Dansk 'Tesla-batteri' snart klar til salg

Til årsskiftet vil det være muligt at købe et danskudviklet lithium-ion-hjemmebatteri, så solcelle-ejere ikke behøver at sende nær så meget el ud på nettet.

Mens Teslas karismatiske topchef, Elon Musk, kunne sole sig i opmærksomheden ved præsentationen af et kommende hjemmebatteri, så har den danske virksomhed Lithium Balance og Teknologisk Institut i stilhed gået og udviklet en værdig konkurrent.

Omkring 1. januar 2016 vil de første modeller kunne sendes ud af døren, og selv om det er cirka et halvt år senere end Tesla, så er Lithium Balances administrerende direktør, Lars Barkler, ikke nervøs for den amerikanske konkurrent.

Det skal her understreges, at selv om Tesla har meldt nogle priser ud på deres to batterimodeller, så er det usikkert, hvad den endelige pris på det danske marked ender med at blive:

»Vi har sammen med vores medejer Dong regnet på prisudviklingen for batterier, og der er ikke noget, som tyder på, at vi ikke skulle kunne konkurrere. Sådan som priserne så ud i 2013, hvor vi undersøgte det nærmere, så ville det være muligt at bygge et anlæg med inverter og installation til 4.000 kroner pr. kWh. Beregningerne viste, at den optimale anlægsstørrelse ville være 4 kWh til et solcelleanlæg på 6 kW,« siger Lars Barkler.

Læs også: Lidt om priser på energilagring

Det har ellers især været den rene pris på batterierne, som har stået i vejen for en bedre udnyttelse af de mange solcelleanlæg, der over de seneste par år er installeret i Danmark. Især de nye afregningsregler, hvor ejerne skal betale for at bruge elnettet som lager, har fået mange til at se sig om efter et alternativ.

Også de faldende tilskud til el fra solceller vil forbedre økonomien i en batteriløsning, forklarer Lars Barkler.

Administrerende direktør for Lithium Balance Lars Barkler viser her forsøgsopstillingen af et hjemmebatteri i Teknologisk Instituts prøvehus i Taastrup. Selve batteriet er den sorte kasse nederst i billedet. Den består af et 4 kWh LiFePO4-batteri. Den gule boks på væggen er inverteren fra tyske SMA Solar Technology. De røde varmeblæsere i baggrunden simulerer forbruget hos en almindelig familie. Foto: Bjørn Godske
I det aktuelle anlæg benyttes to invertere. Den, som styrer batteriet, er fra SMA Solar Technology. Inverteren, som styrer solcellerne, er fra Danfoss. I fremtidige anlæg er det planen at bruge en enkelt hybridinverter, som både er i stand til at sende el fra solcellerne ud på nettet, ned i batterierne eller til husets forbrug.
Grafen øverst til venstre viser solcelleproduktion og opladning af batteri på en solskinsdag. Nederst til venstre ses husstandens forbrug fra batteriet, samt hvor meget der skal sælges videre til nettet. Til højre ses samme data for en dag med både sol og skyer. Det ses, at på en skyet dag kan husstanden langt bedre udnytte solcellerne til eget forbrug. Foto: Lithium Balance

Læs også: Svinghjul gemmer på strømmen

Samtidig er prisen for de kompakte lithium-ion-batterier over de seneste par år faldet, og det forventes, at prisudviklingen vil fortsætte nedad. Samme udvikling har solceller gennemgået, hvor prisen er faldet med 80 procent over en relativt kort årrække. Fagfolk har ikke udpeget hindringer for, at batterier ikke skulle opleve samme udvikling.

Lang batterilevetid er joker

På Teknologisk Institut i Taastrup har et 5 kWh batterianlæg været i test siden december 2014. Batteriet er forbundet til et solcelleanlæg på testhusets tag, og forbruget bliver simuleret ved hjælp af nogle store varmeblæsere, der tændes og slukkes efter en teoretisk forbrugskurve.

De foreløbige resultater viser, at batterier op- og aflader 1,15 gange pr. dag i gennemsnit. Den bedste udnyttelse fås på dage med vekslende skydække. Det fortæller Iben Østergaard, der er leder af projektet på Teknologisk Institut:

»På dage med meget sol, bliver lagret hurtigt fyldt op, og solcellerne må i stedet levere til nettet, hvis der ikke er nok forbrug,« fortæller hun. Med de data, skyer og sol veksler, er der rigtig gang i batteritr. Det op- og aflades heftigt, og en langt mindre andel af solcellestrømme sendes ud på elnettet. Dermed sparer ejeren den ekstra omkostning til systemoperatøren.

Jern-fosfat i stedet for nikkel-mangan-kobolt

Anlægget fra Lithium Balance adskiller sig også fra Teslas designede produkt på selve batteriteknologien. Tesla bruger nemlig en version baseret på nikkel-mangan-koboltoxid (NMC):

»Vi har valgt at arbejde med lithium-jern-fosfat-batterier. Det giver en række fordele i forhold til levetid, som er den helt store dark horse, når vi taler batterier,« siger Lars Barkler.

Læs også: Togvogne lagrer sol- og vindenergi på et bjerg

Fordelen ved at bruge jern-fosfat-batterier (LiFePO4) er, at selv om kapaciteten efter cirka 2.000 op- og afladninger falder med cirka 20 procent, så falder den sandsynligvis ikke meget mere. Lithium Balance samarbejder med en kinesisk batteriproducent, og de har testet batteriet med helt op til 6.000 op- og afladninger og kun fundet et beskedent yderligere tab af kapacitet:

»Derfor tror vi også på, at vi formentlig kan få batterianlægget til at fungere i hele solcelleanlæggets levetid - altså 25 år,« siger Lars Barkler.

Det er også blevet undersøgt, om kommende kunder ville være interesseret i at købe et anlæg med et udtjent batteri fra en elbil. Her svarer overraskende mange, at så længe leverandøren kan garantere den oplyste kapacitet, så er det ikke noget problem, at batterierne tidligere har fungeret i en elbil.

Inverter og standarder skal optimeres

Lige nu er virkningsgraden på batteriet cirka 75 procent. Men det skyldes kun, at der køres med to invertere. Den ene er en standard-inverter koblet direkte til solcelleanlægget. Den anden op- og aflader batteriet.

Lars Barkler vurderer, at hvis de to invertere erstattes af en såkaldt hybridinverter, som både er i stand til at sende el fra solcellerne ud på nettet, direkte til husholdningen og ned i batteriet, så vil virkningsgraden snige sig op på 90 procent.

Læs også: Teslas nye energilager vil tvinge batteriprisen helt i bund

Standarder er et andet punkt, hvor der mangler udvikling, forklarer Lars Barkler:

»Vi skal have styr på sikkerhedsstandarderne. Problemet er bare, at der ikke er taget stilling til, hvilke standarder et solcellebatteri skal opfylde. Men vi forventer, at kommende standarder for solcellebatterier kommer til at følge dem, vi kender for elbiler, og dem har vi styr på,« siger Lars Barkler.

Hvis man allerede på nuværende tidspunkt vil købe et energilager til sit solcelleanlæg, så sælger den danske virksomhed Viva Energi i dag et 9,6 kWh batterilager baseret på blysyrebatterier (VRLA), hvor elektrolytten er absorberet i en gel. Viva Energi er netop begyndt at markedsføre hjemmebatterier baseret på LiFePO4. Prisen for det største på 1,2 kWh ligger på 8.000 kroner. Men de er først og fremmest rettet mod mobile løsninger og specielle opgaver som for eksempel energiforsyning i nødhjælpsområder.

Kommentarer (31)

Er der nogen i forum, som har overvejet en ren sol-egenproduktion til elbilen, og blande selve husstandens elnet, inkl. elleverandør, helt udenom?

Det kræver naturligvis at elbilen er fysisk tilstede på hjemadressen med sit batteri, når man selv er på arbejde og solen skinner - men samkørsel, cykling eller offentlig transport er jo brugbart for nogle.

Men så er der jo interfaceproblematikken - typisk vil en elbil, som minimum, kræve minimum "mormorkabelkapacitet", altså noget med 230VAC og 10A = 2300W.

Med mindre man har et stort anlæg (fx. 6000+ Wp), som ved solskin er i stand til kontinuerligt at producere minimum 2300W til en DC->AC konverter ("inverter"), selv om solen ikke står direkte vinkelret på panelerne, så er man vel nødt til at have et mellemlager af en art? En bank af supercapacitorer, som kan tåle store og hyppige op- og afladninger, og hvor lækstrøm over tid er ligegyldig?

Var det ikke på tide, at elbilerne accepterer anden strømfødning end højeffekt DC/AC? Det ville være fint med en fx. 100VDC 3-10A indgang på elbilen, med egen effektelektronik optimeret til ladning ved netop denne indgangseffekt?

Vh Rune

P.S. Den "overskudsel" som bilen ikke kan bruge til ladning, kan så bruges til andet formål.

  • 1
  • 1

Anlægget fra Lithium Balance adskiller sig også fra Teslas designede produkt på selve batteriteknologien. Tesla bruger nemlig en version baseret på nikkel-mangan-koboltoxid (NMC):

»Vi har valgt at arbejde med lithium-jern-fosfat-batterier. Det giver en række fordele i forhold til levetid, som er den helt store dark horse, når vi taler batterier,« siger Lars Barkler.

Det er ikke helt korrekt.

Tesla markedsfører to batterier:

10 kWh til USD 3500 der bruger "nickel-cobalt-aluminum-cathode". Det har en forventet levetid på 1000 til 1500 opladninger.

7 kWh til USD 3000 der bruger "nickel-manganese-cobalt". Det har en forventet levetid på 5000 opladninger.

Kilde: http://seekingalpha.com/article/3151236-te...

Så Tesla kan altså mere end ét trick - det er ikke elbilsbatterier de sælger her.

  • 2
  • 0

Her har vi igen et typeeksempel på et produkt som energimæssigt, teknologisk og miljømæssig ikke har nogen som helst berettigelse. Produktidéen er at man som privat elabonnent skal kunne undgå at betale de afgifter (af mange forskellige slags), som elleverandøren er forpligtet til at betale. Der er jo slet ingen økonomi i dette produkt, hvis der skulle betales moms, PSO etc. for de kWh, som man hjemmefremstiller! Vi kan ikke bruge vand fra egen brønd uden at betale "vandafledningsafgifter", moms etc., selv om vandet kun bruges til at vande i drivhuset med; det "krybehul" har det offentlige system lukket for! Det samme vil naturligvis ske med et produkt som dette! Når anvendelsen får et vist omfang, kommer der krav om plomberede målere, sådan at PSO og andre afgifter kan blive kradset ind!

Hvilke eksportmarkeder har man egentlig forestillet sig at kunne eksportere produktet til? Det skulle vel i givet fald være lande med samme slags afgifter, og som endnu ikke har lukket "hullet"!

John Larsson

  • 9
  • 14

Vi har selv en 6kW vindmølle, som vi nåede at få med på nettomålerordningen, så jeg må indrømme at jeg ikke har sat mig særligt meget ind i de nye regler, da de ikke påvirker vores produktion... Men hvad "koster" det egentlig solanlægs-/vindmølle-ejeren at lægge overskudsproduktionen på nettet med den nye ordning? Hvis et batterianlæg vil koste 10-15.000,-, vil man så over tid kunne spare denne investering ind? Nu tager vi slet ikke hensyn til at politikerne evt. kunne finde på "et eller andet"...

  • 5
  • 0

@JdL Larsson.
Vær dog lidt positiv og kreativ.

Du skrev:
"Vi kan ikke bruge vand fra egen brønd uden at betale "vandafledningsafgifter", moms etc., selv om vandet kun bruges til at vande i drivhuset med; det "krybehul" har det offentlige system lukket for! "

Så brug regnvandstønder - dem kommer de vel ikke og plomberer. Og med en lille eldrevet pumpe og ekstra tanke, kommer man langt.

Og de kommer næppe heller og plomberer mine stativbaserede mobile 300-900 Wp solcelleenheder - jeg vil gerne se dem prøve, både i praksis og juridisk ;-)

Vh Rune

  • 14
  • 1

Produktidéen er at man som privat elabonnent skal kunne undgå at betale de afgifter (af mange forskellige slags), som elleverandøren er forpligtet til at betale


Selvfølgelig vil folk prøve at indrette sig til de givne afgiftssystemer (det var vel meningen med dem?), men det betyder også at styringen til afladning og ladning skal tilpasses den måde afgifterne er indrettet på og husets eget forbrug. Der bliver rige muligheder for mere eller mindre "intelligente" styringer, som blandt andet må styre på effekten fra og til nettet.
Det kan blive et helt våbenkapløb.

  • 10
  • 0

Jag snabbräknade på Teslas 10kWh anläggning med moms och allt arbete gratis.

Li-ion ska klara upp till 1200 cykler med 80% verkningsgrad, men om man använder 12000kWh på 1200 cykler så lär det inte gå.

Slutresultatet blir över 4:-/kWh => totalt ohållbart.

Li-ion är nog bäst för elbilar och bärbar elektronik, men inte ens för hybridbilar.

Skulle dock detta utvecklas ner till 50öre/kWh så kommer alla skatter och avgifter tas bort på el från elnätet.

Att beskatta elanvändning högre än annan bevisligen mer miljöbelastande konsumtion, sker bara för att det går och energipolitik aldrig legitimerats i beslutande folkomröstningar.

För båtar, fritidshus och en hel del till börjar det bli allt närmare ett liv med egen energiomvandling, egen avloppsrecirkulation och egen dricksvattenproduktion, bara en trådlös uppkoppling så bort med alla kommunala anslutningar som slösar på resurser och belastar miljö.

Häpp!

  • 4
  • 1

Hos conrad.de (Bestell-Nr.: 250389 - 62) kan jeg købe et bly-batteri 230 Ah ved 12V ~2,76 KWh

Prisen er EUR 559, det giver en pris på godt 200 EUR/KWh eller 1.500 DKK/KWh.

Hvordan kan man lave et produkt som:
"... Prisen for det største på 1,2 kWh ligger på 8.000 kroner" eller 6.666 DKK/KWh. ??

Hvad har jeg overset i denne forbindelse?

  • 5
  • 1

I artiklen fremgår to væsentlige informationer, som er kritiske for succes:
1. Prisen - 4.000 kr./kWh lager. Det svarer til omkring 40.000 kr. for et husstandslager (evt. + installationsomk.). Det skal så fordeles på måske 50.000 kWh i levetiden eller omkring 80 øre/kWh. Det forekommer lidt kostbart.

  1. Design - p.t. er der to invertere og derfor en ikke imponerende effektivitet. Udvikling af én pæn kasse er afgørende for succesen, selvom det ikke står alene.

Endelig er det uklart hvilken rolle medejeren Dong (jf. artiklen) skal spille. Måske kan Dong bilve katalysator.

  • 3
  • 0

JDL Larsson

Al handel går ud på at købe billigt og sælge dyrere. Hvad er det lige som batteri ikke producere?

Det er fakta at prisen på strøm stiger og falder og det er fakta at solcelleejere fremover skal bruge strømmen selv eller sælge den væsentligt billigere end de betaler for at købe strøm. Rammevilkårene er med andre ord indrettet sådan at solcelleejere måske kan få en god forretning ud af at have deres eget batteri på matriklen.

DONG kunne arbejde for at alle de mange solcelleejeres batterier kunne få lov til at være del af et stort batteri under DONG's kontrol - ihverttilfælde om vinteren, hvor der ikke går mange elektroner ind og ud af batteriet. Såfremt DONG havde den kontrol, så ville de kunne styre deres handel med og produktion af elektricitet bedre og øge deres profit.

Som sidegevinster er der da også en miljøprofil, da DONG fx kan sikre at deres bedste kraftværker med færrest marginal omkostninger kører mere.

  • 4
  • 0

Udvikling af én pæn kasse er afgørende for succesen, selvom det ikke står alene.

Helt enig. En grim, sort plastkasse kombineret med invertere af to forskellige fabrikater og udseende plus et 6 kW solcelleanlæg, der meget ofte ødelægger husets arkitektoniske værdier, og til en samlet pris på ca. 100.000 kr. plus montering (70.000 kr. for solceller og 30.000 kr. for batterilager) virker ikke som nogen storsællert.

Hvis man vil gøre solenergi til en bredt anvendt energiform - ikke bare for nogle få "grønne" nørder, som vil lege elværk, bliver man nødt til at skabe et ordentlig design og frem for alt - value-for-money. Her tror jeg mere på et lavspændt (20 V) DC net med kommunikation kombineret med et meget mindre solcelleanlæg og batterilager. Det kan etableres til en brøkdel af prisen, er langt nemmere at integrere i husets design og gør det bl.a. muligt at slippe af med det stigende kaos af lade- og strømforsyningsbokse i tvivlsom kvalitet og køling med tilhørende kabelspaghetti og stikkontaktdåser til f.eks. mobiltelefoner, tablets, labtop computere, computer periferiudstyr, kameraer, legetøj, alarmsystemer, låsesystemer, vinduesåbnere, solafskærmning og ikke mindst LED belysning. Med de nye LED's med op mod 200 lm/W, som f.eks. Cree XLamp XP-L, giver det ingen mening at fortsætte med at drive LED belysning fra 230 Vac. Selvfølgelig kan man ikke drive f.eks. komfuret, emhætten, støvsugeren og mikrobølgeovnen fra et sådant DC-net eller lade på Tesla'en; men hvis 10 gange så mange husstande finder et sådant anlæg attraktivt i forhold til et traditionelt anlæg, bliver den samlede solenergiudnyttelse større. Selv på overskyede dage vil der være en besparelse, da man kan lade på batteriet i de tidspunkter af døgnet, hvor elnettet er lavest belastet, og strømmen derfor burde være billigst.

Mit eget bud på et sådant DC-net til bl.a. fremtidens bolig er Max-i - se evt. www.max-i.org . Evt. kommentarer modtages gerne.

  • 6
  • 2

Niels Vinding

Læs lige artiklen een gang til. Det fremgår jo at de regnede prisen i 2013 og det var inklusiv inverter og installation. Siden er priserne falde en del på batterier og invertere.

  • 2
  • 1

"Hvad har jeg overset i denne forbindelse?"

Du mangler nok noget lødig dokumentation for antallet af op- afladningscykler på den accu - og jeg skrev lødig!

Alt for mange lettere pladefortykkede blystarterbatterier markedsføres vildledende som "solarbatterier" eller ved brug af andre taknemmelige ord, som antyder at accuen er egnet til hyppig (dybde)afladning.

Personligt kan jeg bedst lide en x/y graf, som viser kapaciteten som funktion af en gentagen op- afladning (DoD) på fx. 80%

Mvh Rune

  • 10
  • 0

Det skal her understreges, at selv om Tesla har meldt nogle priser ud på deres to batterimodeller, så er det usikkert, hvad den endelige pris på det danske marked ender med at blive:

Hvorfor det? En Tesla, altså bilen, koster cirka det samme i USA og Danmark når man lægger moms og told til. Batteriet bør holde samme stil. Specielt da der er tale om et DC produkt der umiddelbart bare kan parallelimporteres.

Jeg kender ikke toldsatsen, den er muligvis 0, men lad os være pessimistiske og regne med 10%. Med dagens kurs koster 7 kWh Tesla Powerwall da DKK 28.500.

Tesla regner og håber på konkurrence. Så det er kun positivt hvis vi kan matche den pris herhjemme.

Men der er altså også nogle andre finesser i Teslas løsning. Det er en færdig løsning der ikke koster en øre mere ud over lidt penge til elektrikeren for at installere den. Der er godt nok ikke nogen inverter med, men de genbruger den eksisterende inverter i solcelleanlægget. Der medfølger batteristyring, ladesystem og DC til DC konverter. Systemet lader som om det er et solcellepanel overfor inverteren.

Det er ikke batteriet fra elbilen som Tesla sælger. De har valgt en anden kemi til 7 kWh Powerwall som kan klare en forventet levetid på 15 år og 5000 dybe op og afladninger. Der er 10 års garanti.

Teslas system ender dermed med at koste cirka 4000 kr/kWh inklusiv moms plus installation. Lithium Balance nævner 4000 kr/kWh med installation (er det med moms?), så måske der er håb for det lokale initiativ alligevel.

Hvorfor ikke stjæle Teslas ide med at genbruge solcelleinverteren? Er økonomien afhængig af at inverteren er bidirektionel? Det er kun nødvendigt hvis batteriet skal kunne lade fra elnettet.

  • 3
  • 1

Hvorfor det? En Tesla, altså bilen, koster cirka det samme i USA og Danmark når man lægger moms og told til. Batteriet bør holde samme stil. Specielt da der er tale om et DC produkt der umiddelbart bare kan parallelimporteres.

Ganske enkelt fordi Tesla endnu ikke sælger batteriet i Danmark. Der er masser af varer som har forskellige priser i Danmark og USA. Og så vidt jeg ved er parallelimport fra USA ulovligt med mindre man har producentens tilladelse (det er lovligt internt i EU). Men måske tager jeg fejl?

  • 0
  • 2

Belgiske Fronius har lavet verdens p.t. bedste hybrid inverter. Den kobles til både nettet, solcellerne og batteribanken. Den administrer selv forbruget så batteriet bruges først, og herefter tages der fra nettet. Den kan ligeledes ved strøm afbrydelse køre ø-drift, så længe der er energi på batterierne.
Jeg står selv for at anskaffe et 10 kwp solcelle anlæg med netop denne inverter og 40 kWh batteri bank. Så er der nok til at lade elbilen om natten :-)

  • 6
  • 0

Og så vidt jeg ved er parallelimport fra USA ulovligt med mindre man har producentens tilladelse (det er lovligt internt i EU). Men måske tager jeg fejl?

Producenter og lokale distributører kan gøre det pokkers besværligt, men man bryder på ingen måde nogen landes love ved at parallelimportere, altså med mindre vi taler om våben, ammunition, sprængstoffer etc., hvor der kan være både eksport-og importrestriktioner!

John Larsson

  • 5
  • 1

Jamen, det er da interessant, at man også i Danmark vil fremstille batterilagre. Det danske udviklingsprojekt bliver stillet i relation til Tesla, som det var det eneste tilsvarende, der findes i hele verden.

Igen har vil et eksempel på, at man i dette land ikke har det mest basale kendskab til, hvad der foregår i vores store naboland. I Tyskland er der er 10 leverandører af el-lagre med blybatterier og 20 med litiumbatterier. Inklusive Tesla vil der være 21. Batterilagrene er pakkeløsninger, man får leveret på samme måde som man køber en ny vaskemaskine.

Tyske husejere med solcelleanlæg på taget er driverne i et gennembrud for el-lagre i den enkelte husholdning. Den udvikling har været undervejs i Tyskland i flere år.

I Tyskland er der 1,5 millioner solcelleanlæg, de fleste på private huse og i landbruget. Tilsammen lavede disse anlæg i 2014 35 TWh, altså svarende til det samlede danske elforbrug. PV-anlæggene producerer i gennemsnit 23.000 kWh om året. Altså ca. 4 gange mere end de knap 100.000 danske PV anlæg på 6 kW, der blev sat op 2010 – 12.

I Tyskland ræsonnerer man, at der er en fordel ved individuelle el-lagre derved, at i
timerne midt på dagen får man husholdningerne til at oplagre strømmen i nogle timer i deres batterilagre. De henter så elforbruget fra lageret sidst på eftermiddagen og om aftenen, når solen er gået ned og hvor el systemet i øvrigt har spidslast.

Blandt leverandørerne af batterilagre kan nævnes: Varta, en Europas største batteriproducenter. RWE, Tysklands største elselskab. Samsung, som er velkendt. BYD er en stor kinesisk producent af biler, el-busser og batterier. Nogle af disse virksomheder er meget større end Tesla. Desuden kan velkendte solcelleproducenter som Solarworld og Solon levere el-lagre. Dertil talrige mere ukendte virksomheder, hvoraf mange har en fortid indenfor det tyske solcelleboom, f.eks. IBC.

Husejeren har en økonomisk fordel ved at købe et batterilager. Elprisen (uden afgifter) er en del højere i Tyskland end i dette land.

Med en elpris i Tyskland i nærheden af 2 kroner/kWh kan investeringen i solceller og batterilager tilsammen levere billigere strøm til husholdningen, end hvad strømmen kan købes til fra nettet: Man går fra 25-30% selvforsyning med solceller til 60 – 70%, når der indgår et el-lager.

Der en særlig kategori solcelleejere, der gradvist vil miste deres i 20 år garanterede afregningspriser på op til 3,50 kr/kWh. Når anlæggene har passeret 20 års grænsen, falder afregningsprisen ved levering til el-nettet til et lavt niveau. Den hjemmeproducerede el har imidlertid en værdi, der er lige så høj som køb af el fra nettet, så med et el-lager er der hos denne kategori solcelle ejere et særligt potentiale på mange hundrede tusinde el-lagre.

  • 1
  • 0

Hvorfor er der ingen der taler om de energi, miljø og naturomkostninger der er ved at udvinde metallerne som skal bruges i alle disse batterier ? De kommer fra miner i lande som Bolivia, Peru, Kina, Brasilien, Australien og flere andre. Man gør sig ikke begreb om hvor meget energi der forbruges og den forurening det skaber i de områder hvor minedriften foregår. De vestlige lander skubber på den måde bare problemet fra sig, for at de kan tro de har ren miljø samvittighed.

Der skal andre energiteknologier på banen, hvis mennesket skal navigere sig ud den nuværende miljøsituation og hvis kloden skal gøre sig håb om at overleve det nuværende befolkningstal - endsige hvis alle skal ende med at have samme levestandard som her i DK.
Enten tager man sig sammen eller også ender jorden som en ny Venus - druknet i CO2 og med en overfladetemperatur på 3-400 grader...

  • 0
  • 6

Måske fordi problemet ikke er så stort.

F.eks.: Prisen for high-grade lithiumhydroxid er 6-7 dollar kiloet. Der skal ca.bruges ét kilo lithium pr. 10 kwh. (teoretisk, i praksis skal der nok bruges lidt mere). Et kilo lithium svarer til knap 3,5 kg LiOH.

Mht. til lithium skal der altså kun bruges råstof for knap 25 dollars (7x3,5). Det kan ikke kræve så meget energi at udvinde, hvis der også skal være penge til arbejdskraft, minefirmaer og stater.

Så skal der naturligvis bruges andre råstoffer, men lithium bliver ofte fremhævet som ressourcekrævende/dyrt.

Kilde (til lithiumpris): http://lithiuminvestingnews.com/5886/lithi...

  • 3
  • 0

Det er muligvis ikke den bedste tråd at bringe dette klip, men her kommer det altså:

Mere end 900 ledende personer fra industrien, regeringen og universitetsverdenen deltog i den amerikanske Energy Information Administration EIA’s 2015 Energi conference, der løb af stablen den 15.-16. juni i Washington.
Mere her: http://www.eia.gov/conference/2015/?src=ho...

En af de mange oplæg kom fra JB Straubel CTO og medstifter af Tesla Motors:

“Energy Storage, EV’s and the Grid”
http://www.eia.gov/conference/2015/pdf/pre...

Tænkte det kunne fange interessen hos en ing.k-læser eller to - selvom der er en del 'salgsgas'.

  • 1
  • 0

Off-grid appelerer til en gammel hippiedrøm om at være selvforsynende, men det har ingen berettigelse. Du oplader mens naboen aflader, begge med tab. Eller: Du oplader i dit parcelhus mens du forbruger på dit kontor - igen med tab. Vi skal være on-grid, jo bredere vi kan gøre griddet, jo mindre behøver vi at oplade. Hvis man lægger et stort antal tilfældigt svingende grafer oveni hinanden, så tilnærmer man sig en lige linie. Hvis vi kunne udligne med Amerika og Asien real-time, så behøvede vi sandsynligvist ikke gemme energi mere, eller i hvertfald kun en lille smule. Men man kan selvfølgeligt betragte sådanne hjemmebatterier som en hobby, og som sådan kan de vel være gode nok.

  • 0
  • 0