Dansk teknologi kortlægger grundvand i Sydafrika som en flyvende pilekvist
Jaco Nel maser sin sko rundt i den sandede jord ved klorrensningsanlægget 50 kilometer fra Saldanha Bay. Selv nu, hvor regnen har fyldt Kapprovinsens reservoirer, er her helt tørt.
»Du kan jo godt se, at selv med en god regn vil vandet ikke nå ned i undergrunden. Sandet vil opsuge det. Det var vores udfordring. Hvor kommer grundvandet fra? Hvor meget er der? Hvor er der mest? Hvordan kan vi beskytte det?« siger han.
