Dansk svineri af Øresund kommer fra spildevand - ikke landbrug

Øresund er belastet af for mange næringsstoffer, og sidste år målte man iltsvind flere steder. Illustration: Peter Bondo Christensen/Aarhus Universitet

Når snakken falder på iltsvind, døde hummere og fisk med bugen i vejret, så er det typisk landbruget, der får skylden. Og med rette. 90 procent af det kvælstof, der siver ud i havet fra menneskeskabte kilder i Danmark generelt - og er hovedårsagen til, at fisk gisper efter vejret - kommer nemlig fra landbruget.

Men i Øresund er det danske landbrug slet ikke hovedskurken.

Langs den danske Øresundskyst er der huse på en perlerække og stort set intet landbrug. Det betyder, at spildevand fra rensningsanlæg står for 80 til 90 procent af den danske udledning af kvælstof til Øresund, fremgår det af oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet i et svar til SF´s Miljøordfører Carl Valentin. I selvsamme svar understreger ministeriet, at netop kvælstof er grunden til Øresund ikke er i så god tilstand, som de danske vandområdeplaner lagde op til:

»Den manglende målopfyldelse i vandområdet skyldes overvejende for store tilførsler af næringsstoffer, særligt kvælstof,« skriver ministeriet.

AU-Professorer: Rens spildevandet bedre

Øresund er dog et af de mere iltrige farvande på grund af den store havgennemstrømning. Men sidste år blev der målt iltsvind omkring øen Hven, og længere nordpå optog dykkere videoer af store områder med hvidt liglagen. ifølge professor i marin økologi ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, så skaber de mange næringsstoffer områder med iltsvind og begrænser udbredelsen af ålegræs. Og udviklingen går den forkerte vej, mener han.

»Hvis vi vil hæve naturtilstanden i Øresund, så er bedre rensning af spildevand et vigtigt sted at sætte ind. Det er dog svært at rense meget bedre for kvælstof på renseanlæggene, men bidraget fra fosfor kan godt reduceres med to tredjedel,« siger Stiig Markager og peger på, at for eksempel Renseanlægget Lynetten kun fjerner 85 procent fosfor.

Læs også: Forsker: Biodiversitet i Øresund falder efter massiv spildevandsudledning

»Man kunne godt stille krav om, at alle rensningsanlæg skal fjerne 95 procent. Det ville gøre en forskel,« siger han.

Samme holdning har kollega Jakob Carstensen, der også er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet:

»Et strengere krav om rensning vil også sætte skub i en teknologiudvikling, der kan udvikle metoder vi kan eksportere til andre lande i for eksempel Østersøen,« siger han.

Østersølandene sender næring op gennem sundet

Udledningen af spildevand i Øresund kom for alvor i fokus, da Hofor i maj meldte ud, at de ville lukke 290 millioner liter stort set urenset spildevand ud i Øresund fra to kommuner, fordi de skulle lave en bedre sikring af kloakledningen under Nordhavn.

Læs også: Elkraft som en europæisk el-ø

Men Stiig Markager advarer mod at have for stor fokus på enkeltsagen og de løbende overløb af kloakerne, for de har minimal betydning i det store billede. Her gælder det om at skabe bedre rensning til daglig - og så minder han om det betydelige bidrag fra Østersølandene.

»Tager du en vandprøve midt i Øresund, vil omkring 90 procent af næringsstofferne faktisk stamme fra Østersøen, og her er landbruget den store bidragsyder,« siger Stiig Markager.

Men her bør man passe på med så automatisk at give Østersølandene ansvaret for miljøtilstanden i Øresund. Næringsstofferne fra Østersøen er nemlig, i modsætning til urenset spildevand fra de danske anlæg, typisk bundet i organiske forbindelse som humus ol, og dermed er det sværere for algerne at optage. En betydelig del bliver derfor skyllet direkte gennem Øresund og først optaget i Kattegat eller andre steder.

Læs også: Hofor-chef om kloakvand i Øresund: »Vi gør det for at undgå alvorlig forurening«

»Om det gør skade i Øresund afhænger meget af vind, vejr og årstid. Østersøbidraget gør mest skade fra marts til oktober, mens der er for lidt lys i vintermånederne til, at næringsstofferne bliver optaget,« siger Jakob Carstensen.

Lange udsigter til levende Østersø

Ifølge Stiig Markager er det dog nødvendigt at kigge på bidraget af næringsstoffer fra Østersøen også, hvis man vil forbedre miljøtilstanden i Øresund, og her er fosfor et større problem end andre steder. Fosfor giver nemlig grobund for de blågrønalger, som lever i saltfattigt vand og selv kan trække kvælstof direkte ud af atmosfæren.

Herhjemme har vi også set opblomstringer af netop blågrønalger, især sidste sommer, hvor de var en stor plage for badegæster i netop Øresund.

Læs også: En pervers reklameværdi for dioxin

Aarhus Universitet er en af partnerne i det såkaldte Helcom Action samarbejde, og Stiig Markager har leveret input til en kommende rapport, der forsøger at estimere, hvad der skal til for at skabe en god miljøtilstand i Østersøen. En af konklusionerne er, at der uanset indsatsen vil gå mellem 50 og 1000 år, hvis Østersøen skal opnå en god naturtilstand, og i rapporten peger forskerne på strengere krav til spildevandsrensning, som én af flere løsninger.

Læs også: Professor: Giftige alger ved badestrande er symptom på for mange næringsstoffer

Hvis vi kun vil vente 50 år på en god naturtilstand i Østersøen, så kræver det også som minimum, at landbruget skærer en tredjedel af sine udledninger, lyder det fra forskerne. Og det skal ses i lyset af, at Danmark har øget sine udledninger med en procent om året siden 2011, lyder det.

Den nuværende Baltic Sea handlingsplan lægger kun op til en reduktion på 10 procent.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det tog også lang tid at få København og de andre mega kommuner (Frederiksberg, Gladsaxe, gentofte etc.) til at begynde at rense - omkring 30 år bagud i forhold til pionererne som Greve. Stadig hører man ikke noget om at separere sort og gråt afløb i disse kommuner - der køres stadig på de gamle anlæg og til tider lukkes der bare op - til andre tider er det overløbet selv, der lukker op ved de store regnskyld.

  • 18
  • 1

"Når snakken falder på iltsvind, døde hummere og fisk med bugen i vejret, så er det typisk landbruget, der får skylden. Og med rette. 90 procent af det kvælstof, der siver ud i havet fra menneskeskabte kilder i Danmark generelt - og er hovedårsagen til, at fisk gisper efter vejret - kommer nemlig fra landbruget."

Nå men så lukker vi da bare landbruget! Man kan da godt give landbruget skylden, men sandheden er jo overbefolkning er problemet. Vi kan godt justere lidt på landbruget, men effekten bliver undermineret af stigende befolkningstal som skal brødfødes.

Hvorfor ser vi det her ansvarsfralæggelse alle steder i dag? Det er ikke toget der dræber, når man står på skinnerne. Det er ikke farten der dræber, det er dårlige bilister.

Problemet i denne sag, er overbefolkning. Et klassisk problem som skaber hungersnød og pandemier,

  • 20
  • 18

Hele tiden skal København og omegn bygges mere og mere til. Samtidig er der (I realiteten meget begrænset) fokus på at udflytte arbejdspladser mv til provinsen.

Hvor skal folk komme fra til alt det nye, når overordnet fokus er på at styrke andre regioner? Rensningsanlæggene ligger konstant bagefter udviklingen og der er konstant behov for udvidelse af infrastruktur.

Stop udbygningen i Københavnsområdet. Vi skal ikke være flere i DK og det kommer nok helt af sig selv når 20% af kvinderne vælger ikke at få børn - desværre nok de højere uddannede kvinder.

  • 20
  • 7

»Man kunne godt stille krav om, at alle rensningsanlæg skal fjerne 95 procent. Det ville gøre en forskel,« siger han.

Hvad koster det, og hvor meget gavner det?

  • 4
  • 3

Hvad koster det, og hvor meget gavner det?

Hvorfor skulle det nu være et argument? Det argument hører man aldrig, når man taler om landbrug, så hvorfor skal rensningsanlæg behandles anderledes? Prisen er underordnet for problemet skal bare fikses.

Jeg er meget overrasket over, at der ikke genaralt kloaksepareres i hovedstadsområdet. Her overe i det mørke jylland har vi haft arbejdet på det i årtier - selv i små byer og sommerhusområder.

  • 20
  • 3

... ikke står for betydelig udledning kvælstof udledningen og hvorfor kan man ikke give Østersølandene ansvaret, når man samtidigt oplyser:

»Tager du en vandprøve midt i Øresund, vil omkring 90 procent af næringsstofferne faktisk stamme fra Østersøen, og her er landbruget den store bidragsyder,« siger Stiig Markager.

Men her bør man passe på med så automatisk at give Østersølandene ansvaret for miljøtilstanden i Øresund. Næringsstofferne fra Østersøen er nemlig, i modsætning til urenset spildevand fra de danske anlæg, typisk bundet i organiske forbindelse som humus ol, og dermed er det sværere for algerne at optage. En betydelig del bliver derfor skyllet direkte gennem Øresund og først optaget i Kattegat eller andre steder."

Jeg tænker det er vel begrænset hvor meget landbrug Danmark har ud til østersøen, og hvis nærringstofferne først transporteres til kattegat, så er det vel pænt umuligt netop at give det danske landbrug ansvaret for kvælstof niveauerne. Det er vel ret svært at se forskel på om det kommer fra Danmark eller Østersø landende.

  • 14
  • 1

,,,,fra Sydsverige ! Sydsverige har jo også udløb fra deres byer og landbrug til Østersøen, Øresund og Kattegat !

  • 11
  • 1

Separatkloakeringen er dyr og giver ikke i alle tilfælde mindre udledning af næringsstoffer. Det kan løse noget, men separatkloakering er mere nuanceret end den nemme forklaring, med at dele spildevandet fra dets kilder.

  • 5
  • 2

Hele vejen rundt om Østersøen ligger der en lang række millionbyer og endnu flere mindre byer. Hvordan og hvor effektivt renser de byer deres spildevand inden det ender i Østersøen ? En lang række østeuropæiske floder munder ud i Østersøen, langs de floder ligger endnu flere større og mindre byer. Renser de deres spildevand effektivt ?

Hvor stor en del af næringsstofferne i Østersøen, Øresund og de andre danske farvande stammer fra alle de byers spildevand ???

  • 13
  • 0

Efter at have fulgt debatten lidt ifm. Hofor's planlagte udledning i Øresund undrer det mig, at udledningen af spildevand direkte til vandmiljøet fremstilles som en stor overraskelse i medierne. Efterslæbet på renovering af de danske afløbssystemer har været kendt i mindst 20 år, og selvom kommunerne i 2001 renoverede for 1 mia. om året, så skulle dette øges til anslået 1,5-3,1 mia. i 10-15 år for at indhente efterslæbet. Det har jeg ikke hørt om skulle være sket. Dertil kommer, at man har fået mere ekstreme regnvejrshændelser.

Jeg undrer mig derfor over, at man i artiklen over snakker om forbedret rensning, når jeg har fået opfattelsen af, at det er ekstremhændelserne med overløb direkte til vandmiljøet, der er den største bidrager til udledningen af næringsstoffer i vandmiljøet.

  • 7
  • 0

...når jeg har fået opfattelsen af, at det er ekstremhændelserne med overløb direkte til vandmiljøet, der er den største bidrager til udledningen af næringsstoffer i vandmiljøet

iflg. Markager er din opfattelse 'forkert'!:

Men Stiig Markager advarer mod at have for stor fokus på enkeltsagen og de løbende overløb af kloakerne, for de har minimal betydning i det store billede. Her gælder det om at skabe bedre rensning til daglig - og så minder han om det betydelige bidrag fra Østersølandene

men det kan da være, han ikke ved, hvad han snakker om!? :)

  • 2
  • 7

....minimal indflydelse på stemme antallet, derfor stopper man ikke de politiske brøleaber der forfølger landbruget, med påstande der stemler bøndene som bevidste miljøsvin for at få 10 minutters berømmelse og en mulig placering på en valgplakat.

  • 14
  • 8

Vi skal ikke være flere i DK og det kommer nok helt af sig selv når 20% af kvinderne vælger ikke at få børn - desværre nok de højere uddannede kvinder.

Kræmmerne vil så gerne tjene penge på at sælge til nye mennesker, så de skal nok sørge for at befolkningstallet øges ved import.

