Hvor svært kan det være. Giv dog de folk 100 mio og 5 år til at bygge en prototype.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det begyndte i foreningen 'Øl og atomkraft'. Fem fysikervenner talte om mulighederne for atomkraft med en hjemmebrygget bajer i hånden. I dag, nogle år senere, er vennerne blevet fordoblet og foreningen skiftet ud med firmaet Seaborg Technologies. Den danske virksomhed blev for sin udvikling af en termisk atomaffaldsbrænder i går anbefalet som en god investeringsmulighed i en engelsk rapport skrevet af Energy Process Development Ltd (EPD), som har fået støtte af den engelske stat. Rapportens anbefaling og ros fra baglandet af kolleger har løftet Seaborg-gruppens lyst og engagement.
»I starten syntes vi alle, at projektet var enormt interessant, og vi arbejdede på det af lyst. Men ud fra responsen, vi har fået, først i den akademiske verden og nu med rapporten fra Storbritannien, er det blevet tydeligt, at vi faktisk har noget virkeligt at bidrage med. Dette gør jo kun det hele meget mere interessant og har givet os blod på tanden til rigtigt at tage fat,« fortæller udviklingschef Troels Schönfeldt.
Anbefalingen i den engelske rapport kan give Seaborg Technologies mulighed for at bidrage til udviklingen af en flydende salt- og thoriumreaktor, som de har udviklet deres egen udgave af. Rapportens anbefaling skyldes, at Seaborgs design har ’innovative aspekter’ og et ’velegnet anlæg til effektiv udnyttelse af atomaffald’.
Afdelingschef ved Center for Nukleare Teknologier Bent Lauritzen mener ligeledes, at det danske design er et interessant alternativ til de eksisterende reaktorer.
»Der findes rigtig mange forskellige reaktordesigns, der er måske mere end 100 forskellige designs bare inden for 4. generations reaktorer, og Seaborg Technologies' adskiller sig. Deres koncept med atomaffaldsafbrænding har et andet sigte end mange andre reaktorer, som er udviklet. At designet afviger væsentligt fra andre, gør reaktoren interessant i sig selv,« erklærer Bent Lauritzen.
Det helt nye i Seaborg Technologies' reaktordesign er, at virksomheden har været i stand til at skabe en reaktor, som kan brænde store mængder atomaffald, mens den opererer i et termisk spektrum. Benyttelsen af thorium i brændslet reducerer produktionen af nyt atomaffald, der primært kommer fra uran.
»Termiske reaktorer har en langt række fordele, men de har indtil nu været anset som ubrugelige til affaldsafbrænding, tværtimod er de kendt for deres store affaldsproduktion. I vores design opnås den effektive affaldsforbrænding blandt andet gennem brugen af thorium og via vores unikke kernedesign, som jeg desværre ikke kan sige mere om grundet intellektuelt ejerskab,« forklarer Troels Schönfeldt.
Designet inkluderer også et kemisk oprensningsanlæg, hvilket øger neutronøkonomien, som bidrager til en bedre udnyttelse af neutronerne, og hjælper effektiviteten af affaldsafbrændingen. Normale atomkraftværker skal kæmpe med radioaktivt atomaffald, blandt andet de såkaldte transuraner såsom plutonium, der er mange tusinde år om at stoppe med at udsende skadelig stråling.
Seaborg Technologies' anlæg brænder det langtidslevende affald fra konventionelle reaktorer og producerer energi af det. Det resterende atomaffald, kaldet fissionsprodukter, skal modsat kun lagres i nogle få hundrede år. Derfor mener Seaborg, at problemet med radioaktivt affald, som skal lagres, kan løses på en mere bæredygtig måde.
Læs også: Danske forskere vil brænde atomaffald i mini-reaktorer
Fra et økonomisk perspektiv er den danske reaktor også attraktiv, påpeger Troels Schönfeldt. Den indbyggede sikkerhed medvirker til, at det simple design er billigere end nuværende værker. En stor del af udgifterne til normale kraftværker stammer fra sikkerheds- samt reservesystemer og godkendelser af disse, der skal sikre mod nedsmeltning. Men sikkerhedsomkostningerne vil være markant mindre til en flydende salt- og thoriumreaktor, påstår udviklingschefen.
(... ) nedsmeltning er en fysisk umulighed - hvis noget går i stykker, stopper kernereaktionen, og reaktoren slukker af sig selv.Troels Schönfeldt, udviklingschef Seaborg Technologies
»Vores anlæg er baseret på en flydende salt, der blandt andet gør, at nedsmeltning er en fysisk umulighed - hvis noget går i stykker, stopper kernereaktionen, og reaktoren slukker af sig selv. Yderligere, ved at opererer i det termiske spektrum, har det været muligt for Seaborg Technologies at designe anlægget således, at det slukker af sig selv, hvis temperaturen stiger - reaktoren er såkaldt walk-away safe.«
Mister en flydende salt-reaktor sin køling, vil saltet langsomt blive varmere, siger Troels Schönfeldt. Hvis man ikke aktivt griber ind, kan saltet blive varmt nok til at smelte den såkaldte freeze-plug, og derefter vil det flydende salt løbe ud af reaktoren og ned i en 'dumptank', hvor det ifølge Seaborg skulle størkne. Virksomheden bryster sig af, at deres reaktor kan tåle en stang dynamit eller et kamikaze-angreb, da reaktoren, hvis den ødelægges, stopper, mens det flydende salt fortsat render mod størkning i dumptanken.
Udviklingsvirksomheden håber desuden, at det endelige produkt kan producere elektricitet billigere end kulkraftværker. I ønsket om at sprede teknologien til udviklingslande har Seaborg Technologies værnet om, at deres reaktor ikke kan bruges til at producere materiale, der kan bruges til at fremstille bomber. Begrundelsen lyder, at det derved er en sikker, stabil og billig måde for udviklingslande at producere energi, selvom de nationer skulle være plaget af intern uro.
»Når vi både vil have et sundt økosystem og energi nok til at nå stjernerne, kan vi ikke forlade os på fortidens forurenende teknologi eller vedvarende men lav-effektive energikilder, som kun kan opretholde status quo. Der skal noget mere bæredygtigt til. Vi drømmer om en verden, hvor man ikke sparer på det, der giver et godt liv, og man ikke holder igen med at opfinde og opdage, fordi energi er for dyrt. Ved at gøre energi billigere og stabilt skaber vi en platform for store fremskridt,« forklarer direktør Morten Dam Jørgensen.
Med de rosende ord i rapporten følger muligheden for at begynde en joint venture-aftale med til Energy Process Development Ltd (EPD) og samarbejde med selskabet om simulationer af teknologien i udviklingsfasen.
»EPD har været særligt positive over for vores simulationer, såkaldt neutronik. Derfor vil det være naturligt, at vi bidrager med neutronik, ligegyldigt hvilke af de seks udvalgte projekter, der skal udvikles. Hvilket vi har diskuteret med EPD,« uddyber Troels Schönfeldt.
Den nuværende joint venture-aftale lyder, at EPD skal hjælpe det danske foretagende med at søge midler til at undersøge Seaborgs koncept med henblik på videreudvikling, herunder detaljeret evaluering af sikkerhedsaspekter og udgifter. Seaborg-teamet håber efter samtaler med EPD at kunne skaffe penge til videreudvikling i England eller internationalt.
I februar indsendte virksomheden, der på dette tidspunkt var blevet et miks af fysikere, kemikere og ingeniører, en teknisk rapport til EPD. Det britiske initiativ forsøger at gøre flydende salt reaktorer til en essentiel del af Storbritanniens fremtidige energikilder og ønsker at udvikle teknologien. Det britiske initiativ har fået en million kr. i støtte af Innovative UK, som er en statsorganisation, der forsøger at fremme teknologisk udvikling på udvalgte områder. Siden sidste sommer har EPD, i samarbejde med blandt andet Frazer Nash Consultancy, udarbejdet en rapport, som evaluerer flere kandidater til flydende salt-reaktor.
Lederen af den britiske undersøgelse og rapportens forfatter, Rory O’Sullivan, skriver til Ingeniøren, at det teknisk set vil være muligt at levere en prototype inden for 3-5 år, men på grund af udfordringer med regulering af ny teknologi i den nukleare sektor kan det tage op til 8 år ud fra en konservativ vurdering.
»Nuklear energi er i dag ildeset grundet fejl begået af fortidens krigsførende regeringer. Offentligheden er nødt til at se flydende salt-reaktorer som en ny sikker type ren energi. Et ordentligt finansieret program kan demonstrere fordelene ved denne teknologi, som vil have konsekvenser på tværs af nationer,« argumenterer Rory O’Sullivan.
Seaborg Technologies har forsøgt at få dansk funding, men det har ikke været muligt, da det i Danmark ikke er muligt at få støtte til udvikling eller forskning af teknologien, fordi det ikke er en del af den energipolitiske redegørelse.
