menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Alex Toftgaard Nielsen og hans kolleger på DTU Biosustain har succes med at lade sig inspirere af naturen i jagten på at udvikle bæredygtige biokemikalier, der kan erstatte de konventionelle oliebaserede kemikalier i eksempelvis kosmetik, maling og plastmaterialer.
Nu er de kommet så langt, at DTU-forskningen er flyttet over i et biotek-startup, som netop har fået en investering på 41 millioner kroner fra den kinesiske kemigigant Zhejiang NHU.
Konkret omdanner Cysbio simple sukkerarter til ønskede biokemiske produkter ved hjælp af cellefabrikker, og deres forskning har gjort det muligt at lave ændringer i bakteriers stofskifte, så de effektivt producerer specifikke aminosyrer og sulfaterede biokemikalier.
På den måde er det muligt at fremstille stoffer, som kan bruges til nye polymermaterialer med helt nye egenskaber.
»Vi har udviklet en teknologi, hvor vi kan omdanne en ikke-opløselig og giftig phenolgruppe til sulfat-estere med cellefabrikker. Det betyder, at vi i dag kan erstatte de olieudvundne kemikalier med stoffer som ‘zostersyre’, der naturligt laves af ålegræs ved kyster. Dette stof kan forhindre mikroorganismer som f.eks. alger i at sætte sig fast. Det gør det oplagt at tilsætte for eksempel til forskellige former for biomaling, « fortæller Alex Toftgaard Nielsen, professor ved The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain).
Cellefabrikker dannes ved at flytte de gener, der instruerer en celle i at producere et interessant stof, over til en mikroorganisme ved hjælp af moderne genteknologi.
Ud over at Cysbio arbejder på at udvikle mere bæredygtige aminosyrer og sulfaterede monomerer, så åbner teknologien også for et udbytte på helt op mod 100 procent, hvor de konventionelle kemikalier i dag ofte kun har omkring 30 til 40 procents effektivitet.
De nye naturlige biobyggeklodser tilføjer også andre og helt nye egenskaber til polymermaterialer.
»Næsten alle polymermaterialer er baseret på stoffer, der kommer fra petrokemikalier. Der har man næsten aldrig ladede grupper, som vi ser i amino- og sulfat-grupper. Men hvis man tænker på, hvordan vi mennesker og de fleste mikroorganismer fungerer, så er det næsten altid de ladede grupper, der giver funktionalitet til enzymer,« siger Alex Toftgaard Nielsen.
Det betyder, at de naturligt ladede biokemikalier måske kan være elektrisk ledende.
»Der er rigtig mange muligheder for nye typer af funktioner i polymermaterialer. Det kan være til at lave halvlederteknologi, ledende polymer, brændselsceller eller batteriteknologi,« fortæller Alex Toftgaard Nielsen.
Selvom Cysbio har fået en stor investering fra kinesiske Zhejiang NHU, så håber den lille danske biotek-startup at etablere flere partnerskaber, som kan åbne for flere nye måder at bruge Cysbios teknologi på, blandt andet til mennesker.
»Vi vil gerne arbejde videre med at modificere eksempelvis farmaceutiske stoffer, som indeholder giftige og ikke-opløselige phenolgrupper, så vi kan bruge andre og mere opløselige stoffer, som kroppen bedre kan optage,« siger Alex Toftgaard.