Du har allerede købt bolig og bohave, og vil ikke bruge flere penge på mad, derfor må der importeres nye mennesker, som skal have ovenstående, for en stor dels vedkommende betalt med dine skatteindbetalinger. Et pyramidespil af værste slags

  • 7
  • 5

iflg. Markager er din opfattelse 'forkert'!:

Det skal jeg være den første til at indrømme sagtens kan være tilfældet! :)

Ifølge Miljøstyrelsen renses 92% af spildevandet på de 287 største og mest avancerede renseanlæg. For at tage fosforen, så lader det til, at man kan øge effekten fra 85% til 95% frarenset fosfor ifølge professoren. Spørgsmålet bliver så om de 10% ekstra udgør en større andel fosfor end det som bliver udledt i forbindelse med regnvejrshændelser, der medfører overløb. Det kan godt være tilfældet. Det skal siges, at mange steder skal der bare en god byge til at systemet løber over. Der behøver slet ikke være tale om "ekstreme" hændelser.

  • 8
  • 1

følge Miljøstyrelsen renses 92% af spildevandet på de 287 største og mest avancerede renseanlæg. For at tage fosforen, så lader det til, at man kan øge effekten fra 85% til 95% frarenset fosfor ifølge professoren.

@Nikolai, medens kvælstoffet afgasser ret hurtigt i vandmiljøet, så er de tikke tilfældet med fosfor. Fosfor genbruges i flere gererationer alger, skal man have fosforret væk, så må man anvende kemiske metoder. Og de er sikkert for dyre, så i mellemtiden løser man problemerne ved at losse det over på landbruget. Der er stort set ingen der ved, at der udledes kvæstof fra både skove, naturarealer og udyrkede arealer. Tallene for disse udledninger har været kendt i mange år.

  • 15
  • 5

Medens alle råber og skriger over udledningen af urenset spildevand i Øresund kunne det være interessant at høre hvordan Odense, Aarhus og Aalborg kommder af med deres spildevand

  • 8
  • 0

Jeg ved ikke med Aarhus, Aalborg og Odense, jeg vil tro de har de samme problemer som København. Jeg har for en uges tid siden set i en lokal ugeavis, at der er, var, havde været problem med dårlig badevandskvalitet i Roskilde Fjord ved Frederikssund, netop p.g.a. overløb fra rensningsanlæg ved/for Frederikssund efter regnvejr, hvor noget kloakering er separatkloakering.

  • 0
  • 0

Hvis vi kun vil vente 50 år på en god naturtilstand i Østersøen, så kræver det også som minimum, at landbruget skærer en tredjedel af sine udledninger, lyder det fra forskerne. Og det skal ses i lyset af, at Danmark har øget sine udledninger med en procent om året siden 2011, lyder det.

Er det de udledninger som de teoretiske modeller siger landbruget har, eller har de endeligt lavet målinger at basere det på?

  • 3
  • 1

Er det de udledninger som de teoretiske modeller siger landbruget har, eller har de endeligt lavet målinger at basere det på?

Det er stadig kun modelberegninger. Har forgæves søgt målinger der understøtter modeller. Nok for dyrt. Der er nok mest at finde på HELCOM. Forureningen af Østersøen(Baltiske Hav) nok mestendels tilskrives de andre lande og deres landbrug. Andre forureninger er fra tidligere som nuværende industri.(tungmetal)

  • 4
  • 0

Hvis vi blot peger fingre af alle andre landes svineri, istedet for at tage ansvar og rense vort eget kloakvand inden det hældes i Øresund - så har dette kloaksvineri lange udsigter, før det er løst. Bemærk at shitstormen som HOFOR røg ud i, har løftet den offentlige bevidsthed væsentligt og betydet at f.eks. Kbh. overborgmester startede med at tage en smule ansvar. Bemærk desuden at vandpriserne er steget voldsomt i de sidste 30 år, bl.a. med begrundelsen "renovering" og den mere skjulte grund "statsafgifter" Måske skulle man se lidt på hvad der skjuler sig bag vandafledningsbidrag på ca 30 kr/m2 https://www.vandcenter.dk/priser/prisudvik... Vi skal have løst dette problem og gerne mens der stadig er liv i vandet :-)

  • 2
  • 0

Mit formål med at vedhæfte link, var netop at visualisere de 30 kr for (rigtigt set) m3 Selve vandet koster 7 kr/m3 mange statsafgifter senere samt en vandafledningsafgift på 30 kr/m3 ender prisen ialt på 52 kr/m3 Men skal vi tage ansvar eller fluekneppe? :-) = en smiley, altså jeg prøver at være morsom!

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten