Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt

10. januar 2014 kl. 05:0227
Danmark importerer 4,5 millioner ton træpiller til at erstatte kul i kraftværkerne, selv om forskerne er enige om, at de ikke er CO2-neutrale. Der er end ikke garanti for, at de er dyrket bæredygtigt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når danske kraftværker i løbet af de næste seks år skifter kul ud med 4,5 millioner ton træpiller om året, sker det uden garanti for, at træpillerne kommer fra bæredygtigt skovbrug. I værste fald mindskes biodiversiteten, og nye træer bliver ikke plantet – og så begynder CO2-gevinsten at fordufte.

Det fastslår en bred vifte af danske forskere fra alle lejre af den igangværende debat om biomasse – fra Københavns Universitet til medlemmer af klimakommissionen og Concito. Meget er parterne uenige om, men sammen med både Dansk Energi og Dong Energy efterlyser de alle fælles krav til træpiller for at sikre bæredygtigheden. Situationen i Danmark og Europa er i øjeblikket ‘presset’ og ‘uholdbar’, lyder det.

»Der er ikke basis for automatisk at betragte biomasse, specielt træpiller, som CO2-neutrale. Vi har ingen garanti for, at f.eks. nyplantede træer vokser op og suger den afbrændte CO2 til sig igen. Alligevel investerer kraftværkerne massivt i den her omstilling, og politikerne har enten taget bind for øjnene eller er meget pressede for tiden,« siger Jørgen Henningsen, tidligere medlem af klimakommissionen, civil­ingeniør og toprådgiver i EU.

Forskere: Træpiller er ikke CO2-neutrale

Ifølge forskerne bør klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) hole op med automatisk at kalde biomasse CO2-neutralt. I energiforliget blev en omlægning fra kul til biomasse på kraftværkerne f.eks. brugt som en afgørende del af forklaringen på, at ‘CO2-udledningen i 2020 vil være 34 procent mindre, end i 1990’. Regnestykket afhænger imidlertid af, hvordan træpillerne bliver produceret, og om ny skov vokser op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har EU for længst erkendt, når det gælder biobrændstof. Her gælder krav om, hvordan biomassen bliver produceret, hvor stor drivhusgasfortrængningen er i løbet af en livscyklus, om der sker produktion på sårbare vådområder, og om biodiversiteten bevares.

»Det er højst mærkværdigt, at kravene ikke omfatter biomasse til el og varme,« siger Jørgen E. Olesen, medlem af klimakommissionen og professor på Aarhus Universitet.

I Danmark forbruger vi allerede rekordmange træpiller, viste en ny opgørelse fra Force Technology kort før jul. Forbruget er femdoblet på 11 år. I dag bruger kraftværkerne 1,3 millioner ton træpiller, og det tal stiger til 4,5 millioner ton i 2020, lyder de seneste fremskrivninger. Over 99 procent af træpillerne vil komme fra udlandet, hovedsageligt Nordamerikas skove.

EU-arbejde står stille

Et arbejde med at opstille fælles regler for træpiller i EU står stille, og kommer det overhovedet i gang, vil der tidligst være krav i 2017, fremgår det af et lækket notat fra september. I stedet er Dong Energy – sammen med en række europæiske energiselskaber – på vej med egne krav til træpiller, der skulle blive indført i de kommende måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om den danske regering finder behov for yderligere initiativer, vil Martin Lidegaard først svare på, når han ‘meget snart’ modtager en analyse om bioenergi i Danmark, oplyser han til Ingeniøren.

På den modsatte side af Jørgen Henningsen i debatten om biomasse står professor Claus Felby fra Københavns Universitet, der er stor tilhænger af en omstilling til træpiller. Begge er imidlertid enige om, at politikerne ikke må overlade arbejdet til branchen:

»Politikerne skal holde op med at tørre den af på EU. Lidegaard burde tage sig sammen og udforme krav sammen med f.eks. Storbritannien, Tyskland og en række andre lande. I stedet er arbejdet overladt til industrien, der har skreget på at blive reguleret i flere år. Det er fint, at industrien selv tager initiativ, men myndigheder skal indover med sanktioner. Det er mærkeligt, at det kan være så svært,« lyder det fra Claus Felby.

27 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
28
11. januar 2014 kl. 22:03

Peter H! Helt enig! - MEN må jeg komme med en "reminder"? Når du eller andre skælder en mand ud - eller kommenterer -, så skriv lige, hvem det er til! Jeg ku ikke rigtig se, hvem der er "moralsk hævet over de fattige lande...." Det gør man jo også i læserbreve! Venligst - HS

26
11. januar 2014 kl. 07:03

Du havner tæt på 10 MJ/kg piller. Og hvis jeg husker ret, så er det lidt mere end halvdelen af pillernes brændværdi!
Så det er nok nogenlunde det regnestykke, der ligger bag Jørgen Henningsens erkendelse vedr. træpillers manglende CO2-neutralitet.
Men - som en anden klog mand skrev: - Når blot det er grønt, så er det jo godt!

Det er her man skal kunne sine samfundsøkonomiske regnestykker. For det er jo slet ikke sikkert at det kan betale sig at genbruge f.eks. gamle kulmøller og brænde træpiller af på eksisterende værker. Hvis man i stedet kigger mod flis, så viser flere regnestykker at kun omkring 3 % af brændværdien bruges til skovning, transport m.m. Og så kan det let vise sig at være samfunds- og miljømæssigt mere fornuftigt at bygge helt nye værker.

25
11. januar 2014 kl. 01:00

Rent teknisk er problemet med træ at det ikke indeholder særligt meget energi per kilo (cirka halvdelen af kul) og at de danner forholdsvis meget aske som smelter og klistrer til alting inde i oven. Det vil sige at man ved afbrænding af træ har svært ved at komme op på de 5-600 grader damp-temperatur som et fuldt moderne kulkraftværk kører med. Virkningsgraden for el-produktion bliver dermed dårligere end den er for kul. Til varme gør dette ikke så megen forskel - bortset fra at det nok er mest effektivt at brænde træet inde i folks huse så man slipper for ledningstabet.

Miljøet - sidst jeg læste om det, kom meget af DONG's "biobrændsel" fra Liberia! Tager FN-styrkerne mon med ud i regnskoven og kontrollerer at træfældningen er "bæredygtig" - eller nøjes man medt et certifikat udstedt af een af de 3-7 faktioner som FN prøver at forhindre slår hinanden ihjel ? Eller er det lige meget for biobrændsel er per definition grønt?!

24
10. januar 2014 kl. 21:56

Tak Thomas Koch - for konkrete bud på energiforbruget, før træpillerne når frem til ovnen! Du havner tæt på 10 MJ/kg piller. Og hvis jeg husker ret, så er det lidt mere end halvdelen af pillernes brændværdi! Så det er nok nogenlunde det regnestykke, der ligger bag Jørgen Henningsens erkendelse vedr. træpillers manglende CO2-neutralitet. Men - som en anden klog mand skrev: - Når blot det er grønt, så er det jo godt! Må jeg minde om, at Produktivitetskommissionen netop har udsendt en rapport - især om infrastrukturen. Ved fremlæggelsen erklærede formanden, at den danske energisektor er så uigennemskuelig, at kommissionen opgiver at analysere den. Denne erkendelse er der heldigvis mange, der er enig i.

23
10. januar 2014 kl. 18:21

Stormfaldet efter de seneste to storme er ikke så stort, at det har indflydelse på eksportprisen. Det rådner heller ikke op, det bliver skåret op i meget hurtigt.

Det koster energi, at producere energi.

Der var engang en dansker, der hed Niels Bohr. Han var ret klog udi kerneforskning, men det har vi afskaffet i Danmark, da der ikke er behov for det...

Vi vil hellere kvæles af røg og damp...

22
10. januar 2014 kl. 15:26

Det er ellers ikke god tone at besvare indlæg i flere tråde med samme argumentation. Men Rolf' indlæg har altså så modstridende budskaber i forhold til de faktuelle tal for skovbruget både i Danmark, Europa og Nordamerika, at de heller ikke her må stå uimodsagt.

De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 % De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 % De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 % (Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab) Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug. Nordamerika og Europa oplever et markant fald i efterspørgslen efter træ til papirproduktion. I 2020 forventes 96 % af alt træ anvendt til industriel produktion til byggeri, boliger osv. De resterende 4 % kan dække hele Europas forbrug af træpiller.

Der er således IKKE nogen CO2 gæld - snarere tværtimod. Kom nu ud og nyd den danske natur og skovarealer, der bliver mere og mere.

21
10. januar 2014 kl. 14:17

Wall Street Journal offentliggjorde her i sommers en artikel om, hvorledes Europas leden efter grøn brændsel er kommet til USA, se https://online.wsj.com/news/articles/SB1000.... Case historien om Enviva-koncernens hærgen i skovområder ved Nord-Carolinas kyst blev i september måned medtaget af Natural Resource Defense Council, da de inden en delegations besøg informerede EU-Kommissionen, herunder Connie Hedegaard, om de nyere forskninger, som dels tager hensyn til skovene som biodiversitets-centre, dels CO2-regnskabet fra skovbunden til skorstenstoppen. Plus hvor mange årtier det tager indtil den stiftede CO2-gæld også kun tilnærmelsesvis er udlignet.- Det som amerikanerne ikke vidste og næppe heller nogen europæisk politiker tog hensyn til (spørg Dan Jørgensen), var det faktum at undersøgelser med lignende metode allerede i 2010 var blevet præsenteret på en høring af EU-Parlamentets miljøudvalg. I maj 2011 indgik en direkte henvisning til disse forskeres (fra Joanneum Institute i Graz/Østrig) resultater i en BETÆNKNING fra udvalget, der blev vedtaget af hele parlamentet! Måske man skulle tage noget sådant mere alvorligt og TÆNKE over det? (jeg vil tillade mig at henvise til en artikel om CO2-gælden, som det tog mig et år at forsvare, udkommet i december 2012 i Journal of Transdisciplinary Environmental Studies, www.journal-tes.dk).

20
10. januar 2014 kl. 14:04

Orla - det er kun en meget lille del af efterspørgslen af pille der dækkes på den måde.

19
10. januar 2014 kl. 14:02

Michael - den slags tal for energiforbrug og CO2 fodaftryk osv er alle sammen udregnet med et formål. Derfor skal man have sin sunde fornuft og skepsis med når man bruger den til at argumentere med eller tage beslutninger ud fra. De tal jeg opgav her for energiforbrug til pille produktion er alle tal jeg selv har "set" og verificeret i virkeligheden. ' Hvis man skal finde brugbare tal findes de som regel i sammenhænge hvor forskere ikke har tænkt taktisk og politisk. prøv feks at se her www.natlab.dtu.dk/~/media/...Energi/.../dtu_energy_report_2012.ashx - hvis det ikek virker google DTU Energy report 2012 og slå op på side 54 øverst. Der kan du se at DME produceret fra Naturgas har ca 10 % dårligere Well to Wheel effektivitet end DME fra træ. For at producere DME fra træ skal træet først forgasssses med en virkningsgrad på ca. 75 %. Så et løseligt overslag siger mig at der er væsenligt større energitab ved at fremskaffe naturgas end ved træ. Og min sunde fornuft siger at det er lettere at fremskaffe naturgas end kul. Når man tager Energistyrelses vægtede CO2 emisiontal på kul på 94 kg CO2/GJ og 24 MJ Kg https://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2012.pdf - side 59 - Kul har en molekyle vægt på på 12 så der er 83 Moll og et mol kul giver et mol CO2 - 12+2*16 = 44 så et kg kul giver 3,6 kg CO2 = 152 kg CO2 pr GJ. Så askeindholdet må jo være ca 38 % for at energistyrelsens tal skal passe!!! hmmm! Så energiforbruget til fremskaffelse af kul er i hvertfald ikke medtaget her.
Interesant problemstilling !!

18
10. januar 2014 kl. 13:31

Nu er det jo ikke alle træpiller der bliver produceret af træ direkte fra skoven, mange pilleproduktioner er koblet på siden af et stort savværk. Her udnytter man så restprodukterne fra savværket til at fremstille piller, hvis det ikke er fornuftigt så kom gerne med et bedre alternativ til anvendelse af disse restprodukter! Varmen til tørring kommer sjældent fra olie, men kommer tit af spildvarme fra kraftvarmeproduktion, strømforbrug til produktion andrager ca. 120KWh/Ton, altså køl nu lige lidt ned for kritikken.

17
10. januar 2014 kl. 13:18

Dit regnestykke lyder rimeligt nok. Har du et tilsvarende for kul-opgravning og transport?

Min naive indstilling er at det nok er smartere at bygge vores afbrænding på noget der i værste tænkelige tilfælde kan genskabes på 50 år (skov) end på noget der kræver 5 millioner år.

At der finder skovrydning uden genplantning sted er uden tvivl tilfældet, både når den kortsigtede gevinst er træpiller eller soya. Formentlig sker det steder hvor land er billigt og regeringen mindre striks, f.eks. USA, Brasilien, Øst-Europa. Jeg har dog endnu til gode at se eksempelvis en svensk skovejer der ikke sørger for at få de ryddede arealer igang igen hurtigst muligt.

16
10. januar 2014 kl. 12:58

Hvor meget træ er 4,5 mio tons/år egentlig?

Ifølge [1], så har træ en massefylde på ca. 500 kg/m3, altså er der tale om ca. 9 mio m3 træ per år. Ifølge Den Store Danske [2], så er skovhugsten i DK på omkring 2,3 mio m3 per år. Hvis vi ikke vil "importere" problemt til andre lande, f.eks. Nordamerika, skal vi jo gerne selv kunne fremskaffe denne mængde træ på dansk territorium, altså skulle hugsten øges med ca. 3 gange, hvorved de danske skove burde øges med ca. 3 gange (eller mere?) for at kunne følge med efterspørgelsen.

[1] https://www.skov-info.dk/haefte/18/kap07.htm[2] https://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Skovbrug/Skovdyrkning/Danmark_-_skovbrug

15
10. januar 2014 kl. 12:54

Først var jeg målløs og dybt rystet .... og så enorm trist over at nogen kan mere sådan om den natur, som er i den grad trængt som aldrig før.

14
10. januar 2014 kl. 11:46

Det er jo skønt at læse en artikel der oser af redaktørens glæde ved at skrive denne. Træpiller, træflis, det er noget fanden har skabt, selvom de er ganske nemme at arbejde med og brændværdien er til pas høj at det er en fornuftig energi kilde. Bæredygtighed og mange af de de andre nævnte forbehold, vandindhold etc. er jo bare forhold somi princippet intet har med emnet at gøre.

13
10. januar 2014 kl. 11:26

Der er megen forvirring omkrng biomass accounting principles. En svaghed (som også EEA har) er at man glemmer skovenes naturlige carboncyklus som altid kører hvad enten man bruger træet eller ej. Det vil sige at træet altid vil blive omsat og frigivet som CO2. Betragter man hele klimaproblematikken udfra en verden som "stopper" i 2030 eller 2050 så går en analyser galt. Læs mere her: https://ing.dk/artikel/kronik-bioenergianalyser-er-faret-vild-i-skoven-162213

12
10. januar 2014 kl. 10:43

EEA videnskabelige kommite så sig for 1½ år nødsaget til at udgive et opråb til beslutningstagere indenfor bioenergi, fordi man så alvorlige problemer i antagelsen, at biomasse over en bank var en fordel mht global opvarmning. Se den fulde tekst på linket eller det korte klip nedenfor.

I virkeligheden går påvirkningen fra cirka nul for visse typer skovaffald til mere end kul- for visse typer dyrket skov.

https://www.eea.europa.eu/about-us/governance/scientific-committee/sc-opinions/opinions-on-scientific-issues/sc-opinion-on-greenhouse-gas/view

"Opinion of the EEA Scientific Committee on Greenhouse Gas Accounting in Relation to Bioenergy

Important international and European efforts are under way to account for and reduce greenhouse gas (GHG) emissions and to increase the use of renewable energy. Several European Union energy directives encourage a switch from fossil fuels to renewable energy derived from plant biomass based on the premise that biomass combustion, regardless of the source of the biomass, would not result in carbon accumulation in the atmosphere. This mistaken assumption results in a serious accounting error. Producing energy from biomass is meant to reduce GHG emissions. But burning biomass increases the amount of carbon in the air (just like burning coal, oil and gas) if harvesting the biomass decreases the amount of carbon stored in plants and soils, or reduces ongoing carbon sequestration. Two important factors that determine whether bioenergy reduces carbon in the atmosphere compared to fossil fuels are (i) where and (ii) how the biomass is produced and harvested. Hence, legislation that encourages substitution of fossil fuels by bioenergy, irrespective of the biomass source, may even result in increased carbon emissions – thereby accelerating global warming. It is widely assumed that biomass combustion would be inherently „carbon neutral‟ because it only releases carbon taken from the atmosphere during plant growth. However, this assumption is not correct and results in a form of double-counting, as it ignores the fact that using land to produce plants for energy typically means that this land is not producing plants for other purposes, including carbon otherwise sequestered. If bioenergy production replaces forests, reduces forest stocks or reduces forest growth, which would otherwise sequester more carbon, it can increase the atmospheric carbon concentration. If bioenergy crops displace food crops, this may lead to more hunger if crops are not replaced and lead to emissions from land-use change if they are. To reduce carbon in the air without sacrificing other human needs, bioenergy production must increase the total amount of plant growth, making more plants available for energy use while preserving other benefits, or it must be derived from biomass wastes that would decompose and neither be used by people nor contribute to carbon sequestration. The potential consequences of this bioenergy accounting error are immense. " osv.

mvh/Anders

11
10. januar 2014 kl. 10:25

Måska nogen skulle tage vores miljøminister i hånden og forklarer hende hvordan man laver en LCA, for altimens vi får sejlet træ langvejs fra til lille danevang, så ligger der stormfældet træ og rådner i skovbunden svarende til 1 års skovhugst.

For det er så kønt med naturskov........

10
10. januar 2014 kl. 10:06

Som andre har skrevet om behandling af træet er det ikke miljøvenligt.

Det er heller ikke ligefrem miljøvenligt at transportere det 1000 Km af landevej eller togspor fordi vores afgifter gør at træet er billigere i den anden ende af verden. Men som regeringen siger skide med miljøet bare vi får kradset nogle penge ind til vores fede ministerløn.

8
10. januar 2014 kl. 09:53

Så længe afbrænding af træ (biller - briketter - flis) ikke øger den samlede mængde CO2, så er den geopolitiske betydning langt den vigtigste.

Med hensyn til Kina, så bruger de kul fordi olien er for dyr. Hvis vi fjerner vort forbrug fra olie og kul, så vil det ideelt set medvirke til at sænke prisen.

Dette vil da i høj grad være ønskeligt for U-lande der i øjeblikket slet ikke kan overskue at betale de høje priser som vestens olieforbrug presser olien op i.

USA er begyndt at afbrænde skifergas, og i øjeblikket falder oliepriserne som følge heraf. Hvis vi kan bidrage med blot en lille del, så vil det alt sammen hjælpe.

Som det er nu, så er store dele af vor udenrigspolitik afhængig af at vi ikke generer olieleverandørerne unødigt. Også selv om vi ikke importerer så meget endda, men fordi vi er med i en samlet europæisk pulje hvor afhængigheden af importeret olie er stigende fra omkring 50% til forventeligt 70% i løbet af få år.

Som nævnt er vi kun små forbrugere, men eksemplets magt tæller fortsat.

7
10. januar 2014 kl. 09:51

Intet er for dumt når bare det er Grönt!

6
10. januar 2014 kl. 09:45

Når man producerer træpiller ude i skoven er proceduren følgende: Man kører træ med 40-50% vand hen til pillefabrikken. Der skal det tørres - knap 1 kg vand pr kg træ skal fordampes. I en olie fyret tromletørrer med en virkningsgrad på ca 60-70 % med går her 3 MJ til det. Så skal træet hakkes og presses til piller - det med går der ca 0,8-1,2 MJ til. Det er er el produceret af kul med en virkninggrad på 30 % så igen 3-4 MJ. Så skal pillerne fragtes 2000 km med lastbil, tog og skib det medgår der 1-2 MJ diesel til. Og så skal pillerne hakkes i stykker igen det medgår der 0,1 MJ el til. Så uanset hvad det er for noget træ man producerer piller af med går halvdelen af den CO2 de skal spare brugt til at producere dem.

5
10. januar 2014 kl. 09:01

Martin, pointen er blot, at ulemperne ved fældning og flytning af dyr modvejes af fordele. Det skal man jo huske på.

3
10. januar 2014 kl. 08:54

Og hvad så? Så opnår man vel nogle fordele ved frigivelsen af jord til landbrug eller hvad ved jeg. Hvis det største problem er, at dyrene skal finde nye steder at være, så er det nok til at leve med.

Måske skulle du lige genopfriske biologiundervisningen en ekstra gang inden du udtaler dig om den slags. "Genopfriske" er måske endda et overdrive, for noget kunne tyde på, at du aldrig har modtaget den undervisning.

Heldigvis finder der en hel masse rigtig god undervisningmateriale om effekten af skovrydning, så det er bare med at klø på.

Beklager den bitre tone, men den ignorante holdning er ganske enkelt for langt ude.

2
10. januar 2014 kl. 08:30

"bæredygtigt skovbrug. I værste fald mindskes biodiversiteten, og nye træer bliver ikke plantet – og så begynder CO2-gevinsten at fordufte"

Og hvad så? Så opnår man vel nogle fordele ved frigivelsen af jord til landbrug eller hvad ved jeg. Hvis det største problem er, at dyrene skal finde nye steder at være, så er det nok til at leve med.