Når snakken falder på iltsvind, døde hummere og fisk med bugen i vejret, så er det typisk landbruget, der får skylden. Og med rette. 90 procent af det kvælstof, der siver ud i havet fra menneskeskabte kilder i Danmark generelt - og er hovedårsagen til, at fisk gisper efter vejret - kommer nemlig fra landbruget.
Men i Øresund er det danske landbrug slet ikke hovedskurken.
Langs den danske Øresundskyst er der huse på en perlerække og stort set intet landbrug. Det betyder, at spildevand fra rensningsanlæg står for 80 til 90 procent af den danske udledning af kvælstof til Øresund, fremgår det af oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet i et svar til SF´s Miljøordfører Carl Valentin. I selvsamme svar understreger ministeriet, at netop kvælstof er grunden til Øresund ikke er i så god tilstand, som de danske vandområdeplaner lagde op til:
»Den manglende målopfyldelse i vandområdet skyldes overvejende for store tilførsler af næringsstoffer, særligt kvælstof,« skriver ministeriet.
Øresund er dog et af de mere iltrige farvande på grund af den store havgennemstrømning. Men sidste år blev der målt iltsvind omkring øen Hven, og længere nordpå optog dykkere videoer af store områder med hvidt liglagen. ifølge professor i marin økologi ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, så skaber de mange næringsstoffer områder med iltsvind og begrænser udbredelsen af ålegræs. Og udviklingen går den forkerte vej, mener han.
»Hvis vi vil hæve naturtilstanden i Øresund, så er bedre rensning af spildevand et vigtigt sted at sætte ind. Det er dog svært at rense meget bedre for kvælstof på renseanlæggene, men bidraget fra fosfor kan godt reduceres med to tredjedel,« siger Stiig Markager og peger på, at for eksempel Renseanlægget Lynetten kun fjerner 85 procent fosfor.
»Man kunne godt stille krav om, at alle rensningsanlæg skal fjerne 95 procent. Det ville gøre en forskel,« siger han.
Samme holdning har kollega Jakob Carstensen, der også er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet:
»Et strengere krav om rensning vil også sætte skub i en teknologiudvikling, der kan udvikle metoder vi kan eksportere til andre lande i for eksempel Østersøen,« siger han.
Udledningen af spildevand i Øresund kom for alvor i fokus, da Hofor i maj meldte ud, at de ville lukke 290 millioner liter stort set urenset spildevand ud i Øresund fra to kommuner, fordi de skulle lave en bedre sikring af kloakledningen under Nordhavn.
Læs også: Elkraft som en europæisk el-ø
Men Stiig Markager advarer mod at have for stor fokus på enkeltsagen og de løbende overløb af kloakerne, for de har minimal betydning i det store billede. Her gælder det om at skabe bedre rensning til daglig - og så minder han om det betydelige bidrag fra Østersølandene.
»Tager du en vandprøve midt i Øresund, vil omkring 90 procent af næringsstofferne faktisk stamme fra Østersøen, og her er landbruget den store bidragsyder,« siger Stiig Markager.
Men her bør man passe på med så automatisk at give Østersølandene ansvaret for miljøtilstanden i Øresund. Næringsstofferne fra Østersøen er nemlig, i modsætning til urenset spildevand fra de danske anlæg, typisk bundet i organiske forbindelse som humus ol, og dermed er det sværere for algerne at optage. En betydelig del bliver derfor skyllet direkte gennem Øresund og først optaget i Kattegat eller andre steder.
»Om det gør skade i Øresund afhænger meget af vind, vejr og årstid. Østersøbidraget gør mest skade fra marts til oktober, mens der er for lidt lys i vintermånederne til, at næringsstofferne bliver optaget,« siger Jakob Carstensen.
Ifølge Stiig Markager er det dog nødvendigt at kigge på bidraget af næringsstoffer fra Østersøen også, hvis man vil forbedre miljøtilstanden i Øresund, og her er fosfor et større problem end andre steder. Fosfor giver nemlig grobund for de blågrønalger, som lever i saltfattigt vand og selv kan trække kvælstof direkte ud af atmosfæren.
Herhjemme har vi også set opblomstringer af netop blågrønalger, især sidste sommer, hvor de var en stor plage for badegæster i netop Øresund.
Læs også: En pervers reklameværdi for dioxin
Aarhus Universitet er en af partnerne i det såkaldte Helcom Action samarbejde, og Stiig Markager har leveret input til en kommende rapport, der forsøger at estimere, hvad der skal til for at skabe en god miljøtilstand i Østersøen. En af konklusionerne er, at der uanset indsatsen vil gå mellem 50 og 1000 år, hvis Østersøen skal opnå en god naturtilstand, og i rapporten peger forskerne på strengere krav til spildevandsrensning, som én af flere løsninger.
Hvis vi kun vil vente 50 år på en god naturtilstand i Østersøen, så kræver det også som minimum, at landbruget skærer en tredjedel af sine udledninger, lyder det fra forskerne. Og det skal ses i lyset af, at Danmark har øget sine udledninger med en procent om året siden 2011, lyder det.
Den nuværende Baltic Sea handlingsplan lægger kun op til en reduktion på 10 procent.
