Dansk teknologi på vej: Nye løbebukser høster selv energi til GPS'en

Det danske teknologiinstitut Delta har udviklet et par løbebukser, der kan udnytte den bevægelsesenergi, som kroppen skaber under løb. Løbebukserne er udstyret med makrofiberkomposit - et piezo-elektrisk materiale - som er placeret på bagsiden af lårene ca. en håndsbredde over hver knæhase.

Hver gang benene bøjer, bøjer makrofiberkompositten også, og en lille strøm bliver genereret. Det kaldes energy harvesting, eller energihøst.

»Vi har arbejdet med tre hovedparametre: at finde en energikilde i tøj, der er vedvarende, at gøre det på en måde, så det ikke er til gene for brugerne, og endelig at finde ud af, hvor meget energi, vi kan høste,« siger Thomas Sørensen, seniorkonsulent ved Delta og en af ophavsmændene til løbebukserne.

Læs også: Se løbebukserne der laver strøm

Læs også: Sådan skal dine løbebukser opsamle energi

Ideen til de strømgenererende bukser opstod i kølvandet på intelligent tøj. Det vil sige tøj, der er fyldt med små kredsløb, som eksempelvis kan få tøjet til at lyse, give varme eller indsamle en GPS-position.

»Alle de her ting, de skal forsynes med en eller anden form for energi, og så længe den ikke er i tøjet, falder resten lidt til jorden, og det er egentlig det, vi har kigget på,« siger Thomas Sørensen.

Sko og varme dur ikke

Valget af teknologi faldt på makrofiberkomposit efter overvejelser om at udnytte den energi, der opstår, når løbeskoene rammer jorden - eller den varme, kroppen genererer.

Sko-løsningen ville kræve upraktiske ledninger fra skoene, og udnyttelse af varmeenergien fungerer i praksis som en meget ubehagelig afkøling af kroppen, fortæller Thomas Sørensen.

»Der er et varmeflow, når vi omdanner varmen til elektricitet. Det svarer til, at vi leder varme væk fra kroppen, og det er ret ubehageligt at gå med, for det er iskoldt,« siger han.

Makrofiberkomposit har dog vist sig heller ikke at være uden udfordringer.

»Vi testede det ved sidste års DHL-stafet (et motionsløb for virksomheder, red.). En af udfordringerne var, at kroppen jo ofte er svedig. Og ved små strømmængder betyder det, at lækstrømmen kan blive enorm. Men det fik vi styr på, og vi er faktisk ret glade for og stolte over resultatet,« siger Thomas Sørensen og tilføjer:

»Nu har vi bevist, at vi har noget, der virker, og at vi kan byde ind med noget tøj, der kan klare sig i et generelt hårdt miljø, eksempelvis i forhold til sved,« siger Thomas Sørensen og pointerer, at bukserne også kan holde til både vaskemaskine og tørretumbler.

½ millijoule pr. kilometer

Bukserne genererer i deres nuværende form ca. ½ millijoule pr. kilometer, og det er ifølge Thomas Sørensen nok til at lave en sensoraflæsning for hver 25. meter, eller nok til én sensoraflæsning med trådløs transmission fra løberen i løbet af en løbetur på 2,5 km.

Da der foreløbig er tale om en prototype, er Thomas Sørensen sikker på, at energiudnyttelsen vil kunne øges i fremtidige versioner, eksempelvis ved sætte mere makrofiberkomposit på bukserne. Den fremgangsmåde er dog ikke helt problemfri, da det piezo-elektriske materiale godt kan mærkes af løberen.

Strømmen fra bukserne vil også kunne øges ved at at indarbejde makrokomposit-materialet i selve stoffet, fortæller Thomas Sørensen:

»Det kan faktisk laves helt ned på fiberniveau.«

De indsamlede data, som sensorer i tøjet kan registrere på baggrund af den selvskabte strøm, kan være alt fra GPS-position til puls og varme, hvilket med regelmæssige mellemrum vil kunne sendes til en mobiltelefon, hvor brugeren kan aflæse dem, fortæller Thomas Sørensen.

»Jeg tror, at denne teknologi virkelig kan vise sit værd inden for områder, hvor vi i dag ikke har haft mulighed for eller erfaring med at bruge teknologi, f.eks. i modeindustrien, hvor nyt sjovt tøj vil være en mulighed,« siger Thomas Sørensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den energi der angiveligt fremstilles her er en halv millijoule pr kilometer. En lithium ion knapceller som CR2032, der fås i Føtex til 29,95 kr for tre stk, indeholder 2268 joule energi. (3V og 0,21Ah. 30,21VAh = 30,213600 VAs =2268 joule) Knapcellen har en diameter på 20 mm og en højde på 3,2 mm og vejer 3,1g. For at fremstille denne energi skal løberen tilbagelægge 2268/0,0005 = 4536000 km eller 113,4 gange rundt om jorden ved ækvator. Men at kunne fortælle at man fremstiller "gratis" energi, når man lige ser bort fra fremstillingsenergien, det har også betydning.

  • 0
  • 0

Idéen kan ikke rigtigt imponere! Ligeså længe jeg kan huske, har jeg haft armbåndsure, som selv kan høste energien til urværket, ved inertien i armbevægelserne - oven i købet nok til at holde værket kørende hele natten, mens man sover.

At der i et par løbende ben er kraft nok til at drive elektronikken i en GPS, er ikke underligt. Man skal blot huske, at den energi der bruges dertil, går fra den energi der skal bruges til det primære formål - nemlig fremdrift.

Der ville således være mere idé i at udvikle et par løbebukser med minimeret energitab under løb, og så medbringe den nødvendige energi til sin gadget i form af en knapcelle.

  • 0
  • 0

Den energi der angiveligt fremstilles her er en halv millijoule pr kilometer.

Ja det var ikke meget - men når vi nu er i småtings afdelingen - hvad med at forske i at udnytte den kraft der får en hund til at gø når den ser et postbud?

  • 0
  • 0

Jeg er enig i Henning Max Hansens og Sørens Lunds analyser.

Jeg synes det næste spørgsmål vi bør stille er: "Hvem betaler gildet? og hvad har det kostet at designe og fremstille pågældende anordning?"

Hvis der er brugt offentlige støttemidler til dette projekt, er det relevant at starte en diskussion af hvilke projekter det offentlige skal støtte og hvilke projekter der ikke skal tilgodeses.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten