De seneste forsøg med en ny tabletvaccine mod husstøvmider viser, at folk, der lider af allergisk astma, kan nedsætte forbruget af almindelig astmamedicin - inhalerede steroider - til det halve.
Den danske biotekvirksomhed ALK-Abelló, der står bag forsøget. Virksomheden har allerede som den første i verden lanceret en tabletvaccine mod den mest udbredte allergiform, græspollenallergi, og nu står verdens næstmest udbredte allergi for tur i laboratorierne.
ALK har avlet et utal af husstøvmider i tanke på deres laboratorier i Spanien og USA. Ved hjælp af en række komplicerede trin er det lykkedes at udskille det proteinmolekyle i husstøvmiden, der udløser den allergiske reaktion. Dette molekyle er derefter produceret i tabletform, så det i høj koncentration kan opløses under tungen og optages af immunforsvarets receptorer.
Det fungerer i princippet på samme måde som de traditionelle vacciner mod allergier, der skal indsprøjtes ved jævnlige besøg hos lægen. Men med tabletten håber ALK at kunne nå ud til langt flere allergikere med en egentlig behandling og ikke blot symptomdæmpende medicin som eksempelvis antihistaminer og steroider.
En række yderligere kliniske forsøg er dog en forudsætning for, at tabletten kan godkendes og sættes i produktion. Blandt andet skal det afklares, om tabletten også virker på de husstøvmideallergikere, hvis symptomer viser sig som helårssnue.
»Men det er en meget stor milepæl, at det har vist sig, at tabletten virker på allergisk astma. Og resultaterne har bestemt bragt os en hel del skridt nærmere målet. Men præcis hvornår tabletten kommer på markedet, kan jeg ikke sige. Det ligger stadig nogle år ude i fremtiden,« siger ALK's kommunikationschef, Jacob Frische.
604 forsøgspersoner deltog, hvoraf en fjerdedel modtog placebo. De resterende blev behandlet med tre forskellige doser af den nye tabletvaccine. Højdosisgruppen opnåede de bedste resultater.
Studiet varede 18 måneder og blev udført på 80 forskellige klinikker i otte europæiske lande.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard