Dansk teknologi kan gøre græs til menneskeføde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk teknologi kan gøre græs til menneskeføde

Græs i rå mængder er en kost, som kun de færreste dyr kan leve af. De fleste, herunder vi mennesker, er ude af stand til at nedbryde den cellulose, der i særligt høj grad indgår i disse planters cellevægge.

Det er en skam, for hvis vi kunne ‘knække’ græsset, ville dansk-avlet grønt hvert år kunne levere 600.000 ton proteinkoncentrat – svarende til 27 procent af det sojamel, danske landmænd årligt får sejlet ind fra især Sydamerika.

Tallene fremgår af rapporten ‘Green Biomass – Protein Production through Bio-refining’ fra Aarhus Universitet, og forudsætter, at græsset gødskes kraftigt under dyrkningen. Sættes gødskningen ned til moderat, vil udbyttet falde til 420.000 ton proteinkoncentrat, svarende til 19 procent af importen.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik

Men perspektiverne er alligevel så lovende, at en række forsknings- og udviklingsprojekter arbejder på at udvikle metoder, der kan gøre stort set alle levende væsner til græs­ædere.

Siden 2015 har forskere på Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum for eksempel opbygget et pilotanlæg, som kan nedbryde op til 1 ton græs eller anden grøn biomasse i timen til forskellige produkter.

Et af dem er en koncentreret proteinpasta, der kan bruges i foder til enmavede dyr som svin og høns. Og i sidste ende også som føde til mennesker.

Gammelt græs dur ikke

I første omgang er målet at udvikle teknologien så vidt, at der kan laves langt større anlæg til produktion af foder til svin og fjerkræ.

»Vi skal op på en indfodring på 30-40 ton i timen, for det svarer til, hvad en moderne grønthøster kan høste. Og det er vigtigt, at biomassen er helt frisk, når den kommer ind i processen; den skal komme direkte fra marken og må ikke ligge på lager først,« forklarer Morten Ambye-Jensen.

Han er postdoc på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, bliver finansieret af forsknings- og innovationsplatformen Spir og er ansvarlig for opbygning og udvikling af anlægget i Foulum.

Forinden skal et par tekniske udfordringer dog løses. Udfordringerne blev især tydelige, da Morten Ambye-Jensen, hans kolleger og projektpartnere skalerede produktionen i Foulum op med faktor 10.

Det skete i et forsøg, hvor de i en uge lånte produktionsapparatet hos Nybro Tørreri og KMC. De to virksomheder producerer henholdsvis grøntfoder og kartoffelstivelse og -protein. Bortset fra en skruepresse, der blev lejet til forsøget, har de det udstyr, der skal bruges til udvinding af protein fra grøn biomasse.

»Det gik godt med at neddele biomassen, presse saften ud af den og udfælde proteinet i saften. Men vi havde den samme udfordring som i Foulum med at separere proteinet fra saften efter udfældningen. Vi mister for meget til restsaften,« fortæller Morten Ambye-Jensen.

Noget andet, der skal arbejdes mere med, er tørringen af det færdige proteinkoncentrat. Koncentratet har konsistens som en tyk pasta eller pesto, og før det kan bruges industrielt, skal det tørres ind til et lagerfast pulver.

»Under tørringen brændte en del af pastaen sig fast til siderne af tørrekammeret. Også det skal vi have fundet en løsning på,« siger Morten Ambye-Jensen.

Økologiske landmænd som mål

Når en kommerciel produktion kommer i gang, forventer han, at økologiske landmænd vil være de første kunder.

Dels fordi økologisk protein­foder i dag koster dobbelt så meget som konventionelt, så økologerne vil være villige til at betale mere for det nye produkt. Og dels fordi økologiske landmænd er udfordret af, at de i modsætning til deres konventionelt arbejdende kolleger ikke må fodre deres dyr med syntetisk fremstillede aminosyrer – de byggesten, proteiner består af.

De har derfor i dag svært ved at få fat i visse essentielle aminosyrer, som dyrene har brug for, men som findes i gode mængder i protein fra græs.

Spørgsmålet er dog, om produktion udelukkende af foder kan blive rentabelt. Eller om en økonomisk bæredygtig produktion må baseres på, at der også laves mere værdifulde produkter beregnet til menneskelig indtagelse.

Den strategi er Pauli Kiel tilhænger af. Han har i flere årtier arbejdet med udvinding af værdistoffer fra biomasse og er gennem sit firma, Biotest Aps, involveret i flere af de aktuelle projekter på området. For eksempel var det ham, der stod bag det tekniske setup for forsøget på KMC og Nybro Tørreri.

»Der er tekniske udfordringer i det her, men den største udfordring er at få økonomi i det. Og det kan vi kun få ved at få flere produkter ud af processen,« mener han.

Sammen med Aalborg Universitet har Biotest indgivet en patentansøgning på en metode, der gør det muligt på basis af græs at fremstille både grønt protein til foderbrug og hvidt til human konsum. Det hvide protein kan for eksempel anvendes som vegetabilsk alternativ til æggehvide eller i proteinbarer til sportsfolk og motionister.

»Selv med en toptunet produktion skal man lave flere slutprodukter med højere værdi end foder, før det kan betale sig at udvinde protein af græs«, siger Pauli Kiel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der har været undersøgelser om hvorfor køer i Sweitz ble sunde af at gå oppe på bjergene og græsse, det viste sig at alpeuter gjorde dem sunde.

  • 2
  • 0

....al det græs man har tænkt sig lavet til dyrefoder gro ? Køer og andre drøvtyggere foruden heste klarer da nemt at omsætte græs uden vor indblanding. Enmavede dyr som svin, høns, og mennesker klarer fint at omsætte korn, foruden at de også formår at omsætte planter( Grøntsager ikke græs , selv om korn også teknisk set er græs). Så hvorfor den omvej?

Mon redaktionen har taget fejl af datoen......det er den 9. april i dag !

  • 3
  • 8

Men hvad skal køerne så leve af ?

Skal man til at græslægge større områder? Jeg foretrækker havregryn og mel :)

Og set i lyset af modstanden mod GMO produkter og kunstgødning, hvad så?

  • 4
  • 6

Rigtig fin artikel.

Jeg undrer mig dog lidt over, hvorfor græs er udgangspunktet. Hvis enmavede dyr, som udgangspunkt ikke kan nedbryde cellulose, hvorfor så gå igennem en besværlig udskilningsprocess af proteiner og aminosyrer? Er det højere udbytte pr. arealenhed? Er det meget billigere end traditionelle afgrøder?

Fødevarer med essentielle aminosyrer er absolut ikke svære at dyrke i det danske klima. Kartofler, gulerødder, ærter, korn etc. - så er både dyr og vi som mennesker fuldt dækket ind.

  • 2
  • 1

..men ofteste på asiatiske restauranter! Man kan også købe græs på dåse i velassorterede levnedsmiddelbutikker.

Min hund spiser også græs. Men det er så, antager jeg, netop fordi den ikke kan fordøje det.

  • 1
  • 2

Der var en kronik for noget tid siden som forklarede noget af bevæggrunden - måske var det den her:

https://ing.dk/artikel/kronik-behov-ny-gro...

Græsser har en lang vækstsæson og potentiale til at producere ca. dobbelt så meget biomasse pr. arealenhed som kornafgrøder, der ikke producerer noget i et par af sommerens bedste måneder. Dermed kan vi fastholde vores høje fødevareproduktion, mens den ekstra biomasse kan udnyttes til energi og materialer. Og ændringen vil vel og mærke medføre en kraftig reduktion i nitratudvaskning og pesticidforbrug, samtidig med at jordens kulstofpulje øges.

  • 1
  • 0

..spiser da også græs. Og heste, geder og får. Og de har da allesammen kun een mave? Resultatet er æg, kød og den fineste gødning :)

Ville det ikke være bedre at dyrke alger i stedet for? Deres vækstrate overgår vel selv græs - og de kan dyrkes '3-dimensionelt', så det ikke optager så meget areal.

  • 0
  • 0

"Protein udvundet af græs og andre grønne planter kan erstatte 27 procent af Danmarks import af sojamel til foderbrug ".
Det må vist bero på en misforståelse?
Danmark importerer ikke sojamel til foderbrug, men derimod en del sojaskrå.
Sojaskrå er et restprodukt fra fremstillingen af sojaolie.
Uden denne fortrinlige anvendelse, ville sojaskrå kun kunne bruges til gødning eller til afbrænding.

Husdyrene udnytter en stor mængde af affaldsstoffer såsom diverse affaldsprodukter fra olieplanter. De aftager en stor del af det affald, som ølbrygningen efterlader.

Min næsten "navnebroder" må have misforstået det lidt.
Den importerede -sojaskrå- sparer en lige så stor del korn, som så kan eksporteres til fremstilling af fødevarer.

  • 1
  • 4