Dansk teknologi undersøger potentialet for verdens første rørbro

Statens Vegvesen i Norge har en vision om at gøre E39 - en 1.100 km lang strækning langs landets vestkyst - færgefri. Det vil kræve, at der skal bygges adskillige faste forbindelser, som skal binde land og øer sammen.

Læs også: Verdens første rørbro på vej i Norge

Et af de steder, hvor normændene lige nu undersøger, hvilken overgang de skal bygge, er i den store Bjørnafjord knap 30 km. syd for Bergen.

En af de løsninger, der er i spil her, er en rørbro, og flere danske virksomheder arbejder lige nu med teknologier, der skal være med til at afgøre, om bilister i fremtiden skal krydse det 13,3 kilometer lange stræk i en tunnelbro, der hænger i vandet på ca. 50 meters dybde.

Fem bøjer i fjorden

DHI Group har fået til opgave at måle bølge- og strømforholdene i Bjørnafjorden.

For at gøre det har virksomheden siden januar haft fem bøjer i vandet, som måler strømningerne på helt ned til 55 meter med en meters intervaller. Over havoverfladen registrerer bøjerne bølgernes højde, retning og frekvens.

»Fjorden er forbundet til Atlanterhavet i den ene ende, og der kommer ferskvand fra bjergene i den anden ende. Det giver nogle modsatrettede strømninger,« fortæller Anders Jensen, projektleder på DHI’s målinger i Bjørnafjorden, over en mobilforbindelse fra Norge.

Læs også: Risikoanalyse: Byg bro med indbygget svagt led

Her er han på vej ud til bøjerne med en dunk metanol under armen.

»Bøjerne er drevet af brændselsceller, og vi skal ud og skifte metanol, som bruges som brændsel. Derudover skal vi også skifte et datamodem,« siger Anders Jensen.

Bøjerne sender alle data online til både DHI og Statens Vegvesen i Norge, som kan følge med. Omkring hver tredje måned skal bøjerne vedligeholdes.

Omkring ti måneder inde i projektet har holdet endnu ikke registreret noget, som skulle kunne genere en rørbro. Faktisk taler fjordbunden for anlæggelsen af en rørbro. Der er nemlig aflejret en masse segment fra floder og gletsjere, som gør bunden meget blød.

Det giver rørbroen en fordel i forhold til en flydebro, som er den alternative løsning.

»Forankringen skal være meget kraftigere for en flydebro end en rørbro på grund af vindlasten. Rørbroen har den fordel, at den ikke bliver udsat for vindlast, og påvirkningen af strømmen er den samme ved begge broer,« fortæller Anders Jensen.

Læs også: Her skal bølgerne bære en bro med 160 meter høje pyloner

Vindlasten stiftede han og resten af holdet fra DHI Group bekendtskab med, lige da bøjerne var kommet i vandet i januar. Et voldsomt uvejr med vindstød på op til 45 meter i sekundet blæste vindmålerne af fire af de fem bøjer.

Det norske vejvæsen var en anelse skeptisk overfor de data, som den overlevende vindmåler havde registreret, men da de blev sammenholdt med data fra det norske meteorologiske institut, gav de mening.

»Det gav nok lidt stof til eftertanke i forhold til en flydebro. Der kan blive en meget kraftig vindlastning,« siger Anders Jensen.

DHI’s målinger skal køre i to år med mulighed for forlængelse.

Strøm i en vindtunnel

En anden dansk virksomhed, der leverer data til det norske vejvæsen, er Svend Ole Hansen ApS, som har speciale i strømninger og dynamisk lastpåvirkning. Firmaet beskæftiger sig ligeledes med strøm, men under helt, helt andre forhold end DHI Group.

Svend Ole Hansen ApS måler rørbroens dynamiske egenskaber i forhold til strømforholdene i fjorden - altså hvordan svingningerne i rørbroen vil være under strømforholdene i Bjørnafjorden. Det er nødvendigt for at undgå at bygge en rørbro, som kan sættes i kraftige svingninger som følge af strømforholdene.

Læs også: Vejen over Bjørnafjorden skal gå på vandet

For at undersøge det, kunne man vælge at arbejde i en vandtank, men Svend Ole Hansen har i stedet målt svingningerne i en vindtunnel.

»At arbejde i en vindtunnel har været meget lettere og mere håndgribeligt,« fortæller projektingeniør, Kristoffer Hoffmann.

»Ud over en reduktion i både omkostninger og tidsforbrug er der mulighed for at opnå større strømningshastigheder i en vindtunnel, således at strømningens grænselag kan modelleres korrekt. Det er vigtigt for at opnå realistiske resultater,« siger han.

Rørbroen er en vægtneutral konstruktion. Det vil sige, at den nedsænkede del af konstruktionen har samme densitet som det omkringliggende havvand. Derfor var det nødvendigt at konstruere en rørbro-model, som kunne være vægtneutral i vindtunellen.

Den opgave har gruppen løst ved at fremstille en model fyldt med helium.

Læs også: Nordmænd vil bygge flydende bilbroer over fjordene

Kristoffer Hoffmann kender ikke til andre forsøg, hvor hydrodynamisk data er blevet indsamlet i en vindtunnel.

»Det er et meget spændende projekt, og vi har uden tvivl høstet mange vigtige erfaringer fra vores vindtunnelforsøg. Jeg tror, at man i fremtiden vil bruge lignenede metoder som supplement til traditionelle måder at indsamle hydrodynamiske data,« siger han.

Resultaterne fra målingerne offentliggøres i en videnskabelig artikel inden årets udgang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Røret er jo planlagt til at være neutralt afvejet, så det vil ikke hænge i almindelig forstand.

Driver der stadig søminer rundt fra 2. verdenskrig?

Og hvad med diverse nationers ubåde?

  • 0
  • 0

Hvis landtrafikken på samme måde var delvis "indkapslet" kunne man vel forestille sig gevinster på miljøområdet, idet man derved måske kunne undgå umiddelbart at slippe forurening ud, inklusive lys og lydforurening, samt sikkerhedsmæssige fordele? I øvrigt: Hvad med fartøjer i rør under/over havoverfladens niveau hvor der er trængsel eller barske vejrforhold?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten