Når danske kraftværker i løbet af de næste seks år skifter kul ud med 4,5 millioner ton træpiller om året, sker det uden garanti for, at træpillerne kommer fra bæredygtigt skovbrug. I værste fald mindskes biodiversiteten, og nye træer bliver ikke plantet – og så begynder CO2-gevinsten at fordufte.
Det fastslår en bred vifte af danske forskere fra alle lejre af den igangværende debat om biomasse – fra Københavns Universitet til medlemmer af klimakommissionen og Concito. Meget er parterne uenige om, men sammen med både Dansk Energi og Dong Energy efterlyser de alle fælles krav til træpiller for at sikre bæredygtigheden. Situationen i Danmark og Europa er i øjeblikket ‘presset’ og ‘uholdbar’, lyder det.
»Der er ikke basis for automatisk at betragte biomasse, specielt træpiller, som CO2-neutrale. Vi har ingen garanti for, at f.eks. nyplantede træer vokser op og suger den afbrændte CO2 til sig igen. Alligevel investerer kraftværkerne massivt i den her omstilling, og politikerne har enten taget bind for øjnene eller er meget pressede for tiden,« siger Jørgen Henningsen, tidligere medlem af klimakommissionen, civilingeniør og toprådgiver i EU.
Forskere: Træpiller er ikke CO2-neutrale
Ifølge forskerne bør klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) hole op med automatisk at kalde biomasse CO2-neutralt. I energiforliget blev en omlægning fra kul til biomasse på kraftværkerne f.eks. brugt som en afgørende del af forklaringen på, at ‘CO2-udledningen i 2020 vil være 34 procent mindre, end i 1990’. Regnestykket afhænger imidlertid af, hvordan træpillerne bliver produceret, og om ny skov vokser op.
Det har EU for længst erkendt, når det gælder biobrændstof. Her gælder krav om, hvordan biomassen bliver produceret, hvor stor drivhusgasfortrængningen er i løbet af en livscyklus, om der sker produktion på sårbare vådområder, og om biodiversiteten bevares.
»Det er højst mærkværdigt, at kravene ikke omfatter biomasse til el og varme,« siger Jørgen E. Olesen, medlem af klimakommissionen og professor på Aarhus Universitet.
I Danmark forbruger vi allerede rekordmange træpiller, viste en ny opgørelse fra Force Technology kort før jul. Forbruget er femdoblet på 11 år. I dag bruger kraftværkerne 1,3 millioner ton træpiller, og det tal stiger til 4,5 millioner ton i 2020, lyder de seneste fremskrivninger. Over 99 procent af træpillerne vil komme fra udlandet, hovedsageligt Nordamerikas skove.
EU-arbejde står stille
Et arbejde med at opstille fælles regler for træpiller i EU står stille, og kommer det overhovedet i gang, vil der tidligst være krav i 2017, fremgår det af et lækket notat fra september. I stedet er Dong Energy – sammen med en række europæiske energiselskaber – på vej med egne krav til træpiller, der skulle blive indført i de kommende måneder.
Om den danske regering finder behov for yderligere initiativer, vil Martin Lidegaard først svare på, når han ‘meget snart’ modtager en analyse om bioenergi i Danmark, oplyser han til Ingeniøren.
På den modsatte side af Jørgen Henningsen i debatten om biomasse står professor Claus Felby fra Københavns Universitet, der er stor tilhænger af en omstilling til træpiller. Begge er imidlertid enige om, at politikerne ikke må overlade arbejdet til branchen:
»Politikerne skal holde op med at tørre den af på EU. Lidegaard burde tage sig sammen og udforme krav sammen med f.eks. Storbritannien, Tyskland og en række andre lande. I stedet er arbejdet overladt til industrien, der har skreget på at blive reguleret i flere år. Det er fint, at industrien selv tager initiativ, men myndigheder skal indover med sanktioner. Det er mærkeligt, at det kan være så svært,« lyder det fra Claus Felby.
