Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Dansk teknologi kan give nyt liv til forladte kobberminer

De gode steder er fundet, når det gælder kobberminer, og mange af minerne er allerede udtømte, så de ikke længere kan levere malm med tilstrækkeligt høje kobberkoncentrationer, til at det eftertragtede metal kan udvindes.

Nu kan en ny teknologi fra danske FLSmidth imidlertid flytte grænsen for, hvornår en mine er udtømt.

Ingeniørfirmaet har udviklet en metode, der gør det muligt at udvinde ekstra kobber fra den dårlige malm i minernes dybere jordlag. Selskabet vurderer selv, at teknikken kan betyde en økonomisk gevinst på 40 millioner dollars – ca. 265 millioner kroner – for en gennemsnitlig mine, fortæller Jens Almdal, der er leder af FLSmidths Group R&D.

»Teknologien åbner for nogle helt nye operationer. Der er flere miner i verden, hvor det lige nu er urentabelt at hente mere malm op, fordi koncentrationen er så dårlig. Med denne teknologi kan det blive en god forretning igen,« forklarer han til Ingeniøren.

Med en række patentansøgninger sendt af sted og samarbejdsaftaler med to kunder i hus forventer FLSmidth, at teknologien kommer i kommerciel brug i 2017.

Besværlig kobbermalm mest almindeligt

Så længe minedriften foregår i de øverste lag af en åben kobbermine, er udvindingen en relativt simpel affære, hvor malmen opløses kemisk, og kobberet efterfølgende opsamles i en elektrolytisk proces.

Men langt størstedelen af kobberet findes i mineralet chalcopyrit (CuFeS¬2) – som også går under navnet kobberkis – og her er de gængse metoder til at udvinde kobber dårligt stillet, fortæller Jens Almdal.

»Der laves ikke mange nye, gode miner længere. Derfor er man nødt til at udvikle metoderne til at udvinde den dårlige malm,« siger han.

Når man forsøger at udskille kobberet kemisk, bliver mineralet hurtigt dækket af et nanometer-tyndt reaktionslag.

»Og når laget bliver tykt, så bliver det en slags barriere, der forhindrer reaktionen i at forløbe,« forklarer Jens Almdal.

Ærkefjende overvundet

Laget har indtil nu været en forhindring for alle forsøg på effektiv udvinding af kobber fra chalcopyrit, forklarer Ronald Klepper, der er Global Manager Hydromet i FLSmidth.

»Det er det lag, som vores nye mekaniske proces kan fjerne, så reaktionen kan fortsætte,« fortæller han via en telefonforbindelse fra USA.

Processen foregår i en serie af reaktionstanke. Når reaktionslaget bliver for tykt, ryger massen over i en reaktor, som FLSmidth kalder en Stirred Media Reactor. Det er i denne reaktor, den mekaniske proces fjerner det tynde lag af partikler, der forhindrer kobbermineralet i at reagere.

Præcis hvad den mekaniske påvirkning består i, kan selskabet dog ikke afsløre, fordi patentprocessen stadig er i gang. Tre artikler i tekniske tidsskrifter skal i løbet af året gå nærmere i detaljer med den nye teknologi, fortæller Ronald Klepper.

Gennembrud for industrien

Med de lovende resultater i FLSmidths laboratorier har selskabet høje forventninger til, hvad den nye teknologi vil betyde.

»Det elegante ved metoden er dens simplicitet. Alternative processer har vist sig at være meget komplicerede. Det er et gennembrud, der rammer tidligere udvindingsprocessers akilleshæl,« siger Ronald Klepper.

Essensen ved metoden er, at den kan fungere ved atmosfærisk tryk og 80 grader celsius. Det betyder også, at kobberet kan udvindes ved minen og ikke skal transporteres over lange afstande for at blive forarbejdet.

Næste skridt er ifølge ingeniørfirmaet et pilot-anlæg, hvor teknikken kan testes i kontinuerlig drift. Derefter skal den slippes ud i virkeligheden.

»Vi ser den her teknologi som et gennembrud for kobberindustrien. Folk har ledt efter en teknik, der gør det her muligt, i et halvt århundrede. Nu har vores udviklere fundet den,« konstater Ronald Klepper.

Emner : Metaller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De danske svineproducenter udleder årligt over 2000 tons kobbersulfat i miljøet gennem svinegyllen. Hvad nu, hvis man ved anvendelse af svinegylle til biogas kunne genanvende noget af dette kobber?

  • 4
  • 1

Det er snæversynet at give tomlen ned på denne kommentar

Det er en nødvendig opgave at stoppe for miljø-forurening - her påpeger kommentator så mulighed for at her er kobber som biprodukt af rensning - dette skal man i sidste ende kunne genanvende

Så kan det være at økonomien ikke hænger sammen - det ved jeg så ikke så meget om men en vidende debattør kan oplyse herom

  • 6
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten