i den danske patentpolitik.

Den eneste negative røst kom fra PROSAs forbundssekretær Mikkel Nonboe. Softwareudviklere vil naturligvis få de samme problemer med ti-dobling af antallet af gyldige patenter i Danmark, hvis der stemmes JA, men de har også problemer med afgrænsning af begrebet software, dets egentlige definition. Det skaber en vis ufokuserethed i argumentationen, og det er ærgerligt for debatten.

Alt ialt kom der mange korrekte fakta på bordet og en del forhåbninger, men der var ikke nogen vilje til at diskutere, hvad dansk deltagelse her og nu vil få af kort- og langsigtede konsekvenser, især for meget små virksomheder, som ikke selv udtager patenter. Min holdning er stadig “vent og se” og brug tiden til at opbygge et patentberedskab.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten